B 146 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed om bidrag fra privatpersoner, organisationer, virksomheder m.v. til partier, lister og kandidater.

Fremsat den 10. marts 2004 af Aage Frandsen (SF) og Holger K. Nielsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om åbenhed om bidrag fra privatpersoner, organisationer,
virksomheder m.v. til partier, lister og kandidater

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrer større åbenhed om bidrag fra privatpersoner, organisationer, virksomheder m.v. til partier, lister og kandidater ved, at

–   partierne i deres regnskaber offentliggør bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover,

–   politiske lister, der er landsdækkende, i deres regnskaber offentliggør bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover,

–   partiernes lokalorganisationer – amtsorganisationer, kredsorganisationer, partiforeninger m.v. – og lokale lister i deres regnskaber offentliggør bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 1.000 kr. og derover,

–   kandidater til Folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelsen og Europa-Parlamentet offentliggør bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 1.000 kr. og derover,

–   partierne senest 2 måneder efter afholdelse af et valg skal offentliggøre bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover modtaget til afholdelse af valgkampen,

–   politiske lister, der er landsdækkende, senest 2 måneder efter afholdelse af et valg skal offentliggøre bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 5.000 kr. og derover modtaget til afholdelse af valgkampen,

–   partiernes lokalorganisationer – amtsorganisationer, kredsorganisationer, partiforeninger m.v. – og lokale lister senest 2 måneder efter afholdelse af et valg skal offentliggøre bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 1.000 kr. og derover modtaget til afholdelse af valgkampen,

–   kandidater til Folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelsen og Europa-Parlamentet senest 2 måneder efter afholdelse af et valg skal offentliggøre bidragsyder samt beløbsstørrelse af alle direkte og indirekte tilskud på 1.000 kr. og derover modtaget til afholdelse af valgkampen,

–   virksomheder, organisationer, foreninger, sammenslutninger, klubber m.v., der yder bidrag til partier på 5.000 kr. og derover, skal offentliggøre, f.eks. på en hjemmeside, at denne støtte er ydet,

–   virksomheder, organisationer, foreninger og sammenslutninger, der yder bidrag til politiske lister, der er landsdækkende, på 5.000 kr. og derover, skal offentliggøre, f.eks. på en hjemmeside, at denne støtte er ydet,

–   virksomheder, organisationer, foreninger og sammenslutninger, der yder bidrag til partiernes lokalorganisationer – amtsorganisationer, kredsorganisationer, partiforeninger m.v. – og lokale lister på 1.000 kr. og derover, skal offentliggøre, f.eks. på en hjemmeside, at denne støtte er ydet,

–   virksomheder, organisationer, foreninger og sammenslutninger, der yder bidrag til kandidater til Folketinget, amtsrådet, kommunalbestyrelsen og Europa-Parlamentet på 1.000 kr. og derover, skal offentliggøre, f.eks. på en hjemmeside, at denne støtte er ydet.

Bemærkninger til forslaget

Loven om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber blev ændret i juni 1995 med det formål bl.a. at skabe større åbenhed i de politiske partiers regnskaber samt i juni 2001 med det formål at skærpe strafferammen for indgivelse af urigtige oplysninger.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at loven om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber trods disse ændringer stadig ikke sikrer tilstrækkelig åbenhed. Forslagsstillerne mener således, at der er brug for endnu mere åbenhed om de tilskud, som partierne og listerne, både på landsplan og på lokalplan, samt kandidater modtager.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at et forslag om større åbenhed kan gennemføres, selv om der ikke samtidig gennemføres andre ændringer, idet det må være et formål i sig selv at skabe større åbenhed. Samtidig er det forslagsstillernes opfattelse, at der vil være et flertal for en større åbenhed. Forslagsstillerne har således noteret sig, at der er ganske mange partier, der har udtrykt en positiv holdning til mere åbenhed i regnskaber, mens der også er nogle partier, der ikke har gjort det.

