Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Hermed oversendes høringssvar.

Høringsvarene er ligeledes oversendt elektronisk.

Med venlig hilsen

Ulla Lund

Finansministeriet har den 21. oktober 2002 (j.nr. 7.kt.j.nr. 02-07/099-5) fremsendt et lovforslag om ændret betalingsformidling i den offentlige sektor til høring. Lovforslaget er sendt med en meget kort høringsfrist til den 6. november 2002, og Amtsrådsforeningens høringssvar afgives derfor med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse på Forretningsudvalgets møde den 8. november 2002.

Det er som udgangspunkt Amtsrådsforeningens vurdering, at lovforslaget med dets bindinger for pengeanbringelse og betalingsformidling vil medføre en væsentlig indskrænkning i amternes muligheder for at føre en optimal og selvstændig finansiel politik. I realiteten vil lovforslaget indebærer, at staten dikterer leverandør af langt den største del af indbetalingerne til amterne.

Lovforslaget vil samtidig betyde forringede vilkår for amternes indgåelse af finansielle aftaler med pengeinstitutter, bl.a. som følge af det mindre cash-flow som vil følge af OBS-ordningen. Lovforslaget vil også påføre amterne en administrativ merbelastning til omlægning af administrative rutiner, tilretning af betalingssystemer og til at håndtere en ekstra bankforbindelse. De fordele, som staten indhøster, vil derfor blive mere end opvejet af dårligere rentevilkår og dårligere vilkår for finansiel rådgivning i den kommunale sektor.

I forhold til de øvrige banker vil lovforslaget give skævvridning i amternes valg af bankforbindelse. Statens bankforbindelse vil således få ansvaret for at håndtere langt størsteparten af de offentlige betalingsstrømme. Hertil kommer, at banken vil kunne tilbyde overførsel mellem OBS og amters og kommuners egne konti uden valørtab, hvis kontiene placeres hos netop denne bank.

Amtsrådsforeningen må på baggrund heraf tage afstand fra lovforslaget i den nuværende form.

En eventuel tilslutning til OBS-systemet må efter foreningens opfattelse ske på frivillig basis og på baggrund af aftaler, som indgås på markedsvilkår.

Hvis lovforslaget gennemføres i den foreliggende form, vil foreningen rejse et DUT-krav, så amterne kan blive kompenseret for de forringede vilkår, man vil få på det finansielle marked, og for den administrative merbelastning, ordningen vil udgøre.

Der er ikke med lovforslaget lagt op til ændringer i de nugældende betalingsfrister. Finansministeren får dog en generel bemyndigelse til at "fastsætte regler for betalingsformidling og afvikling af ind- og udbetalinger mellem staten, kommuner, amtskommuner og arbejdsløshedskasser". Hvis denne bemyndigelse senere påtænkes anvendt til at ændre betalingsfrister for f.eks. 1/12-rater, må det være en klar forudsætning, at dette ogs& aring; sker på markedsvilkår og med udgangspunkt i frivillige aftaler med de enkelte amter.

Der henvises til Finansministeriets journalnummer 02-07/099-5.

Med venlig hilsen

Dorthe Arleth

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sekretariatet

Telefon 33 95 40 08

Ved brev af 21. oktober 2002 har Finansministeriet sendt ovennævnte udkast til lovforslag til høring.

Finansrådet har noteret sig, at lovforslaget sigter mod en styrket styring af likviditeten i staten og af statens mellemværende med kommuner, amtskommuner og a-kasser. m.fl. Vi har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Lovforslaget indeholder imidlertid også bestemmelser om, at kommuner, amtskommuner og a-kasser skal anvende en afregningskonto i StatensKoncernBetalinger (SKB). Dermed påtvinger staten ikke-statslige enheder, at placering af likviditet og betalingsformidling skal foretages fra en afregningskonto, som staten fastlægger vilkårene for. I dag beslutter kommuner, amtskommuner og a-kasser selv, hvilket pengeinstitut de ønsker at anvende. Set i lyset af, at staten for godt 10 &ari ng;r siden privatiserede Postgiro, bl.a. fordi det ikke var en naturlig offentlig opgave i konkurrence med den private sektor at tilbyde bankforretninger, forekommer det at være et skridt væk fra privatisering og liberalisering, at staten bevæger sig ind på dette område på ny.

Pengeinstitutterne har i dag ofte ganske langvarige aftaleforhold med kommuner, amtskommuner og a-kasser. Disse aftaler er typisk indgået efter en udbudsforretning i et særdeles konkurrencepræget marked, hvilket afspejler sig i de vilkår som kommuner, amtskommuner og a-kasser opnår. Med lovforslaget vil en stor del af de bankforretninger, der i dag er omfattet af disse aftaler, fremover blive flyttet til SKB. Fjernelsen af så stor en del af bankforretningerne med kommu ner, amtskommuner og a-kasser vil få betydelig indflydelse på de vilkår, som enhederne kan opnå på de tilbageblivende bankforretningerne. Konsekvensen kan meget vel blive, at kommunerne, amtskommunerne og a-kasserne samlet set får forringet vilkårene for bankforretninger betydeligt.

