L 148 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af momsloven og toldloven. (Leveringssteder for gas og elektricitet og tilpasninger til 6. momsdirektiv).

Fremsat den 28. januar 2004 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven 1)  og toldloven

(leveringssteder for gas og elektricitet og tilpasninger til 6. momsdirektiv )

 

§ 1

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 3, 1. pkt., udgår: »afgiftspligtige«.

2. I § 14 indsættes som stk. 5 og 6:

»5)   Når gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet leveres til en afgiftspligtig forhandler, som her i landet har etableret sin virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil gassen eller elektriciteten leveres, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller sædvanligvis er bosat her.

6)   Når en leverance af gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet ikke er omfattet af nr. 5, og leveres til en aftager, der rent faktisk forbruger gassen eller elektriciteten her i landet. Hvis al gassen eller elektriciteten omhandlet i 1. pkt. eller en del heraf ikke forbruges af aftageren, skønnes disse ikke-forbrugte varer tillige at være anvendt og forbrugt her i landet, når aftageren her i landet har etableret sin virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil gassen eller elektriciteten er leveret, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller sædvanligvis er bosat her.«.

3. I § 15, stk. 2, ændres i 1. pkt. »1-11« til: »1-12«, i 2. pkt. ændres »1-10« til: »1-10 og 12« og der indsættes efter nr. 11 som nyt nummer 12:

»12)   Adgang til samt transport eller transmission gennem distributionssystemer for naturgas og transmissionssystemer for elektricitet og andre direkte forbundne tjenester.«.

4. I § 15, stk. 3, ændres i nr. 1 »1-10« til: »1-10 og 12«.

5. I § 15, stk. 4, ændres i nr. 1 »1-10« til: »1-10 og 12«, i nr. 2 »1-11« til: »1-12«, i nr. 3 »1-10« til: »1-10 og 12« og i nr. 4 »1-10« til: »1-10 og 12«.

6. I § 24, 2. pkt., udgår: »efter leveringen, men«.

7. I § 25, 3. pkt., udgår: »efter leveringen, men«.

8. I § 27, stk. 1, indsættes efter »vederlaget,«: »herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris,« og »heri« ændres til: »men«.

9. I § 34, stk. 1, nr. 16, udgår: »til provianteringsvirksomheder samt«.

10. I § 36, stk. 1, indsættes som nyt nummer 6:

»6)   når der er tale om indførsel af gas gennem distributionssystemet for naturgas eller af elektricitet.«.

11. I § 46, stk. 1, indsættes som nyt nummer 5:

»5)   aftageren er en registreret virksomhed, der modtager gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet fra en virksomhed, der er etableret i udlandet.«.

12. § 47, stk. 4, 2. pkt. affattes således:

»De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres under et med personer med ikke-registreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter.«.

13. I § 47, stk. 4, 3. pkt. , udgår to steder: »afgiftspligtige«.

14. I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt.«.

§ 2

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 20. december 2002, som ændret ved lov nr. 962 af 2. december 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 56, stk. 1, ændres to steder »afgifter« til: »punktafgifter«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2-5 samt 10 og 11 træder først i kraft den 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget består i princippet af to dele, hvor den ene del er gennemførelse af et nyt momsdirektiv, som blev vedtaget af Rådet for den Europæiske Union den 7. oktober 2003 (direktiv nr. 2003/92/EF, jf. EF-Tidende nr. L 260 af 11. oktober 2003). Forslaget indebærer, at der fastsættes et klart regelsæt for den momsmæssige behandling af handel med gas og elektricitet. Den anden del er tilpasninger til gældende regler i 6. momsdirektiv. Desuden foreslås en enkelt ændring i en strafbestemmelse.

1. Leveringssteder for el og gas

Liberalisering af el- og gasmarkederne har medført mere grænseoverskridende handel. Det er imidlertid meget svært rent fysisk at følge bevægelserne af elektricitet og gas, idet varerne ikke bevæger sig direkte fra sælger til køber, men fordeler sig i transmissionsnettet alt efter »pladsen på dette net«. Det vil sige, at den elektricitet, som en producent i det nordlige Europa sælger til en køber i det sydlige Europa i praksis ikke er den samme elektricitet, som sælgeren har produceret.