Beslutningsforslaget er en præcisering af B 1, forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i partiernes regnskaber, fremsat den 2. oktober 2002. Det forslag, som fremsættes nu, indeholder hovedelementerne fra B 1, men er samtidig en uddybning og præcisering. Der er tale om en regulær udbygning, når det f.eks. foreslås, at virksomheder, organisationer m.v. på f.eks. deres hjemmeside skal offentliggøre, hvem der ydes bidrag til. Når forslaget fremsættes nu, er det også, fordi der er konstateret en betydelig øget interesse for at skabe større åbenhed om bidrag til partierne, da partiernes og kandidaternes økonomiske situation kan komme til at spille en central rolle i forbindelse med kommende valgkampe.

Begrundelse for forslaget

Troværdigheden sættes på spil – åbenhed kan modvirke dette

Når de politiske partier, lister og kandidater modtager bidrag fra privatpersoner, virksomheder og organisationer, kan der opstå mistanke om en økonomisk afhængighed, som kan være mere eller mindre udtalt, alt efter hvilke beløb der er tale om. Derfor er der altid en risiko for, at troværdigheden kan betvivles.

Der har været flere eksempler i medierne på, at den politiske troværdighed er blevet betvivlet på grund af private personers, virksomheders og organisationers bidrag til de politiske partier. Medier har bl.a. omtalt en mulig sammenhæng mellem Venstres og Det Konservative Folkepartis   modstand mod forbud mod salg af tobak til unge under 15 år og det faktum, at disse partier som de eneste modtager tilskud fra tobaksproducenterne.  Medier har omtalt en mulig sammenhæng mellem Venstres og De Konservatives modstand mod skattestramninger med hensyn til olieudvindingen i Nordsøen og det faktum, at begge partier modtager store beløb i partistøtte fra Mærsk-gruppen.  Medier har også omtalt en mulig sammenhæng mellem Berlingskes/Orklas ønske om at købe TV 2 og det tilskud, som Det Berlingske Officin ydede til Venstre og De Konservative under valgkampen i 2001.  Forslagsstillerne vil godt understrege, at forslagsstillerne ikke forholder sig til, om der er sådanne sammenhænge.

Troværdigheden er også et problem for yderne af de økonomiske tilskud, hvilket tydeligt kom frem, da journalister på Berlingske Tidende, Weekendavisen, Urban og B.T. offentligt beklagede, at Det Berlingske Officin ved at støtte to politiske partier havde givet offentligheden mulighed for at anfægte redaktionernes uafhængighed. Senest har LO afviklet sin årlige støtte til Socialdemokratiet, da man ønskede at signalere en større uafhængighed.

Som det fremgår af ovenstående, er det blevet mere end antydet, at der eksisterer en sammenhæng mellem den politik, der føres, og de økonomiske bidrag, partierne modtager. Derfor er det i offentlighedens interesse at vide, både hvilke private personer, virksomheder eller organisationer der støtter de enkelte partier, lister eller kandidater og med hvor meget.

Af samme grund må det også være i partiernes, listernes og kandidaternes interesse, at der bliver fuld åbenhed, så vælgerne kan se, hvem partierne, listerne og kandidaterne får penge fra, og hvor meget det drejer sig om. Så kan vælgerne selv tage stilling.

Partierne er i stigende grad økonomisk afhængige af tilskud, både offentlige og private tilskud

Partistøtten, som indførtes i 1987 og blev forøget i 1995, har til formål at sikre, at de politiske partier kan bygge på et rimeligt økonomisk grundlag og dermed sikre deres økonomiske uafhængighed af private interesser. Partierne modtager således store offentlige tilskud på baggrund af stemmerne ved folketingsvalgene og de kommunale valg, og partiernes folketingsgrupper modtager betydelige offentlige tilskud til støtte i folketingsarbejdet.

