L 110 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove. (Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer).

Fremsat den 10. december 2003 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven
og andre afgiftslove ¹⁾

(Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af
afgiftsfritagelserne for el-drevne køretøjer)

§ 1

I lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven), som ændret ved § 33 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 38 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og ved § 1 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. §§ 1 og 2 affattes således:

»§ 1. Der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i bilag 1 med indhold af polyvinyl-klorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalater (ftalater).

Stk. 2. Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for at betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.

Stk. 3. Det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres, betales afgift af varens nettovægt.

Stk. 4. For varer nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på grundlag af de satser, som er nævnt i bilag 2, og antallet af varer.

Stk. 5. For varer nævnt i bilag 1, nr. 7, betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens overfladeareal.

Stk. 6. For gulvbelægninger, væg- og loftsbeklædninger, korkfliser og for tagrender og nedløbsrør som nævnt i bilag 1, nr. 10, er den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.

§ 2. For varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bilag 1, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt, og er afgiftspligtige efter § 1, skal der svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.«

2. Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1

Afgiftspligtigt vareområde

Der svares afgift til statskassen af følgende varer indeholdende polyvinylklorid (pvc) og eventuelt estere af o-ftalsyre (ftalater):

1)   Bløde rør og slanger samt fittings dertil af blødgjort plast. Alle varer indeholdende pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften, bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly samt slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket. Ved rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af halvfabrikata eller færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund, oval, kvadratisk, rektangulær eller af regelmæssig polygonal form. Afgiftspligten omfatter bl.a. levnedsmiddelslanger, have- og vandslanger og industrislanger.

2)   Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som fliser med indhold af pvc og eventuelt ftalater. Korkfliser indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater.

3)   Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler.

4)   Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer. Kun de nævnte varer indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.

5)   Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer indeholdende pvc og eventuelt ftalater.

6)   Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj indeholdende pvc og eventuelt ftalater. Ved regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af en vandtæt metervare. Herudover skal det færdige regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. Det er uden betydning, om der er for i regntøjet.

7)   Presenninger indeholdende pvc og eventuelt ftalater. Ved presenninger forstås presenninger til afdækning i eksempelvis byggesektoren samt lagertelte. Presenninger til lastbiler og sættevogne/påhængsvogne til lastbiler er fritaget for afgift.

8)   Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater.

9)   Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele.

10) Tagrender, nedløbsrør, stålplader og -profiler. Kun de nævnte varer indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.«

3. Bilag 2 affattes således:

»Bilag 2

Afgiftssatser og beregningsgrundlag

Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i dette bilag. Som udgangspunkt er beregningsgrundlaget vægten af pvc og evt. ftalater i varen, jf. § 1, stk. 2. Kan vægten af pvc og evt. ftalater ikke godtgøres, er beregningsgrundlaget varens nettovægt, jf. § 1, stk. 3. For visse varegrupper vil varens nettovægt, antal varer eller varens overfladeareal dog altid være beregningsgrundlaget, jf. § 1, stk. 4-6.

§ 2

I lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser (afgift på klorfluorkarboner, haloner, hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og svovlhexafluorid), jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 22. marts 2001, foreslås følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser«.

2. § 3 b, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør for:

3. I § 4, stk. 1 indsættes efter »told- og skattemyndigheder«: »jf. dog stk. 2«.

4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2) – 6) som efterfølgende destrueres hos virksomheden, kan lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 4 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Virksomheder, som er registreret efter stk. 2, er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2) - 6)«.

§ 3

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved § 5 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 20 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 2 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, nr. 7, affattes således:

»7)   Deponering af aske eller slagge fra separat forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor der foreligger veterinært krav om deponering«.

2. I § 9, stk. 3, indsættes efter nr. 7 som nyt nr. 8:

»8)   Deponering af aske eller slagge fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet er omfattet af nr. 6, men ikke af nr. 7«.

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.

3. § 9, stk. 4, ændres »samlede tilførte affaldsmængde« til: »sidste års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald«.

4. I § 9, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:

»For nye anlæg beregnes mængden udfra første års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald.«

5. I § 14 ophæves stk. 6 og genfremsættes:

»Stk. 6. Det er en betingelse for afgiftsfrihed efter § 9, stk. 3, nr. 7, at den registrerede virksomhed kan dokumentere, at betingelserne i § 9, stk. 3, nr. 7, er opfyldt.«

6. I § 14 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Det er en betingelse for afgiftsfrihed efter § 9, stk. 3, nr. 8, at den registrerede virksomhed kan dokumentere, at betingelserne i § 9, stk. 3, nr. 8, er opfyldt.«

§ 4

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 21. august 1998, som bl.a. ændret ved § 2, stk. 4, i lov nr. 1292 af 20. december 2000 og senest ved § 7 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Virksomheder, der efter afsnit II (glødelamper) er omfattet af stk. 1 eller § 16 a, stk. 3, og som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 3.000 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 16 a, stk. 3 indsættes efter »de statslige told- og skattemyndigheder«: »med mindre virksomheden har et årligt salg svarende til en afgift på under 3.000 kr., jf. § 14 a, stk. 2.«

§ 5

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (chokoladeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, § 13 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 10 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og senest ændret ved § 2 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Den, der erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden og ikke er afgiftspligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

2. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 3, foretages opgørelsen af den afgiftspligtige vægt på grundlag af mængden af det overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor, der er anvendt til de af virksomheden udleverede afgiftsfri varer i afgiftsperioden.«

3. I § 8, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kapitel«: ­»eller varer, der er betalt afgift af efter § 11 i lov om forskellige forbrugsafgifter«.

4. I § 15, stk. 1, indsættes efter »§ 6, stk. 2«: »eller stk. 3.«

5. I § 26, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1, 2 eller 5« til: »§ 3, stk. 1, 2, 3 eller 6.«

6. I § 26, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5.«

§ 6

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 12. december 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 154 af 12. marts 2003, lov nr. 395 af 28. maj 2003 og lov nr. 443 af 10. juni 2003 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 13, ændres »2003« til: »2006«.

§ 7

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1103 af 12. december 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 154 af 12. marts 2003 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »31. december 2003« til: »31. december 2006«.

§ 8

I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »31. december 2003« til: »31. december 2006«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2004, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 3, nr. 1 og 5, har virkning for deponering af affald, der er foretaget den 1. juli 2003 eller senere.

Stk. 3. § 3, nr. 2 og 6, har virkning for deponering af affald, der er foretaget den 1. juli 2003 eller senere og har gyldighed indtil 31. december 2007.

Stk. 4. § 3, nr. 3 og 4, har virkning for sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord til daglig afdækning og interimsveje fra den 1. januar 2004.

Stk. 5. Lovens §§ 1-2 og 4-5 finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 6. Lovens §§ 6-8 har virkning fra den 1. januar 2004. Skatteministeren fastsætter de nærmere administrative bestemmelser om tilbagebetaling af registreringsafgift betalt for el-drevne køretøjer i perioden fra og med 1. januar 2004 til og med den 29. februar 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget medfører:

•   Ændring af pvc-afgiften

–   afgiftsfritagelse af varer af hård pvc

–   afgiftspålæggelse af plastisolcoatede stålplader

–   forenkling af det afgiftspligtige vareområde.

•   Opdatering af lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser

–   opdatering af afgiftssatserne,

–   afgiftsfritagelse ved destruktion af CFC-holdige køleskabe.

•   Ændring af affaldsafgiften

–   forlængelse af afgiftsfritagelse ved deponering af aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel.

•   Forenkling af registreringsbestemmelserne i lov om forbrugsafgifter og konsumisafgiften, herunder:

–   mulighed for registrering som oplagshaver for konsumisproducenter,

–   indførelse af bagatelgrænse for registrering, og

–   afgiftsfritagelse ved anvendelse af afgiftspligtige kaffeprodukter i chokoladeproduktion.

