2003-04 - L 132 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Fortsættelse og justering af 150 pct. fradrag for forskningsudgifter).

L 132 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Fortsættelse og justering af 150 pct. fradrag for forskningsudgifter).

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1235 af 27. december, foretages følgende ændringer:

»Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, og stk. 6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 50 pct. af de fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en erhvervsvirksomhed og en offentlig forskningsinstitution. Der er alene fradragsret for beløb, som virksomheden ifølge en samarbejdskontrakt med forskningsinstitutionen udbetaler direkte til denne. For små og mellemstore virksomheder er der herudover fradragsret for beløb svarende til de lønudgifter, som virksomheden afholder i forbindelse med det konkrete samfinansierede forskningsprojekt. Der er ikke fradragsret, hvis det samlede beløb efter 2. og 3. pkt. er mindre end 0,5 mio. kr. ifølge aftalen. Fradragsretten gælder kun for beløb efter 2. og 3. pkt. på i alt højst 5 mio. kr. inden for et indkomstår. Ekstrafradraget kan kun gives for den betaling til forskningsinstitutionen eller den lønudgift afholdt af virksomheden, som er angivet i den aftale, der har været forelagt for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, eller den ministeren bemyndiger til at godkende forskningsprojektet. Efter samme vilkår er der fradrag for samfinansierede forskerskoleaktiviteter.«

»Stk. 2. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, eller den ministeren bemyndiger hertil, inden for en ramme som afsættes på de årlige offentlige bevillingslove. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for godkendelsen og administrationen af ordningen, herunder hvad der i stk. 1 forstås ved små og mellemstore virksomheder.«

Stk. 1. Ministeren for videnskab, udvikling og forskning fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Stk. 2. Loven har virkning for aftaler om samfinansierede forskningsprojekter, der indgås i indkomstårene 2004, 2005 og 2006.

Det overordnede formål med forslaget er at tilskynde flere virksomheder til at investere i forskning, udvikling og innovation. Ifølge undersøgelser kan det udledes, at private virksomheders investeringer i forskning og innovation har en positiv effekt for både den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for samfundsøkonomien som helhed.

Konkret har initiativet et to-sidet formål: Dels at give virksomheder et incitament til at medfinansiere forskning på forskningsinstitutioner. Og dels at få flere små og mellemstore virksomheder til at deltage i forskningssamarbejder ved at reducere den økonomiske barriere for samarbejde og herigennem øge samspillet og forskningsintensiteten.

En styrkelse af samspillet mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner er særdeles relevant i Danmark, da kun en begrænset andel af de danske virksomheder har et egentligt samspil med offentlige forskningsinstitutioner. Det gælder i særdeleshed de små og mellemstore virksomheder. En væsentlig barriere for især små og mellemstore virksomheder er de omkostninger, som er forbundet med forskningssamarbejde med offentlige forskningsinstitutioner. På den baggrund indgår 150 procent fradrag for forskningsudgifter som en del af regeringens samspilshandlingsplan (Nye veje mellem forskning og erhverv), der blev offentliggjort 1. september 2003.

Siden 2002 har virksomheder som et led i en forsøgsordning, som udløber ved udgangen af 2003, kunne få fradrag for deres betalinger til forskningsinstitutioner med 150 pct.

Der har vist sig at være et behov for at forlænge og justere den nuværende ordning, da der kun i mindre grad har været efterspørgsel efter ordningen. Ligeledes kan det af de allerede indkomne ansøgninger aflæses, at ansøgerne primært har været større virksomheder. Erfaringer taler således for, at initiativet i højere grad målrettes mod små og mellemstore virksomheder.

På den baggrund fremsættes dette forslag til lovændring, der giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at fradrage lønudgifter i forbindelse med forskning og udvikling i samarbejde med en offentlig forskningsinstitution med 150 pct. Endvidere foreslås administrationen af ordningen forenklet.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 8 Q har virksomheder et ekstrafradrag på 50 pct. for allerede fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en erhvervsvirksomhed og en offentlig forskningsinstitution. Der er alene fradragsret for beløb, som virksomheden ifølge en samarbejdskontrakt med forskningsinstitutionen udbetaler direkte til denne. Der er ikke fradragsret, hvis dette beløb er mindre end 0,5 mio. kr. ifølge aftalen, og fradragsretten gælder kun for udbetalinger på højst 5 mio. kr. inden for et indkomstår. Efter samme vilkår kan udbetalinger til en offentlig forskningsinstitution i forbindelse med samfinansierede forskerskoleaktiviteter fradrages.

Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af et statsligt forskningsråd, nu forskningsrådssystemet (lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning), og at godkendelsen af projektet er foretaget inden det igangsættes. De nærmere regler for godkendelsen og for administrationen af ordningen er fastsat i bekendtgørelse nr. 597 af 15. juli 2002.

Ekstrafradraget berører ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler. Herudover er der ikke fradragsret, hvis virksomheden får offentligt tilskud, herunder tilskud fra EU, til forskningsprojektet. Der indrømmes endvidere ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag efter ligningslovens § 8 F, stk. 1, eller § 8 G, stk. 1 eller 2.

Ordningen har virkning for aftaler om samfinansierede forskningsprojekter indgået i indkomstårene 2002 og 2003.

Der foreslås både en 3-årig forlængelse og en udvidelse af forsøgsordningen, som giver virksomheder et ekstrafradrag på 50 pct. for allerede fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en virksomhed og en offentlig forskningsinstitution.

Udvidelsen indeholder en mulighed for, at små og mellemstore virksomheder kan fratrække lønudgifter, som virksomheden afholder i forbindelse med det konkrete samfinansierede forskningsprojekt mellem virksomheden og den offentlige forskningsinstitution. Det vil øge små og mellemstore virksomheders muligheder for at styrke deres forskning og udvikling i samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner.

For store virksomheder gælder fortsat, at de udgifter, der kan opnås ekstrafradrag for, er begrænset til det beløb, som virksomheden ifølge en samarbejdskontrakt udbetaler direkte til forskningsinstitutionen.

Herudover indeholder forslaget også en forenkling af administrationen af ordningen, som ministeren for videnskab, teknologi og udvikling foreslås at fastsætte nærmere regler om.

Der er indgået en politisk aftale om, at der afsættes en årlig udgiftsramme på 166,67 mio. kr. til godkendelse af samfinansierede forskningsprojekter.

Den foreslåede 3-årige forsøgsordning med en årlig udgiftsramme på 166,67 mio. kr. skønnes at medføre et årligt provenutab for stat og kommuner på 25 mio. kr., såfremt virksomhederne når at udnytte hele det tildelte ekstrafradrag. Der er her forudsat et ekstrafradrag på 50 pct. og en selskabsskattesats på 30 pct. Af provenutabet anslås knap 3,5 mio. kr. årligt at vedrøre de kommunale indkomstskatter.

Provenutabet vil fremkomme i takt med, at virksomhederne afholder udgifterne i henhold til de godkendte aftaler. For finansåret 2004 skønnes ordningen med stor usikkerhed at medføre et provenutab på maksimalt 25 mio. kr., forudsat, at virksomhederne når at afholde de inden for rammen godkendte udgifter

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for Told•Skat. Forslaget skønnes at have en administrativ byrde på et årsværk i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Udgiften til denne byrde kan afholdes inden for de allerede afsatte bevillinger.

Lovforslaget vil gøre det mere attraktivt for private virksomheder at investere i forskning og medvirke til at styrke både danske forskningsinstitutioner og private virksomheder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering vurderer, at forslaget vil få store direkte positive virkninger for de små og mellemstore virksomheder, der vælger at deltage i forskningssamarbejder. Virkningen består i, at de deltagende virksomheder får mulighed for at fradrage 150 pct. af forskningsudgifterne. Forslaget vurderes at få positive strukturelle virkninger for de små og mellemstore virksomheder. Det vil give dem bedre mulighed for at opnå adgang til både forskningsresultater og veluddannet arbejdskraft, hvilket vil give dem en øget mulighed for at skabe udvikling og vækst.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, der vurderer, at forslaget medføre små udgifter til omstilling af bogholderiet, for de virksomheder, der vælger at deltage i et forskningssamarbejde. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en frivillig ordning.

På den baggrund skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget indebærer en udvidelse af små og mellemstore virksomheders muligheder for at fratrække udgifter i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt med en offentlig forskningsinstitution. Dette indebærer, at der ydes statsstøtte i henhold til EF-traktaten.

