L 227
Forslag til lov om ændring af medieansvarsloven.
Af Søren Krarup (DF), Colette L. Brix (DF), Kristian
Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen (DF), Pia
Kjærsgaard (DF), Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF).
Vedrørende Justitsministeriet.
Ordførere: (1. beh) Birthe Rønn Hornbech (V), Morten
Bødskov (S), Søren Krarup (DF), Aage Frandsen (SF),
Elisabeth Arnold (RV) og Søren Søndergaard (EL).
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).
Resume:
Lovforslaget ønskede at forbedre stillingen for dem, der
blev udsat for
skade ved offentliggørelse af usandfærdige oplysninger i
medierne.
Lovforslaget gav en bedre adgang for den forudrettede til
at tage til
genmæle, og endvidere blev det foreslået at ændre
pressenævnets
sammensætning, således at nævnet blev udvidet med to
medlemmer som
repræsentanter for offentligheden.
Baggrund:
Forslagsstillerne henviste i bemærkningerne til en
tv-udsendelse i
Danmarks Radio, der havde medført, at en dagplejemor blev
beskyldt for at
slå børnene.