For enkelte partier udgør bidrag fra private personer, virksomheder, organisationer m.v. dog stadig en stor del af deres samlede indtægter. Dette gør sig særlig gældende i valgår. I 2001 udgjorde tilskud fra private samt tilskud fra organisationer, sammenslutninger, erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger således ca. 37 pct. af Venstres indtægter, ca. 54 pct. af Socialdemokraternes indtægter og ca. 57 pct. af de Konservatives indtægter.

Oversigt: De politiske partiers tilskud 1991-2002 fra faglige organisationer, erhvervsorganisationer, virksomheder, kollektive private sammenslutninger, fonde og foreninger m.v. (mio. kr., afrundet)

Kilde: Egne beregninger ud fra de politiske partiers regnskaber for 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002

På nuværende tidspunkt er det kun navnene på de enkelte tilskudsydere ved tilskud over 20.000 kr. samt tilskuddenes samlede størrelse, der skal fremgå af partiernes regnskaber. Partierne skal således ikke oplyse de enkelte beløbsstørrelser. Kun Det Radikale Venstre og SF har hidtil også oplyst de enkelte beløbsstørrelser.

Forslagsstillerne mener, at det må være rimeligt med større åbenhed om pengebeløbene, som partierne, listerne og kandidaterne modtager fra organisationer, firmaer, enkeltpersoner m.v. Derfor indebærer nærværende forslag, at partierne ud over som i dag at angive, hvem der har ydet tilskud til dem, også skal angive med hvilken beløbsstørrelse. Tilsvarende for lister og kandidater.

I den forbindelse er det vigtigt, at reglerne kommer til at omfatte partier på såvel lands- som lokalplan og kandidater, idet tilskuddene tilsyneladende i dag i stigende omfang gives direkte og indirekte til kandidaterne og de lokale partiforeninger. Da der også opstilles lister og kandidater, der ikke direkte kaldes partier, skal reglerne også omfatte sådanne lister og kandidater.

Som loven er udformet i dag, er det kun partierne på landsplan (samt folketingsgrupperne), der har pligt til at offentliggøre deres regnskaber. Dette betyder bl.a., at borgerne reelt ikke har en chance for at gennemskue, om deres folketingskandidater eller lokale partiforeninger er sponsoret af f.eks. en virksomhed, en fagforening, en erhvervsorganisation eller lignende. Problemet er yderligere, at bidragsydere og bidragsmodtagere hermed har mulighed for at omgå intentionen med loven om offentlighed. Roger Buch Jensen, valgforsker fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet i Odense, har sagt det således: »Det er enkelt at slippe udenom. I stedet for at give sin støtte til et parti kan man give sin støtte til en konkret folketingskandidat. Dermed forsvinder kravet om offentliggørelse. Systemet virker med andre ord ikke.«  Roger Buch Jensen siger videre: »Hvis man virkelig tog dette alvorligt, så skulle tilsynet med reglerne strammes gevaldigt. Og hullet – muligheden for at undgå offentligheden – lukkes. Som det er nu, lades borgerne i stikken.«  At det for kandidater i dag ikke kun er en privatsag at modtage tilskud i en valgkamp, er noget helt andet, idet sådanne bidrag må opfattes som gaver, som er skattepligtige. Om alle kandidater tager konsekvensen heraf, er en anden sag.

Der bruges stadig flere og flere penge på partiernes og kandidaternes valgkampe

Op til Folketingsvalget i 1998 brugte partierne i alt godt 46 mio. kr.  Ved det seneste folketingsvalg steg de samlede udgifter til valgkampen til godt 65 mio. kr. – af disse brugte Venstre alene de 24,5 mio. kr. og Socialdemokraterne 17,7 mio. kr.

Uanset at vi i Danmark ikke har amerikanske tilstande, hvor mange penge fra organisationer, firmaer m.v. er afgørende for valgkampene og udfaldet af valgene, spiller bidrag fra organisationer, firmaer, enkeltpersoner m.v. også i stigende omfang en vigtig rolle for valgkampene her i landet. Et billede herpå er de store beløb, som henholdsvis Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative modtog i forbindelse med valgkampen i 2001. Der var tale om beløb på henholdsvis 34 mio. kr., 15,6 mio. kr. og 12,5 mio. kr. Til sammenligning hermed fik Kristendemokraterne 16.000 kr. i private bidrag (se i øvrigt tidligere tabel).