EU’s gruppefritagelse til små og mellemstore virksomheder ændres til også at omfatte forskning og udvikling til små og mellemstore virksomheder (gruppefritagelsen forventes at træde i kraft primo 2004). Kommissionen vil blive underrettet om statsstøtten i lovforslaget i henhold til EU’s gruppefritagelse for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. Dette indebærer, at ordningen ikke skal notificeres overfor Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, men at Kommissionen alene skal underrettes, før initiativet træder i kraft. Såfremt gruppefritagelsen ikke er trådt i kraft ved vedtagelse af lovændringen, skal lovændringen notificeres.

For store virksomheders deltagelse er der alene tale om en forlængelse af den nuværende ordning i lov nr. 269 af 8. maj 2002. Denne ordning indebærer ikke statsstøtte til store virksomheder. Der er derfor ikke noget krav om notificering, hvoraf det også fremgår, at der ingen EU-retslige aspekter er.

Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Danske Entreprenører, Den Danske Skatteborgerforening, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Frederiksberg Kommune, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Lægemiddel industriforeningen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen

Desuden har lovforslaget været sendt til høring i Finansministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Statsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

I skemaet nedenfor er i kort form gengivet de indkomne bemærkninger vedrørende forslaget, der ikke er af rent lovteknisk karakter, samt kommentarerne hertil.

Ifølge den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 Q, kan virksomheder alene opnå ekstrafradrag for beløb, der udbetales direkte til forskningsinstitutionen eller forskerskolen i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt.

Det foreslås, at den nuværende ordning udvides, således at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at fratrække egne lønudgifter afholdt af virksomheden til medarbejdere, der indgår i det samfinansierede forskningsprojekt. Det er ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der fastsætter regler om, hvad der skal forstås ved en lille og mellemstor virksomhed, samt i forbindelse med godkendelsen af forskningsprojektet afgør, om virksomheden er lille eller mellemstor.

Det er tanken, at regler herom fastsættes i overensstemmelse med den gældende definition af disse virksomheder i EU-regi, jf. Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003. De centrale punkter i kommissionens henstilling er:

• virksomheden opfylder kriteriet om uafhængighed. Det betyder, at en anden virksomhed ikke må eje 25% eller mere af virksomhedens kapital eller stemmerettigheder, medmindre denne virksomhed selv er en lille eller mellemstor virksomhed. Institutionelle investorer m.v. kan dog have højere ejerandele.

Der vil i forbindelse med de nærmere regler for godkendelse og administration af ordningen blive fastsat regler om, at det er virksomhedens størrelse ved det seneste årsregnskab, der afgør, om virksomheden er en lille og mellemstor eller stor virksomhed. Denne status kan ikke ændres efter ansøgningstidspunktet. Virksomheden kan således ikke ændre status mellem ansøgningstidspunktet og godkendelsestidspunktet, selvom der foreligger et nyt årsregnskab.

Der er derimod intet til hinder for, at virksomheden i relation til to forskellige samfinansierede forskningsprojekter med hver deres godkendelse – f.eks. med et års mellemrum - er anset som henholdsvis en lille og mellemstor virksomhed eller en stor virksomhed. Dette kan være tilfældet, såfremt virksomheden har en størrelse på grænsen af, hvad der anses som en lille eller mellemstor virksomhed.

Det er alene lønudgifter, som virksomheden afholder i forbindelse med det konkrete samfinansierede forskningsprojekt med en offentlig forskningsinstitution, som de små og mellemstore virksomheder kan få ekstrafradrag for. Heri ligger to betingelser. For det første, at udgiften til løn reelt skal være afholdt af virksomheden. Det er således kun muligt at få ekstrafradrag for løn, der reelt belaster virksomhedens udgifter. Såfremt virksomheden opnår løntilskud til medarbejderen, er der således ikke mulighed for at få ekstrafradrag for den del af medarbejderens løn, der ikke dækkes af løntilskuddet, jf. bestemmelsens stk. 3.

For det andet er det en betingelse, at såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget på fuld tid med det samfinansierede forskningsprojekt, men også varetager forskning for virksomheden, må der foretages en fordeling mellem arbejdet i det samfinansierede forskningsprojekt og det øvrige arbejde for virksomheden. Der fås herefter alene ekstrafradrag for den del af lønomkostningerne, som vedrører det samfinansierede forskningsprojekt.

