Til lovforslag nr. L 183
Folketinget 2002 - 03
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. april 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om straffeloven og udlændingeloven.
(Kvindelig omskæring)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1. behandling den 3. april 2003. Lovfors-
laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte
den 18. december 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 453. Den 12. marts 2003 sendte
justitsministeren indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Somali Reli-
ef Association (SORA) og Somaliske Kvinde Samfund i Danmark (SKS). Justitsministeren har over
for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Somali Relief Association (SORA) og Somaliske Kvinde Samfund i Danmark
(SKS) mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besva-
ret i et samråd med udvalget. Justitsministerens talepapir til brug for samrådet er optrykt som bilag
til betænkningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren, 1 spørgsmål til udenrigsministeren og 1
spørgsmål til udenrigsministeren og justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministrene har besvaret
de stillede spørgsmål. Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen. Spørgsmålene til udenrigsministeren og dennes besvarelse heraf er op-
trykt som bilag til betænkningen.
2
2. Emner som udvalget især har beskæftiget sig med
Den valgte lovgivningsmodel
Retsudvalget har på baggrund af særudtalelsen fra Gorm Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudval-
gets udtalelse af 25. februar 2003 vedrørende Justitsministeriets udkast til forslag til lov om æn-
dring af straffeloven (omskæring af kvinder) behandlet den lovtekniske udformning af lovforslaget.
Der henvises i den forbindelse til Justitsministerens svar på spørgsmål 2 og justitsministerens tale-
papir til samrådet med udvalget den 25. april 2003 (optrykt som henholdsvis bilag 2 og 3 til be-
tænkningen).
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) bemærker, at flertallet på denne baggrund
kan tilslutte sig den med lovforslaget valgte lovgivingsmodel.
Et mindretal i udvalget (DF) tager den valgte lovgivningsmodel til efterretning, idet Dansk Folke-
parti bemærker, at Dansk Folkeparti ville have foretrukket en lovgivningsmodel, som indeholdt i
det af Dansk Folkeparti fremsatte lovforslag nr. L 94 (Forslag til lov om forbud mod omskæring af
kvinder).
Oplysningsindsatsen
Af justitsministeren svar på spørgsmål 3 (L 183 – bilag 16) fremgår bl.a.:
»Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til pkt. 3.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
hvoraf fremgår, at regeringen i efteråret 2002 nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe med hen-
blik på en hurtig undersøgelse af, om den hidtidige oplysningsindsats bør forbedres, og om der er
behov for at ændre gældende regler og retningslinjer om sundhedspersonales og kommunale myn-
digheders muligheder for at gribe ind, hvis man bliver bekendt med, at en pige eller ung kvinde
risikerer omskæring.
Af arbejdsgruppens rapport fra januar 2003 fremgår, at arbejdsgruppen finder, at der er behov for
målrettet at informere de forskellige faggrupper om, hvad deres forpligtelser og handlemuligheder
efter den gældende lovgivning er. Her tænkes særligt på pligten til at underrette de sociale myndig-
heder og brugen af sociale foranstaltninger.
Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at der udarbejdes en pjece til sundheds-, skole- og øv-
rigt pædagogisk personale, der opfordrer til opmærksomhed på området, herunder opmærksomhed
om eventuelle konkrete faresignaler, f.eks. i forbindelse med rejseplaner mv. vedrørende ture til
hjemlandet. Endvidere foreslås en forstærket oplysningsindsats over for befolkningsgrupper her i
landet, som har tradition for omskæring. Formålet hermed bør være at bistå, styrke og udbygge de
eksisterende lokalgrupper og netværk mod omskæring. Arbejdsgruppen foreslår også, at Undervis-
ningsministeriets pædagogiske konsulenter for de frie grundskoler kontakter skoler med somaliske
elever og vejleder skolens personale om temaet. Endelig anbefales det, at information om omskæ-
ring bl.a. lægges på hjemmesiden Kvinde Finfo.
Socialministeren har i lyset af arbejdsgruppens anbefalinger indbudt relevante aktører til en drøf-
telse om den fremtidige indsats på området.«
Udvalget noterer sig de intentioner, som regeringen har tilkendegivet om en fortsat indsats for at
oplyse mennesker, der bor i Danmark, om at omskæring af piger er ulovligt og meget skadeligt for
barnet og dets mulighed for en god tilværelse. Udvalget understreger betydningen af en forstærket
målrettet oplysningsindsats på området og opfordrer justitsministeren til at orientere Retsudvalget
om resultatet af drøftelserne om den fremtidige indsats, når disse er afsluttet.
