PDF udgave (101 KB)
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt.
fejl.
Udvalget for Videnskab og Teknologi
(Alm. del - bilag 299)
diverse
(Offentligt)
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon
3392 9700
Telefax
3332 3501
E-post
[email protected]
Netsted
www.vtu.dk
CVR-nr.
1680 5408
Udvalget for Videnskab og Teknologi
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes i 2 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 38 (Alm. del - bilag
292) stillet af Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi den 4. juni 2003.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Spørgsmål nr. 38 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. juni
2003 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del - bilag
292)
Spørgsmål 38
Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel "Politisk kritik af minister i
Risøsag" fra Urban den 4. juni 2003
Svar:
Af den pågældende artikel fremgår det, at det skulle have væ ret en forudsætning
for det såkaldte Risø-forlig, at de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel ville blive
sendt til USA. Det mener jeg nu er at strække rækkevidden af B 48 af 13. marts
2003 for vidt.
Jeg vil gerne igen bekræfte, at jeg gene relt har den holdning, at man ikke bør
eksportere sig ud af sit eget affaldsproblem, både af etiske og økonomiske
hensyn. Det har været hjørnestenen i re geringens indstilling til Folketinget i B
48, og det har et enigt Folketing bakket op omkring.
Det er dog omvendt også klart, at denne hovedregel må kunne fraviges, hvis
særlige forhold helt åbenbart gør sig gæld ende. Sidstnævnte er netop tilfældet for
så vidt angår de 233 kg. forsøgsbrændsel, idet dette i afsnit 15 i B 48 er
- Fejl! Ukendt argument for parameter. -
(Løbenr. 21863)
Dok-id. 210002
beskrevet som følger: Da disse 233 kg. uranbrændsel rummer en relativt stor
mængde langlivede isotoper, vil der skulle stilles særlige krav til en
slutdeponering heraf. Spørgsmålet om en slutdeponering af dette materiale her i
landet bør derfor afvente, om der kan findes en eventuel international løsning på
linie med de tidligere løsninger vedrørende andet brugt brændsel fra Risø. Når
der foreligger en afklaring af mulighederne herfor, vil videnskabsministeren
forelægge sagen for Folketinget . Også denne indstilling valgte et enigt
Folketing at tiltræde, og det er jeg natu rligvis glad for i Urban-artiklen at få
bekræftet, at Torben Hansen (S ) fortsat kan tilslutte sig.
Under udvalgsbehandlingen af B 48 fik jeg lejlighed til at kommentere
ovenstående yderligere, idet det f.eks. af min besvarelse af spørgsmål 3 (B 48
bilag 3), stillet af udvalget den 23. januar 2003, omkring mulighederne for en
eventuel international løsning fremgår, at: En mulighed kunne være, hvis vi slog
os sammen med andre lande i samme situation som os, så affaldet måske kunne
eksporteres til et passende sted i udlandet, sådan som det er sket med de brugte
brændselselementer fra DR3-reaktoren, der har været omfattet af en
returneringsaftale med USA.
Som andre løsningsmuligheder, der bør undersøges, anførte jeg i min besvarelse
af spørgsmål 4 (B 48 bilag 3), ligeledes stillet af udvalget den 23. januar 2003,
at: Regionale eller bilaterale aftaler om deponering af specielle typer affald er
nævnt som en hensigtsmæssig løsnin g i EU-kommissionens meddelelse om
forslag til fællesordning for nuklear sikkerhed og forsyningssikkerhed
Der er
naturligvis mange muligheder for, på hvilke præmisser en evt. regional eller
bilateral aftale kan indgås. En model kunne være at indgå en bilateral aftale
med et land, som selv har ganske store mængder højaktivt affald. En anden
mulighed kunne være en bilateral bytte aftale, hvor to lande afgiver for det
pågældende land problema ffald og i stedet modtager affald, der ligger inden
for samme kategori som det affald, man allerede har. Endelig kunne man
overveje en fælles regional løsning på de poneringsproblemer for en række lande
uden nuklear energiproduktion og med små affaldsmængder i samme
størrelsesorden.
Jeg synes, at ovenstående med al ønsket tydelighed illustrerer, at der ikke på
forhånd har været truffet en beslutning om de 233 kg. forsøgsbrændsels
skæbne. Tværtimod blev der i B 48 lagt op til, at vi skulle tage os den
fornødne tid til at få undersøgt spektret af eventuelle muligheder med henblik på
en efterfølgende politisk drøftelse af disse. Det har regeringen fået mandat til, og
spørgsmålet om USA som modtagerland for brændslet vil som allerede oplyst
også blive undersøgt. En sådan løsning vil imidlertid bero på, om der ud over
Folketingets accept kan indgås en aftale med USA herom.