De gældende momsregler i EU for leveringsstedet (det land hvor momsen skal betales) skelner mellem stedet, hvor varen befinder sig på tidspunktet for forsendelsens påbegyndelse, og stedet, hvor varen befinder sig på tidspunktet for levering. Denne skelnen er svær at foretage for gas og elektricitet på grund af ovennævnte sammenblanding af varerne i netværker.

Det foreslås derfor, at alle leverancer af gas og elektricitet forud for slutleverancen momses der, hvor kunden har etableret sin virksomhed, eller der hvor elektriciteten eller gassen leveres, og at leverancer i slutleddet momses der, hvor forbruget rent faktisk sker.

For at undgå en risiko for opkrævning af moms ved såvel indførsel som ved forbrug (dobbeltmoms), foreslås det, at gas og elektricitet kan indføres momsfrit.

Det foreslås endvidere, at adgang til netværket m.v., dvs. transmissionsydelser, som leveres til afgiftspligtige aftagere i andre EU-lande, momses der, hvor kunden er etableret. Endvidere indføres regler om, at leveringsstedet for leveringer til aftagere uden for EU, dog vil være her i landet, når ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet, og leveringer af transmissionsydelser fra steder uden for EU har leveringssted her i landet, såfremt ydelsen benyttes her.

Ved direktivændringen er desuden foretaget nogle ændringer blandt andet vedrørende betalingspligten og momsregistrering i forbindelse hermed. Disse ændringer kræver en mindre lovændring, som i praksis kun vil indebære en ændring for så vidt angår leveringer af gas og elektricitet til registrerede virksomheder her i landet fra virksomheder, der er etableret uden for EU. Fremover vil den danske aftager være betalingspligtig for momsen i stedet for den udenlandske sælger.

Følgende direktivændringer kræver ikke dansk lovændring:

–   ændringen af 6. momsdirektivs artikel 22, stk. 1, litra c, som den fremgår af artikel 28h, indeholdt i momslovens § 47, stk. 2, 3. pkt., og

–   ændringen af 6. momsdirektivs artikel 28a, stk. 5, litra b, indeholdt i momslovens § 10.

2. Tilpasninger til 6. momsdirektiv

Formålet med denne del af forslaget er hovedsagelig at bringe bestemmelserne i momsloven i større overensstemmelse med 6. momsdirektivs bestemmelser, såvel sprogligt som indholdsmæssigt.

I maj 2000 blev der nedsat en arbejdsgruppe i Skatteministeriet, der skulle foretage en sammenlignende gennemgang af momsloven og 6. momsdirektiv, med henblik på at identificere sproglige og andre forskelle, der medfører eller kan medføre retlige uoverensstemmelser mellem lovens og direktivets bestemmelser. I arbejdsgruppen deltog repræsentanter fra advokat- og revisororganisationer.

Arbejdsgruppen afgav den 2. juli 2001 en rapport. I rapporten anbefales ændringer af en række bestemmelser i momsloven. Nogle af anbefalingerne er begrundet med, at de gældende bestemmelser ikke vurderes i fornødent omfang at afspejle tilsvarende bestemmelser i direktivet, andre med, at det vurderes hensigtsmæssigt at anvende nogle bestemmelser, som direktivet giver mulighed for, at medlemslandene kan anvende, men som Danmark ikke hidtil har anvendt, og endelig anbefaler gruppen nogle præciseringer af lovteksten.

Arbejdsgruppens forslag til ændringer blev fremsat i folketingssamlingen 2001/2002 som lovforslag L 19. Forslaget faldt imidlertid bort ved udskrivning af folketingsvalget i 2001 og efterfølgende er kun visse af forslagene blevet genfremsat og gennemført. Dette lovforslag indeholder nogle af de ændringer foreslået af arbejdsgruppen, som endnu ikke er blevet gennemført.

For så vidt angår forslaget om ændring af reglerne for fællesregistrering giver 6. momsdirektiv i artikel 4, stk. 4, medlemslandene mulighed for at tillade, at også personer uden økonomiske aktiviteter kan indgå i en fællesregistrering med en afgiftspligtig person. Danmark har ikke tidligere gennemført denne mulighed i den danske momslov.