3
Lovforslaget retter sig mod handlinger ikke bestemte befolkningsgrupper m.v.
Udvalget har endvidere i anledning af foretrædet fra SORA (Somali Relief Association) og SKS
(Somaliske Kvinde Samfund i Danmark) bemærket sig justitsministerens svar på spørgsmål 5,
hvoraf det bl.a. fremgår, at lovforslaget ikke er rettet alene mod bestemte befolkningsgrupper eller
mod personer med en bestemt religiøs overbevisning. Den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
245a omfatter således kvindelig omskæring, uanset hvem der foretager omskæringen, og den fore-
slåede ændring af § 7 indebærer, at danske statsborgere og personer, der er bosat i den danske stat,
som overtræder den foreslåede § 245a, kan straffes her i landet, selv om den pågældende handling
ikke er strafbar i det land, hvor handlingen er foretaget.
Udvalget understreger, at det er således er handlingen, som lovforslaget retter sig mod, og ikke
nogle bestemte befolkningsgrupper m.v.
Den internationale indsats
Udvalget bemærker, at udvalget er opmærksom på, at vedtagelsen af dette lovforslag ikke i sig
selv ændrer på forholdene i de lande, hvor omskæring af piger fortsat finder sted.
Udvalget henviser til, at efter Børnekonventionens artikel 24, stk. 3, skal deltagerlandene tage alle
effektive og passende foranstaltninger for at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige for
børns sundhed. Udvalget noterer sig, at konventionens bestemmelse om »traditionsbundne ritualer,
som er skadelige for børns sundhed« efter Justitsministeriets opfattelse bl.a. omfatter omskæring af
piger, idet kvindelig omskæring har lemlæstende karakter og ikke i noget tilfælde kan være lægeligt
begrundet. Børnekomitéen, som er oprette til henhold til Børnekonventionen, og som er tillagt
kompetence til at påse, at medlemsstaterne efterlever deres forpligtelser i henhold til konventionen,
har i bemærkninger og anbefalinger til deltagerlandenes periodiske rapporter ved flere lejligheder
udtrykt sin dybe bekymring over den praksis vedrørende omskæring af piger, der fortsat eksisterer i
visse deltagerstater. Det må på den baggrund antages, jf. justitsministerens svar på spørgsmål 4, at
der også efter Børnekomitéens opfattelse gælder en konventionsmæssig forpligtelse for deltagersta-
terne til at gribe ind over for tilfælde af omskæring af piger.
Udenrigsministerens redegørelse for behandlingen af spørgsmålet om kvindelig omskæring i FN-
regi samt om dansk støtte til internationale projekter m.v. rettet mod kvindelig omskæring i de lan-
de, hvor omskæring praktiseres, er optrykt som bilag 4 til betænkningen.
Udvalget opfordrer regering til i FN-regi, herunder i internationale konferencer m.v., i videst mu-
ligt omfang at medvirke til at fremme beslutninger, initiativer m.v., som kan medvirke til at kvinde-
lig omskæring på international og nationalt plan bekæmpes og udryddes.
Udvalget opfordrer endvidere regeringen til at prioritere støtte til lokale projekter og kampagner,
som med inddragelsen af lokale NGO-ere retter sig mod kvindelig omskæring bl.a. ved at udbrede
kendskabet til Børnekonvetionen og omskæringens virkninger for kvinder og piger.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkeparti indstiller lovforslaget til vedtagelse med den bemærkning, at Dansk Folkeparti
har arbejdet for dette forbud siden 1996-97. Det må hilses med glæde, at den politiske modstand,
der har været fra S, SF, RV, EL m.fl., nu er overvundet, så forbuddet omsider kan blive gældende.
Folketinget kunne have valgt at tilslutte sig Dansk Folkepartis lovforslag, L 94, der blev fremsat
allerede i november måned 2002. Desværre blev lovforslaget forkastet, med den begrundelse at
forbuddet skulle indføres via en særlov som i Norge og Sverige.
4
Dansk Folkeparti imødekom den kritik og stillede ændringsforslag til L 94, hvis hovedformål var,
at reglerne indsættes i straffeloven, således at der var fuldstændig identitet mellem Dansk Folkepar-
tis forslag og regeringens. Beklageligvis foretrak et flertal af Folketingets partier, at afvente rege-
ringens forslag, L 183, selv om der derved er sket en forsinkelse.