Tidsfristen for høring er meget kort til et så omfattende lovforslag. Finansrådet har ikke indenfor høringsfristen haft mulighed for at få overblik over samtlige konsekvenser af lovforslaget. Finansrådet savner bl.a. en forklaring på, at forbedringen af statens finanser er skønnet til at udgøre op til 150 mio. kr. årligt, mens tabet for pengeinstitutterne er opgjort til 39 mio. kr.

Finansrådet har ingen bemærkninger til den tekniske side af den del af lovudkastet, der vedrører udskydelse af udbetaling af overskydende selskabsskat.

Finansrådet skal dog i forbindelse med lovændringen foreslå en modernisering af reglerne om indbetaling af frivillig acontoskat. Finansrådet har tidligere påpeget det uhensigtsmæssige i, at frivillig acontoskat ikke kan betales efter 20. november i indkomståret. Det uhensigtsmæssige ved de gældende regler er, at pengeinstitutternes kursgevinster på værdipapirer typisk beskattes efter lagerprincippet, og derfor kun med betydelig usikkerhed kan opgøres allerede inden 20. november i indkomståret. Indtræffer der kursstigninger i november og december, som ikke er indeholdt i grundlaget for indbetalt acontoskat, medfører det en restskat med tilhørende restskattetillæg på 10 pct. jf. SEL § 29 B, stk. 4.

For at undgå utilsigtede restskattetillæg skal Finansrådet derfor foreslå, at der i forbindelse med lovændringen indføres en mulighed for at indbetale yderligere frivillig acontoskat kort tid efter indkomstårets udløb, fx. 31. januar. Disse yderligere acontoskattebeløb efter indkomstårets udløb kunne være omfattet af 1 pct.’s-tillægget efter SEL § 29 B, stk. 6. Opstår der overskydende skat, kan det overvejes at odtgørelsen efter SEL § 29 B, stk. 5 bortfalde for den del, der kan henføres til den "sene" betaling.

Med venlig hilsen

Birgitte Mikkelsen

Finansministeriet 6. november 2002

Christiansborg Slotsplads 1 E 800 – msp

1218 København K

Finansministeriet har med skrivelse af 21. oktober 2002 fremsendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. med anmodning om Realkreditrådets bemærkninger hertil.

Realkreditrådet har i gennemgangen af lovudkastet, som indeholder flere forskellige elementer, alene set nærmere på forslaget til ny måde for afregning af overskydende selskabsskat.

Den ændrede procedure for afregning af overskydende selskabsskat giver ikke anledning til bemærkninger fra Realkreditrådets side.

Realkreditrådet går dog ud fra, at virksomhederne inden betaling af ordinær acontoskat den 20. november får oplyst fra Told & Skat, hvor meget overskydende skat selskabet har mulighed for at modregne. Gives der først oplysning herom efterfølgende, er det vanskeligt for virksomheden at foretage den nødvendige skatteplanlægning.

Med venlig hilsen

Mette Saaby Pedersen

Finansministeriet har den 21. oktober 2002 fremsendt udkast til ændring af ovennævnte love med anmodning om bemærkninger.

Et hovedelement i lovforslaget er oprettelse af et system kaldet "Offentlig Betalings Service" (OBS). Dette system skal håndtere betalingerne mellem staten på den ene side og kommunerne, amtskommunerne og A-kasserne på den anden, så omfanget af krydsende betalinger reduceres, og der opnås en større grad af modregning. I OBS skal hver kommune, amtskommune og A-kasse have og eje hver én afregningskonto. Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelser om udskydelse af udbetaling af overskydende selskabsskat samt bestemmelser om udskydelse af udbetaling af hektarstøtte.

Det vurderes i bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget samlet vil muliggøre en nedbringelse på omkring 10 mia.kr. i det gennemsnitlige indestående på statens konto i Nationalbanken.

Én forudsætning for, at dette vil kunne lade sig gøre, er, at der skabes mindre volatilitet end i dag i bevægelserne på kontoen. En anden forudsætning er, at det er muligt sikkert og præcist at forudsige kontobevægelserne over året. Kun under disse forudsætninger vil en reduktion af det gennemsnitlige indestående på statens konto kunne foretages, samtidig med, at der opretholdes et passende stort indestående til at sikre, at statens konto aldrig overtrækkes. Et overtræk ville som bekendt være en overtrædelse af Maastricht-traktatens forbud mod monetær finansiering.

Nationalbanken noterer sig i øvrigt, at der foreligger en positiv vurdering fra Kammeradvokaten af lovforslagets umiddelbare forenelighed med Maastricht-traktatens bestemmelser om forbud mod monetær finansiering.

Af hensyn til styring af likviditeten på pengemarkedet er det afgørende, at der kan foretages sikre og præcise forudsigelser af bevægelserne over året på statens konto i Nationalbanken.

Af ovennævnte årsager lægger Nationalbanken derfor vægt på, at det er en forudsætning for lovforslagets gennemførelse, at der til stadighed ved implementeringen af lovforslagets bestemmelser, herunder tilrettelæggelse af betalingsmulighederne i OBS, opnås sikkerhed og forudsigelighed i betalinger til og fra statens konto i Nationalbanken.

