PDF udgave (101 KB) Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Udvalget for Videnskab og Teknologi (Alm. del - bilag 299) diverse (Offentligt) Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K   Hermed fremsendes i 2 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 38 (Alm. del  - bilag 292) stillet af Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi den 4. juni 2003. Med venlig hilsen Helge Sander Spørgsmål nr. 38 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. juni 2003 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del  - bilag 292) Spørgsmål 38 Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel "Politisk kritik af minister i Risøsag" fra Urban den 4. juni 2003 Svar: Af den pågældende artikel fremgår det, at det skulle have væ ret en forudsætning for det såkaldte Risø-forlig, at de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel ville blive sendt til USA. Det mener jeg nu er at strække rækkevidden af B 48 af 13. marts 2003 for vidt.   Jeg vil gerne igen bekræfte, at jeg gene relt har den holdning, at man ikke bør eksportere sig ud af sit eget affaldsproblem, både af etiske og økonomiske hensyn. Det har været hjørnestenen i re geringens indstilling til Folketinget i B 48,  og det har et enigt Folketing bakket op omkring.   Det er dog omvendt også klart, at denne hovedregel må kunne fraviges, hvis særlige forhold helt åbenbart gør sig gæld ende. Sidstnævnte er netop tilfældet for så vidt angår de 233 kg. forsøgsbrændsel, idet dette i afsnit 15 i B 48 er
- Fejl! Ukendt argument for parameter. - (Løbenr. 21863) Dok-id. 210002 beskrevet som følger: ”Da disse 233 kg. uranbrændsel rummer en relativt stor mængde langlivede  isotoper, vil der skulle stilles særlige krav til en slutdeponering heraf. Spørgsmålet om en slutdeponering af dette materiale her i landet bør derfor afvente, om der kan findes en eventuel international løsning på linie med de tidligere løsninger vedrørende andet brugt brændsel fra Risø. Når der foreligger en afklaring af mulighederne herfor, vil videnskabsministeren forelægge sagen for Folketinget ”. Også denne indstilling valgte et enigt Folketing at tiltræde, og det er jeg natu rligvis glad for i Urban-artiklen at få bekræftet, at Torben Hansen (S ) fortsat kan tilslutte sig.      Under udvalgsbehandlingen af B 48 fik jeg lejlighed til at kommentere ovenstående yderligere, idet det f.eks. af min besvarelse af spørgsmål 3 (B 48 – bilag 3), stillet af udvalget den 23. januar 2003, omkring mulighederne for en eventuel international løsning fremgår, at: ”En mulighed kunne være, hvis vi slog os sammen med andre lande i samme situation som os, så affaldet måske kunne eksporteres til et passende sted i udlandet, sådan som det er sket med de brugte brændselselementer fra DR3-reaktoren, der har været omfattet af en returneringsaftale med USA”. Som andre løsningsmuligheder, der bør undersøges, anførte jeg i min besvarelse af spørgsmål 4 (B 48 – bilag 3), ligeledes stillet af udvalget den 23. januar 2003, at: ”Regionale eller bilaterale aftaler om deponering af specielle typer affald er nævnt som en hensigtsmæssig løsnin  g i EU-kommissionens meddelelse om forslag til fællesordning for nuklear sikkerhed og forsyningssikkerhed…Der er naturligvis mange muligheder for, på hvilke præmisser en evt. regional eller bilateral aftale kan indgås. En model kunne være at indgå en bilateral aftale med et land, som selv har ganske store mængder højaktivt affald. En anden mulighed kunne være en bilateral ”bytte aftale”, hvor to lande afgiver for det pågældende land ”problema ffald” og i stedet modtager affald, der ligger inden for samme kategori som det affald, man allerede har. Endelig kunne man overveje en fælles regional løsning på de poneringsproblemer for en række lande uden nuklear energiproduktion og med små affaldsmængder i samme størrelsesorden”.       Jeg synes, at ovenstående med al ønsket tydelighed illustrerer, at der ikke på forhånd har været truffet en beslutning om de 233 kg. forsøgsbrændsels ”skæbne”. Tværtimod blev der i B 48 lagt op til, at vi skulle tage os den fornødne tid til at få undersøgt spektret af eventuelle muligheder med henblik på en efterfølgende politisk drøftelse af disse. Det har regeringen fået mandat til, og spørgsmålet om USA som modtagerland for brændslet vil som allerede oplyst også blive undersøgt. En sådan løsning vil imidlertid bero på, om der ud over Folketingets accept kan indgås en aftale med USA herom.