Partiernes mange millioner blev næsten udelukkende brugt på at profilere partierne. Derudover brugte de enkelte kandidater selv et ukendt millionbeløb til personlige valgkampagner.  Tidligere har generalsekretær hos Det Konservative Folkeparti Jan Høgskilde udtalt, at de konservative kredse bruger fra 2.000 og helt op til 300.000 kroner pr. kandidat, mens tidligere partisekretær i Venstre Claus Hjort Frederiksen har vurderet, at kredsene i Venstre – og de andre store partier – bruger op til 60.000 kroner i gennemsnit på folketingskandidaterne.

Roger Buch Jensen peger på det etiske problem ved den manglende offentlighed om den økonomiske støtte til de politiske partier og kandidater. Ifølge Roger Buch har undersøgelser vist, at pengene spiller ind på, hvem der vælges. En gennemgang af de politikere, som vælges ved kommunalvalg, har således vist, at vælger kandidaterne en bredt anlagt kampagne, er chancerne for valg større.  Det samme gør sig uden tvivl også gældende for kandidater til folketingsvalg og europaparlamentsvalg.

I det omfang pengebeløbenes størrelse kan blive afgørende for valgenes udfald, må det give anledning til bekymring på folkestyrets vegne. Dette vil dog i et vist omfang kunne afbødes ved, at der bliver langt større åbenhed om, hvem partierne, listerne og kandidaterne modtager tilskud fra.

Med den nuværende form for regnskabsaflæggelse fremlægges regnskaberne for det enkelte år først i februar måned det næstfølgende år. Dette betød bl.a., at offentligheden først i februar 2003 fik indsigt i, hvilke tilskud de enkelte partier modtog i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget i november 2001. Af hensyn til offentlighedens interesse er det yderst problematisk, at der skal gå så lang tid. Derfor foreslås det, at de politiske partier, lister og kandidater senest 2 måneder efter et valgs afholdelse skal offentliggøre, hvem man har modtaget bidrag fra og med hvor meget.

Intentionen om åbenhed skal efterleves – muligheden for at give »anonyme« tilskud skal derfor begrænses, og alle tilskud skal offentliggøres, både direkte og indirekte tilskud

Forslagsstillerne finder, at den nuværende beløbsgrænse på 20.000 kr. ikke har kunnet efterleve intentionen om åbenhed. Derfor foreslås det, at beløbsgrænserne for offentliggørelse af tilskudsyders navn og adresse sænkes til 5.000 kr. for partier og lister på landsplan og til 1.000 kr. for lokalorganisationer og kandidater. Disse beløb er fastsat ud fra, at der skal være en bagatelgrænse, og at det især er store pengebeløb, der må have offentlighedens interesse.

Når SF foreslår, at beløbsgrænsen sænkes fra de nuværende 20.000 til 5.000 kr., hænger det sammen med, at flere partier modtager forholdsvis mange tilskud lige under 20.000 kr. – tilskud, der derfor ikke når til offentlighedens kendskab. Det er en kendt sag, at medlemmer af Den Liberale Erhvervsklub betaler lige op til 20.000 kr. i medlemskab. Dette var da også årsagen til, at klubben oprindelig var kendt som »Klub 20.000«. Formanden for Den Liberale Erhvervsklub, Fritz Schur, har udtalt, at klubben årligt får et sted mellem 400.000 og 500.000 kroner ind på medlemskaberne. Overskuddet fra klubben bliver overført til Venstre, hvilket ifølge Schur selv udgør cirka halvdelen af midlerne.