En gennemførelse af muligheden vil betyde, at adgangen til fællesregistrering udvides, så også personer uden økonomiske aktiviteter (f.eks. et holdingselskab) kan indgå i en fællesregistrering. Opmærksomheden henledes på, at 6. momsdirektiv fastsætter, at kun personer, der kan anses for at udgøre juridisk selvstændige personer, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært forbundne, kan registreres under ét. I momsloven bibeholdes derfor bestemmelsen om, at en tilladelse til fællesregistrering er betinget af, at den ene person gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre personer, der indgår i fællesregistreringen.

Forslaget om provianteringsvirksomheder er en tilpasning til 6. momsdirektivs artikel 15, stk. 4 og 7, hvorefter kun det direkte salg fra provianteringsvirksomheder til fly og skibe er omfattet af momsfritagelsen. Leveringen af varer til provianteringsvirksomheder vil således ikke længere være omfattet af momsfritagelsen og disse virksomheder skal i lighed med andre virksomheder betale moms af deres indkøb. Det bemærkes, at provianteringsvirksomhedernes indkøb af varer fortsat vil være fritaget for punktafgifter. Dette forslag medfører en konsekvensændring af toldloven.

For så vidt angår de to mindre ordlydspræciseringer foreslås:

–   at ordlyden i bestemmelsen om leveringstidspunkt for intern EU-handel (momslovens § 24, 2. pkt., og § 25, 3. pkt.) tilpasses ordlyden i 6. momsdirektivs artikel 28d, stk. 1 – 4, og

–   at ordlyden i bestemmelsen om, hvad der skal medregnes i afgiftsgrundlaget (momslovens § 27, stk. 1) tilpasses ordlyden i 6. momsdirektivs artikel 11 A, stk. 1, litra a.

3. Strafbestemmelse

Ved lov nr. 219 af 15. maj 2002 blev indført en ny regel om, at månedsafregningen for juni måned først skal indgives 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. Det foreslås, at der i loven indføres en hjemmel til at straffe virksomheder, som ikke afgiver momsangivelse for juni måned rettidigt. Hermed vil der kunne gives en bøde ved for sen indgivelse af juni måneds angivelse ligesom ved for sen indgivelse af de øvrige måneders angivelser.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget vedrørende ændrede regler for leveringsstedet for gas og elektricitet skønnes ikke at have nogen provenuvirkninger for staten, idet den danske fortolkning af de gældende leveringsstedsregler giver samme resultat som de foreslåede regler.

Forslagene om tilpasninger til 6. momsdirektiv skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for stat, amter eller kommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vedrørende leveringsstedsregler for gas og elektricitet skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet eller for borgerne.

Ændringen vedrørende provianteringsvirksomhederne vil indebære, at kun virksomhedernes salg direkte til fly og skibe er momsfritaget, mens indkøbene til virksomheden vil være momspligtige med efterfølgende fradragsret for indkøbsmomsen. Ændringen vil alene give en mindre likviditetsbelastning for disse virksomheder.

De øvrige ændringer vurderes ikke at have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for staten

Forslaget vedrørende leveringsstedsregler for gas og elektricitet vil medføre administrative engangsudgifter til udarbejdelse af informationsmateriale på skønsmæssigt 0,25 årsværk. Da forslaget om leveringssteder for gas og elektricitet medfører, at EU-handler med gas og elektricitet ikke længere skal angives og behandles i momslistesystemet (VIES) vil det give en mindre løbende administrativ lettelse.

Forslaget vedrørende ændrede regler for fællesregistrering vil medføre en engangsudgift på ca. 600.000 kr. til edb-tilretning.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Som omtalt ovenfor medfører forslaget, at EU-handler med gas og elektricitet ikke længere skal angives og behandles i momslistesystemet (VIES), hvilket vil give de berørte virksomheder en mindre løbende administrativ lettelse.

Ændringen vedrørende provianteringsvirksomhederne skønnes at medføre, at disse skal føre momsregnskab. Da disse virksomheder dog i forvejen fører et sådant regnskab for den momspligtige del af deres virksomhed, vil ændringen alene betyde en mindre omstillingsbyrde i forbindelse med, at de skal justere deres bogføringssystemer.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget gennemfører Rådets direktiv 2003/92/EF af 7. oktober 2003 om ændring af direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv) for så vidt angår reglerne vedrørende leveringssteder for gas og elektricitet.

Den forslåede ændring af momslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., er en gennemførelse af en valgmulighed i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 4. Derudover er der en række mindre tilpasninger til ordlyden i 6. momsdirektiv.