Det er med stor undren, at Dansk Folkeparti må konstatere, at justitsministeren har valgt at sende
lovforslaget i høring blandt 39 organisationer og foreninger inden fremsættelsen med den begrun-
delse, at regeringen ønskede at sikre lovkvaliteten. Dansk Folkeparti mener, der er tale om et unød-
vendigt nøleri, og det er ikke udtryk for rettidig omhu. Dansk Folkeparti er enige i, at lovkvaliteten
skal sikres, men mener, at høringsrunden burde have været foretaget sideløbende med fremsættel-
sen, så Danmark så hurtigt som muligt kan få en klar lovgivning på området.
Begrundelsen for en udskydelse er ikke tilnærmelsesvis så stærk som den saglige argumentation,
der i årevis er fremført i forhold til dette lovforslag, bl.a. af herboende somaliske kvinder der i fuld
offentlighed har stået frem og fortalt, at omskæringer finder sted blandt herboende somaliske fami-
lier. Sådanne udtalelser viser, at der er et reelt behov for at fremskynde lovstramningen.
Dansk Folkeparti forventer, at regeringen gennem vejledninger og instruktion til underordnede
myndigheder, bl.a. inden for sundheds- og skolevæsen, vil sikre, at det meget konsekvent bliver
overvåget, at der ikke sker overtrædelser af forbuddet uden strafopfølgning, ligesom det bør præci-
seres, at skolelæger og andre medarbejdere inden for sundhedsområdet, skal indberette til myndig-
hederne, hvis de får mistanke om lovovertrædelser. Dansk Folkeparti vil endvidere opfordre til, at
regeringen om ca. 2 år evaluerer, hvordan loven er overholdt.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse
ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med ind-
stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen
5
Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V)
Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KRF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 *
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
2
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
6
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 183
Bilagsnr. Titel
1
Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2
Henvendelse af 1/4-03 fra SORA & SKS
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/4-03 fra SORA & SKS, til
justitsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
5
Spm. 2 om at redegøre nærmere for lovforslagets udformning, herun-
der især hvordan ministeren forholder sig til mindretalsudtalelsen fra
Gorm Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets udtalelse, til ju-
stitsministeren
6
Orientering om rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om
kvindelig omskæring, januar 2002
7
1. udkast til betænkning
8
2. udkast til betænkning
9
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/4-03 fra SORA &
SKS, fra justitsministeren
10
Svar på spm. 2 om at redegøre nærmere for lovforslagets udformning,
herunder især hvordan ministeren forholder sig til mindretalsudtalel-
sen fra Gorm Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets udtalelse,
fra justitsministeren
11
Samrådsspm. A om besvarelsen af spørgsmål 2, jf. L 183 - bilag 10,
til justitsministeren
12
Dokumenter afleveret af SORA & SKS i forbindelse med fortræde for
udvalget den 10/4-03
13
Henvendelse dateret 6/4-03 fra SORA
14
Spm. 3 om kommentar til henvendelser fra SORA & SKS (bilag 12 og
13), til justitsministeren
15
3. udkast til betænkning
16
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelser fra SORA & SKS (bi-
lag 12 og 13), fra justitsministeren
17
Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder
18
Spm. 4 om, i hvilke omfang spørgsmålet om kvindelig omskæring har
været behandlet i FN-regi, til udenrigsministeren og justitsministeren
19
Spm. 5 om at præcisere, at lovforslaget ikke er rettet alene mod be-
stemte befolkningsgrupper, til justitsministeren
20
Spm. 6 om oplysninger om dansk støtte til internationale projekter
m.v. rettet mod kvindelig omskæring i de lande, hvor omskæring
praktiseres, til udenrigsministeren
21
Ministerens talepapir til samrådet den 25/4-03 om samrådsspørgsmål
A, jf. L 183 – bilag 11
22
Svar på spm. 4 om, i hvilke omfang spørgsmålet om kvindelig om-
skæring har været behandlet i FN-regi, fra justitsministeren
Svar på spm. 5 om at præcisere, at lovforslaget ikke er rettet alene
7
Bilagsnr. Titel
mod bestemte befolkningsgrupper, fra justitsministeren
23
Svar på spm. 4 om, i hvilke omfang spørgsmålet om kvindelig om-
skæring har været behandlet i FN-regi, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 6 om oplysninger om dansk støtte til internationale pro-
jekter m.v. rettet mod kvindelig omskæring i de lande, hvor omskæ-
ring praktiseres, fra udenrigsministeren
24
4. udkast til betænkning
8
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmålet og svar er optrykt efter ønske fra udvalget
Spørgsmål nr. 2:
»Ministeren bedes redegøre nærmere for lovforslagets udformning, herunder især hvordan mini-
steren forholder sig til mindretalsudtalelsen fra Gorm Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets
udtalelse.«
Svar:
I sin særudtalelse kritiserer professor Gorm Toftegaard Nielsen den tekniske udformning af lov-
forslaget ud fra to hovedsynspunkter:
Med hensyn til forslaget om at indføre en særlig bestemmelse i straffelovens § 245 a om kvindelig
omskæring anfører Gorm Toftegaard Nielsen, at det er i modstrid med strafferetlig
lovgivningstradition at vedtage en bestemmelse om kriminalisering af et forhold, der allerede er
klart strafbart efter andre bestemmelser, når lovgiver ikke ønsker at ændre strafferammen.
I lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 4.3 er der redegjort for begrundelsen for forslaget
om at indføre en særskilt bestemmelse om straf for omskæring af piger og unge kvinder. Som det
fremgår heraf, er kvindelig omskæring i dag strafbart efter straffelovens voldsbestemmelser
(§§ 244-246). Hovedformålet med den foreslåede særbestemmelse i § 245 a er således ikke en
egentlig nykriminalisering, men at sende et klarere signal til de berørte befolkningsgrupper her i
landet og dermed bl.a. understøtte den forebyggende oplysningsindsats over for disse grupper.
Den foreslåede bestemmelse afklarer imidlertid også visse tvivlsspørgsmål, som kunne opstå med
hensyn til anvendelsen af de almindelige voldsbestemmelser. Det gælder navnlig i forbindelse med
den mildeste form for kvindelig omskæring, hvorved slimhindefolden over klitoris fjernes – såkaldt
sunnaomskæring – hvor det næppe helt kan udelukkes, at der efter omstændighederne vil kunne
være tvivl om, hvorvidt det konkrete forhold skal henføres under straffelovens § 244 eller § 245, og
hvor der eventuelt også vil kunne opstå spørgsmål om betydningen af et samtykke til indgrebet, idet
samtykke til et legemsangreb i nogle tilfælde kan medføre, at angrebet ikke er retsstridigt.
Den foreslåede bestemmelse er endvidere udformet således, at enhver form for kvindelig omskæ-
ring vil være strafbar med en strafferamme, der svarer til straffelovens § 245 om legemsbeskadigel-
se mv. – dvs. fængsel i indtil 6 år – og således, at de groveste tilfælde ligesom i dag vil kunne være
omfattet af straffelovens § 246 med en strafferamme på fængsel i indtil 10 år.
For så vidt angår den mildeste form for kvindelig omskæring, har Justitsministeriet herved navn-
lig lagt vægt på, at der efter oplysninger fra Sundhedsstyrelsen bl.a. på grund af de anatomiske for-
hold omkring klitoris vil være meget betydelig risiko for mere omfattende skader også ved denne
form for omskæring, og at det næppe forekommer i praksis, at dette indgreb foretages, uden at der
også fjernes en del af klitoris.
Af samme grund – samt i øvrigt under hensyn til de alvorlige skader og andre helbredsmæssige
følger, som indgrebet kan have – bør der efter Justitsministeriets opfattelse ikke kunne gives sam-
tykke til nogen form for kvindelig omskæring med den virkning, at indgrebet bliver straffrit. Ju-
9
stitsministeriet har fundet det rigtigst, at dette fastslås i loven, jf. ordene »med eller uden samtykke«
i den foreslåede bestemmelse.