•   Ændring af registrerings-, brændstof- og vægtafgift

–   forlængelse af afgiftsfritagelse for el-drevne køretøjer.

Lovforslaget er en del af regeringens arbejde med regelforenkling af lovgivningen.

2. Baggrund

2.1 Pvc-afgiften

Afgiftens miljømæssige baggrund

I december 1999 (L 69 1999/2000) blev det vedtaget, at der skulle lægges en afgift på pvc og ftalater. Loven trådte i kraft den 1. juli 2000.

Baggrunden for at indføre afgiften var, at anvendelse og bortskaffelse af pvc og ftalater giver problemer. Afgiftens formål var at reducere mængden af pvc, som forbrændes eller deponeres samt at nedsætte anvendelsen af ftalater.

Pvc og ftalater indgår i mange produkter og ofte i små mængder, som ikke er kendt. Af administrative årsager er det derfor ikke muligt at afgiftsbelægge alt pvc og ftalater. Afgiften er begrænset til varer, hvor det er vurderet, at mængden kan opgøres som en standardsats efter varens gennemsnitlige indhold af pvc og ftalater, og hvor varen vurderes at give problemer i affaldsleddet.

Udgangspunktet for afgiften er 2 kr./kg pvc og 7 kr./kg ftalat. På den baggrund er afgiftssatsen beregnet for forskellige varegrupper.

Afgiften lægges på både dansk producerede varer og importerede varer. Ved eksport godtgøres afgiften.

Håndtering af affaldet

Pvc er en forkortelse for polyvinylklorid. Pvc er ikke skadeligt i sig selv. For at pvc kan anvendes som materiale tilsættes forskellige hjælpestoffer som brandhæmmere, stabilisatorer og blødgørere.

Ved forbrænding af pvc udvikles der saltsyre, som efterfølgende skal neutraliseres. Der anvendes forskellige typer røggasrensning (tør- og semitør samt våd røggasrensning) på danske affaldsforbrændingsanlæg.

På anlæg, der renser røgen i et tørt eller semitørt anlæg, tilsættes mere kalk i forhold til anlæg, der renser røgen med et vådt rensesystem. Ved rensning af røgen dannes der et røggasrensningsprodukt, der indeholder tungmetaller. Bl.a. på grund af tungmetalindholdet klassificeres det som farligt affald. Det har indtil nu ikke været muligt at stabilisere disse restprodukter, der derfor bliver specialdeponeret. Et kg rent pvc, som tilføres forbrændingsanlæg med tør- eller semitør røggasrensningsprodukt, medfører dannelse af 0,4-1,7 kg røggasrensningsprodukt.

Omfanget af tungmetaller i restprodukterne fra anlæg med tørt eller semitørt rensesystem er forskellig afhængig af sammensætningen af det tilførte affald. Tungmetaller danner sammen med chlor fra bl.a. pvc vandopløselige salte, der derved øger risikoen for udvaskning.

Fra april 2000 blev der indført nye regler for håndtering af pvc-affald. Reglerne medførte, at genanvendeligt pvc skal udsorteres til genanvendelse, mens resten så vidt muligt bør deponeres. Det er imidlertid ikke muligt at udsortere alt pvc-affald, og derfor ender mellem 50-60 pct. af pvc-affaldet stadig på de danske affaldsforbrændingsanlæg.

Mekanisk genanvendelse er i dag en mulighed for en række af de hårde pvc-produkter. Derfor bør produkter af hård pvc fritages for afgiften. Da hovedparten af produkttyperne af hård pvc i dag er omfattet af en indsamlingsordning til genanvendelse, er det oprindelige formål med at opretholde en afgift på disse produkter ikke længere aktuel.

Ftalater

Ftalater er en gruppe kemiske stoffer. Stofferne er i dag fundet i betænkelige mængder i spildevandslam, lossepladsperkolat, restprodukter fra biogasanlæg og kompost. Dette er bekymrende, fordi nogle ftalater er mistænkt for at have uønskede effekter på vandmiljøet samt at give skader på forplantningsevnen og fosterskader i dyreforsøg.

Ftalater anvendes ofte i store mængder til at blødgøre pvc. Den kemiske betegnelse af ftalaterne er estere o-phthalsyre. Det er bl.a. diethylhexylphthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), butylbenzylphthalat (BBP), enten som enkeltstoffer eller blandinger.

Ftalaterne spredes diffust, når man bruger de produkter, som stofferne indgår i. Det store forbrug, den diffuse spredning og effekterne er baggrunden for ønsket om at reducere og afvikle brugen af ftalater.

Forbruget af ftalater kan i de fleste produkter ændres, enten ved anvendelse af alternativ blødgører eller ved anvendelse af et andet produkt end blød pvc.

I forbindelse med indførelsen af pvc-afgiften blev der indsat en revisionsklausul, hvorefter afgiften skulle vurderes efter 2 år. Revisionen skulle bl.a. vurdere, om der var etableret indsamlings- og genanvendelsesordninger for bestemte produkttyper, som kunne betinge en afgiftsfritagelse. Afgiftens virkning på forbruget af pvc og ftalater skulle tillige vurderes. Endvidere skulle listen med afgiftspligtige varegrupper evalueres med henblik på eventuelle nye produkter indeholdende pvc og eventuelt ftalater.

På baggrund af de første vurderinger foreslås følgende ændringer af pvc-afgiften:

–   ophævelse af afgiften af hård pvc,

–   afgiftspålæggelse af plastisolcoatede stålplader og -profiler, og

–   justering af afgiftsgrundlaget.

2.2 Afgift på CFC og industrielle drivhusgasser

Af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L 49 2000/01) fremgår det, at listen over afgiftssatser for de industrielle drivhusgasser, som er baseret på stoffernes drivhuseffekt, løbende vil blive opdateret. FN’s klimapanel har således i 2001 udmeldt nye værdier, og nye stoffer er endvidere blevet markedsført. Det foreslås derfor, at der sker en opdatering af afgiftssatserne og udvidelse af listen med afgiftspligtige stoffer, hvor afgiftssatsen følger stoffernes GWP-værdi.

Der er i dag virksomheder, som importerer brugte køleskabe mv. med henblik destruktion. Ved den nuværende udformning af afgiften, skal der svares afgift af disse varer, også selvom der efterfølgende sker en destruktion. Der foreslås derfor en afgiftsfritagelse for CFC ved import af køleskabe mv. som destrueres.

2.3 Affaldsafgiften

Ved lov nr. 487 af 7. juni 2001 blev deponeringen af aske og slagge fra forbrændingen af kød- og benmel midlertidigt fritaget for affaldsafgiften. Afgiftsfritagelsen er en del af forebyggelsen af BSE. Ved lov nr. 359 af 22. maj 2000 blev forbrændingen af kød- og benmel og fedt fritaget for affaldsafgiften.

Asken og slaggen blev fritaget indtil den 30. juni 2003, da det i 2001 var forventet, at teknikken til genanvendelse af asken og slaggen kunne være på plads inden 2 år. Imidlertid har det igangværende udviklingsarbejde endnu ikke resulteret i en anvendelig løsning. Der forventes en løsning indenfor 5 år. Endvidere er der for nuværende et veterinært krav om, at aske og slagge fra forbrænding af specificeret risikomateriale skal deponeres.

Der foreslås således følgende ændringer af affaldsafgiften:

–   forlængelse af den midlertidige afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel, dog ikke kød- og benmel fra specificeret risikomateriale.

–   afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagge fra forbrænding af specificeret risikomateriale, så længe der foreligger veterinært krav om deponering af denne fraktion.

Ved lov nr. 1057 af 17. december 2002 blev der gennemført forenklinger og lempelser i forskellige afgiftslove. Der blev bl.a. gennemført en mulighed for i begrænset omfang afgiftsfrit at anlægge interimsveje med udvalgte fraktioner af affald mv. på registrerede virksomheder. Der kan maksimalt anvendes en mængde på 2 pct. af den tilførte mængde affald afgiftsfrit. Det fremgår ikke klart af den gældende lov, at de 2 pct. skal beregnes af den tilførte afgiftspligtige mængde affald.

