Til lovforslag nr. L 183
Folketinget 2002 - 03
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. april 2003
2. udkast
(Betænkningsbidrag fra DF)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om straffeloven og udlændingeloven.
(Kvindelig omskæring)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1. behandling den 3. april 2003. Lovfors-
laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte
den 18. december 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 453. Den 12. marts 2003 sendte
justitsministeren indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Somali Relief Association (SORA) og Somaliske Kvinde Samfund i Danmark (SKS).
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Somali Relief Association (SORA) og Somaliske Kvinde Samfund i Danmark (SKS).
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
[]
Dansk Folkeparti indstiller forslaget til vedtagelse, med den bemærkning, at Dansk Folkeparti har
arbejdet for dette forbud siden 1996-97. Det må hilses med glæde, at den politiske modstand, der
har været fra S, SF, RV, EL m.fl., nu er overvundet, så forbuddet omsider kan blive gældende.
2
Folketinget kunne have valgt at tilslutte sig Dansk Folkepartis forslag, L 94, der blev fremsat alle-
rede i november måned 2002. Desværre blev forslaget forkastet, med den begrundelse at forbuddet
skulle indføres via en særlov som i Norge og Sverige.
Dansk Folkeparti imødekom den kritik og stillede ændringsforslag til L 94, hvis hovedformål var,
at reglerne indsættes i straffeloven, således at der var fuldstændig identitet mellem Dansk Folkepar-
tis forslag og regeringens. Beklageligvis foretrak et flertal af Folketingets partier, at afvente rege-
ringens forslag, L 183, selv om der derved er sket en forsinkelse.
Det er med stor undren, at Dansk Folkeparti må konstatere, at Justitsministeren har valgt at sende
lovforslaget i høring blandt 39 organisationer og foreninger inden fremsættelsen med den begrun-
delse, at regeringen ønskede at sikre lovkvaliteten. Dansk Folkeparti mener, der er tale om et unød-
vendigt nøleri, og det er ikke udtryk for rettidig omhu. Dansk Folkeparti er enige i, at lovkvaliteten
skal sikres, men mener, at høringsrunden burde have været foretaget sideløbende med fremsættel-
sen, så vi så hurtigt som muligt kan få en klar lovgivning på området.
Begrundelsen for en udskydelse er ikke tilnærmelsesvis så stærk som den saglige argumentation,
der i årevis er fremført i forhold til dette lovforslag, bl.a. af herboende somaliske kvinder der i fuld
offentlighed er stået frem og fortalt, at omskæringer finder sted blandt herboende somaliske famili-
er. Sådanne udtalelser viser, at der er et reelt behov for at fremskynde lovstramningen.
Dansk Folkeparti forventer, at regeringen gennem vejledninger og instruktion til underordnede
myndigheder, bl.a. inden for sundheds- og skolevæsen, vil sikre, at det meget konsekvent bliver
overvåget, at der ikke sker overtrædelser af forbuddet uden strafopfølgning, ligesom det bør præci-
seres, at skolelæger og andre medarbejdere inden for sundhedsområdet, skal indberette til myndig-
hederne, hvis de får mistanke om lovovertrædelser. Dansk Folkeparti vil endvidere opfordre til, at
regeringen om ca. 2 år evaluerer, hvordan loven er overholdt.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse
ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med ind-
stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen
Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V)
Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KRF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
3
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 *
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
2
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 183
Bilagsnr. Titel
1
Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2
Henvendelse af 1/4-03 fra SORA & SKS
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/4-03 fra SORA & SKS, til
justitsministeren
4
Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
5
Spm. 2 om at redegøre nærmere for lovforslagets udformning, herun-
der især hvordan ministeren forholder sig mindretalsudtalelsen fra
Gorm Toftegaard Nielsen i Jurisdiktionsudvalgets udtalelse, til ju-
stitsministeren
6
Orientering om rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om
kvindelig omskæring, januar 2002