Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8 og 9 (B 48 - bilag 9) stillet af Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi den 7. februar 2003.

Med venlig hilsen

Helge Sander

Kan ministeren nærmere definere "ikke-sikre" lande jf. besvarelsen af spørgsmål 3,4 og 5? Er det f.eks. en afgørende forudsætning for en international løsning, at det sikres, at affaldet ikke oparbejdes - og derfor ikke kan spredes til våbenformål eller i miljøet.

Når jeg i min besvarelse af spørgsmål 3 (B 48 – bilag 3) brugte vendingen "ikke-sikre" lande, var hensigten blot at tydeliggøre, at det ikke kan komme på tale at eksportere de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel til lande, der ikke lever op til gængse sikkerheds- og miljømæssige normer.

Der er således på nuværende tidspunkt tale om en generel rettesnor, idet de mere konkrete overvejelser netop vil være en del af den kommende afklaring af mulighederne for en eventuel international løsning, jf. desuden afsnit 15 i B 48. Jeg kan således ikke i dag give et konkret katalog over "ikke-sikre" lande.

Jeg er dog fuldstændig enig i, at relevante pejlemærker i det videre arbejde i sagens natur må være, at affaldet bruges til "fredelige" formål, samt at det håndteres både miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark og de øvrige lande bag Decision 2000/1 i OSPAR er forpligtet af denne beslutning, som er det seneste resultat af skiftende danske regeringers forhandlingslinie under Nordsøkonferencerne, i havkonventionerne siden 1980erne og seneste bekræftet af regeringen ved Nordsøkonferencen i Bremen, 2002? Vil ministeren på denne baggrund oplyse, hvilke rammer der dermed er lagt for håndteringen af de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel, såfremt Danmark skal følge ånden og bogstaverne i Decision 2000/1 i OSPAR og skiftende danske regeringers forhandlingslinie siden starten af 1980erne?

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet en udtalelse fra Miljøstyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg kan henvise:

"OSPAR Decision 2000/1 er en beslutning, som blev vedtaget i København i 2000 på det årlige kommissionsmøde i OSPAR-konventionen. Formålet med Decision 2000/1 er at beskytte det marine miljø i det nordøstlige Atlanterhav inklusive Nordsøren, Skagerrak og Kattegat. Beslutningen blev til på baggrund af et dansk forslag om at anvende metoder til oparbejdning af brugt radioaktivt reaktorbrændsel, som ikke giver anledning til forurening af havmiljøet.

Beslutningen omhandler ophør med udledninger, emissioner og tab af radioaktive stoffer og vedrører anlæg med oparbejdning af brugt reaktorbrændsel. Beslutningen er specielt rettet mod de to europæiske anlæg i Frankrig og Storbritannien, hvorfra forurening kan spores gennem Nordsøen, langs den norske kyst og op i det arktiske havmiljø.

Beslutningen blev vedtaget med et ¾-dels flertal af medlemslandene, mens Frankrig og Storbritannien undlod at afgive stemme. Beslutningen er trådt i kraft, og den er bindende for alle medlemslande bortset fra Frankrig og Storbritannien. Da Danmark ikke har oparbejdningsanlæg for radioaktivt affald, er Danmark ikke direkte berørt at beslutningen, men såfremt Danmark skulle beslutte at sende det radioaktive materiale til oparbejdning på et udenlandsk oparbejdningsanlæg, skal det sikres, at processen sker på en måde, hvor der ikke vil forekomme udledninger til havmiljøet eller emissioner til atmosfæren.".

Jeg kan samtidig med henvisning til afsnit 15 i B 48 og min besvarelse af spørgsmål 3-5 (B 48 – bilag 3) tilføje, at når de forsvarlige muligheder, jf. ovenfor, for en eventuel international løsning for de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel er klarlagt, vil jeg forelægge sagen for det/de relevante Folketingsudvalg med henblik på en politisk drøftelse af mulighederne.