Det foreslås derfor, at de 2 pct. skal beregnes af sidste års deponerede mængde affald fraregnet den mængden, som er midlertidigt deponeret. Det er således ikke muligt at tilføre affald og efterfølgende fraføre affaldet, og herved opnå mulighed for at tilføre større mængder affald til etablering af interimsveje mv. Ved at vælge sidste års mængde har anlægget fra årets begyndelse kendskab til den mængde forurenet jord og byggeaffald, som skal tilføres uden afgift.

2.4 Forbrugsafgifterne

Som led i forenklingsarbejdet, er det blevet foreslået, at der indføres bagatelgrænser i punktafgiftslovene for registrering af virksomheder og hermed betalingen af afgiften, hvor der ikke allerede er indført bagatelgrænser, som for eksempel i pvc-afgiftsloven og i emballageafgiftsloven. Der foreslås således indført en bagatelgrænse for registrering af virksomheder og betaling af afgift for glødelamper.

2.5 Chokoladeafgiften

Iskremindustrien har anmodet om, at der bliver mulighed for registrering som oplagshaver efter chokoladeafgiftsloven, selvom virksomheden ikke fremstiller overtrækschokolade, men alene anvender overtrækschokolade i forbindelse med produktion af konsum-is. Der foreslås derfor indført en mulighed for registrering som oplagshaver for konsumis-producenter og en mulighed for fradrag i den afgiftspligtige vægt ved anvendelse af afgiftspligtige kaffeprodukter i chokoladeproduktion.

Chokoladebranchen har anmodet om fritagelse for betaling af kaffeafgift i forbindelse med anvendelse af afgiftspligtige kaffeprodukter i produktionen af chokoladevarer, eksempelvis chokolade moccabønner. Der foreslås derfor indført en mulighed for registrering som oplagshaver for konsumis-producenter og en mulighed for fradrag i den afgiftspligtige vægt ved anvendelse af afgiftspligtige kaffeprodukter i chokoladeproduktion.

2.6 Registrerings-, brændstof- og vægtafgiften

El-drevne køretøjer

Siden 1984 har udviklingen for el-drevne personbiler været understøttet af tidsbegrænsede afgiftsfritagelser med hensyn til registreringsafgiften, senest til udgangen af år 2003. I forbindelse med indførelsen af brændstofforbrugsafgiften i 1997 gennemførtes endvidere også afgiftsfritagelse for el-drevne køretøjer for de løbende afgifter (vægtafgift og brændstofforbrugsafgift). Fritagelsernes midlertidige karakter skal ses i sammenhæng med, at den teknologiske udvikling på området sammen med dette indirekte tilskud til el-drevne personbiler, muligvis kan gøre el-drevne personbiler til et billigt alternativ til traditionelle personbiler og dermed føre til et ikke tiltænkt fald i statens indtægter fra registrerings- vægt og brændstofforbrugsafgift.

El-drevne køretøjer har den fordel, at der ikke er direkte udstødning til f.eks. gaderummet. Da den teknologiske udvikling for eldrevne biler indtil videre ikke synes at kunne reducere provenuet fra motorafgifterne, foreslår regeringen, at de tidsbegrænsede fritagelser for registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift eller vægtafgift, forlænges med 3 år til udgangen af 2006.

3. Lovforslagets indhold

3.1 Ændringer af pvc-afgiften

Ophævelse af afgiften af hård pvc

Af Miljøstyrelsens »Rapport om forbruget af pvc og ftalater i Danmark år 2000 og 2001«, 2003, fremgår det, at der ikke på baggrund af afgiftsprovenuet fra afgiftens første 18 måneder (1. juli 2000-31. december 2001) – sammenholdt med tal fra Danmarks Statistik – kan siges noget sikkert om ændrede forbrugsmønstre. Det anbefales i rapporten, at forbruget af pvc og ftalater følges over en længere periode, f.eks. 2-3 år.

Miljøministeriet har dog på baggrund af erfaringerne hidtil vurderet, at der er behov for visse justeringer af afgiften.

Det foreslås således, at afgiften på de hårde pvc-produkter ophæves, da der i dag er etableret en indsamlings- og genanvendelsesordning for en række af de hårde pvc-byggeprodukter, hvorved de indsamlede produkter hverken ender i affaldsforbrændingen eller på deponi. Afgiften på blød pvc fastholdes derimod.

Afgiftspålæggelse af plastisolcoatede stålplader og -profiler

Plastisolcoatede stålplader

Plastisolcoatede profilplader er stålplader, der er belagt med et tyndt lag blød pvc. Der anvendes i Danmark 2.000 - 4.500 tons pr. år afhængig af byggeaktiviteten og moden.

Plastisolcoatede stålplader er i dag ikke belagt med en pvc- og phthalatafgift, idet man først senere har identificeret forbruget af pladerne. Problemstillingen med plastisolcoatede profilplader er identisk med problemstillingen for andre varer af pvc, der indeholder ftalater og som er omfattet af afgiften. Der kan f.eks. sammenlignes med special plastisolcoatede tagrender, der allerede er omfattet af afgiften.

Plastisolcoatede profilplader bør pålægges en afgift, fordi de indeholder pvc og ftalater samt giver anledning til miljøproblemer ved genanvendelse af pladerne.

Plastisol indeholder 20-30 pct. blødgørere. Normalt anvendes diethylhexylphthalat (DEHP) og diisodecylphthalat (DIDP). Pladerne anvendes udendørs, hvor ftalaterne frigives til luft og vand.

Der findes ingen indsamlingsordning med henblik på genanvendelse af plastisolcoatede stålplader. Stålplader, som er overfladebehandlet med plastisol, giver anledning til miljøproblemer ved genanvendelse af stålet. Ved genanvendelse udsættes stålet for termisk behandling i temperaturintervaller, der øger risikoen for dannelse af dioxiner.

Det foreslås, at plastisolcoatede plader afgiftsbelægges efter det gennemsnitlige pvc- og ftalatindhold.

Justering af afgiftsgrundlaget

Det nuværende afgiftsgrundlag er afgrænset ved hjælp af henvisninger til positionsnumrene i EU’s kombinerede nomenklatur (KN-koder).

Anvendelse af KN-koder til afgrænsning af afgiftsgrundlaget giver anledning til visse forvridninger, da de afgiftspligtige vareområder ikke altid svarer til udvalgte toldpositionsnumre, hvorved lignende varer behandles afgiftsmæssigt forskellig, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Praksis hidtil har endvidere vist, at der er behov for en anden afgrænsning af afgiftspligten for visse varegrupper, som f.eks. regntøj, da den nuværende henvisning til KN-koder har vist sig uden den ønskede virkning.

Det foreslås derfor, at det afgiftspligtige vareområde ændres således, at der ikke længere refereres til EU’s kombinerede nomenklatur.

For så vidt angår afgiftsfritagelsen af visse presenninger er problemet et andet, da den oprindelige fritagelse er formuleret således, at det ikke er de tiltænkte presenninger, der blev afgiftsfritaget – dvs. presenningerne til sættevogne/anhængere til lastbiler, men derimod presenninger til »trailere« i bred forstand.

Formuleringen i bilag 1, nr. 7 er derfor ændret således, at det nu fremgår korrekt af bilaget, at det er presenninger til lastbiler og sættevogne/påhængsvogne til lastbiler, der er fritaget for afgiften og ikke presenninger til trailere.

3.2 Ændring af lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser

Opdatering af afgiftssatserne

Afgiften på de industrielle drivhusgasser, HFC’er, PFC’er og SF ₆ blev indført med virkning fra 1. marts 2001. De industrielle drivhusgasser bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges, hvilket medfører, at temperaturen på jorden stiger. De industrielle drivhusgasser er på listen i Kyoto-protokollen over drivhusgasser, hvor udledningen skal mindskes.

