L 169
Forslag til lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede
afgrøder.
Af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel).
Lov nr 436 af 9. juni 2004
Ordførere: (1.beh) Thor Gunnar Kofoed (V), Nicolai Wammen
(S), Jørn Dohrmann (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kamal
Qureshi (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL)
og Mogens Nørgård Pedersen (KD).
Efter 1.beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri (FLF).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at
fastsætte betingelser for dyrkning, håndtering, salg og transport af
genetisk modificerede afgrøder frem til første handelsled. Ministeren kan
med hjemmel i loven fastsætte virkemidler med henblik på at mindske
muligheden for spredning af gmo'er til andre marker m.v., og der gives
hjemmel til, at ministeren kan udbetale kompensation for inficering af
afgrøder med gmo'er.
Baggrund:
Lovforslaget skulle bl.a. sikre, at der skete mindst mulig spredning af
gmo'er til konventionelle og økologiske afgrøder.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 79 stemmer (V, S, KF, SF og RV)
mod 18 (DF, EL og KD).