Det er endvidere en betingelse for at opnå ekstrafradraget, at det samlede beløb, der udbetales til forskningsinstitutionen eller afholdes i lønomkostninger, er på mindst 0,5 mio. kr. i aftalens løbetid. Såfremt aftalen løber over flere år, kan beløbene, der gives ekstrafradrag for i de enkelte indkomstår, således godt være under beløbsgrænsen, når blot den nedre beløbsgrænse på 0,5 mio. kr. er opfyldt set over hele aftalens løbetid. Tilsvarende kan flere virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner gå sammen om at finansiere forskningsprojekterne. I disse tilfælde skal virksomhederne blot samlet opfylde den nedre beløbsgrænse.

Konsekvensen for virksomheden af ikke at opfylde den nedre beløbsgrænse er, at aftalen om det samfinansierede forskningsprojekt ikke er omfattet af ordningen med 150 pct. fradrag. Virksomheden opnår således kun almindeligt 100 pct. fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med projektet i hele aftalens løbetid.

Derimod er den maksimale beløbsgrænse relateret til virksomhedens indkomstår. Der kan således maksimalt fås ekstrafradrag for udbetalinger og lønudgifter på i alt 5 mio. kr. inden for et indkomstår. Denne beløbsgrænse relaterer sig til virksomhedens samlede udbetalinger til samfinansierede forskningsprojekter efter bestemmelsen inden for ét indkomstår. Konsekvensen af at overskride den maksimale beløbsgrænse på 5 mio. kr. er, at der kun er 100 pct. fradrag for afholdte udgifter ud over de 5 mio. kr.

Endelig kan der alene opnås ekstrafradrag for de udgifter, som har været angivet i den aftale, der har været forelagt ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den, ministeren har bemyndiget til at godkende forskningsprojekterne.

Ved at give små og mellemstore virksomheder mulighed for at opnå ekstrafradrag for lønudgifter i forbindelse med samarbejdsprojekter med offentlige forskningsinstitutioner vil denne gruppe af virksomheder i højere grad stimuleres til at indgå i samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner.

For store virksomheder gælder fortsat, at fradragsretten for den enkelte virksomhed alene gælder beløb, som virksomheden udbetaler direkte til forskningsinstitutionen.

Som et led i forenklingen af administrationen af ordningen foreslås det herudover, at ordningen fremover administreres af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i stedet for forskningsrådene, som hidtil har stået for godkendelsen af ansøgningerne.

Det overvejes i den forbindelse at delegere ansvaret for godkendelsen af ansøgningerne til Forskningsstyrelsen. Denne beslutning afventer dog et udredningsarbejde om forskningsrådenes sekretariatsfunktion.

I en række tilfælde vil ansøgningernes forskningsmæssige indhold være åbenlyst, hvilket mindsker behovet for en vurdering i forskningsrådssystemet (lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v.), og dermed vil godkendelsesproceduren kunne forenkles. Ministeren forventes dog fortsat at høre forskningsrådssystemet, når faglige hensyn taler herfor.

Som en afledt effekt af ovenstående vil det fremover være ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, eller den som ministeren bemyndiger hertil, der sikrer, at kopi af de godkendte projekter indsendes til de skatteansættende myndigheder.

Det forslås dels at ændre affattelsen af bestemmelsen, således at det fremover er ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den ministeren bemyndiger hertil, der foretager godkendelsen af forskningsprojektet og dels at udvide bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler for godkendelsen og administrationen af ordningen. Bemyndigelsen foreslås udvidet til, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastlægger kriterierne for, om virksomhederne falder under de særlige regler for små og mellemstore virksomheder, jf. bestemmelsens stk. 1.

Det foreslås, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i en bekendtgørelse fastsætter nærmere bestemmelser om en forenkling af dokumentationskravene, efter hvilke kriterier forskningsprojekterne kan godkendes, definitionen for små og mellemstore virksomheder - samt om prioritering af de indkomne projekter. Bekendtgørelsen vil erstatte bekendtgørelse nr. 597 af 15. juli 2002 om forsøgsordning med 150 pct. fradrag for forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 Q.