Stoffernes drivhuseffekt måles i GWP (Global Warming Potential). Til sammenligning er forholdet mellem CO ₂ og GWP pr. definition 1:1. Afgiftens størrelse tager udgangspunkt i de forskellige stoffers GWP, og følger den gældende afgift på CO ₂ på 10 øre pr. kg.

GWP er fastsat af FN’s klimapanel (IPCC) i »Second Assesment Report: Climate Change 1995«, og det er disse værdier, som danner baggrund for afgiften. Nogle af stofferne har en ganske høj GWP-værdi, og skulle afgiften følge GWP-værdien og afgiften på CO ₂ , kan det medføre en afgift på 30 gange stoffernes salgspris. Der er derfor indført en maksimal afgift på 400 kr. pr. kg.

Siden afgiftens indførelse er der kommet nye GWP-værdier for de fleste afgiftspligtige stoffer, da FN’s klimapanel i slutningen af 2001 udgav en rapport, der bl.a. indeholder nye GWP-værdier. Det fremgår af bemærkninger til loven, at afgiftssatserne vil blive opdateret, når der foreligger nye værdier fra FN’s klimapanel.

Udvidelse af listen med afgiftspligtige stoffer

Hvis et afgiftspligtigt stof ikke direkte er nævnt i loven med en afgiftssats, skal der svares den maksimale afgift på 400 kr. pr. kg. Siden lovens ikrafttrædelse er der kommet to nye stoffer på markedet, som begge har en GWP-værdi, som ligger langt under 4000 (henholdsvis 950 og 890). Ved den nuværende udformning af afgiften er disse stoffer således pålagt en afgift, som er for høj i forhold til deres GWP-værdi. Dette kan medføre, at der som følge af afgiften anvendes andre stoffer med en større GWP-værdi end for de nye stoffer.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, samt på baggrund af ønsker fra branchen om nedsættelse af afgiften for de to nye stoffer, at afgiften på industrielle drivhusgasser opdateres efter de nye GWP-værdier, samt at listen over stoffer, der nævnes direkte i loven, udvides til også at omfatte de to nye stoffer.

Fritagelse ved import af brugte køleskabe mv. som efterfølgende destrueres

Der er i dag virksomheder, der importerer brugte køleskabe mv. med henblik destruktion. Ved den nuværende udformning af afgiften, skal der svares afgift af disse varer, også selvom der efterfølgende sker en destruktion. Afgiften på CFC blev indført med virkning fra 1. januar 1989 for at reducere anvendelsen af CFC og reducere udslippet. En afgiftsfritagelse ved import af bl.a. brugte køleskabe, som skal destrueres, er således i overensstemmelse med afgiftslovens hensigt.

Afgiften udgør ca. 8 pct. af prisen, som virksomhederne tager for destruktion af køleskabe, og har således betydning for konkurrencen i forhold til destruktion i andre lande.

Det foreslås på den baggrund, at det bliver muligt afgiftsfrit at importere brugte køleskabe med henblik på destruktion.

3.3 Ændring af affaldsafgiften

Ved lov nr. 487 af 7. juni 2001 blev deponeringen af aske og slagge fra forbrændingen af kød- og benmel midlertidigt fritaget for affaldsafgiften. Afgiftsfritagelsen er en del af forebyggelsen af BSE. Ved lov nr. 359 af 22. maj 2000 blev forbrændingen af kød- og benmel og fedt fritaget for affaldsafgiften.

Asken og slaggen blev fritaget indtil den 30. juni 2003, da det i 2001 var forventet, at teknikken til genanvendelse af asken og slaggen kunne være på plads inden 2 år. Imidlertid har det igangværende udviklingsarbejde endnu ikke resulteret i en anvendelig løsning. Der forventes en løsning om ca. 5 år. Endvidere er der for nuværende et veterinært krav om, at aske og slagge fra forbrænding af specificeret risikomateriale skal deponeres.

Der foreslås således følgende ændringer af affaldsafgiften:

–   forlængelse af den midlertidige afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel, dog ikke kød- og benmel fra specificeret risikomateriale.

–   afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagge fra forbrænding af specificeret risikomateriale, så længe der foreligger veterinært krav om deponering af denne fraktion.

Ved lov nr. 1057 af 17. december 2002 blev der gennemført forenklinger og lempelser i forskellige afgiftslove. Der blev bl.a. gennemført en mulighed for i begrænset omfang afgiftsfrit at anlægge interimsveje med udvalgte fraktioner af affald mv. på registrerede virksomheder. Der kan maksimalt anvendes en mængde på 2 pct. af den tilførte mængde affald afgiftsfrit. Det fremgår ikke klart af den gældende lov, at de 2 pct. skal beregnes af den tilførte afgiftspligtige mængde affald.

Dette foreslås derfor, at de 2 pct. skal beregnes af sidste års deponerede mængde affald fraregnet den mængden, som er midlertidigt deponeret. Det er således ikke muligt at tilføre affald og efterfølgende fraføre affaldet, og herved opnå mulighed for at tilføre større mængder affald til etablering af interimsveje mv. Ved at vælge sidste års mængde har anlægget fra årets begyndelse kendskab til den mængde forurenet jord og byggeaffald, som skal tilføres uden afgift. For nye anlæg beregnes mængden udfra det første års mængde.

3.4 Ændring af forbrugsafgifterne

Indførelse af bagatelgrænse i glødelampeafgiften

Det foreslås, at der for glødelamper indføres en bagatelgrænse for registrering og betaling af afgiften – svarende til den bagatelgrænse, der er indsat i pvc-afgiftsloven. Begrundelsen for at indføre en bagatelgrænse er, at der er en del mindre virksomheder, der har begrænset import af afgiftspligtige varer. Indførsel af en bagatelgrænse vil være en lettelse af virksomhedernes administrative byrder.

Bagatelgrænsen foreslås gennemført som en årlig bagatelgrænse således, at virksomheder, der har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 3.000 kr., kan undlade at lade sig registrere og indbetale afgiften. Grænsen vil gælde både for oplagshavere og varemodtagere.

Virksomhederne skal kunne dokumentere, hvorvidt bagatelgrænsen er overskredet eller ej.

3.5 Ændring af chokoladeafgiften

Mulighed for registrering som oplagshaver for konsumis-producenter

Begrundelsen for ændringen er, at konsumis-producenter anvender overtrækschokolade i forbindelse med fremstillingen af konsumis. Konsumis-producenter har ikke med det nugældende lovgrundlag mulighed for at blive registreret som oplagshaver efter chokoladeafgiftsloven med mindre de samtidig er producenter af overtrækschokolade, hvilket betyder, at den chokoladeovertræk, der anvendes er afgiftsbelagt. Konsumis-producenterne lider herved et likviditetstab samtidig med, at de ikke efterfølgende har mulighed for godtgørelse for ukurante varer, eksempelvis ved returnering af konsumis med overtrækschokolade, hvor der vil være mulighed for afgiftsgodtgørelse for konsumisen, men ikke for overtrækschokoladen.

En registrering som oplagshaver vil betyde, at konsumis-producenterne kan afregne chokoladeafgiften, når varen bliver udleveret fra virksomheden.

Mulighed for fradrag i den afgiftspligtige vægt

Begrundelsen for ændringen er, at der eksempelvis ved fremstilling af moccabønner, hvor der anvendes rigtig kaffe, både betales afgift efter chokoladeafgiftsloven og forbrugsafgiftsloven (afgift af kaffe, kaffeekstrakter og kaffeerstatninger). Der betales således dobbeltafgift. Dette er konkurrenceforvridende i forhold til fremstilling af moccabønner uden anvendelse af rigtig kaffe, eksempelvis ved anvendelse af aromastoffer i stedet for.

