B 91
Betænkning og indstilling om ændring af
forretningsordenen for Folketinget.
Vedrørende Folketinget.
Ordførere: (1.beh) Birthe Rønn Hornbech (V), Svend Auken
(S), Kaj Ikast (KF), Aage Frandsen (SF) og Line Barfod
(EL).
Efter 1.beh direkte overgang til 2.(sidste) beh.
Resume:
Med folketingsbeslutningen ændres Folketingets
forretningsorden og praksis
på en række punkter fra 1. januar 2004:
- Statsministeren kan indlede spørgetimen om tirsdagen med
en aktuel
orientering.
- Muligheden for at være medspørger i spørgetimen
afskaffes.
- Der indføres en ny debatform, kaldet aktuel debat, der
afvikles på
onsdage fra kl. 12 til 13.
- Der kan kun stilles op til 2 spørgsmål pr. medlem i
spørgetiden om
onsdagen.
- Medspørgere i spørgetiden skal melde sig senest 3 dage
før.
- Svarfristen for § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
kan forlænges ud
over de 6 hverdage, hvis spørgeren ønsker det.
- § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse optages fra og
med folketingsåret
2004-05 ikke længere i Folketingstidende.
- Ønsker en minister ikke at besvare et udvalgsspørgsmål
eller et §
20-spørgsmål, skal det begrundes.
- Ordførernes taletid i første runde ved de tre store
debatter begrænses.
- Et mindretal på mindst 3 medlemmer af et udvalg kan
beslutte, at et
aftalt samråd skal afholdes for åbne døre.
- Korte bemærkninger ved alle debatter skal afvikles
sammenhængende,
således at et medlem får adgang til 2 korte bemærkninger
umiddelbart efter
hinanden.
- Folketingets langtidsplanlægning skal forbedres med det
mål på længere
sigt kvartalsvis forud at kunne angive det væsentligste
indhold af
folketingsmøderne med afsat plads til helt aktuelle sager.
Baggrund:
Med en række ændringer af Folketingets forretningsorden
og praksis for
afvikling af møder i Folketingssalen og i udvalgene ønskede
Folketinget at
justere og modernisere debat- og arbejdsformerne.
Afstemning:
Beslutningsforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF,
KF, SF, RV og KD) mod 3 (EL).