Det er fortsat en betingelse for godkendelse, at virksomheden ikke i øvrigt opnår offentligt tilskud, herunder tilskud fra EU.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bestemmer tidspunktet for lovens ikrafttrædelsen. Det forventes, at EU’s gruppefritagelse til små og mellemstore virksomheder ændres til også at omfatte forskning og udvikling til små og mellemstore virksomheder (gruppefritagelsen forventes at træde i kraft primo 2004). Såfremt gruppefritagelsen ikke er trådt i kraft ved vedtagelsen af lovændringen, skal loven notificeres. En notificeringsproces tager cirka seks måneder, og vil dermed forventelig ikke være på plads før loven vedtages.

Ekstrafradraget for forskningsudgifter efter § 1 er en tidsbegrænset ordning. Fradraget kan derfor alene finde anvendelse for udgifter til samfinansierede forskningsprojekter, der er godkendt i indkomstårene 2004-2006. Forslaget medfører, at ordningen forlænges i 3 år.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
		I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1235 af 27. december, foretages følgende ændringer:

		1. § 8 Q, stk. 1, affattes således:
§ 8 Q. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, og stk. 6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 50 pct. af de fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en erhvervsvirksomhed og en offentlig forskningsinstitution. Der er alene fradragsret for beløb, som virksomheden ifølge en samarbejdskontrakt med forskningsinstitutionen udbetaler direkte til denne. Der er ikke fradragsret, hvis dette beløb er mindre end 0,5 mio. kr. ifølge aftalen, og fradragsretten gælder kun for udbetalinger på højst 5 mio. kr. inden for et indkomstår. Ekstrafradraget kan kun gives for den betaling til forskningsinstitutionen, som er angivet i den aftale, der har været forelagt for et forskningsråd efter stk. 2. Efter samme vilkår kan udbetalinger til en offentlig forskningsinstitution i forbindelse med samfinansierede forskerskoleaktiviteter fradrages.		»Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, og stk. 6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 50 pct. af de fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en erhvervsvirksomhed og en offentlig forskningsinstitution. Der er alene fradragsret for beløb, som virksomheden ifølge en samarbejdskontrakt med forskningsinstitutionen udbetaler direkte til denne. For små og mellemstore virksomheder er der herudover fradragsret for beløb svarende til de lønudgifter, som virksomheden afholder i forbindelse med det konkrete samfinansierede forskningsprojekt. Der er ikke fradragsret, hvis det samlede beløb efter 2. og 3. pkt. er mindre end 0,5 mio. kr. ifølge aftalen. Fradragsretten gælder kun for beløb efter 2. og 3. pkt. på i alt højst 5 mio. kr. inden for et indkomstår. Ekstrafradraget kan kun gives for den betaling til forskningsinstitutionen eller den lønudgift afholdt af virksomheden, som er angivet i den aftale, der har været forelagt for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, eller den ministeren bemyndiger til at godkende forskningsprojektet. Efter samme vilkår er der fradrag for samfinansierede forskerskoleaktiviteter.«

		2. § 8 Q, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af et statsligt forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for godkendelsen og for administrationen af ordningen.		»Stk. 2. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, eller den ministeren bemyndiger hertil, inden for en ramme som afsættes på de årlige offentlige bevillingslove. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for godkendelsen og administrationen af ordningen, herunder hvad der i stk. 1 forstås ved små og mellemstore virksomheder.«