Gorm Toftegaard Nielsen anfører dernæst, at omskæring, der foretages i udlandet, allerede efter
de gældende regler om straffemyndighed i straffelovens § 8, nr. 2, kan straffes her i landet, selv om
handlingen er foretaget i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart. Efter Gorm Toftegaard
Nielsens opfattelse er der på den baggrund ikke behov for at fravige kravet om dobbelt strafbarhed i
straffelovens § 7 i sager om kvindelig omskæring. Gorm Toftegaard Nielsen foreslår dog, at retstil-
standen præciseres ved i § 8, nr. 2, at tilføje en henvisning til forældres pligt til at beskytte deres
børn, jf. forældremyndighedslovens regler herom.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2, indebærer kravet om dobbelt
strafbarhed, at legemsbeskadigelse, som er foretaget i udlandet, kun kan straffes her i landet, hvis
handlingen også er strafbar i det pågældende land. Det anføres endvidere, at der i den juridiske litte-
ratur har været rejst spørgsmål om, hvorvidt kvindelig omskæring, som foretages i et land, hvor det
ikke er strafbart, uanset reglen i straffelovens § 7 vil kunne straffes her i landet i medfør af straffe-
lovens § 8, nr. 2.
Efter denne bestemmelse kan handlinger, som er foretaget i udlandet, straffes her i landet, uanset
hvor gerningsmanden hører hjemme, og uanset om handlingen er strafbar i det pågældende land,
hvis handlingen »krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i
udlandet«. Bestemmelsen kan sammenholdes med forældremyndighedslovens § 2, stk. 2, hvorefter
den, som har forældremyndigheden over et barn, har pligt til at beskytte barnet mod krænkende
behandling.
Der foreligger ikke domstolsafgørelser om spørgsmålet, men som anført i lovforslagets bemærk-
ninger må det efter Justitsministeriets opfattelse anses for tvivlsomt, om straffelovens § 8, nr. 2, kan
anvendes ved omskæringer, der foretages i udlandet.
Gorm Toftegaard Nielsens forslag går som nævnt ud på at fastslå i straffeloven, at den pligt til at
beskytte børn mod krænkende behandling, som efter forældremyndighedsloven påhviler forældre-
myndighedens indehaver, også gælder, hvis barnet befinder sig i udlandet.
Denne løsning ville imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ikke skabe den klare retsstilling,
som der er behov for navnlig med henblik på at understøtte den forbyggende indsats mod kvindelig
omskæring. En sådan lovændring, der bygger på den generelle omsorgspligt efter forældremyndig-
hedsloven, ville indebære en bredere, men samtidig noget ubestemt afgrænsning af dansk straf-
femyndighed, fordi der vil kunne være tvivl om den konkrete rækkevidde af omsorgspligten i for-
skellige situationer.
Hertil kommer, at en bestemmelse om straffemyndighed baseret på forældremyndighedsloven un-
der alle omstændigheder kun ville kunne anvendes over for den omskårne piges forældre, ikke over
for andre personer, herunder familiemedlemmer, der har foretaget omskæringen eller medvirket
hertil i udlandet.
Justitsministeriet har på den anførte baggrund fundet, at straffelovens § 8, nr. 2, ikke udgør et til-
strækkeligt grundlag for dansk straffemyndighed i sager om omskæring af piger og unge kvinder.
Jurisdiktionsudvalget, med undtagelse af Gorm Toftegaard Nielsen, har tilsluttet sig denne opfattel-
se.
Det er fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at der ikke kan sluttes modsætningsvis fra den fo-
reslåede nye bestemmelse i § 7, stk. 3, i forhold til bestemmelsen i straffelovens § 8, nr. 2. Bestem-
melsen i § 8, nr. 2, vil således fortsat kunne udgøre grundlaget for dansk straffemyndighed i sager
om andre overgreb, som herboende forældre måtte begå i udlandet mod deres børn.
10
Bilag 3
Justitsministerens talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A den 25. april
2003
Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget
Udkast til tale
til ministeren til brug for besvarelsen af spørgsmål A (L 183 – bilag 11) i samrådet i
Folketingets Retsudvalg den 25. april 2003
Spørgsmål A:
»Ministeren bedes uddybe besvarelsen af spørgsmål nr. 2, jf. L 183 – bilag 10.«
Besvarelse:
Ved spørgsmål nr. 2 af 4. april 2003 anmodede Retsudvalget mig om at redegøre nærmere for lov-
forslagets udformning, herunder især, hvordan jeg forholder mig til den mindretalsudtalelse, som
professor Gorm Toftegaard Nielsen afgav i forbindelse med Jurisdiktionsudvalgets udtalelse om
lovforslaget om kvindelig omskæring.
Jeg har besvaret spørgsmål nr. 2 skriftligt den 8. april, og Retsudvalget har nu bedt mig uddybe
besvarelsen under dette samråd.