Ved at nedsætte beløbsgrænsen til henholdsvis 5.000 kr. og 1.000 kr. håber forslagsstillerne yderligere at kunne imødegå, at tilskudsydere bevidst kan omgå intentionen om åbenhed ved at splitte et større partitilskud op i mindre portioner. En tilskudsyder, der vil give et tilskud på f.eks. 240.000 kr. til et politisk parti, men samtidig ikke vil have, at offentligheden skal have kendskab til dette, kan således undgå offentlighedskravet ved at give et beløb på 19.999 kr. til 12 forskellige valgkredse.

Forslagsstillerne finder endvidere, at der er brug for, at tilskudsbegrebet præciseres, så det helt entydigt også kommer til at omfatte både direkte og indirekte tilskud, således at disse tilskud også fremgår af partiernes, listernes og kandidaternes regnskaber. Som det er i dag, er det af gode grunde ikke muligt at fastslå, hvor stor en rolle indirekte bidrag til de politiske partier, lister og kandidater spiller. Men at disse tilskud vil komme til at spille en stadig større rolle, har bl.a. professor i statskundskab ved Københavns Universitet Ove Kaj Pedersen påpeget. Han forudser således en massiv vækst i denne type støtte, formodentlig i tilsvarende former som dem, man kender fra USA: firmaer, der stiller udlejningsbiler til rådighed, trykkerier, der fremstiller brochurer, sportshaller, der tilbydes gratis til møder m.v.

Det er allerede kendt, at enkelte partier får indirekte støtte, f.eks. i form af annoncerabatter eller mødelokaler m.v., der stilles til rådighed. Joachim Malling, administrerende direktør for Det Berlingske Officin, har i forbindelse med, at man i 2001 valgte at give et direkte tilskud til nogle borgerlige partier, oplyst, at disse partier under tidligere valgkampe havde fået billige annoncer i aviserne ejet af Det Berlingske Officin.  Poul Scheuer, direktør i DI, har udtalt, at DI i 2001 for første gang valgte at støtte Venstre og De Konservative direkte  – underforstået, at man tidligere har ydet indirekte bidrag. Socialdemokraterne opgør i deres partiregnskab, at man har modtaget støtte i form af mødefaciliteter fra en række organisationer for i alt 240.000 kr. i 2001, mens Venstre nævner, at man har fået stillet konferencefaciliteter til rådighed, men uden at det direkte fremgår af hvem og slet ikke for hvilket beløb.

Åbenhed er nødvendigt for, at den enkelte kan sige fra

I dag kan det enkelte medlem af en arbejdsgiverorganisation, erhvervsorganisation eller faglig organisation efter loven fravælge at bidrage til en eventuel partistøtte, som deres forening eller organisation yder. Men når en lang række virksomheder støtter de borgerlige partier, tages der ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte forbruger ville anbefale denne støtte.

Der er i dag ingen love, der pålægger den enkelte bidragyder at offentliggøre, om og i givet fald hvor meget man yder i støtte til politiske partier eller kandidater. Forslagsstillerne finder, at det må være en ret for den enkelte borger, forbruger, foreningsmedlem osv. at vide, om en virksomhed, forening, organisation, sammenslutning, klub eller lignende yder økonomisk støtte til et parti, en kandidat eller en politisk liste. Derfor følger det af dette forslag, at alle virksomheder, organisationer, foreninger, sammenslutninger, klubber m.v., der yder bidrag til partier og politiske lister på 5.000 kr. og derover samt til kandidater og lokale partiorganisationer på 1.000 kr. og derover, skal offentliggøre, at man har ydet denne støtte. Dette kan f.eks. ske via en hjemmeside. Da private personer ikke er omfattet af en række regler, der indbefatter offentlighed, og derved heller ikke nødvendigvis har offentlige kanaler til rådighed, foreslås det ikke i nærværende forslag, at også private personer skal offentliggøre bidrag. Det mener forslagsstillerne vil kræve mere vidtgående ændringer, som i anden sammenhæng vil være uhensigtsmæssige. Det er dog samtidig klart, at det kræver en nøjere afgrænsning mellem firmaer og virksomheder på den ene side og personer på den anden side.