Organisation/ myndighed	Bemærkninger i høringssvar	Kommentarer til bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd	Er enig i formålet med lovforslaget, men er principielt modstander af overparitetiske fradrag på grund af faren for omkvalificering af omkostninger. Ønsker i stedet mere direkte støtte til forskningen.	En fradragsordning er enkel for virksomheder og enkel at administrere. Endvidere stilles danske virksomheder, med indeværende forslag på linie med deres konkurrenter i udlandet. I udlandet eksisterer der allerede i dag tilsvarende ordninger. Med den foreslåede godkendelsesordning og muligheden for efterfølgende skattemæssig kontrol er der passende muligheder for at undgå omkvalificering af omkostninger.
	Kritiserer ordningen for at værdien af fradraget varierer med virksomhedernes mulighed for at udnytte fradraget og virksomhedernes organisation.	Med ophævelsen af den 5-årige forældelse af uudnyttede skattemæssige underskud vil virksomhederne have passende mulighed for at udnytte fradraget. Med hensyn til virksomhedens organisationsform er der tale om et frit valg for virksomhederne.
Dansk Handel & Service	Støtter generelt forslaget. Foreslår, at ordningen i stedet skal rettes mod samarbejder mellem virksomhederne og deres kunder, da små og mellemstore virksomheder kun i begrænset omfang er afhængig af forskning.	Regeringen målretter indsatsen mod små og mellemstore virksomheder med flere forskellige virkemidler, hvor deres samspil med forskningsinstitutionerne er et af virkemidlerne. Undersøgelser viser endvidere, at mange små og mellemstore virksomheder ønsker at komme i samspil med offentlige forskningsinstitutioner.
	Foreslår, at mindstekravet for virksomhedens medfinansiering på 0,5 mio. kr. nedsættes, da forskningsprojekter for små og mellemstore virksomheder typisk er under denne beløbsgrænse.	Den nedre grænse er fastsat for at sikre en vis volumen i projekterne. Dog skal det pointeres, at hvis flere virksomheder deltager i det samme projekt, er den nedre grænse stadig på 0,5 mio. kr. tilsammen.
Dansk Industri	Der savnes en forskningspolitisk begrundelse for at store virksomheder ikke kan få 150 pct. fradrag for egne lønudgifter i forbindelse med et samarbejdsprojekt. Foreslår, at også store virksomheder skal have denne fradragsmulighed.	De store virksomheders muligheder bliver ikke forringet i forhold til eksisterende lovgivning. Det er i særdeleshed de små og mellemstore virksomheder, der halter bagud med hensyn til investeringer i og samspil med forskningen. På den baggrund er det fundet vigtigt, at øge små og mellemstore virksomheders muligheder. For små og mellemstore virksomheder er udgifterne ved at deltage i samfinansierede forskningsprojekter ofte så store, at de reelt afskærer dem fra at deltage. Det er derfor vigtigt, at små- og mellemstore virksomheder gives en mulighed for at deltage i samfinansierede forskningsprojekter på lige fod med store virksomheder. Herudover viser erfaringerne, at det primært er de store virksomheder, der indtil nu har benyttet ordningen.
		Endelig ville inddragelsen af store virksomheder indebære, at ordningen ikke hører ind under EU’s gruppefritagelse, men i stedet skal notificeres i henhold til EU’s statsstøtteregler, hvilket har en tidshorisont på ca. seks måneder – hvorefter en godkendelse ikke er sikker.
	Foreslår videre, at alle virksomheder skal kunne fradrage alle egne drifts- og anlægsudgifter forbundet med forsknings- og udviklingsprojekter.	Der er fokuseret på at gøre reglerne i ordningen enkle med et minimum af administrative problemer for virksomhederne. På den baggrund er det valgt, at det kun er egne lønudgifter som små og mellemstore virksomheder kan trække fra af virksomhedens egne udgifter.
		Ligeledes vil der med muligheden for at fradrage alle egne drifts- og anlægsudgifter være en risiko for, at aktiviteter Videnskabsministeriet godkender, efterfølgende ikke kan godkendes af skattemyndighederne.
	Det bør i lovforslaget præciseres, at fradragsordningen også omfatter forskning samfinansieret med udenlandske vidensinstitutioner.	Regeringen er grundlæggende positiv overfor videnhjemtagning fra udlandet. Således indeholder forslaget også en mulighed for fradrag ved samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner, såfremt initiativet er godkendt i anden sammenhæng (eksempelvis EU’s 6. rammeprogram) og virksomheden ikke modtager direkte støtte.
		De danske myndigheder har ingen kontrol og sanktionsmuligheder over for udenlandske forskningsinstitutioner. Herudover er ordningen primært rettet mod at styrke samarbejdet mellem danske virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner.
	Anbefaler, at lade den offentlige forskningsinstitution forestå behandlingen af ansøgningen.	Videnskabsministeriets godkendelse anses som en nødvendighed for at kunne holde styr på den samlede økonomiske ramme. Risikoen er, at virksomheder starter et projekt, som de forventer fradrag for, hvorefter den samlede økonomiske ramme der er afsat til ordningen er opbrugt.