Indledningsvis kan jeg sige, at vi i Justitsministeriet har overvejet den nærmere udformning af
lovforslaget meget nøje. Det kommer næppe bag på de tilstedeværende, for som forløbet i Retsud-
valget omkring denne sag jo også har vist, er der flere mulige måder at skrue den lovændring sam-
men på, som et bredt flertal finder er nødvendig.
Justitsministeriets overvejelser om de forskellige mulige løsningsmodeller er anført i punkt 4.2 og
4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Udvalget har bedt mig om særligt at forholde mig til det forslag, som professor Gorm Toftegaard
Nielsen er kommet med i en særudtalelse til Jurisdiktionsudvalgets udtalelse om lovforslaget. Juris-
diktionsudvalgets udtalelse er optrykt som bilag 1 til lovforslaget, og som det fremgår heraf, har
Jurisdiktionsudvalgets øvrige 11 medlemmer tilsluttet sig, at den tilsigtede udvidelse af dansk straf-
femyndighed i forhold til kvindelig omskæring, der foretages i lande, hvor det ikke er strafbart,
sker ved en ændring af bestemmelsen i straffelovens § 7 om dobbelt strafbarhed.
Gorm Toftegaard Nielsen er som nævnt fremkommet med en særudtalelse. I denne særudtalelse
kritiserer professor Gorm Toftegaard Nielsen den tekniske udformning af lovforslaget ud fra to ho-
vedsynspunkter:
Med hensyn til forslaget om at indføre en særlig bestemmelse i straffelovens § 245 a om kvindelig
omskæring skriver Gorm Toftegaard Nielsen, at det er i modstrid med strafferetlig lovgivningstradi-
tion at vedtage en bestemmelse om kriminalisering af et forhold, der allerede er klart strafbart efter
andre bestemmelser, når lovgiver ikke ønsker at ændre strafferammen.
Det har Gorm Toftegaard Nielsen isoleret set ret i, men i dette tilfælde er der efter min opfattelse
en god begrundelse for den valgte model. Under punkt 4.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger er der redegjort detaljeret for Justitsministeriets overvejelser herom.
11
Som det fremgår heraf, er kvindelig omskæring i dag strafbart efter straffelovens voldsbestem-
melser, der findes i §§ 244-246.
Hovedformålet med den foreslåede særbestemmelse i § 245 a er således ikke en egentlig nykrimi-
nalisering. Hovedformålet er derimod at sende et klarere signal til de berørte befolkningsgrupper
her i landet og dermed bl.a. understøtte den forebyggende oplysningsindsats over for disse grupper.
Men hertil kommer så, at den foreslåede bestemmelse også afklarer nogle retlige tvivlsspørgsmål,
som kunne opstå med hensyn til anvendelsen af de almindelige voldsbestemmelser. Det gælder især
i forbindelse med den mildeste form for kvindelig omskæring – såkaldt sunnaomskæring – hvor det
næppe helt kan udelukkes, at der efter omstændighederne vil kunne være tvivl om, hvorvidt det
konkrete forhold skal henføres under straffelovens § 244 eller § 245, og hvor der derfor eventuelt
også vil kunne opstå spørgsmål om betydningen af et eventuelt samtykke til indgrebet. Samtykke til
et legemsangreb kan jo i nogle tilfælde medføre, at angrebet ikke er retsstridigt.
Den foreslåede bestemmelse er udformet sådan, at enhver form for kvindelig omskæring vil være
strafbar med en strafferamme, der svarer til straffelovens § 245 om legemsbeskadigelse mv. – dvs.
fængsel i indtil 6 år – og således, at de groveste tilfælde ligesom i dag vil kunne være omfattet af
straffelovens § 246 med en strafferamme på fængsel i indtil 10 år.
Den mildeste form for kvindelig omskæring – sunna-omskæringen – vil således ikke kunne henfø-
res under den mildere strafferamme i straffelovens § 244. Herved har jeg især lagt vægt på oplys-
ninger fra Sundhedsstyrelsen, som siger, at der bl.a. på grund af kvinders anatomiske forhold vil
være meget betydelig risiko for mere omfattende skader også ved denne form for omskæring. Ifølge
Sundhedsstyrelsen forekommer det næppe i praksis, at sunna-omskæring foretages, uden at der også
fjernes en del af klitoris.
