Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 (B 48 - bilag 3) stillet af Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi den 23. januar 2003.

Med venlig hilsen

Helge Sander

Vil ministeren bekræfte, at udgangspunktet for udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald er, at et sådan depot skal være reversibelt, således at der efterfølgende altid vil være mulighed for at korrigere for geologiske og klimatiske ændringer og andre forhold, som vi i dag ikke er i stand til at forudsige eller tage fuld højde for.

Med forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø (B 48) ønsker regeringen som bekendt Folketingets samtykke til at kunne påbegynde udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. Baggrunden herfor er, at der synes at være fordele ved at samtænke dekommissioneringen med en depotproces, jf. desuden afsnit 16 i B 48.

I afsnit III i samme forslag er der redegjort for en række fundamentale sikkerheds- og miljømæssige principper, som må afklares i løbet af en sådan proces, herunder fastlæggelsen af principper for affaldshåndtering m.v. Sådanne principper er således en forudsætning for med mening at kunne udarbejde mulige depotkoncepter. En del af forarbejdet vil, som anført i afsnit 17.1 i B 48, være at udarbejde grundlaget for en stillingtagen til, om depotet skal konstrueres på en måde, som med størst sandsynlighed inden for den eksisterende viden kan sikre, at fremtidige generationer ikke påføres byrder i forhold til det deponerede affald.

Som anført samme sted er det en meget kompleks proces, som må forventes at tage ca. 2 år. Som det gjorde sig gældende for planlægningsarbejdet i forbindelse med dekommissioneringen, er det også i forhold til depotprocessen helt centralt for regeringen at sikre et så robust beslutningsgrundlag som muligt. Deri ligger, at et bredt spektrum af muligheder bør undersøges, før man lægger sig fast på et endeligt forslag.

Det betyder samtidig, at det efter min opfattelse ville være uhensigtsmæssigt, hvis man fra politisk hold foregreb undersøgelsesarbejdet ved på forhånd at udelukke bestemte muligheder. Jeg kan derfor ikke i dag bekræfte, at udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald vil tage udgangspunkt i en på forhånd truffen beslutning om, at depotet skal være reversibelt. Derimod kan jeg bekræfte, at fordele og ulemper ved såvel et sådant depot som ved andre muligheder vil blive belyst og danne grundlag for regeringens forslag til sin tid.

Beslutningen om, hvorvidt der skal stiles mod et reversibelt depot, vil som anført i B 48 blive truffet i fuld åbenhed og på baggrund af drøftelser i Folketinget. Det finder jeg er et centralt succeskriterium i sagen.

Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker unødvendigt dobbeltarbejde, strålingsbelastning eller spild under dekommissioneringen - vil affaldet f.eks. blive anbragt i de beholdere, det skal deponeres i med det samme så ompakning undgås.

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet et svarbidrag fra Dansk Dekommissionering (DD),som oplyser følgende, hvortil jeg kan henvise:

"Som ved andet nukleart arbejde vil der ved nedrivningen blive lagt vægt på at undgå arbejdsoperationer, der giver unødvendige doser til operatørerne eller risiko for ’spild’ og deraf følgende spredning af aktivitet. De nukleare tilsynsmyndigheder fastlægger grundlæggende kriterier for strålingsbeskyttelse m.v. Som det har været praksis ved det hidtidige nukleare arbejde på Risø, vil tilsynsmyndighederne fortsat skulle godkende planer for arbejdet samt de overordnede principper herfor, herunder anvendelse af et certificeret kvalitetssikringssystem. De nukleare tilsynsmyndigheder vil løbende føre tilsyn med arbejdets gennemførelse.

Som et naturligt led i begrænsning af strålingsdoser til operatørerne planlægges håndteringen af affald med væsentligt strålingsniveau gennemført med så få (manuelle) arbejdsoperationer som muligt.

De nukleare tilsynsmyndigheders endelige godkendelse af beholderne til slutdeponerings-formål kan først forventes som en del af godkendelsesproceduren for selve slutdepotet. Først til den tid vil de nødvendige detaljer om de fysiske og kemiske forhold i depotet være tilstrækkelig oplyst."

Jeg kan i forlængelse heraf og med henvisning til især afsnit 8 i B 48 tilføje, at en sikkerheds- og miljømæssig fuldt forsvarlig dekommissionering har været det en helt central præmis for planlægningsarbejdet. Den egentlige nedrivning vil således ikke blive påbegyndt, før det nødvendige regelgrundlag m.v. for dette arbejde er fastlagt af de nukleare tilsynsmyndigheder. Ydermere gælder det, at hvert enkelt delprojekt (f.eks. detailplanen for dekommissionering af DR1-reaktoren) skal godkendes af disse myndigheder, før projektet kan iværksættes.

Hvad er begrundelsen for, at Danmark ikke skal tage vare om al radioaktivt affald, men vil åbne op for eksport af højradioaktivt affald fra Risø.

Jeg går ud fra, at der med det i spørgsmålet omtalte højradioaktive affald menes de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel, der stammer fra et tidligere forskningsprojekt i Hot Cells-anlægget på Risø.

I afsnit 15 i B 48 er der redegjort for de hensyn, der ligger bag regeringens ønske om et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. Endvidere er det samme sted anført, at der gør sig særlige forhold gældende for de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel, som gør det hensigtsmæssigt at undersøge, om der kunne findes en international løsning på linie med tidligere løsninger vedrørende andet brugt brændsel fra Risø.

