L 229
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og lov om afgift af svovl. (Den
skattemæssige behandling af CO2-kvoter og sildekvoter og
tilpasninger af CO2-afgiften for det kvoteomfattede
brændselsforbrug).
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 464 af 9. juni 2004
Ordførere: (1. beh) Lars Christian Lilleholt (V), Erik
Mortensen (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose
(KF) og Keld Albrechtsen (EL).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget
(SAU).
Resume:
Loven indeholder regler for den skattemæssige behandling af
CO2-kvoter og
medfører en tilpasning af CO2-afgiften for det
kvoteomfattede
brændselsforbrug. Loven regulerer endvidere den
skattemæssige behandling af
sildekvoter.
Baggrund:
Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at
forslaget skulle ses i
sammenhæng med økonomi- og erhvervsministerens forslag til
lov om
CO2-kvoter, jf. omtalen under lovforslag nr. L 216.
I forbindelse med skatteministerens ændringsforslag om
sildekvoter foretog
Folketingets Parlamentariske Afdeling en undersøgelse af
ændringsforslagenes identitet med det oprindelige
lovforslag, jf.
grundlovens § 41, stk. 2. Parlamentarisk Afdeling
konkluderede i sit notat,
at det ville have været mest korrekt at gennemføre
ændringsforslagene som
et selvstændigt lovforslag med tre behandlinger i
Folketinget. Notatet blev
optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF og KF) mod 13
(SF, EL og KD); 32 (S og RV) stemte hverken for eller imod.