3.6 El-drevne køretøjer

Eldrevne køretøjer er fritaget for registreringsafgift, vægtafgift og brændstofforbrugsafgift. Afgiftsfritagelserne foreslås forlænget. Afgiftsfritagelserne for el-drevne køretøjer udløber med udgangen af 2003. Der foreslås forlængelse med yderligere 3 år til udgangen af 2006. Eldrevne køretøjer har den ubetingede fordel for nærmiljøet, at der ikke er direkte udstødning.

4. Provenumæssige konsekvenser

4.1 Ændring af pvc-afgiften

Ophævelse af afgiften af hård pvc

Afgiften på produkter af hård pvc foreslås ophævet. Det drejer sig om følgende produkter: tagrender, tagplader, ovenlysvinduer, persienner, kabelbakker og staldinventar. En ophævelse af afgiften på produkter af hård pvc skønnes at medføre et provenutab i størrelsesordenen 8 – 9 mio. kr. årligt.

Afgiftspålæggelse af plastisolcoatede stålplader og -profiler

Forbruget af pvc til fremstilling af plader/profilerne varierer, men skønnes – med betydelig usikkerhed – at være på mellem 2.000 og 4.500 tons pr. år. Afgiftspålæggelse af de plastisolcoatede stålplader og -profiler skønnes dermed – med betydelig usikkerhed – at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 7 – 16 mio. kr. på helårsbasis før eventuelle mængdeændringer.

Forenkling af afgiftsgrundlaget

Præciseringerne af afgiftsgrundlaget, f.eks. for så vidt angår presenninger og regntøj mv., skønnes ikke at medføre et nævneværdigt merprovenu.

4.2 Ændring af lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser

Opdatering af afgiftssatserne

Med dette forslag justeres afgiftssatserne i loven i overensstemmelse med de nye GWP-værdier. Der vil være tale om en stigning i afgiftssatserne for hovedparten af de stoffer, som er omfattet af loven. I gennemsnit stiger afgiftssatserne med ca. 7 pct. Som følge deraf skønnes justeringen af satserne at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 5,5 - 6 mio. kr. på helårsbasis før eventuelle mængdeændringer.

Indførelse af afgiften på de industrielle drivhusgasser har vist, at forbruget er relativt følsomt overfor prisændringer. Således kunne elasticiteten opgøres til –0,4. Dvs. hvis priserne stiger med 10 pct. falder forbruget med 4 pct. Under antagelse om en elasticitet på –0,4 skønnes forbruget af de omfattede drivhusgasser at falde med ca. 3 pct. som følge af afgiftsstigningen. Dette vil medføre et provenutab i størrelsesordenen 1,5-1,7 mio. kr. årligt.

Udvidelse af listen med afgiftspligtige stoffer

Med forslaget vil afgiften på to alternativer til HFC-134a falde betydeligt, hvorimod afgiften på HFC-134a vil være uændret. Det skønnes, at prisforskellen vil udgøre ca. 40 kr. pr. kg. De to alternativer er hovedsageligt egnet til opblæsning af skum. Af forbruget af HFC-134a benyttes ca. halvdelen til skumopblæsning. Under forudsætning af at HFC-134a til skumopblæsning erstattes af de to nye stoffer, vil dette medføre et provenutab i størrelsesordenen 2,1 - 2,7 mio. kr. årligt. Det er dog ikke sandsynligt, at HFC-134a til skumproduktion fuldstændig udfases.

Med virkning fra 1. juli 2002 er brugen af visse industrielle drivhusgasser reguleret. Således er import, salg og anvendelse af nye produkter indeholdende disse drivhusgasser forbudt pr. 1. januar 2006. Desuden er import, salg og anvendelse af de omfattede drivhusgasser (nye og genvundne) ligeledes forbudt efter 1. januar 2006. Der er dog visse anvendelser som er undtaget forbuddet ligesom forbuddet for andre anvendelser træder i kraft før 1. januar 2006. Undtaget for forbuddet er servicering af eksisterende anlæg. Dermed må der fortsat påfyldes disse anlæg. Køleanlæg i supermarkeder har en levetid på ca. 15 år, hvorfor det først fra 2021 kan forventes, at hovedparten af de omfattede drivhusgasser er udfaset fra disse køleanlæg.

Afgiftsfritagelse ved import af CFC-holdige varer med henblik på destruktion

Det skønnes, at der i dag svares ca. 20.000 kr. i afgift ved import at CFC-holdige køleskabe, som efterfølgende destrueres.

Samlet merprovenu fra lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser

Forslaget forventes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 4 mio. kr. i finansåret 2004 og ca. 4,5 mio. kr. på helårsbasis. Dette merprovenu skønnes dog reduceret i størrelsesordenen 2,1 - 2,7 mio. kr. som følge af substitution til de to alternativer til HFC-134a.

4.3 Ændring af affaldsafgiften

Det skønnes, at der årligt fremkommer 150.000 ton animalsk affald fra specificeret risikomateriale og ca. 270.000 ton animalsk affald fra ikke-specificeret risikomateriale, hvilket giver henholdsvis ca. 12.000 ton aske og slagge og ca. 21.000 ton aske og slagge. Pt. er der oplagret ca. 110.000 ton kød- og benmel fra specificeret risikomateriale og ca. 40.000 ton fra ikke-specificeret risikomateriale, hvilket efter forbrænding vil give ca. 33.000 ton aske og slagge fra specificeret risikomateriale og ca. 12.000 ton fra ikke-specificeret risikomateriale. Det forventes at tage ca. 1,5 år at reducere lagrene.

I dag eksporteres hovedparten af kød- og benmelet eller afsættes til den danske cementindustri. Der deponeres således alene ganske små mængder aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel i dag.

På sigt er det vanskeligt at forudse behovet for askedeponering. De til enhver tid gældende lovgivnings- og markedsmæssige forhold vil have indflydelse på, hvor kød- og benmelet forbrændes og hermed, hvor aske og slaggen efterfølgende deponeres.

Der er tale om forlængelse af en netop udløbet afgiftsfritagelse. Endvidere er der tale om afgiftsfritagelse af fraktionerne, som ikke tidligere er blevet deponeret, da kød- og benmelet inden konstateringen af kogalskab ikke blev bortskaffet ved forbrænding.

Den foreslåede ændring af affaldsafgiften skønnes således ikke at have provenumæssig virkning.

4.4 Ændring af forbrugsafgifterne

Der er i dag ca. 400 registrerede virksomheder der tilsammen betaler ca. 160.000 kr. i alt i afgift, af de forskellige forbrugsafgifter, der har en afgiftsbetaling mellem 0 – 3.000 kr.

Det skønnes, at af de ca. 400 registrerede virksomheder er ca. 250 af dem »glødelampe-virksomheder«, der har en afgiftsbetaling mellem 0 – 3.000 kr. Ligeledes skønnes det, at de ca. 250 »glødelampe-virksomheder« betaler i alt ca. 100.000 kr. i afgift.

Det vil med andre ord sige, at ovenstående forslag giver et provenutab i størrelsesordenen 100.000 – 150.000 kr. pr. år, ved at indføre en bagatelgrænse for glødelamper. Det udgør hhv. ca. 0,05 – 0,07 pct. af det samlede provenu fra glødelamper mv.

4.5 Ændring af chokoladeafgiften

De berørte iskremproducenter – som kan vælge at ændre deres registrering fra varemodtager til oplagshaver – indbetaler årligt i størrelsesordenen 3 – 3,5 mio. kr. i afgift (af chokoladeovertræk). Vælger disse iskremproducenter at lade sig registrere som oplagshaver, og det antages, at varerne i gennemsnit ligger i to måneder på lager, vil den foreslåede ændring betyde et engangstab i størrelsesordenen 0,5 – 0,6 mio. kr. i 2004, da der vil mistes to måneders indtægter fra iskremproducenter. Dertil kommer rentetabet af disse indtægter, som kan opgøres til noget der ligger i størrelsesordenen 0,04 – 0,05 mio.kr.