Forslaget medfører, at lånebemyndigelsesloven ("Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån", Lov nr. 1079 af 22/12/1993), der hidtil har haft karakter af en rammelov for statens låntagning, kommer til at indeholde bestemmelser, der i forhold til statens låntagning er artsfremmede og alene er motiveret af hensyn vedrørende statens likviditetsstyring. Indføjelse af de foreslåede nye bestemmelser vil endvidere betyde en fordobling af lovens omfang. Natio nalbanken opfordrer derfor til, at man på et senere tidspunkt, når projektet "Konsolidering af finans- og risikoforvaltningen" er mere fremskredent, vil samle love knyttet til dette arbejde under ét og adskille dem fra lånebemyndigelsesloven.

Med venlig hilsen

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Søren Jensen [mailto:[email protected]]

Sendt: 29. oktober 2002 16:07

Til: [email protected]

Emne: Høring vedr. lovforslag om fælles afregningskonto mv.

Finansministeriet

att. Kontorchef Helge Sigurd Næss-Schmidt

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K.

Vi har med interesse læst det fremsendte materiale, men har ikke bemærkninger til det fremsendte.

Med venlig hilsen

Søren Jensen

Chefjurist, advokat

Juridisk Afdeling

FIH A/S

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Erling Garrelts [mailto:[email protected]]

Sendt: 6. november 2002 11:18

Til: '[email protected]'

Cc: Ledelsen

Emne: Høring om lovudkast

Til Helge Sigurd Næss-Schmidt, Finansministeriet

Danmarks Skibskreditfond har modtaget og gennemgået Forslag til lov om

ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., og vi kan meddele at vi ingen bemærkninger har hertil.

Med venlig hilsen

Erling Garrelts

Regnskabschef/ Vice President, Chief Accountant

Danmarks Skibskreditfond / Danish Ship Finance

E-mail: [email protected]

Phone: +45 3333 9333

Fax: +45 3333 9666

Finansministeriet har den 21. oktober 2002 fremsendt lovforslag om etablering af et nyt betalingssystem for kommuner og amter med anmodning om, at KL senest den 6. november 2002 afgiver eventuelle bemærkninger til lovforslaget.

Det skal indledningsvist bemærkes, at KL’s formandskab og bestyrelse ikke har haft mulighed for at behandle sagen inden for den fastsatte høringsfrist. Derfor er nærværende brev et udtryk for KL’s umiddelbare bemærkninger til lovforslaget. KL vil, såfremt formandskabet på sit møde den 14. november har yderligere bemærkninger, fremsende et supplerende høringssvar.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet med lovforslaget er at bidrage til forbedring af statens finans- og risikoforvaltning gennem en styrket styring af likviditeten i staten og statens mellemværender med kommuner og amter m.fl. Dette gøres ved, at der for hver enkelt kommune og amt oprettes en afregningskonto i et nyt betalingssystem, Offentlig Betalings Service (OBS), hvor der skal ske formidling af en meget stor andel af de komm unale ind- og udbetalinger.

Selv om lovforslaget indeholder nogle positive elementer, er KL grundlæggende af den opfattelse, at de økonomiske og administrative gevinster staten opnår ved gennemførelse af lovforslaget, i betydeligt omfang modsvares af et kommunalt rentetab og kommunale udgifter til meradministration.

Konkret har KL følgende bemærkninger til det fremsatte lovforslag:

For det første skal KL stærkt protestere over processen i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget. Den normale procedure som beskrevet i ministeriets egen DUT-vejledning er, at de økonomiske og administrative konsekvenser af et lovforslag skal drøftes, inden et lovforslag fremsættes. Det er ikke sket i dette tilfælde. Det er særdeles beklageligt, da KL finder, at lovforslagets bemærkninger om de kommunaløkonomiske konsekve nser er meget misvisende.

For det andet fremsættes lovforslaget blot få måneder efter, at KL afviste et lignende forslag under forårets politiske forhandlinger mellem regeringen og KL om en aftale om kommunernes økonomi i 2003. Der var enighed om, at et sådant forslag ikke skulle være en del af den aftale, der fastsætter rammerne for den kommunale økonomi. Derfor er det særdeles overraskende for KL, at regeringen efterfølgende ensidigt fremsætter et lovforslag, der væsentligt forringer kommunernes økonomi i 2003 og efterfølgende år.

For det tredje indebærer lovforslaget, at staten fremover vil få hals- og håndsret over en meget betydelig del af de kommunale betalingsstrømme og således ensidigt kan fastsætte forretningsvilkår m.v. for omtrent 75 pct. af de kommunale indbetalinger og godt 50 pct. af de kommunale udbetalinger.

Kommunerne vil dermed ikke længere have mulighed for frit at vælge leverandør for størsteparten af de kommunale betalingsstrømme. Samtidig vil der ikke længere være tale om et frivilligt aftaleforhold mellem to ligeværdige parter, hvor der på markedsvilkår er opnået enighed om pris og kvalitet for de ydelser, der leveres. Det er uacceptabelt.

KL mener grundlæggende, at lovforslaget er et stort skridt i den forkerte retning i forhold til udviklingen af kommunernes økonomiske kompetencer og ansvar.

