PDF udgave (65 KB)   Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 3. april  2003 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Socialministeri- ets notat om regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse af 14. januar 2003 vedrørende anvendelse af dansk lovgivning om social pension (folkepension) i forhold til artikel 12, stk.. 1 i forordning nr. 1408/71 i til- fælde hvor en person har optjent rettigheder i medfør af lovgivningen i mere end én medlemsstat.

2 Notat til Folketingets Europaudvalg om regeringens svar på Kommis- sionens  åbningsskrivelse  af  14.  januar  2003  vedrørende  anvendelse  af dansk lovgivning om social pension (folkepension) i forhold til artikel 12, stk. 1 i forordning nr. 1408/71 i tilfælde, hvor en person har optjent rettigheder i medfør af lovgivningen i mere end én medlemsstat. Kommissionen  har  i  sin  åbningsskrivelse  af  14.  januar  2003  anmodet  den danske  regering  om  at  træffe  passende  foranstaltninger  for  at  sikre,  at  be- stemmelserne i artikel 12, stk. 1 i forordning nr. 1408/71, for så vidt angår tilkendelse af folkepension i tilfælde,  hvor den pågældende har erhvervet ret- tigheder i mere end én medlemsstat, bliver indskærpet for de rette myndig- heder, og at de finder korrekt anvendelse på de pågældende personer. Kommissionen mener ikke, at der i dansk lovgivning findes bestemmelser, på grundlag af hvilke den danske pension kan nedsættes i tilfælde, hvor der sam- tidig er ret til pension fra en anden medlemsstat.   Kommissionen oplyser, at den har modtaget en række klager fra enkeltper- soner over den administrative praksis i Danmark, der går ud på at reducere de  danske  optjeningsperioder  for  social  pension  (folkepension)  med  perio- der, i hvilke ansøgeren har været forsikret som arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende i en anden medlemsstats sociale pensionssystem. Åbningsskrivelsen udspringer af en klag e fra en fransk statsborger, der i sin henvendelse påstår, at hun har været bosat i Danmark fra den 24. november 1956 til den 18. december 1993. I hele denne periode står hun registreret i folkeregistret som bosat i Danmark. Imidlertid har hun samtidig franske for- sikringsperioder i 4 kvartaler i hvert af årene 1956 og 1960. Disse perioder er dels forsikringsperioder som lønmodtager, dels dermed ligestillede perioder. Den Sociale Sikringsstyrelse har efter sædvanlig praksis beregnet hendes bo- pælstid i Danmark fra begyndelsen af året 1957, og den har udeladt hele året 1960 i den danske optjeningstid. Optjeningstiden er således opgjort til 35 år 11 måneder og 17 dage. Heraf giver kun de 35 hele år ret til folkepension på grund af reglen i pensionslovens § 10, hvorefter den samlede bopælstid ved beregning af pensionen skal nedsættes til nærmeste hele antal år. Klageren  har  efter  at  have  modtaget  Sikringsstyrelsens  afgørelse  klaget  til Den Sociale Ankestyrelse, idet hun oplyste, at hun i året 1960 kun havde haft et kortvarigt feriejob i Frankrig. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre Sikringsstyrelsens afgørelse, men tilføjede, at klageren, såfremt hun kunne dokumentere, at hun ikke hav-

3 de arbejdet hele året 1960 i Frankrig, kunne henvende sig til Sikringsstyrelsen og få sin sag genoptaget.   Kommissionen går ud fra, at det er i strid med artikel 12, stk. 1 i forordning nr.  1408/71,  hvorefter  der  kan tillægges eller bevares ret til flere ydelser af samme  art  på  grundlag  af  samme  forsikringsperiode,  når  det  drejer  sig  om ydelser ved invaliditet, alderdom, dødsfald (pensioner) eller erhvervssygdom, at danske myndigheder rent administrativt  fratrækker forsikringstider i andre medlemsstater,  når  de  er  sammenfaldende  med  de  danske  bopælstider. Kommissionen finder derfor, at Danmark skal udbetale klageren folkepensi- on for hele den periode, hvor hun har været tilmeldt folkeregistret. Kommissionens opfattelse er imidlertid ikke korrekt. Det fremgår således af bekendtgørelse om social pension § 16, at der ikke gives ret til ydelser efter lov om social pension for perioder, hvori en person under fast bopæl i Dan- mark har været omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring efter reglerne i forordning nr. 1408/71. Klageren har altså ikke efter dansk lovgivning ret til dansk pension for perio- der,  i  hvilke  hun  som  arbejdstager  har været forsikret i den franske sociale pensionsordning.  Der  foreligger  derfor  ikke  samtidig  rettigheder  i  to  med- lemsstater  på  grundlag  af  samme  forsikringsperiode.  Det  er  den  situation, som forordningens artikel 12, stk. 1 handler om. Klagerens problem i denne sag er, at hun ikke har bevist, at hun ikke i alle de perioder,  hvor  hun  var  forsikret  i  Frankrig,  faktisk  har  været  omfattet  af fransk lovgivning om social sikring som arbejdstager. I perioder i 1960, hvor hun eventuelt blot er vedblevet at være forsikret i det  franske system efter, at hun er flyttet til Danmark, kunne hendes bopælstid her i landet godt med- regnes i den danske pensionsberegning, men hun har ikke bevist, at det fak- tisk forholder sig således. I svaret giver regeringen udtryk for, at den danske regering ikke kan imøde- komme Kommissionens ønske om en ændr ing af den administrative praksis i sager  som  den  foreliggende,  der  er  behandlet  i  overensstemmelse  med  lov om social pension og bekendtgørelse om social pension.