Samlet vurdering af konsekvenser af forslaget

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En mindre løbende lettelse for Told*Skat, idet EU-handel med gas og elektricitet ikke længere skal behandles i listesystemet.

Skønnede engangsudgifter til information svarende til ca. 0,25 årsværk og ca. 600.000 kr. til edb-tilretning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen nævneværdige

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

En mindre løbende lettelse for de berørte virksomheder, idet EU-handel med gas og elektricitet ikke længere skal indberettes til listesystemet.

Virksomheder der provianterer skibe og fly får en mindre omstillingsbyrde i forbindelse med, at de skal justere deres bogføringssystemer.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget gennemfører Rådets direktiv 2003/92/EF af 7. oktober 2003 om ændring af direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv) for så vidt angår reglerne vedrørende leveringssteder for gas og elektricitet (EF-Tidende nr. L 260 af 11. oktober 2003) samt tilpasser visse bestemmelser i momsloven til de tilsvarende bestemmelser i 6. momsdirektiv.

Høring

Forslaget vedrørende ændring af leveringssteder for gas og elektricitet har været til høring hos en række organisationer. I oversigten nedenfor er de modtagne høringssvar gengivet og kommenteret i kort form.

Organisation

Høringssvaret

Kommentarer til svaret

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

 

Dansk Energi

Ingen bemærkninger

 

Handel, Transport og Serviceerhvervene

Ingen bemærkninger

 

Foreningen Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Er positive overfor forslaget.

Gør opmærksom på, at der måske er behov for at gennemgå punktafgiftslovgivningen.

Det er præciseret i bemærkningerne, at forslaget ikke berører energiafgifterne.

Energi E2

Finder forslaget hensigtsmæssigt

 

Mærsk Olie og Gas AS

Anmoder om, at transport af gas omfattes af lovens § 15, stk. 4, nr. 1 og 4, således at leveringsstedet for gas ikke er i Danmark, når ydelsen faktisk benyttes uden for EU.

Forslaget er medtaget. Desuden er det foreslået, at leveringsstedet flyttes til Danmark fra et sted uden for EU, hvis ydelsen faktisk benyttes her. Dermed behandles transport af gas og elektricitet på linie med de øvrige ydelser med tilsvarende leveringsstedsregler som er nævnt i § 15, stk. 2 – bortset fra elektronisk leverede ydelser.

Forslaget vedrørende tilpasninger til 6. momsdirektiv har været til høring hos en række organisationer. Af de indkomne høringssvar havde kun Foreningen af Statsautoriserede Revisorer en konkret bemærkning til ændringerne. Foreningen angav at være positiv over for, at det bliver muligt af fællesregistrere et holdingselskab med sit datterselskab. Teksten synes dog ikke helt korrekt udformet. Teksten er efterfølgende blevet revideret og gjort tydelig.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler kan afgiftspligtige personer, det vil sige virksomheder m.v., der driver momspligtig- og momsfri virksomhed, indgå i en fællesregistrering, mens virksomheder uden økonomiske aktiviteter, dvs. ikke-afgiftspligtige personer, ikke kan indgå i fællesregistrering med en afgiftspligtig person.

6. momsdirektiv giver i artikel 4, stk. 4, medlemslandene mulighed for at tillade, at også personer med ikke-økonomiske aktiviteter kan indgå i en fællesregistrering.

Det foreslås, at denne mulighed for udvidet adgang til fællesregistrering indsættes i momsloven. I praksis vil forslaget betyde, at virksomheder uden økonomiske ativiteter (hovedsagelig holdingselskaber) kan indgå i en   fællesregistrering. Hidtil har disse selskaber, hvis de har ønsket at indgå i en fællesregistrering, måtte »skifte« til en afgiftspligtig person ved at indlægge en lille momspligtig aktivitet i selskabet. En sådan aktivitet kan være udlejning af et par kopimaskiner eller lignende. Dette vil efter forslaget ikke længere være nødvendigt.

Virksomheder omfattet af en fællesregistrering betragtes som én enhed både med hensyn til momspligt og fradragsret, således at bevægelser af varer og ydelser mellem selskaberne ingen momsmæssig betydning har, mens bevægelser mellem fællesregistreringen og virksomheder m.v. uden for fællesregistreringen behandles efter de almindelige regler.