Det er derfor helt essentielt, at det er frivilligt for kommunerne, om de ønsker at anvende det nye offentlige betalingssystem eller ej.

For det fjerde synes kommunerne med lovforslaget at få samme status som en statslig enhed i relation til en væsentlig del af den finansielle styring. Ifølge lovforslaget er det hensigten, at det nye offentlige betalingssystem skal være en del af det system, der varetager alle de statslige betalinger (Statens Koncern Betalinger).

Til illustration af dette kan nævnes, at det som led i lovforslaget foreslås, at staten får adgang til skyldige beløb, såfremt kommunen eller amtet ikke har sat en eventuel overførsel i værk på afregningskontoen. Det vil sige, at staten får automatisk adgang til at hæve beløb på konti i kommunens egen bank. Det giver måske mening i forhold til håndtering af interne betalingsstrømme mellem statslige enheder, men bryder med gældende principper for håndteringen af betalingsstrømme mellem offentlige myndigheder.

KL tager derfor skarpt afstand fra, at staten får en sådan vidtgående bemyndigelse.

For det femte finder KL ikke, at de økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne er tilstrækkeligt belyst i lovforslaget. Selv om KL har modtaget et kort DUT-notat om lovforslaget, er der efter KL’s bedste vurdering fortsat stor uklarhed om beregningsforudsætningerne, herunder bl.a. i forhold til udbetaling af sociale ydelser.

Samtidig er der ikke i lovforslaget taget højde for væsentlige afledte administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget vil medføre, at kommunerne fremover vil få betydeligt ringere vilkår i forbindelse med deres daglige bankforretninger. Kommunerne kan i dag opnå gunstige vilkår hos pengeinstitutterne som følge af de store betalingsstrømme, der flyder igennem kommunen. Såfremt disse betalingsstrømme mere end halveres, som lovforslaget lægger op til, vil det indebære, at kommunerne fremover har udsigt til ringere rentevilkår, hø ;jere gebyrer og færre gratis serviceydelser hos pengeinstitutterne.

Efter hvad KL erfarer, må det forventes, at stort set alle pengeinstitutter vil opsige de nuværende kontrakter om de daglige bankforretninger med kommunerne, subsidiært kræve kompensation af kommunerne, såfremt lovforslaget bliver vedtaget. Dette vil ske med henblik på, at pengeinstitutterne stadig kan tjene på deres bankforretninger med kommunerne.

Samtidig må det forventes, at der vil blive merudgifter til administration, idet de kommuner, der vælger et andet pengeinstitut (ud over det obligatoriske) er nødt til at håndtere to finanssystemer og formentligt vil være nødt til at flytte penge frem og tilbage imellem de to pengeinstitutter for at undgå uhensigtsmæssige saldi (fx en negativ saldo i en bank og en positiv saldo i anden bank).

Endvidere synes det nye betalingssystem at ville give anledning til nogle uhensigtsmæssige administrative forretningsgange, som kommunerne i disse år gør en stor indsats for at effektivisere.

Det gælder bl.a. for kommuner, der på nuværende tidspunkt har eller planlægger at anskaffe ét integreret økonomistyringssystem, hvor der sker en samtidig elektronisk anvisning af fx en social ydelse, udbetaling af ydelsen og kontering på de relevante konti. Det nye offentlige betalingssystem skal nu samkøres med de eksisterende systemer, og umiddelbart vurderes det at ville medføre en vis meradministration for kommunerne.

KL er for øjeblikket i gang med at regne på de samlede økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne. Meget foreløbige beregninger tyder på, at der er tale om et betragteligt millionbeløb. Dette tab skal kompenseres i henhold til DUT-reglerne.

Endelig vil KL ikke udelukke, at lovforslaget kan give det pengeinstitut, der til enhver tid administrerer det nye offentlige betalingssystem, en konkurrencefordel i forhold til øvrige pengeinstitutter.

KL vil finde det meget uheldigt, såfremt konkurrencen på det kommunale marked for de daglige bankforretninger bliver begrænset eller skævvredet som følge af etableringen af et obligatorisk offentligt betalingssystem. Det har næppe været hensigten med lovforslaget.

Med venlig hilsen

Ejgil W. Rasmussen

Peter Gorm Hansen

Dato: 6. november 2002 J.nr.:

Finansministeriet har med skrivelse af 21. oktober 2002 fremsendt forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., idet ministeriet har anmodet om eventuelle kommentarer til forslaget onsdag den 6. november 2002.

Københavns Kommune har ingen kommentarer til ændringsforslagene.

Københavns Kommune kan tilslutte sig Finansministeriets synspunkt om, at der skal være en hensigtsmæssig styring af det offentliges cash management (CM).

I Københavns Kommune er der allerede gennemført et betydeligt arbejde med etablering af CM og digitalisering af betalingsprocesser.

Københavns Kommune finder blandt andet, at lovforslaget har følgende konsekvenser for styringen i kommunerne.

