L 95
Forslag til lov om forbud mod salg af tobak og alkohol
til personer under 16 år.
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
Rasmussen).
Lov nr 213 af 31. marts 2004
Ordførere: (1.beh) Jens Christian Larsen (V), Poul Qvist
Jørgensen (S), Birthe Skaarup (DF), Else Theill Sørensen
(KF), Marie Daugaard (SF), Naser Khader (RV), Line Barfod
(EL) og Tove Videbæk (KD).
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Med loven indføres et forbud mod salg af tobak til personer
under 16 år, og
desuden hæves aldersgrænsen for butikssalg af alkohol fra
15 til 16 år.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at det var regeringens
holdning, at der var
behov for en målrettet indsats over for børn og unges
rygning og
alkoholforbrug. Det fremgik desuden, at formålet med den
fælles
aldersgrænse på 16 år var at sende et klart signal om, at
tobak og alkohol
ikke skulle være en del af børnelivet.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF, RV
og KD) mod 8 (SF og EL).