Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Udvalget for Videnskab og Teknologi
(B 48 - bilag 14)
(Offentligt)

Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 10, 11 og 12 (B 48 - bilag 11) stillet af Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi den

21. februar 2003.

 

 

Med venlig hilsen

Signeret den 25/2 2003

Helge Sander

 

Spørgsmål nr. 10, 11 og 12 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 21. februar 2003 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (B 48 - bilag 11)

 

Spørgsmål 10

Hvor store mængder af dansk produceret mellem- og lav radioaktivt materiale fra industrien, hospitalerne m.m. regnes der med, at der tilføres et kommende dansk slutdepot pr. år?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet et svarbidrag fra Risø/Dansk Dekommissionering (DD), som oplyser følgende, hvortil jeg kan henvise:

"Behandlingsstationen ved Risø har i perioden 1992 til 2002 i gennemsnit pr. år modtaget 3,2 tons lav- og mellemaktivt fast affald fra industri, hospitaler m.v. I perioden 1998 til 2002 er der i gennemsnit pr. år modtaget 2,1 tons lav- og mellemaktivt fast affald, hvilket indikerer et svagt fald i affaldsmængderne fra Risøs eksterne kunder.

Udover det faste affald modtages der årligt ca. 1000 liter flydende lavaktivt affald, som behandles på Behandlingsstationens aktive spildevandsanlæg. Dette affald inddampes og opbevares på fast form.

Risø / DD forventer ikke, at der ændres væsentlig på disse mængder i fremtiden.".

Jeg kan for en mere detaljeret beskrivelse desuden henvise til især kapitel 15 i rapporten "Teoretisk depotudredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald" fra januar 2002, jf. pkt. 7, i Bilag C til B 48.

Spørgsmål 11

Hvilke internationale erfaringer, herunder med eventuelle udslip, er der gjort med henholdsvis reversible og ikke reversible slutdepoter?

Svar:

Såvel Indenrigs- og Sundhedsministeriet, herunder de nukleare tilsynsmyndigheder (Statens Institut for Strålehygiejne under Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen) som Risø/DD oplyser, at man ikke på nuværende tidspunkt har et tilstrækkeligt videngrundlag til at kunne udtale sig nærmere om internationale erfaringer med henholdsvis reversible og ikke-reversible slutdepoter.

På nuværende tidspunkt har man således alene overordnet vurderet internationale erfaringer, som er beskrevet i den i besvarelsen af spørgsmål 10 omtalte rapport, jf. desuden afsnit 16 i B 48.

Jeg kan samtidig med henvisning til bl.a. min besvarelse af spørgsmål 1 (B 48 – bilag 3) tilføje, at en analyse og vurdering af internationale erfaringer naturligvis vil være en del af udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget i forhold til en kommende depotproces, som generelt beskrevet i afsnit III i B 48.

Spørgsmål 12

Hvilken betydning vil vedtagelse af beslutningsforslaget få for uheldsberedskabet på såvel national som lokal plan?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som oplyser følgende, hvortil jeg kan henvise:

"Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indhentet følgende udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, der er den ansvarlige myndighed for atomberedskabet her i landet, hvortil ministeriet kan henholde sig:

’Det danske atomberedskab omfattede oprindeligt et Barsebäck-beredskab, der dækkede Hovedstadsregionen og et beredskab omkring Forskningscenter Risø. Allerede under Tjernobyl-ulykken i 1986 viste der sig imidlertid behov for et landsdækkende atomberedskab, hvorfor det daværende atomberedskab blev udvidet til at omfatte hele landet.

Det nuværende landsdækkende atomberedskab er indrettet til at kunne imødegå alle former for ulykker på nukleare anlæg, herunder også på Forskningscenter Risø. Endvidere er det landsdækkende atomberedskab rettet mod uheld på atomkraftværker, samt terrorhandlinger, der måtte medføre en risiko for radioaktiv forurening af dansk område.

Afviklingen af de nukleare anlæg på Risø vil ikke få nogen indflydelse på det danske atomberedskab på nationalt plan.

På Risø-området vil der imidlertid ske mindre omlægninger af beredskabet, således at vagtfunktioner, der tidligere var døgnbetjent fra Risø, vil overgå til tilkaldevagt. Andre vagtfunktioner vil fortsat være døgnbetjent fra Risø, men på et lavere niveau. Der vil endvidere ske en omlægning af vagtforpligtelser mellem Risø og DD, der er et selskab specielt oprettet med henblik på at varetage nedlægningen af de nukleare anlæg’.".

Jeg kan for en mere detaljeret beskrivelse desuden henvise til afsnit 13.3 og 14 i B 48.