		Det er ligeledes vigtigt at pointere, at virksomheden juridisk skal være bundet af deres poster på det indsendte budget.
Den Danske Skatteborgerforening	Kritiserer forslaget for at være for småt og kortsigtet for de store virksomheder og for krævende for de små virksomheder. Tror ikke på at det vil virke, da det vurderes at være for dyrt og besværligt.	Det aktuelle lovforslag er en del af en større satsning for at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningen. I efteråret afsatte Regeringen 275 mio. kr. til en handlingsplan »nye veje mellem forskning og erhverv« fordelt på 20 initiativer til at styrke og øge samspillet mellem forskningen og erhvervslivet.
	Foreslår i stedet at der satses på skatteforenklinger.	Skatteministeriet arbejder fortsat med at forenkle skattelovgivningen og har også i denne samling fremsat et større lovforslag med forenklinger.
HTS-Handel, Transport og Serviceerhvervene	HTS støtter intentionerne bag lovforslaget og forventer, at ændringerne vil gøre fradragsreglen mere anvendelig.
IT-Brancheforenigen	Støtter forslaget om at udvide og forlænge ordningen – særligt muligheden for små og mellemstore virksomheder for at fradrage egne lønudgifter med 150 pct. Støtter også omlægningen af godkendelses-kompetencen fra forskningsrådene til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.	Intentionen i forslaget bygger på, at forskningsinstitutionerne skal stå inde for det faglige indhold i projektet. Godkendelsens funktion er blandt andet at sikre, at virksomheder ikke starter projekter, som de forventer fradrag for, hvorefter den samlede økonomiske ramme er opbrugt.
	Foreslår, at godkendelsen erstattes med en orientering af ministeriet om, at virksomhederne har indgået aftale med forskningsinstitutionerne, hvorved godkendelsesproceduren decentraliseres.	Videre vil en henlæggelse af godkendelseskompetencen til forskningsinstitutionerne kunne medføre inhabilitet, hvis forskningsinstitutionerne har egne økonomiske interesser i sagens udfald.
	Foreslår at forsøgsordningen skal løbe i 5 år , idet mange forskningsprojekter løber i længere tid end 3 år.	Som lovforslaget er formuleret er der intet til hinder for, at forskningsprojekter løber længere end 3 år. Kravet er blot, at aftalen og godkendelsen af det samfinansierede forskningsprojekt skal foreligge i et af indkomstårene 2004-2006.
Lægemidel industriforeningen	Foreningen finder det hensigtsmæssigt, at ordningen med 150 pct. fradrag videreføres i årene 2004-2006. Videre støtter foreningen ændringerne af ordningen, der gør den mere attraktiv at anvende for mindre virksomheder.
Skatterevisorforeningen	Foreslår, at godkendelsesmyndigheden løbende orienterer skattemyndighederne om de virksomheder, der har fået godkendt ekstra fradrag.	Bemærkningen vil indgå i udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner		Den foreslåede 3-årige forsøgsordning med en årlig udgiftsramme på 166,67 mio. kr. skønnes at medføre et årligt provenutab for stat og kommuner på 25 mio. kr., såfremt virksomhederne når at udnytte hele det tildelte ekstrafradrag. Der er her forudsat et ekstrafradrag på 50 pct. og en selskabsskattesats på 30 pct. Af provenutabet anslås knap 3,5 mio. kr. årligt at vedrøre de kommunale indkomstskatter. Provenutabet vil fremkomme i takt med, at virksomhederne afholder udgifterne i henhold til de godkendte aftaler. For finansåret 2004 skønnes ordningen med stor usikkerhed at medføre et provenutab på maksimalt 25 mio. kr., forudsat, at virksomhederne når at afholde de inden for rammen godkendte udgifter
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner		Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for Told•Skat. Forslaget skønnes at have en administrativ byrde på et årsværk i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, udgiften til denne byrde kan afholdes inden for de allerede afsatte bevillinger.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Lovforslaget vil gøre det mere attraktivt for små og mellemstore virksomheder at investere i forskning og medvirke til at styrke både danske forskningsinstitutioner og de strategiske samarbejdsprojekter mellem offentlige institutioner og private virksomheder.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet		Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	EU’s gruppefritagelse til små og mellemstore virksomheder ændres til også at omfatte forskning og udvikling til små og mellemstore virksomheder (gruppefritagelsen forventes at træde i kraft primo 2004). Dette indebærer, at Kommissionen ikke skal forhåndsgodkende initiativet, men alene skal underrettes, før initiativet træder i kraft. Såfremt gruppefritagelsen ikke er trådt i kraft ved vedtagelse af lovændringen, skal lovændringen notificeres.