L 212
Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Fradrag for
forskeres rejseudgifter og periodisering af
tilskudsbevillinger til forskning).
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 463 af 9. juni 2004
Ordførere: (1.beh) Kristian Jensen (V), Henrik Sass
Larsen (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF),
Morten Homann (SF), Pernille Falcon (EL) og Jann Sjursen
(KD).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven indfører beskatning i takt med udbetalingen af
bevillinger, som er
blevet tildelt forskere i 1998-2001. Desuden indfører loven
fradragsret for
rejseudgifter i forbindelse med midlertidige
forskningsprojekter for
forskere, der ikke er i ansættelsesforhold.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det
dels havde til
formål at ligestille forskere med bevillinger fra 1998-2001
med forskere,
der havde modtaget bevillinger senere, dels at ligestille
forskere i og
uden for ansættelsesforhold, for så vidt angik
rejseudgifter.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.