1. OBS-kontoen giver kommunen et ekstra mellemværende med en bank, hvilket alt andet lige giver mere administration.
2. OBS-kontoen må - modsat andre bankkonti - ikke på noget tidspunkt være negativ, hvilket kræver særskilt styring.
3. OBS-kontoens forretningsvilkår fastsættes ensidigt af Finansministeren, hvilket i praksis kan betyde rentetab for kommunen

Københavns Kommune finder, at der på en række punkter er behov for en nærmere afklaring af ordningens konsekvenser for kommunernes løbende likviditetsstyring.

Til de enkelte dele af lovforslaget samt de anvendte forudsætninger for lovforslaget har Københavns Kommune følgende bemærkninger:

Københavns Kommunes forretningsvilkår med private banker aftales med udgangspunkt i kommunens betydelige likviditets- og transaktionssvolumen.

Lovforslaget vurderes at forringe eksisterende bankaftaler på indskud/indlån med mindst 1 promille, svarende til en mistet renteindtægt i størrelsesorden 3 mill. kr. årligt for Københavns Kommune.

Finansministeriet har beregnet, at (amts)kommunerne opnår en gevinst på 6 mill. kr. ved afregning af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag mv.

Københavns Kommune kan opgøre en gevinst på 0,4 mill. kr. herved.

Finansministeriet forudsætter, at (amts)kommunerne i dag pålægges et gebyr på 0,35 kr. pr. PBS overførsel og opgør en besparelse på 6 mill. kr. for kommunerne ved bortfald af gebyret.

Det bemærkes, at Københavns Kommunes gebyr for PBS-overførsler er væsentligt lavere. Endvidere vil kommunen fortsat i et vist omfang anvende PBS-betalinger til sociale ydelser efter indførelsen af OBS. Kommunen vurderer således, at besparelsen væsentlig mindre.

Kommunen kan ifølge forslaget først overføre sine midler fra OBS til en privat bank på 2. bankdag i måneden. Det medfører, at kommunen ikke kan betale tilskud til H:S og HUR rettidigt med mindre kommunen foretager træk på kassekreditten i banken. Tilskuddene skal ifølge lovgivningen betales den 1. bankdag i måneden.

Ved etablering af en ordning med OBS forudsætter Københavns Kommune:

• at ordningen vil fungere på markedsvilkår for en kommune som Københavns Kommune
• at ordningen omfatter det serviceniveau og de ydelser, der i dag leveres af bankerne til kommunen for de omfattede betalinger
• at der etableres et enkelt og effektivt elektronisk varslingssystem uden udgifter for kommunen
• at der ikke pålægges kommunen gebyrer i forbindelse med OBS, herunder for overførsler af kommunens egne midler mellem kommunens egne konti, gebyrer for checks mv.
• at OBS kan understøtte en koncernordning, som kommunen i dag har med bankerne, dvs. at der til OBS-kontoen er tilknyttet flere underliggende konti.
• at der sikres mulighed for automatisk overførsel af saldo på kommunens OBS-konto til konto i privat bank 2. bankdag i måneden
• at systemet leverer den nødvendige regnskabsdokumentation som er krævet af lovgivningen (f.eks. vedr. personregistrant)
• at systemet leverer de nødvendige regnskabsdata til afstemninger mv. i kommunens egne (økonomi)systemer

Sammenfattende finder Københavns Kommune, at der fortsat er behov for at få afklaret de styringsmæssige konsekvenser af lovforslaget.

Endvidere finder kommunen, at de administrative forenklinger, der er omtalt generelt i lovforslagets bemærkninger, bør specificeres.

Lovforslaget vurderes på visse områder at medføre en øget administrativ belastning.

Københavns Kommune tager på den baggrund forbehold for forslagets økonomiske konsekvenser.

Med venlig hilsen

Ulrik Rosenberg

/ Laust Løgstrup

Vesterbrogade 4A Axeltorv 3 Vester Farimagsgade 6

1620 København V 1609 København V 1606 København V

Telefon 33 39 46 00 Telefon 33 39 40 00 Telefon 33 39 49 00

Telefax 33 39 46 06 Telefax 33 39 41 41 Telefax 33 39 49 29

F

04.11. 2002

Landsarbejdsrådets arbejdsudvalg vedrørende arbejdsløshedsforsikring (LAR-AU) har fået lovforslaget til høring. LO, FTF, AC og LH afgiver her et fælles høringssvar.

Indledningsvis tages der afstand fra lovforslaget, som lægger op til et uacceptabelt indgreb i a-kassernes mulighed for at holde medlemmernes administrationsgebyr på det lavest mulige niveau. Det fremgår af lovforslaget, at a-kasserne skal indbetale medlemsbidrag, efterlønsbidrag, m.v. til en Offentlig Betalings Service (OBS). De beløb, der indestår på denne konto, ejes fortsat af a-kassen, men staten dikterer a-kasserne en rente, der skønnes på fi nansloven for 2003 for renten på en 5-årig statsobligation fratrukket 2 pct. point. Renten ligger fast for 5 år ad gangen.

Man fratager på den måde a-kasserne ca. halvdelen af den forrentning, der ellers kan opnås ved at placere midlerne til markedsrente. Den lave forrentning vil give a-kasserne tab på tocifrede millionbeløb.