For så vidt angår afgiftsfritagelsen ved anvendelse af afgiftspligtige kaffeprodukter i chokoladeproduktion skønnes den ikke, at have provenumæssige virkninger udover, hvad det koster at administrere ordningen.

4.6 Eldrevne køretøjer

Forslagene vurderes ikke til at have provenumæssige konsekvenser, jf., at forslagene går ud på at forlænge gældende regler.

4.7 Sammenfatning

Det skønnes med stor usikkerhed, at forslaget er provenuneutralt, men som følge af den store usikkerhed kan det ikke afvises, at forslaget vil betyde et mindre merprovenu.

5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Told- og Skattestyrelsen har skønnet, at en gennemførelse af lovforslaget vil indebære engangsudgifter til tilretning af erhvervssystemet og konsulentbistand på ca. 300.000 kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Pvc-afgiften

Ophævelsen af afgiften på de hårde pvc-produkter skønnes at medføre en afgiftslettelse for erhvervslivet på 8-9 mio. kr. årligt.

Afgiftspålæggelsen af plastisolcoatede plader forventes at medføre en afgiftsbelastning for erhvervslivet i størrelsesordenen 7–16 mio. kr., før eventuelle mængdeændringer.

Lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser

Et forsigtigt skøn viser, at forslaget vil belaste erhvervene med ca. 2 mio. kr. årligt på sigt.

Affaldsafgiften

Forslaget fritager landbruget for ekstra udgifter i forbindelse med bekæmpelsen af kogalskab.

Eldrevne køretøjer

Forslagene vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Derudover forventes ændringerne ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Forbrugsafgifterne

Forslaget vil være en lettelse for en del mindre virksomheder, der har begrænset import af afgiftspligtige varer og vil være en administrativ lettelse for virksomhederne.

Eldrevne køretøjer

Forslagene vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Pvc-afgiften

Ved at indsamle de hårde pvc-produkter bidrages til, at mængden af pvc-affald, der tilføres affaldsforbrændingsanlæggene nedbringes.

Forslaget om at pålægge plastisolcoatede stålplader og -profiler en afgift vil give incitament til at anvende alternative produkter, som er mere miljøvenlige. Plastisol indeholder 20-30 pct. blødgører (DEHP, DIDP). De plastisolcoatede stålplader og -profiler giver anledning til problemer ved genanvendelse. Ved genanvendelse udsættes stålet for termisk behandling i temperaturintervaller, der øger risikoen for dannelse af dioxiner.

Lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser

Forslaget vil give incitament til at anvende de gasser, som har den laveste GWP-værdi eller alternativt anvende ikke-afgiftspligtige stoffer.

Den gennemsnitlige afgiftsstigning, og dermed reduktion i forbruget, vil betyde en reduktion i udledning af drivhusgasser svarende til ca. 18.000 tons CO ₂ . Dertil kommer, at under forudsætning af, at halvdelen af forbruget af HFC-134a erstattes af de to alternativer, vil der opstå en yderligere reduktion på ca. 27.000 tons CO ₂ -ækvivalenter.

Samlet vil reduktionen svare til ca. 45.000 tons CO ₂ .

Affaldsafgiften

Lovforslaget opretholder incitamentet til udvikling af genanvendelse af aske eller slagger fra forbrændingen af kød- og benmel.

Forslaget skønnes ikke derudover at medføre miljømæssige konsekvenser.

El-drevne køretøjer

Eldrevne køretøjer har den ubetingede fordel for nærmiljøet, at der ikke er direkte udstødning i f.eks. gaderum fordi drivmidlet fremstilles på kraftværker uden for byerne.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

11. Høring

Lovforslaget har forinden fremsættelsen været sendt i høring hos Alkor Draka Nordic K/S, Aalborg Portland, Advokatsamfundet, Arbejdstilsynet, AKB, Aerosolindustriens Brancheforening, Beredskabsstyrelsen, affald danmark, AVV I/S, Advokatfirma Dragsted Schlüter Aros, A. Gramkow, Bryggeriforeningen, ByggevareLeverandørForeningen, Bayer Danmark, K. Balling Engelsen A/S, BASF, Chokolade- og Konfekture-Industriens Brancheforening, Cheminova A/S, Coop, DAKOFA, Dansk Energi, Danmarks Teknologiske Universitet, Danske Entreprenører, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Skovforening, Dansk Metalarbejderforbund, Damolin, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Dagligvareleverandør Forening, Dansk Forening for Automatforplejning, De Samvirkende Købmænd, Danske Læskedrikfabrikanter, De Danske Spritfabrikker A/S, Dan Hill Plast A/S, Duelco A/S, Duotex I/S, Dam & Lund A/S Skilte og Reklame, Dansk Teknologisk Institut, Dansk Køleforening, Dansk Ammoniak Fabrik, A/S Dantherm, DEFU, Dansk Speditør Forening, Danfoss A/S, Dansk Supermarked A/S, Det Økologiske Råd, DSB, Elcold ApS, Esbjerg Kommune, El-Supply, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Emballageindustrien, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske Importører, Finansministeriet, FLS Miljø, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsvarsministeriet, Fog Nielsen Agentur og Agroteknik A/S, Frederiksberg Kommune, Genvindingsindustrien, Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd, Greenpeace, Alfred Gad, Gram A/S, HTS, Håndværksrådet, Hørsholm Kommune, H.J. Hansen, Inter Lex Advokater, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Invest Miljø A/S, Iskremindustriens Sammenslutning, Jac Scandinavia A/S, Københavns Kommune, I/S Kara, A/S Tetra Pak, Kraftvarmeværk Thisted, Kommunernes Landsforening, Kommunekemi A/S, KPMG, Kystdirektoratet, Konfekturebranchen i Danmark, Kølebranchens Miljøordning, LO, Landbrugsraadet, L 90 Leverandørforeningen af 1990, Lynettefællesskabet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Meiborg MTS Proclip Danmark, Miljøstyrelsen, 3-M A/S, Mercodan A/S, Noah, Nærbutikkens Landsforening, Nordisk Wavin, Nordforbrænding, Nor Frig A/S, NKT Cables A/S, Nilan A/S, P. Malmberg Ovesen A/S, Oliebranchens FællesRepræsentation, Plastindustrien i Danmark, Plesner, Svane & Grønborg, Plastmo A/S, Protan Tagenterprise A/S, Uffe Kjær Presenninger, Producenter af komprimerede Gasser (PCG), Teknisk Brancheforening, Procesindustriens Brancheforening, Reno-Sam, Reno Djurs I/S, Rødkærsbro Produkthandel A/S, Rehau A/S, Relæ Plast A/S, Roblon A/S, R 98, Restaurations og Bryggeri Forbundet, Sarnafil Nordic A/S, Scanglas A/S, Skatterevisorforeningen, Skatteborgerforeningen, Sækko Industri A/S, Søfartsstyrelsen, Spildevandscenter Avedøre, SID, Teknologisk Institut, Sabroe Refrigeration, Tempcold A/S, Trafikministeriet, Uponor, VSOD, Knud Wexøe A/S, Waskøbing & Walter Danmark ApS, VEGA, Vestfrost A/S, Velux A/S.

Bemærkningerne har medført enkelte ændringer i lovforslaget.

Der er i øvrigt fremsendt særskilt høringsnotat til Folketinget forinden forslagets fremsættelse.