6. momsdirektiv fastsætter, at kun personer, der kan anses for at udgøre juridisk selvstændige personer, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært forbundne, kan registreres under ét. I momsloven bibeholdes derfor bestemmelsen om, at en tilladelse til fællesregistrering er betinget af, at den ene person gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre personer, der indgår i fællesregistreringen.

Til nr. 2

Elektricitet og gas betragtes i momsmæssig henseende som en vare, jf. momslovens § 4, stk. 2 (6. momsdirektivs artikel 5, stk. 2). Leveringsstedet for en vare, eller med andre ord stedet, hvor en vare skal momses, er fastsat i momslovens § 14 (6. momsdirektivs artikel 8). De gældende leveringsstedsregler skelner mellem varer der forsendes eller transporteres (de momses det sted, hvor forsendelse eller transport påbegyndes) og varer der ikke forsendes eller transporteres (de momses det sted, hvor varen befinder sig på leveringstidspunktet).

Siden EU´s indre marked blev etableret er der sket en gradvis liberalisering af elektricitets- og gasmarkederne. Liberaliseringen medfører øget deregulering samt stigning i den grænseoverskridende handel. Hvor elektricitets- og gasmarkederne tidligere var nationale, fungerer de nu i stigende grad på europæisk niveau med nye aktører så som energibørser, uafhængige energiproducenter og mæglere. De statsejede virksomheder indtager en mindre og mindre dominerende rolle på grund af privatiseringer og sammenslutninger.

Før liberaliseringen af markederne var der hovedsagelig tale om nationale markeder, hvor produktion, distribution og forbrug foregik i ét og samme land. Reglerne om leveringssted var derfor ikke væsentlige, idet leveringsstedet var i det land, hvor varen blev produceret og forbrugt. Liberaliseringen har imidlertid gjort det nødvendigt at fastsætte klare og entydige regler.

Hovedidéen i forslaget er, at der fremover skelnes mellem om en gas- eller elektricitetsleverance finder sted til en kunde, der vil videresælge varen, eller til en slutforbruger.

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 14, nr. 5 (direktivets artikel 8, stk. 1, litra d) ifølge hvilken leveringsstedet for leverancer til en afgiftspligtig forhandler er her i landet, når forhandleren har etableret sin virksomhed eller har et fast forretningssted her, hvortil gassen eller elektriciteten leveres, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller sædvanligvis er bosat her.

Som en afgiftspligtig forhandler anses en afgiftspligtig person, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse med køb af gas og elektricitet er at videresælge disse produkter, og hvis eget forbrug af disse produkter er af uvæsentligt omfang. Denne definition har ikke betydning for energiafgifterne af gas og elektricitet, idet reglerne om energiafgiftspligtig virksomhed er reguleret i energiafgiftslovgivningen.

Herudover foreslås der indsat en ny bestemmelse i § 14, nr. 6 (direktivets artikel 8, stk. 1, litra e) ifølge hvilken leveringsstedet er her i landet, hvis kunden rent faktisk forbruger varen her. Det foreslås i den forbindelse, at selv om al gassen eller elektriciteten ikke forbruges af kunden her, anses det alligevel for at være forbrugt her, således at hele den indkøbte mængde gas eller elektricitet skal momses her. Uden den sidste regel ville der opstå problemer med, at nogle leverancer skal momses delvist her i landet og delvist i et andet EU-land.

Sælges elektricitet eller gas til en køber uden for EU er leveringsstedet ikke her i landet, men sælger denne køber igen varen videre til en kunde i EU vil leveringen skulle momses i denne købers land – evt. her i landet.

Til nr. 3, 4 og 5

Ændringerne skal ses i lyset af den øgede liberalisering af el- og gasmarkederne. Det er således, at hvert EU-land skal udpege en systemoperatør, der er ansvarlig for landets transmissionssystem (netværket). Betalingen for denne ydelse opkræves af de virksomheder, der benytter netværket. Med liberaliseringen af markederne er der kommet flere brugere af netværkerne, der ikke er etableret i de lande, hvor de bruger netværkerne. Herved har leveringsstedet for ydelsen fået reel betydning. EU-reglerne for leveringssted for ydelser er fastsat i direktivets artikel 9, men leveringsstedet afhænger i stor udstrækning af ydelsens karakter. Nogle EU-lande, herunder Danmark, har hidtil anset ydelsen for en transportmæssig ydelse, hvor momsen skal betales i køberens land, andre lande, har anset ydelsen for en betaling for adgang til netværket, hvor momsen skal betales i systemoperatørens land.