Finansministeriet har i øvrigt ikke i lovbemærkningerne belyst de økonomiske konsekvenser af lovændringen for a-kasserne, men har blot vurderet de positive og negative konsekvenser for stat, kommuner, amter og erhvervslivet. Det virker besynderligt og i hvert fald utilstrækkeligt, eftersom det utvivlsomt er a-kasserne, der oplever de største økonomiske tab. LAR-AU har derfor bedt Arbejdsdirektoratet indhente konkrete oplysninger fra samtlige a-kasser om de &o slash;konomiske konsekvenser, således at disse kan indgå i Folketingets vurdering af lovforslaget.

Den manglende forrentning bliver selvsagt størst for de a-kasser, hvor medlemmer i dag indbetaler kontingent forud for et kvartal ad gangen. For at ophæve det tab a-kassen får ved den statslige lavere rente, skal disse medlemmer med vedtagelsen af forslaget reelt opkræves en særskat til staten på 20 - 35 kr. Beløbet svinger efter, hvordan det forud betalte kontingent forrentes. Medlemmerne straffes altså for at betale medlemsbidrag til staten forud, da a- kasserne nu skal låne staten pengene uden at få markedsrenten. Beløbet medlemmerne betaler forud er ikke forfaldet til betaling i forhold til staten før den 10. i den efterfølgende måned, men alligevel foreslås pengene tvangsmæssigt indsat på en lavt forrentet konto.

Ydermere foreslås det, at den lave rente fastlåses over en 5-årig periode. Det gør man på et tidspunkt, hvor renten i Danmark er historisk lav. A-kassernes medlemmer tvinges til at låne staten penge til under markedsrenten. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at a-kassernes tab i de kommende år bliver endnu større, fordi renten over en 5 årig periode givet vil stige. I bemærkningerne til §76, stk. 3 står der, at "kontoen forrent es til fordel for kassen med skønnet for renten på en 5-årig statsobligation fratrukket 2 pct. point, således som det fremgår af finansloven for 2003." Arbejdsdirektoratet har i de tal, man indhenter fra a-kasserne, forudsat, at a-kasserne vil få en rente på 3,25 pct. Spørger man banker, oplyser de, at en 5-årig statsobligation for tiden har en rente på omkring 4,20 pct., hvilket vil give a-kasserne en rente på 2,20 pct.

Man bør undgå den ekspropriering, der ligger i, at staten på denne måde inddrager midler fra private organisationer. Midler som er a-kassernes, frem til fordringerne overfor staten forfalder. De indestående beløb bør derfor forrentes med den til enhver tid værende markedsrente.

Det skal desuden bemærkes, at rentetilskrivningen på kontoen i OBS ikke kan ske hyppigere end kvartalsvis, hvilket yderligere udløser et rentetab i forhold til markedsvilkårene.

Dertil kommer, at det af lovforslaget fremgår, at beløbet skal indsættes i OBS umiddelbart efter sidste rettidige indbetalingsdag til a-kassen. Da rundt regnet 2% af medlemmerne indbetaler for sent, vil det betyde, at a-kassen skal "lægge ud" for disse medlemmer. Det alene udløser et udlæg i tocifrede millionbeløb, som kasserne skal finansiere.

Rent administrativt kan der i relation til lovforslaget også forudses en del problemer. Således er det indbetalte beløb først tilgængeligt i a-kassen omkring den 10. i indbetalingsmåneden, idet flertallet benytter PBS. Dertil kommer de problemer, der vil opstå i forbindelse med medlemsoverflytning fra a-kasser med kvartalsopkrævning til a-kasser med månedsopkrævning og vice versa.

Flere a-kasser har administrationsaftaler med fagforbund, hvor det er fagforbundet, der varetager kontingentopkrævning for såvel a-kassens som forbundets medlemmer. Dette er i dag muligt jf. kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 549 af 20.06.2000 om tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskassers økonomi og regnskabsvæsen m.v. I § 15 stk. 18 er der mulighed for at opkræve kontingent m.v. til hhv. forbund og a-kasse samlet, mod at forbundet stiller sikkerhed for a-kass ens andel heraf. Lovforslaget vil markant bryde med disse administrationsaftaler. Forudsætningen om en overførsel til OBS umiddelbart efter sidste rettidige betalingsdag bryder med den hidtidige praksis med mellemregningskonto mellem fagforbund og a-kasse. Konsekvensen af lovforslaget vil blive, at fagforbund og a-kasser vil skulle nyudvikle og i yderste konsekvens måske adskille kontingentopkrævningssystemerne. Administrationen af a-kasserne vil således blive markant fordyret af lovforslaget.

Ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes ifølge lovforslaget af Finansministeren. Som det er anskueliggjort ovenfor, vil en vedtagelse af loven medføre ganske betragtelige tab for a-kasserne. Tab som kun kan finansieres ved at øge kontingenterne eller skære ned på omkostningerne. Begge dele kræver imidlertid, at a-kasserne får tid til at tilpasse sig. Kontingenter og budgetter for 2003 vil være fastlagt af de demokratiske fora, når lovforsla get kan vedtages i Folketinget. A-kasserne kan efter bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven ikke ændre på kontingenterne før vedtagelse på generelforsamlinger m.v., hvorfor lovforslaget tidligst bør træde i kraft i 2004.