El-drevne køretøjer

Forslaget om forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer sendt i høring hos

FDM, Dansk Bil-forhandler Union, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet , Justitsministeriet, Miljøministeriet, Danmarks Automobilforhandler Forening, De Danske Bilimportører, Danske Biludlejere, Motorcykelbranchens Landsforbund, Advokatsamfundet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Landbrugsrådet ,Dansk Arbejdsgiverforening, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Transport og Logistik, Den Danske Bilbranche, Danske Entreprenører, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Erhvervenes Transportudvalg, Statens Bilinspektion, Forsikring & Pension, Dansk Camping Union, Campingrådet, Told- og Skattestyrelsen, , Told- og Skatteregion Høje-Taastrup, Danske Finansieringsselskabers Forening, Fødevareministeriet ,Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet, Foreningen Dansk MC Import, Landsformand for Trafikfakta, Den Danske Skatteborgerforening, Færdselsstyrelsen, Centralregisteret for Motorkøretøjer, Blik- og Rørarbejderforbundet, Byggeriets Arbejdsgivere, Danmarks Agentforening, Danske Sælgere, Dansk Funktionærforbund, Dansk Metal, Danske Speditører, De Danske Landboforeninger, Den alm. Danske Lægeforening, Motorcykel Importør Foreningen, Firma-Funktionærerne, Forbundet for pædagoger og klubfolk – BUPL, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Skatterevisorforeningen, Foreningen Danske Revisorer, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Malerforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation, Sammenslutningen af Landbrugets, SID og Skattechefforeningen.

Der er kun kommet egentlige bemærkninger fra De Danske Bilimportører, der anbefaler, at man i lighed med hvad der gælder for elbiler fritager de såkaldte hybridbiler for registreringsafgift. Foreningen anfører, at hybridbiler kører op til 115 pct. længere på literen.

Lovforslaget er ikke udbygget med en afgiftsfritagelse for hybridbiler, det skyldes dels, at regeringens rapport fra i foråret vedrørende en mulig omlægning af registreringsafgiften viste, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved en generel omlægning af registreringsafgiften var for høje i forhold til de miljømæssige gevinster, og dels at det vil kræve en nærmere udredning at finde den rette balance i en eventuel afgiftsnedsættelse for hybridbiler. Videre bemærkes, at brændstofforbrugsafgiften og registreringsafgiften allerede har stærke incitamenter til fremme af biler, der har usædvanlig god brændstoføkonomi, hvortil kommer, at selve brændstofprisen også indeholder et stærkt incitament til at vælge biler med god brændstoføkonomi.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det oprindelige forslag til afgift på pvc og ftalater (blødgørere) fra 1999 (L 69 fremsat den 27. oktober 1999) blev ikke notificeret i henhold til informationsproceduredirektivet med hensyn til tekniske standarder mv., hvorfor lovforslaget notificeres i henhold til informationsproceduredirektivet. Ved genfremsættelsen foretages alene en ændring i § 1, stk. 6, hvilket sker som følge af, at der ikke længere henvises til EU’s kombinerede nomenklatur (KN-koder), jf. iøvrigt bemærkningerne til nr. 2.

Da notifikation af fiskale foranstaltninger i henhold til informationsproceduren ikke medfører en pligt til at afvente Kommissionens bemærkninger inden reglens ikrafftræden, har den manglende notifikation ikke haft betydning for gyldigheden af lovens afgiftsbestemmelser.

Til nr. 2

Ved import/eksport fra/til lande uden for EU anvendes henholdsvis den 10- og 8-cifrede varekode fra Toldtariffen (den 8-cifrede varekode fra Toldtariffen svarer til den 8-cifrede KN-kode) ved toldbehandlingen.

Ved produktion af varer, som udelukkende sælges i Danmark, eller varer, som importeres/eksporteres inden for EU, og ikke er omfattet af Intrastat (indberetningssystem, hvis importen overstiger 1,5 mio. kr. årligt eller eksporten overstiger 2,5 mio. kr. årligt), vil virksomheden ikke umiddelbart kende KN-koden for produktet.

Det foreslås derfor, at de i afgiftsloven anvendte henvisninger til EU’s kombinerede nomenklatur ophæves.

De ændrede formuleringer og hidtidige problemer er opregnet i det følgende med angivelse af eventuelle justeringer af afgiftsgrundlaget.

Bilag 1, nr. 1 (bløde rør og slanger mv.), har givet anledning til en vis uklarhed, som f.eks. om, hvorvidt profiler er omfattet af afgiftspligten. Med den foreslåede formulering imødegås denne uklarhed. Afgiftsgrundlaget skønnes at være uændret.

For så vidt angår gulvbelægninger, væg- og loftsbeklædninger er henvisningerne til KN-koderne ophævet, idet en henvisning til EU’s kombinerede nomenklatur i dette tilfælde medførte, at ruller under 45 cm ikke var omfattet af afgiften. Det var ikke hensigten, at disse skulle undtages fra afgiften.

I bilag 1, nr. 3 (selvklæbende folier og tape mv.) er henvisningen til KN-koderne ophævet, og afgiftspligten skønnes at være uændret.

I bilag 1, nr. 4 (tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer), er henvisningerne til KN-koderne ophævet. Som følge af ophævelsen af henvisningerne er afgiftspligten udvidet med ovenlysvinduer med ramme.

I bilag 1, nr. 5 (tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer), er henvisningen til KN-koden ophævet. Afgiftsgrundlaget skønnes at være uændret.

I bilag 1, nr. 6 (handsker, forklæder, beskyttelsesdragter mv.), er henvisningerne til KN-koderne ophævet. Den ændrede afgrænsning af regntøj skønnes at medføre en udvidelse af afgiftsgrundlaget, som hidtil ikke har indbragt noget væsentligt provenu.

Bilag 1, nr. 7 (presenninger), er foreslået ændret i overensstemmelse med det oprindelige sigte med at afgiftsfritage presenninger til motorkøretøjer og trailere (påhængsvogne til lastbiler).

Begrundelsen for at afgiftsfritage disse presenninger var, at en afgift alene ville ramme salget af presenninger hér i landet, og dermed medføre, at påmonteringen flyttedes til udlandet.

Lovteksten refererede imidlertid ved en fejlformulering til »trailere«, og ikke som var hensigten til sættevogne/påhængsvogne til lastbiler, hvorved de forkerte presenninger blev afgiftsfritagede.

I bilag 1, nr. 8 (dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper mv.), er henvisningerne til KN-koderne ligeledes ophævet. Afgiftspligten skønnes at være uændret.

I bilag 1, nr. 9 (kabler og ledninger mv.), er henvisningen til KN-koden ophævet. Afgiftsgrundlaget skønnes at være uændret.

Afslutningsvis er henvisningerne til KN-koderne i bilag 1, nr. 10 (tagrender, stålplader og -profiler og nedløbsrør), ophævet. Stålplader og -profiler med en blød pvc-coating er tilføjet afgiftsgrundlaget. Afgiftsgrundlaget skønnes herudover at være uændret.

Til nr. 3

Udgangspunktet for pvc-afgiftssatserne er 2 kr. pr. kg pvc og 7 kr. pr. kg ftalat. På den baggrund er de enkelte afgiftssatser beregnet for de forskellige varegrupper.

Afgiften er som udgangspunkt udformet som en kg-sats efter vægten af den afgiftspligtige pvc-bestanddel i varen. Den afgiftspligtige pvc-bestanddel i varen skal defineres som pvc-compound, det vil sige hele pvc-blandingen incl. blødgører og fyldstoffer. Fyldstoffer kan eksempelvis være kridt og ftalater. Dette er alene en præcisering af bemærkningerne til L 42.

For enkelte produkter er afgiften udformet som en styk- eller overfladearealafgift.

Kan vægten af pvc og evt. ftalater i varen ikke dokumenteres i form af leverandør- eller fabrikanterklæringer, er afgiftsgrundlaget dog varens nettovægt.

Der skal ikke foretages en opgørelse af ftalatindholdet, da der er taget højde for det forventede ftalatindhold ved fastsættelse af afgiftssatserne.

Det nye pvc-afgiftspligtige produkt: pvc-coatede stålplader og -profiler er opført sammen med coatede tagrender og nedløbsrør, og pålægges dermed en afgift af varens nettovægt på 0,25 kr. pr. kg ved indhold af ftalater og 0,10 kr. pr. kg ved anden blødgører end ftalater.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at titlen på lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser (afgift på klorfluorkarboner, haloner, hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og svovlhexafluorid) ændres til »Lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til den kortere version af lovnavnet.

