Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Skatteudvalget
(L 42 - bilag 17)
(Offentligt)

Skatteministeriet J.nr.06.2002-231-4

Den

 

 

 

 

Til

Folketingets Skatteudvalg

 

L 42 42- forslag til lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater samt andre afgiftslove (Regelforenkling af visse afgifter).

Hermed fremsendes i 70 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 3-12 af 21. november 2002.

(L 42 – bilag 13)

 

 

 

 

 

 

Svend Erik Hovmand

 

 

/ John Fuhrmann

Spørgsmål 3: Ministeren oplyser i sin kommentar til Dansk Industris høringssvar, jf. L 42 – bilag 1, at ministeren ønsker at afvente Landsskatterettens afgørelse i en konkret sag vedrørende afgiftsgodtgørelse ved eksport af bearbejdede råstoffer. Kan ministeren bekræfte, at Landsskatterettens kontors indstilling går råstofbearbejderen imod?

Svar: Landsskatteretten og Departementet er i forbindelse med behandlingen af klagesager to helt selvstændige enheder. Departementet vil således ikke af Landsskatteretten være orienteret om kontorindstillinger m.v., og Departementet har ikke kompetence til at gøre sig bekendt med disse indstillinger – heller ikke med henblik på videreformidling af disse oplysninger til Folketinget.

Generelt ønsker Departementet ikke at agere på en sådan måde, at det kan opfattes som udøvelse af indflydelse eller anden form for påvirkning af Landsskatterettens kontorindstillinger eller afgørelser i øvrigt.

Spørgsmål 4: Kan ministeren belyse, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have for råstofbearbejdere, der eksporterer bearbejdede råstoffer, hvis Told- og Skatteregion Aalborgs fortolkning af råstofloven gøres gældende?

Spørgsmål 6: Såfremt Told- og Skatteregion Aalborgs fortolkning lægges til grund, ville lovændringen i 1992 have været konkurrenceevne forværrende for råstoferhvervet. Kan ministeren oplyse, hvorvidt oplysninger om sådanne konsekvenser blev videregivet til Folketinget i 1992?

Spørgsmål 7: Kan ministeren bekræfte, at Told- og Skatteregion Aalborgs fortolkning af råstofafgiftsloven vil virke konkurrenceforvridende for danske råstofindvindere, der bearbejder råstoffer i Danmark til eksport, f.eks. fremstiller og eksporterer teglsten?

Spørgsmål 8: Kan ministeren bekræfte, at Told- og Skatteregion Aalborgs fortolkning om, at der kun skal gives afgiftsfritagelse ved simpel bearbejdning, vil begrænse indenlandsk værdiskabelse og tilskynde til, at der ved eksport kun sker en simpel bearbejdning i Danmark, mens brænding m.v. sker i udlandet?

Spørgsmål 11: Vil ministeren sikre, at råstofafgiftslovens konkurrenceforvridende virkning reduceres?

Svar på spørgsmål 4, 6, 7, 8 og 11: Told- og Skatteregion Aalborgs fortolkning af råstofloven er i overensstemmelse med ToldSkats Punktafgiftsvejledning, hvorfra følgende citat stammer:

"Afgiftsgodtgørelse efter lovens § 7 forudsætter, at der er tale om eksport af råstoffer. Den bearbejdning, som omtales i bestemmelsen, må være af simpel karakter, således at der også efter bearbejdningen er tale om et råstof.

Det bearbejdede råstof, som eksporteres, og som der kan ydes afgiftsgodtgørelse for, forudsættes at være et råstof, som omfattes af afgiftspligten efter loven, dvs. er omfattet af råstofafgiftslovens definition på råstoffer, jf. lovens bilag 1 og 2."

Bilag 1 omfatter en liste over afgiftspligtige råstoffer og bilag 2 en liste over indførte råstoffer.

Lovændringen i 1992 forringede alt andet lige konkurrenceevnen for råstoferhvervet, da råstofafgiften ikke blev afløftet ved eksport af færdigvarerne, men dette skal dog sættes i forhold til afgiftens størrelse.

Eksempel:

Råstofafgiften udgør 5 kr. pr. m3, hvilket for mursten medfører en afgift på 3 kr. pr. ton mursten, under forudsætning af et råstofforbrug på 0,6 m3 råstoffer til produktion af 1 ton mursten. Til et gennemsnitligt parcelhus anvendes ca. 7.500 sten – af varierende kvaliteter og dermed vægt – hvilket resulterer i en råstofafgift på i omegnen af 50 kr. i alt.

