Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2003)

Skatteministeren (Svend Erik Hovmand):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven (Afskaffelse af kapitalforklaringen)

(Lovforslag nr. L 29).

Lovforslaget går ud på at afskaffe pligten for personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer til årligt at indgive en kapitalforklaring til skattemyndighederne sammen med selvangivelsen.

Ved en kapitalforklaringen forstås en redegørelse fra den skattepligtige om ændringer i formuen over indkomståret. Kapitalforklaringen har til formål at sandsynliggøre den selvangivne indkomst samt at danne grundlag for en eventuel privatforbrugsberegning.

I stedet skal det efter forslaget være muligt for de kommunale skattemyndigheder at indhente supplerende formueoplysninger fra alle skattepligtige, herunder personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer, hvis der er et konkret kontrolbehov herfor.

Som en sidegevinst ved forslaget vil de fleste hovedaktionærer nu kunne modtage en fortrykt selvangivelse i stedet for en udvidet selvangivelse.

Forslaget indeholder desuden en række mindre forenklinger af skattekontrolloven.

Forslaget skal ses i lyset af regeringens regelforenklingskampagne, ”Skattejagt på regelbøvlet”. Kampagnen viste, at virksomhederne og borgerne oplever kapitalforklaringen som urimeligt besværlig. En gennemgående indvendig er, at kapitalforklaringen er overflødig, eftersom myndighederne har en meget stor del af oplysningerne i forvejen, og at den er tidskrævende at udarbejde på grund af det høje specifikationskrav.  

Formålet med lovforslaget er derfor først og fremmest at gennemføre væsentlige administrative lettelser for personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer. Dette gælder i særlig grad de erhvervsdrivende og hovedaktionærer, som ikke anvender revisor i forbindelse med udarbejdelsen af regnskab og selvangivelse.

Det skyldes, at revisorer ifølge god revisionsskik – altså uanset kravene i skattelovgivningen – og i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav om, at regnskabet skal give et retvisende billede, udarbejder en regnskabsmæssig kapitalafstemning for klienten for at kunne afstemme dennes regnskab og selvangivelse. Metoden, der anvendes til at udarbejde en regnskabsmæssig kapitalafstemning, for at se om regnskabet stemmer, og en kapitalforklaring til skattemyndighederne, er den samme, men formen og specifikationsgraden kan være forskellig.

Forslaget betyder for de personligt erhvervsdrivende, som anvender revisor, at de sparer udgifterne til revisors konvertering af den regnskabsmæssige kapitalafstemning til en kapitalforklaring samt udgifterne i forbindelse med revisors indsendelse af kapitalforklaringen til skattemyndighederne.

Erhvervsdrivende og hovedaktionærer, der ikke anvender revisor, opnår derimod med forslaget en væsentlig administrativ lettelse derved, at de selv slipper for besværet med at skulle udarbejde kapitalforklaringen i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer, der anvender revisor i forbindelse med udarbejdelsen af regnskab og selvangivelse. Det skønnes imidlertid, at det blandt de ca. 270.000 enkeltmandsvirksomheder i landet er en ikke ubetydelig del, der ikke anvender revisorbistand. Forslaget kommer først og fremmest denne kreds af skattepligtige til gode.

Angående forslagets provenumæssige konsekvenser skønnes det, at skattemyndighederne –   på baggrund af allerede kendte oplysninger - vil være i stand til at finde frem til kontrolegnede skatteydere, som efter en konkret vurdering kan anmodes om supplerende formueoplysninger og undergives nærmere kontrol. Desuden må den blotte mulighed for myndighederne til at kræve supplerende formueoplysninger af den skattepligtige for såvel det aktuelle som for tidligere indkomstår formodes at have en betydelig præventiv effekt. På den baggrund skønnes forslaget ikke at have nogle provenumæssige konsekvenser.

Angående de administrative konsekvenser kan det ikke udelukkes, at afskaffelsen af den obligatoriske indsendelse af formueoplysningerne i visse tilfælde vil medføre et vist merarbejde i kommunerne i forbindelse med kontrollen af den skattepligtiges økonomi, herunder i forbindelse med at få de supplerende oplysninger indhentet. Forslaget indebærer imidlertid bortfald af en række administrative rutiner i forbindelse med modtagelsen m.v. af selvangivelserne i kommunerne, hvorfor forslaget som helhed ikke skønnes at medføre nævneværdige administrative konsekvenser. En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 350.000 kr. til edb-tilretninger. Disse tilretninger skyldes, at hovedaktionærer – der i dag skal udfylde en udvidet selvangivelse på grund af kravet om en kapitalforklaring – fremover kan modtage en fortrykt selvangivelse.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning fra og med indkomståret 2003.

Med disse ord skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.