Det hedder i bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med én afregningskonto er at varetage opgaven med afregning mellem staten og modparten så effektivt som muligt. Måske handler de forhold dette uddybes med om hensyn til kommuner og amter, som også er omfattet af lovforslaget. Det er i hvert fald nyt for a-kasserne, at der har været problemer med "krydsende betalinger" eller en "administrationsbyrde". Er formålet i forhold til a-k asserne blot at hente nogle millioner fra medlemmerne til statskassen, vil det være hensigtsmæssigt at klargøre det i forslaget.

Skulle formålet være at sikre statens midler, selv om der ikke hidtil har været problemer med det, kan der anvises andre former for sikkerhedsstillelse, som giver samme resultat, men ikke udhuler a-kassernes økonomi.

Forslaget skal ifølge bemærkningerne give administrative lettelser. Det er imidlertid ikke tilfældet for a-kasserne, som med lovforslaget skal foretage to afregninger af a-kassens statsbidrag i løbet af månedens første 10-12 dage. En afregning til OBS-kontoen (hvor det opkrævede bidrag skal overføres til) og en til direktoratet, hvor det bidrag, som opgøres efter lovgivningen, afregnes. Lovforslaget betyder altså mere bogføring og af stemning i a-kasserne.

Vi skal afslutningsvis henlede opmærksomheden på, at a-kasserne er private foreninger, som uden omkostninger for staten opkræver medlemsbidragene og udbetaler dagpenge m.v. Alle omkostninger dækkes af medlemmernes administrationsbidrag til a-kassen. De manglende indtægter og den øgede administration, der følger af lovforslaget, vil således kun kunne pålægges medlemmerne.

Landsorganisationen i Danmark

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Akademikernes Centralorganisation

Ledernes Hovedorganisation

Med venlig hilsen

Steffen Pihlblad

Finansministeriet
Kontorchef Helge Sigurd Næss-Schmidt
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K

Odense, den 06. november 2002

H 3530 – 02
000154 – TK

Under henvisning til departementets brev af 21. oktober 2002 skal vi oplyse, at Finansstyrelsen ikke har nogen bemærkninger til ovennævnte lovforslag, som vil komme til at berøre adskillige af styrelsens betalingsforretninger.

Når loven til sin tid skal implementeres, vil det være af afgørende betydning, at alle betalinger kan identificeres og følges gennem systemet.

Vi har undret os lidt over lovvalget. Det forekommer umiddelbart mere nærliggende at indsætte bestemmelser af denne karakter i statsregnskabsloven.

Med venlig hilsen

Henrik Støtt

Finansstyrelsen

Tlf. 2 82 40

Fra: Ulla Lund

Sendt: 7. november 2002 12:02

Til: Mette Iburg; Ulla Hartung Kvelland

Emne: VS: høring af udkast til lovforslag

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Mogens Elgaard [mailto:[email protected]]

Sendt: 6. november 2002 12:07

Til: '[email protected]'

Emne: høring af udkast til lovforslag

Til rette vedkommende i Finansministeriet.

Tak for det tilsendte udkast til forslag til lov om ændring af diverse love

(Etablering af én afregningskonto mv.).

Skatterevisorforeningen SRF har som sådan ikke mange bemærkninhger til

udkastet, som synes fornuftigt, men i forbindelse med digitalisering af

kontoen ville det være en fordel og en forenkling, hvis kommunerne fik

mulighed for at afrapportere og indberette alle tal og beløb mv. til brug

for afregning elektronisk, således at man kunne spare skemaer og dokumenter

i papirform.

Men det er der måske allerede taget stilling til i udkastet?

v.h.

Skatterevisorforeningen

Landsformand

Mogens Elgaard

Skattechef/webchef

Skatteforvaltningen

Korsgade 2, 9500 Hobro

Tlf. 96576265 - fax 96576264

Mobil 40975253

oarederes

Fra: Michael Lund [[email protected]]

Sendt: 29. oktober 2002 15:40

Til: Ulla Lund

Emne: Forslag til lov om forbedring af statens finans- og

risikoforvaltning

Attention: Kontorchef Helge Sigurd Næss-Schmidt, Finansministeriet.

Tak for brev af 21. oktober 2002 med udkast til forslag til Lov om ændring om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Mht. lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. har Danmarks Rederiforening forståelse for statens ønske om at undgå uhensigtmæssige likviditetsstrømme via en forbedret finansforvaltning og generelt har vi ikke problemer med forslaget.

Vi vil dog gøre opmærksom på, at det er vigtigt ikke at skabe en fremtidig ordning, som er en administrativ byrde for virksomhederne. Dette kan undgås ved, at det fortsat fremover fremgår eksplicit i de bilag, som tilgår virksomheder, hvilken beløb der vedrører hvilke perioder. F.eks. i det tilfælde, hvor der fremover vil ske en modregning af overskydende skat i ordinær acontoskat. Her bør der fortsat fremsendes bilag til virksomhedern e, hvor de eksplicit kan se beløbene for den overskydende skat og beløbene for acontobetalingen. Dette er af hensyn til bogføringen i den enkelte virksomhed.