Det samlet afgiftsprovenu udgjorde i 2001 ca. 168 mill. kr., hvorfra afgiftsgodtgørelser på ca. 2 mill. kr. er fragået.

Spørgsmål 5: Ved lovændringen i 1992, jf. lov nr. 1071 af 23. december 1992, fremgår det af lovbemærkninger og det bagvedliggende beregningsnotat, at der blev regnet med et mindreprovenu på ca. 1 mill. kr., som følge af ophævelsen af den daværende afgift på importerede bearbejdede råstoffer (dækningsafgiften) samt et merprovenu på 1-2 mill. kr. som følge af ophævelsen af godtgørelse af afgiften af råstoffer, der anvendes til særlige formål. Kan ministeren bekræfte, at der i lovforslaget ikke blev indregnet et merprovenu ved at fjerne afgiftsgodtgørelsen/-fritagelsen for bearbejdede råstoffer, der eksporteres?

Svar:

Lovforslag nr. L 70 1992-93 blev fremsat den 28. oktober 1992 af daværende miljøminister. Skatteministeriet er derfor ikke i besiddelse af selve lovsagen.

Skatteministeriet anmodede dog Miljøministeriet om udlevering af materialet, der lå til grund for opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af L 70, i forbindelse med besvarelsen af S 2465 af 19. april 2001 – stillet af Kristian Jensen (V).

Af materialet fremgår, som korrekt anført af spørgeren, udelukkende de bagvedliggende beregninger for ophævelsen af dækningsafgiften og for ophævelsen af adgangen til godtgørelsesbevillinger ved anvendelse til særlige formål samt ved afgiftsfritagelse af visse råstoffer, som der ikke findes tilsvarende danske råstoffer af.

Af de specielle bemærkninger i lovforslaget nr. L 70 fremgår det dog, at som følge af, at dækningsafgiften foreslås ophævet, udgår bestemmelsen om godtgørelse af råstofafgift ved udførsel af dækningsafgiftspligtige varer. Dækningsafgiftspligtige varer er varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder et eller flere afgiftspligtige råstoffer.

Intentionen bag lovændringen må dermed vurderes at have været, at både dækningsafgiften på færdigvarer og den korresponderende afgiftsgodtgørelse ved eksport af færdigvarer blev ophævet.

Spørgsmål 9: Kan ministeren bekræfte, at en "præcisering" af råstofafgiftsloven, hvorved eksport af bearbejdede råstoffer fritages for afgiften, kan gennemføres, selv om der ikke genindføres en dækningsafgift ved import af bearbejdede råstoffer?

Svar: Departementet ønsker fortsat at afvente Landsskatterettens kendelse, inden der tages stilling til en evt. præcisering af råstofafgiften.

Hvis den kommende landsskatteretskendelse viser sig at være et udtryk for, at videreforarbejdede råstoffer skal afgiftsgodtgøres ved eksport, vil det blive taget til efterretning.

Jeg er under alle omstændigheder indstillet på en nærmere vurdering af sagen, når Landsskatterettens kendelse foreligger.

Spørgsmål 10: Kan ministeren bekræfte, at råstofafgiftslovens udformning afviger fra andre love om afgifter, f.eks. på PVC og HFC, der netop søger at minimere konkurrenceforvridningen ved disse afgifter?

Svar: Det er min opfattelse, at der er ret betydelige forskelle i bl.a. afgiftsniveauet mellem de ovennævnte afgiftslove, ikke mindst mellem CFC-afgiften og råstofafgiften.

CFC-afgiften udgør 30 kr. pr. kg CFC, HFC, PFC eller SF6, og til sammenligning udgør råstofafgiften 5 kr. pr. m3. Ved anvendelse af omregningsfaktorer udgør råstofafgiften således 3 kr. pr. ton mursten, tagesten eller diverse fliser m.v.

Spørgsmål 12: Såfremt ministeren afventer Landsskatterettens afgørelse og Skatteministeriets vurdering af dækningsafgiften og således ikke ændrer lovgivningen ved denne lejlighed, er ministeren da enig i, at dette alene på grund af den manglende afgiftsfritagelse ved eksport vil have store økonomiske konsekvenser for råstofbearbejdere, og vil ministeren sikre, at råstofbearbejderne i givet fald kan få godtgj ort afgiften med tilbagevirkende kraft?

Svar: Som nævnt afventes Landsskatterettens kendelse, og jeg kan ikke på nuværende tidspunkt give tilsagn om, hvordan udformningen af en eventuel kommende lovændring vil blive.