Skriftlig fremsættelse (17. december 2003)
Skatteministeren (Svend Erik Hovmand):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet, rente-/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer)
(Lovforslag nr. L 119).
Lovforslaget går for det første ud at løse problemer med, at danske skatteregler om koncern-interne lån dels er i strid med EU-retten, dels åbner mulighed for skatteplanlægning med udhuling af grundlaget for selskabsbeskatning og kulbrintebeskatning. Dette anses ikke for i strid med skattestoppet.
De gældende regler om såkaldt tynd kapitalisering medfører, at et selskab ikke har fradrag for renteudgifter af den overskydende gæld til udenlandske koncern-forbundne selskaber (og personer), hvis selskabets gæld overstiger 20 pct. af de samlede passiver. EF-domstolen har kendt tilsvarende tyske regler i strid med EU-retten, idet de ikke omfatter renter af gæld til indenlandske selskaber. For at kunne opretholde de danske regler i forhold til udenlandske koncerner foreslås reglerne derfor udvidet, så de også omfatter renter af lån fra danske koncernforbundne selskaber. På den anden side foreslås reglerne begrænset, så de ikke omfatter gæld til personer, og ej heller omfatter koncernintern gæld mindre end 10 mio. kr. Samtidig foreslås andre administrative lempelser af reglerne af hensyn de små og mellem store virksomheder.
Der foreslås en dansk skat på 30 pct. af rentebetalinger fra et dansk selskab (og et udenlandsk selskabs danske faste driftssted) til visse udenlandske finansielle selskaber i lavskatte-lande.
Det foreslås, at et dansk selskab ikke skal have fradrag for betalinger til et udenlandsk selskab, som kontrollerer det danske selskab, hvis betalinger mellem de to selskaber efter udenlandsk skatteret anses som en skattefri overførsel inden for samme enhed, fordi det danske selskab anses for transparent. Dette sker ved, at det danske selskab anses for transparent ved den danske skattemæssige behandling, når selskabet anses for transparent ved udenlandsk beskatning.
For det andet går lovforslaget ud på at gennemføre EU’s rentebeskatningsdirektiv og rente-/royaltydirektiv som dansk ret.
For det tredje foreslås en række mindre vigtige ændringer af andre skatteregler, som kan være i strid med EU-retten.
Det foreslås herunder, at personer, som er fuldt skattepligtige i en del af et år, skal kunne vælge at anvende deres faktiske helårsindkomst ved skatteberegningen i stedet for en teknisk beregnet helårsindkomst. Der skal heller ikke ske helårsomregning for personer, som kun er begrænset skattepligtige i en del af et år, ligesom disse personer ikke skal have personfradrag ved skatteberegningen. Den sidstnævnte ændring vil betyde en skærpelse af beskatningen, men provenugevinsten vil i et vist omfang kompensere provenutabet ved de førstnævnte ændringer. Ændringen er således ikke i strid med skattestoppet.
Gennemførelsen af rentebeskatningsdirektivet har som udgangspunkt ikke provenumæssige virkninger. Den samlede virkning ved gennemførelsen af rente-/royaltydirektivet skønnes at være et meget begrænset provenutab.
Forslaget vedr. koncerninterne lån medfører primært, at der stadig er regler mod tynd kapitalisering i forhold til moderselskaber i andre EU-lande, hvilket hindrer et utilsigtet provenutab – ved gæld til selskaber både i EU-lande og andre lande (herunder lavskatte-lande). Justeringen af tynd kapitaliserings-reglerne skønnes at få meget begrænset provenuvirkning. Forslaget om skattepligt på rentebetalinger til udenlandske selskaber i lavskatte-lande og forslaget om at ophæve fradragsret for betalinger til selskaber i andre lande, der anser betalingen som intern overførsel, skal imødegå udhuling af grundlaget for selskabsskat og kulbrinteskat.
De andre foreslåede ændringer skønnes at medføre et provenutab af meget begrænset størrelse.
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat på 20 mio. kr. til systemtilretninger, især vedr. rentebeskatningsdirektivet. I øvrigt ingen væsentlige administrative virkninger.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til folketingets velvillige behandling.