Det er derfor efter min opfattelse vigtigt, at også denne form for kvindelig omskæring behandles
på linje med anden omskæring af piger og unge kvinder. Det opnås med den foreslåede særbestem-
melse.
Af samme grund – og i øvrigt under hensyn til de alvorlige skader og andre helbredsmæssige føl-
ger, som indgrebet kan have – bør der efter min opfattelse ikke kunne gives samtykke til nogen
form for kvindelig omskæring med den virkning, at indgrebet bliver straffrit. Jeg har fundet det rig-
tigst, at dette fastslås udtrykkeligt i loven. Derfor indeholder den foreslåede straffebestemmelse
ordene »med eller uden samtykke«.
De forhold, som jeg her har nævnt, og som der også er redegjort for i bemærkningerne, taler efter
min opfattelse for den valgte lovgivningsmodel, selv om indgrebet altså allerede i dag er strafbart
efter de gældende bestemmelser om vold og legemsbeskadigelse.
Gorm Toftegaard Nielsens andet kritikpunkt vedrører jurisdiktionsbestemmelsen. Efter hans op-
fattelse kan omskæring, der foretages i udlandet, allerede efter de gældende regler om straffemyn-
dighed i straffelovens § 8, nr. 2, straffes her i landet, selv om handlingen er foretaget i et land, hvor
kvindelig omskæring ikke er strafbart.
Bestemmelsen i § 8, nr. 2, går ud på, at handlinger, som er foretaget i udlandet, i visse tilfælde kan
straffes her i landet, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme, og uanset om handlingen er straf-
bar i det pågældende land. Betingelsen er, at handlingen – og nu citerer jeg bestemmelsen - »kræn-
ker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet«.
Staffelovsbestemmelsen må sammenholdes med forældremyndighedslovens § 2, stk. 2. Efter den-
ne bestemmelse har forældremyndighedens indehaver pligt til at beskytte barnet mod krænkende
behandling.
12
Gorm Toftegaard Nielsen mener, at der på baggrund af disse bestemmelser slet ikke er behov for
at fravige kravet om dobbelt strafbarhed i sager om kvindelig omskæring, men han foreslår dog, at
retstilstanden alligevel præciseres ved, at man i straffelovens § 8, nr. 2, tilføjer en udtrykkelig hen-
visning til forældrenes pligt efter forældremyndighedsloven til at beskytte deres børn.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det imidlertid efter Justitsministeriets opfattel-
se tvivlsomt, om domstolene i en konkret sag om kvindelig omskæring i udlandet, ville nå frem til,
at der er dansk straffemyndighed i medfør af straffelovens § 8, nr. 2. Der foreligger ingen domstols-
afgørelser om spørgsmålet.
Den løsning, som Gorm Toftegaard Nielsen anbefaler, lider desuden efter min opfattelse af den
svaghed, at den ikke vil skabe den klare retsstilling, som der er behov for.
En lovændring, der blot henviser til den generelle omsorgspligt efter forældremyndighedsloven,
ville nemlig indebære en bred, men samtidig ret ubestemt afgrænsning af dansk straffemyndighed.
Der vil således kunne være tvivl om den konkrete rækkevidde af omsorgspligten i forskellige situa-
tioner.
Den løsningsmodel, som ligger i lovforslaget, går derimod lige til benet og begrænser sig samtidig
til det problem, som lovforslaget tager sigte på, nemlig kvindelig omskæring. Med lovforslaget fast-
slås det udtrykkeligt og klart i loven, at kvindelig omskæring foretaget i udlandet af herboende per-
soner kan retsforfølges her i landet, uanset om omskæring er tilladt i det pågældende land.
Hertil kommer det væsentlige forhold, at en bestemmelse om straffemyndighed, som baseres på
forældremyndighedslovens regler, jo kun ville kunne anvendes til at straffe den omskårne piges
forældre. Andre personer, herunder øvrige familiemedlemmer, der har foretaget omskæringen eller
medvirket hertil, ville ikke kunne straffes. En sådan lovændring ville efter min opfattelse være klart
utilstrækkelig.
Hvis det således for eksempel er pigens herboende bedsteforældre, onkel eller tante, der sørger for
at få hende omskåret under et besøg i udlandet, bør der efter min opfattelse naturligvis også være
mulighed for at straffe disse familiemedlemmer for deres handlinger.
Det vil der være mulighed for med det forslag, jeg har fremsat, men ikke, hvis man fulgte Gorm
Toftegaard Nielsens forslag.
