L 6
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.
(Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved
ægtefællesammenføring og styrket indsats mod
ægteskaber, der indgås mod eget ønske).
Af integrationsministeren (Bertel Haarder).
Lov nr 1204 af 27. december 2003
Ordførere: (1.beh) Irene Simonsen (V), Sophie Hæstorp
Andersen (S), Søren Krarup (DF), Else Theill Sørensen (KF),
Kamal Qureshi (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Søren
Søndergaard (EL) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik (UUI).
2.beh afbrudt og forsl henvist til Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Efter 2.del af 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven indebærer, at medmindre ganske særlige forhold gør
sig gældende, kan
ægtefællesammenføring med personer, der ikke har haft dansk
indfødsret i 28
år, kun gives, såfremt ægtefællernes samlede tilknytning
til Danmark er
større end deres samlede tilknytning til et andet land. Dog
anses herboende
personer, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6.
år, og som
senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk
indfødsret, for at
have haft dansk indfødsret fra fødslen. Endelig indebærer
loven, at
ægtefællesammenføring ikke kan gives, såfremt det må anses
for tvivlsomt,
om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske.
Baggrund:
Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev der bl.a. indført
et krav om, at
begge parter skal være fyldt 24 år, før der kan meddeles
ægtefællesammenføring. Dette krav havde medført en række
sager, hvor
udlandsdanskere som følge af tilknytningskravet ikke kunne
vende tilbage
til Danmark med deres familier. Derfor ønskede regeringen
at lempe
tilknytningskravet for personer med en stærk og varig
tilknytning til
Danmark.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 86 stemmer (V, S, DF og KF) mod
15 (SF, RV, EL og KD).