Som udgangspunkt er det regeringens synspunkt, at man ikke bør eksportere sig ud af sit eget affaldsproblem, både ud fra etiske og økonomiske etc. hensyn, jf. nærmere afsnit 15 i B 48. Der er dog alene tale om et udgangspunkt, idet særlige forhold kan tilsige, at man overvejer alternative muligheder.

Det kunne være tilfældet netop for så vidt angår de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel, hvor man i et samlet billede har at gøre med ganske små affaldsmængder. Som jeg har fået det oplyst, og som også rapporten "Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald" fra januar 2002, jf. pkt. 7, i Bilag C til B 48, var inde på, ville man nok skulle etablere en dybdegeologisk deponeringsfacilitet med tilsvarende uforholdsmæssigt høje etableringsomkostninger til følge. Tilsvarende problemstilling ville gøre sig gældende, hvis der skulle etableres et depot, der skulle kunne rumme alle typer affald.

Udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget i forhold til depotprocessen, jf. besvarelsen af spm. 1, vil også omfatte en udredning af, hvilke affaldstyper der kan anbringes i hvilke depoter. Med forbehold for den nærmere klarlæggelse deraf kan jeg dog oplyse, at meget tyder på, at en mindre mængde affald, der traditionelt beskrives som højaktivt, men hvor problemet mere er et betydeligt indhold af langlivede isotoper, næppe vil kunne anbringes i et depot konstrueret med henblik på det øvrige affald.

På baggrund heraf er det regeringens holdning, at man bør undersøge, om der kunne findes andre løsninger end deponering af lige præcis denne særlige affaldsmængde herhjemme. En mulighed kunne være, hvis vi slog os sammen med andre lande i samme situation som os, så affaldet måske kunne eksporteres til et passende sted i udlandet, sådan som det er sket med de brugte brændselselementer fra DR3-reaktoren, der har været omfattet af en returneringsaftale med USA.

Når mulighederne er blevet afklaret, vil jeg som lovet i afsnit 15 i B 48, forelægge sagen for Folketinget. Jeg vil dog allerede nu gerne give tilsagn til, at en eksport til ikke-sikre lande ikke vil indgå i overvejelserne.

Kan ministeren bekræfte, at Danmark under evt. forhandlinger om en international løsning for det højradioaktive affald i givet fald så vil være åben for at modtage højradioaktivt affald fra andre lande og deponere deres affald her i landet?

Regionale eller bilaterale aftaler om deponering af specielle typer affald er nævnt som en hensigtsmæssig løsning i EU-kommissionens meddelelse om forslag til fællesordning for nuklear sikkerhed og forsyningssikkerhed, jf. afsnit 5.1 i B 48, nærmere bestemt i den i meddelelsen vedlagte skitse til et direktivudkast vedrørende fællesskabets håndtering af radioaktivt affald.

Der er naturligvis mange muligheder for, på hvilke præmisser en evt. regional eller bilateral aftale kan indgås. En model kunne være at indgå en bilateral aftale med et land, som selv har ganske store mængder højaktivt affald. En anden mulighed kunne være en bilateral "bytteaftale", hvor to lande afgiver for det pågældende land "problemaffald" og i stedet modtager affald, der ligger inden for samme kategori som det affald, man allerede har. Endelig kunne man overveje en fælles regional løsning på deponeringsproblemer for en række lande uden nuklear energiproduktion og med små affaldsmængder i samme størrelsesorden.

For at sætte tingene lidt i perspektiv vil jeg gerne i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel, som vi har herhjemme, udgør en forsvindende lille affaldsmængde i forhold til lande, der har tilsvarende affald fra egentlig kernekraftproduktion.

Det er min opfattelse, at det på nuværende tidspunkt er vigtigt at få undersøgt de muligheder, der kunne være for en international løsning for de 233 kg. bestrålet forsøgsbrændsel, jf. besvarelsen af spm. 3. Når dette er klarlagt, vil jeg som også anført i afsnit 15 i B 48 forelægge sagen for Folketinget med henblik på en politisk drøftelse af mulighederne, herunder også af, hvad mulighederne konkret kunne indebære. I tilknytning til ovennævnte afklaring vil regeringen naturligvis følge den løbende udvikling (særligt inden for EU) vedrørende mulighederne for regionale løsninger eller bilaterale aftaler.

Hvilke lande kan håndtere højradioaktivt affald af denne type på forsvarlig vis - og i overensstemmelse med OSPAR's Decision 2000/1 (København, juni 2000) - som Danmark er bundet af, og kan ministeren bekræfte, at affaldet ikke vil blive eksporteret til lande, som ikke har tilsluttet sig OSPAR’s Decision 2000/1?

Jeg henviser til besvarelsen af spm. 3 og 4, idet jeg samtidig kan tilføje, at ovenstående spørgsmål vil indgå i en kommende afklaring af mulighederne for en international løsning.

Kan ministeren bekræfte, at det højaktive affald under alle omstændigheder vil blive deponeret i et reversibelt lager, at det ikke vil blive oparbejdet med risiko for forurening af hav og luft, og at plutonium fra de pågældende brugte brændselsstave ikke vil indgå i kernemateriale til energiformål eller til militære formål?

Jeg henviser til besvarelsen af spm. 3 og 4, idet jeg samtidig kan tilføje, at ovennævnte spørgsmål vil indgå i en kommende afklaring af mulighederne for en international løsning.

Afklaringen vil naturligvis finde sted inden for rammerne af vores internationale forpligtelser på området, herunder FN's traktat om ikke-spredning af kernevåben af 1. juli 1968, som blev ratificeret af Danmark i 1969.