Med venlig hilsen

Michael Lund

DANMARKS REDERIFORENING/

DANISH SHIPOWNERS' ASSOCIATION

Tel + 45 33 11 40 88/ Direct tel.: + 45 33 11 40 25/214

Fax: + 45 33 11 62 10

e-mail: [email protected]

web: www.shipowners.dk

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal i den anledning bemærke, at lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende indsættelse af ny paragraf 3 a i lov nr. 1079 af 22. december 1993 om bemyndigelse til optagelse af statslån ikke har nævnt tilskud og statsrefusion efter integrationsloven og repatrieringsloven blandt de beløb, som skal afregnes gennem én afregningskonto oprettet for hver enkelt kommune og amtskommune i det under § 3 a, stk. 1, næ vnte betalingssystem, jf. det foreslåede § 3 a, stk. 2, nr. 6, og at dette bør ske.

Ministeriet har ingen yderligere bemærkninger

Med venlig hilsen

Christian Schiøler

Under henvisning til Finansministeriets brev af 21. oktober 2002 om ovennævnte skal meddeles, at Trafikministeriet ikke har bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Lisbeth Sørensen

Kontorfuldmægtig

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]

Sendt: 28. oktober 2002 08:39

Til: [email protected]

Emne: Lovforslag

Miljøministeriet har ingen kommentarer til det med brev af 21. oktober 2002

fremsendte forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse

af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.

Med venlig hilsen

Troels Madsen

Troels Madsen

Konsulent

Miljøministeriet

Departementet

Tlf. nr: 33 925946

e-mail: [email protected]

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

I brev af 21. oktober 2002, 7. kt. j. nr. 0207/099-5, har ministeriet modtaget udkast til forslag til lov om ændring om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., til udtalelse.

I anledning heraf skal man meddele, at ministeriet ikke har bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Peter Benned

Fuldmægtig

Fra: Ulla Lund

Sendt: 7. november 2002 12:03

Til: Mette Iburg; Ulla Hartung Kvelland

Emne: VS: Høring om lovforslag

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Sonne, Werner [mailto:[email protected]]

Sendt: 5. november 2002 07:38

Til: '[email protected]'

Emne: Høring om lovforslag

Finansministeriet har i brev af 21. oktober, 7. kt. j.nr. 02-07/099-5,

anmodet om eventuelle bemærkninger til udkastene til lovforslagene.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan meddele, at

lovforslagene ikke vil få konsekvenser i form af administrative ændringer i

ministeriet. Endvidere kan det konkluderes, at lovforslagene ikke vil få

øvrige direkte virkninger på ministeriets virkefelt.

Med venlig hilsen

Werner Sonne

____________

Werner Sonne

Specialkonsulent tlf: 33 92 98 68

Ministeriet for Videnskab, fax: 33 11 80 47

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

e-mail:[email protected]

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: FMN-COMCENTER [mailto:[email protected]]

Sendt: 23. oktober 2002 12:43

Til: [email protected]

Emne: FMNs bem. til Finansministeriets udkast til Lov om ændring af lov

mv.

Forsvarsministeriet

Den 23. oktober 2002

Til Finansministeriet, att. Helge Sigurd Næss-Schmidt

I henhold til Finansministeriets skrivelse af 21. oktober 2002, skal det

hermed

meddeles at Forsvarsministeriet ikke har bemærkninger til Udkast til

forslag til lov

om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

Med venlig hilsen

Ingerlise Larsen, lokal 22530, FMN 3.kt.

F&P har med tak modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring.

For så vidt angår de to første lovudkast har F&P ingen kommentarer. For så vidt angår lovforslaget om selskabsskatteloven har F&P nogle få kommentarer.

Det tekniske indhold af lovforslaget giver ikke anledning til bemærkninger. F&P vil dog benytte lejligheden til at gøre opmærksom på en problemstilling i relation til betaling af acontoskatteraten i november måned.

Selskaber skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsfrist for acontoskat er i henhold til selskabsskatteloven den 20. november i indkomståret. Selskaberne kender ikke årets skattebetaling på dette tidspunkt, idet forløbet for resten af indkomståret, dvs. fra den 20. november til den 31. december, i sagens natur er ukendt. Dette kan give anledning til problemer f.eks. hvis der i denne periode sk er store kursændringer på værdipapirmarkederne, og selskabets skatteindbetaling dermed ikke tilsvarer, hvad der reelt skulle være indbetalt. Et selskab skal i så tilfælde betale restskat med tillæg af 10 pct. til statskassen, mens overskydende skat alene tilbagebetales med et tillæg af 4 pct. (4,2 pct. efter det foreliggende lovforslag).

F&P skal derfor på baggrund af ovenstående foreslå, at der åbnes mulighed for, at indbetalingsfristen for acontoskatten udskydes til f.eks. januar måned.

Med venlig hilsen

Charlotte Høholt

Den 21. ds. har De ved brev udbedt Dem Dansk Industris bemærkninger til ovennævnte lovudkast.