L 126
Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af
ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og
frigørelsesafgiftsloven. (Forenklinger m.v.).
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 458 af 9. juni 2004
Ordførere: (1.beh) Freddy Dam (V), Ole Stavad (S), Mikkel
Dencker (DF), Helge Adam Møller (KF), Morten Homann (SF),
Anders Samuelsen (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og
Jann Sjursen (KD).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget
(SAU).
Resume:
Loven indfører forenklinger i skatte- og afgiftslovgivningen, bl.a.
vedrørende reglerne for beskatning af fast ejendom, og
ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven ophæves.
Loven indeholder tillige ændringer vedrørende skattefri aktieombytning,
succession for ægtefællen i virksomhedsskatteordningen m.v.
Baggrund:
Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det var led i regeringens
arbejde med at forenkle love og regler samt forenkle administrationen i den
offentlige sektor.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (V, DF og KF) mod 47
(S, SF, RV, EL og KD).