Samlet set er det min opfattelse, at formålet med dette lovforslag opnås bedst med den lovtekniske
løsning, som Justitsministeriet har valgt.
13
Bilag 4
Udvalgets 2 spørgsmål til udenrigsministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af udvalget.
Spørgsmål:
Ministrene bedes redegøre for, i hvilke omfang spørgsmålet om kvindelig omskæring har været
behandlet i FN-regi.
Svar:
Dette spørgsmål behandles til stadighed i FN-regi.
Afskaffelse af kvindelig omskæring har været drøftet på flere internationale konferencer, herunder
Verdenskonferencen om Menneskerettigheder, Den Internationale Konference om Befolkning og
Udvikling, Den Fjerde Verdenskvindekonference og de særlige samlinger af FNs generalforsamling
om opfølgning på den Fjerde Verdenskvindekonference og om bekæmpelse af HIV/AIDS.
Blandt andet i opfølgning heraf drøfter FN’s Generalforsamling hvert andet år spørgsmålet om
kvindelig omskæring som led i behandlingen af »traditionelle eller sædvanebetingede skikke, der
har virkninger for kvinders og pigers helbred«. Drøftelserne i FN finder sted på baggrund af en rap-
port fra generalsekretæren om de initiativer, der er taget på nationalt og internationalt plan for at
bekæmpe og udrydde kvindelig omskæring.
På den netop afsluttede 59. samling af FNs Menneskeretskommission vedtoges en resolution om
vold mod kvinder, hvori landene opfordres til at indarbejde oplysninger om foranstaltninger til af-
skaffelse af bl.a. kvindelig omskæring i landenes rapporter om opfyldelsen af de forskellige menne-
rettighedskonventioner.
Også på den 47. samling af FN’s Kvindekommission i marts 2003 blev emnet drøftet som led i en
paneldiskussion om afskaffelse af alle former for vold mod kvinder.
Desuden har CEDAW (komiteen til afskaffelse af diskrimination mod kvinder), vedtaget en gene-
rel anbefaling vedrørende kvindelig omskæring.
Spørgsmål:
Hvilke oplysninger kan udenrigsministeren – eventuelt efter at have indhentet udtalelser fra andre
ministerier – give om dansk støtte til internationale projekter m.v. rettet mod kvindelig omskæring
i de lande, hvor omskæring praktiseres?
Svar:
Udenrigsministeriet udarbejdede i 1996 retningslinier for, hvordan Danmark i sine udviklingsak-
tiviteter kan støtte kampen mod kvindelig omskæring .
I de senere år har Danmark givet støtte til følgende projekter rettet mod kvindelig omskæring:
Inter-African Commitee (IAC) mod kvindelig omskæring har hovedkvarter i Addis Abeba og na-
tionale komiteer i 26 afrikanske lande. IAC arbejder bl.a. med kampagner til bekæmpelse af kvinde-
lig omskæring og med at fremme uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for unge piger samt for
14
tidligere omskærere. I 2002 modtog IAC 750.000 kr. til bl.a. træning, information og kommunika-
tion i seks lande: Kenya, Niger, Tanzania, Senegal, Sudan og Togo.
I Egypten har National Council for Childhood and Motherhood modtaget 3 mio. kr. til et treårigt
projekt, der har til formål at modvirke den pression der udøves på landsbyniveau for at piger bliver
omskåret. Det skal bl.a. ske ved at udbrede kendskabet til børnekonventionen og til omskæringens
virkninger for pigers fysiske og mentale sundhed samt oplæring af lokale NGOer i at bakke op om
lokale og regionale aktiviteter til afskaffelse af omskæring.
I Burkina Faso har Danmark siden 1996 støttet nationalkomiteen til afskaffelse af kvindelig om-
skæring. For perioden 2003-05 er der ydet 3 mio. kroner til informationskampagner og lokale komi-
teer i 10 provinser. I Benin er der i perioden 1999-2000 ydet 2.1 mio. kr. til den lokale nationalko-
mitè til lignende formål.
I det danske bistandsprogram i Ghana støttes afskaffelse af kvindelig omskæring gennem bistan-
den til sundhedssektoren eller ved at støtte NGOer, som arbejder for kvinders rettigheder, reproduk-
tiv sundhed, forebyggelse af HIV/AIDS.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har
oplyst, at de ikke har givet støtte til internationale projekter på dette område.