Til nr. 2

Det foreslås, at de gældende afgiftssatser opdateres i forhold til de nye GWP-værdier fra FN’s Klimapanel. Udgangspunktet vil stadig være CO ₂ -afgiften på 10 øre pr. kg CO ₂ og en maksimumafgift på 400 kr. pr. kg.

Stofferne HFC-245fa og HFC-365mfc er afgiftspligtige efter den gældende lov, men da stofferne ikke direkte er nævnt i loven, vil de blive pålagt en afgift på 400 kr. pr. kg. Det foreslås, at stofferne nævnes i loven og pålægges en afgift på henholdsvis 95 kr. pr. kg og 89 kr. pr. kg.

Bestemmelsen notificeres efter informationsproceduredirektivet.

Til nr. 3-5

Det foreslås, at virksomheder, som importerer udvalgte varer med henblik på destruktion, fritages for betaling af CFC-afgiften ved import. Fritagelsen opnås ved, at destruktionsvirksomhederne lader sig registrere som oplagshavere, hvorved virksomheder kan modtage udvalgte afgiftspligtige varer, uden at der skal svares afgift. Skulle der efterfølgende ske videresalg af CFC eller andre varer indeholdende CFC, skal der svares afgift, som for andre registrerede virksomheder.

Virksomheder, der destruerer gamle køleskabe mv. med et indhold af CFC vil være godkendt til affaldsbehandling efter miljølovgivningen.

Bestemmelsen notificeres efter informationsproceduredirektivet.

Til § 3

Til nr. 1

Indtil den 30. juni 2003 var aske og slagge fra forbrændingen af kød- og benmel fritaget for affaldsafgiften ved deponering. Det var en betingelse for fritagelsen, at kød- og benmelet ikke måtte anvendes til foder til dyr, der indgår i fødekæden.

Det foreslås, at aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fortsat fritages for affaldsafgiften.

Kød- og benmelet kan opdeles i 2: 1) kød- og benmel fra specificeret risikomateriale (også kaldet kategori 1 materiale, jf. EF 1774/2002) og 2) andet kød- og benmel. Der er i dag veterinært krav om, at aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale skal deponeres.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at de to typer kød- og benmel ikke er blandet sammen – ej heller med andre fraktioner af affald. En evt. sammenblanding kan hindre en eventuel senere genanvendelse af kød- og benmelet fra ikke-specificeret risikomateriale.

Aske og slagge fra specificeret risikomateriale er fritaget for afgift ved deponering, så længe at der foreligger veterinært krav om deponering. Ophæves kravet om deponering vil deponering af aske og slagge fra specificeret risikomateriale blive omfattet af afgiftsbestemmelserne for deponering af aske- og slagge fra ikke-specificeret risikomateriale, dvs. afgiftsfritagelse indtil 31. december 2007.

Til nr. 2 og 3

Ved den gældende lov kan der være tvivl om af hvilken mængde, mængden, der afgiftsfrit kan anvendes til etablering af interimsveje, skal beregnes.

Det foreslås derfor, at de 2 pct. skal beregnes af sidste års deponerede mængde affald fraregnet den mængde, som midlertidigt er deponeret. Det er således ikke muligt at tilføre affald og efterfølgende fraføre affaldet, og herved opnå mulighed for at tilføre større mængder affald til etablering af interimsveje mv. Ved at vælge sidste års mængde har anlægget fra årets begyndelse kendskab til den mængde forurenet jord og byggeaffald, som skal tilføres uden afgift. Dvs. at for et anlægs 1. leveår er mængden afhængig af den deponerede mængde det første år. For anlægget 2. leveår er første års mængde også afgørende.

Til nr. 4

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen ved deponering af aske eller slagge, at den registrerede virksomhed kan dokumentere, at der alene er tale om aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel fra henholdsvis specificeret risikomateriale eller ikke-specificeret materiale. Disse to fraktioner må ikke blandes. Dokumentationen kan ske ved hjælp af en erklæring fra forbrændingsvirksomhederne.

Til § 4

Det foreslås, at der indføres en bagatelgrænse på 3.000 kr. for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere og indbetale afgiften. Det betyder, at virksomheder, som inden for en 12 måneders periode har aktiviteter for mindre end 3.000 kr. i afgift ikke skal lade sig registrere. Virksomhederne skal fortsat føre regnskab over den afgiftspligtige mængde for at kunne godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er overskredet.

Virksomheden kan vælge kalenderåret eller regnskabsåret. Ændring fra regnskabsår til kalenderår eller omvendt kan kun ske ved slutningen af perioden.

Hvis en virksomhed ligger over bagatelgrænsen, skal virksomheden lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder og registreringen er gældende for minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig virksomhed.

Til § 5

Ændringerne i § 6, stk. 2 om opgørelsen af den afgiftspligtige vægt sker som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 3.

En registrering som oplagshaver for virksomheder, der alene anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor, vil betyde, at eksempelvis konsumis-producenterne kan afregne chokoladeafgiften, når varen bliver udleveret fra virksomheden.

En mulighed for fradrag i den afgiftspligtige vægt efter chokoladeafgiftsloven i forbindelse med anvendelse af afgiftspligtige kaffeprodukter til chokoladeproduktion vil betyde, at der ikke skal betales dobbeltafgift.

Virksomhederne skal kunne dokumentere, at der er anvendt afgiftspligtige kaffeprodukter.

Til § 6

Det foreslås, at registreringsafgiftsfritagelsen for el-drevne køretøjer forlænges fra udgangen af 2003 til udgangen af 2006.

Bestemmelsen notificeres som udkast i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet.

Til § 7

Det foreslås, at vægtafgiftsfritagelsen for el-drevne køretøjer forlænges fra udgangen af 2003 til udgangen af 2006.

Bestemmelsen notificeres som udkast i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet.

Til § 8

Det foreslås, at fritagelsen fra brændstofforbrugsafgift for el-drevne køretøjer forlænges fra udgangen af 2003 til udgangen af 2006. Bestemmelsen notificeres som udkast i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2004, jf. dog nedenfor.

Det foreslås, at afgiftsfritagelse ved deponering af aske og slagge fra forbrændingen af kød- og benmel træder i kraft direkte i forlængelse af den tidligere fritagelse. Denne ophørte den 30. juni 2003, og det foreslås således, at deponeret aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel afgiftsfritages med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2003.

Det foreslås, at afgiftsfritagelsen for deponeringen af aske og slagge fra forbrændingen af ikke-specificeret risikomateriale udløber den 31. december 2007. På dette tidspunkt forventes det, at der er udviklet genanvendelsesmuligheder for aske og slaggen. Ved at indføre en tidsbegrænset afgiftsfritagelse opretholdes et afgiftsmæssigt incitament til at fremme udvikling af genanvendelsesmuligheden for aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel.

Det foreslås, at beregningsmetoden for mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, finder anvendelse fra 1. januar 2004. Beregningsmetoden beregner den mængde, som årligt afgiftsfrit kan anvendes til daglig afdækning og interimsveje. Af administrative årsager vælges derfor at lade beregningsmetoden finde anvendelse fra årets begyndelse – den 1. januar 2004.

Det forslås at fritagelserne for vægtafgift, registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift for el-drevne køretøjer får virkning fra og med den 1. januar 2004. Skatteministeren vil fastsætte de nærmere administrative bestemmelser om tilbagebetaling af registreringsafgift betalt for el-drevne køretøjer i perioden fra og med 1. januar 2004 til og med den 29. februar 2004. I perioden 1. januar – 28. februar 2003 registreredes 1 eldreven personbil og ingen el-drevne motorcykler og varebiler. Der vil således efter al sandsynlighed, blive meget begrænset eller ingen behov for anvendelse af denne bemyndigelse.