For at sikre en ensartet beskatning af transport- og transmissionsomkostninger i EU er 6. momsdirektiv blevet ændret, således at transmissionsydelser – dvs. adgang m.v. til netværkerne – specifikt er blevet omfattet af direktivets artikel 9, stk. 2, litra e. For at gennemføre denne bestemmelse i momsloven foreslås det, at § 15, stk. 2, ændres til at omfatte disse ydelser. Ændringen i stk. 2 og stk. 4, nr. 2 betyder således, at leveringsstedet er her i landet for transport af gas og elektricitet, der leveres fra et andet EU-land til en afgiftspligtig person her, idet det dog præciseres i stk. 2, 2. pkt. at dette ikke gælder, hvis ydelsen faktisk benyttes uden for EU.

De øvrige ændringer i § 15 (stk. 3, nr. 1 og stk. 4, nr. 1, 3 og 4) indebærer, at leveringsstedet for leveringer til aftagere uden for EU, kun vil være her i landet, såfremt ydelserne faktisk benyttes eller udnyttes her i landet, og at leveringer af transmissionsydelser fra steder uden for EU har leveringssted her i landet, såfremt ydelsen benyttes her. Herved ligestilles levering af transport af gas og elektricitet momsmæssigt med de øvrige ydelser nævnt i § 15, stk. 2 – bortset fra elektronisk leverede ydelser.

Til nr. 6 og 7

De gældende bestemmelser fastsætter, at leveringstidspunktet, når henholdsvis en sælger leverer til eller en køber får leveret fra et andet EU-land, er den 15. i måneden efter leveringen har fundet sted. Er der udstedt en faktura efter leveringen, men inden denne dato, anses faktureringstidspunktet som leverings-/erhvervelsestidspunktet.

6. momsdirektiv fastsætter også (i art. 28d, stk. 1-4), at leveringstidspunktet i denne situation er den 15. i måneden efter leveringen, men bestemmer, at leverings-/erhvervelsestidspunktet er ved udstedelse af fakturaen, når denne udstedes inden den nævnte dato. Men i modsætning til momsloven bestemmer direktivet ikke, at fakturering skal finde sted efter levering af varen.

Med den gældende bestemmelse kan det ske, at en dansk virksomhed først skal medregne leverancen den 15. januar år 2, mens køberen i et andet EU medregner købet i år 1. Ved forslaget, der tilpasser bestemmelsen til direktivets tilsvarende bestemmelser, undgås en sådan forskel i periodiseringen i den interne EU-handel.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse fastsætter, at ved levering af varer og ydelser er momsgrundlaget vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov. I den tilsvarende bestemmelse i 6. momsdirektiv (artikel 11 A, stk. 1, litra a) er som eksemplificering af vederlaget anført, at det inkluderer tilskud, der er direkte forbundet med varens pris. Denne eksemplificering er ikke medtaget i den gældende lovbestemmelse.

For at gøre lovbestemmelsen tydeligere foreslås, at det i bestemmelsen indføjes, at tilskud, som er direkte forbundet med varens pris, også er en del af vederlaget.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse er der momsfritagelse for levering af proviant og andre fornødenheder til provianteringsvirksomheder samt til skibe og fly til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler.

De tilsvarende bestemmelser i 6. momsdirektiv (artikel 15, stk. 4 og 7) fritager kun den direkte levering til skibe og fly fra provianteringsvirksomheder. Lovens bestemmelse giver en videre momsfritagelse, idet den også fritager det tidligere handelsled, nemlig leveringen af de omhandlede varer til provianteringsvirksomhederne.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres til alene at momsfritage det direkte salg af proviant til skibe og fly. Ændringen indebærer, at provianteringsvirksomheder i lighed med andre virksomheder skal betale moms af deres indkøb fra andre momsregistrerede virksomheder. Denne moms kan de dog efterfølgende fratrække som indgående afgift, og ændringen vil således alene indebære en vis kreditbelastning for provianteringsvirksomhederne.

Til nr. 10

Elektricitetens bevægelser kender ikke landegrænser, men bevæger sig igennem netværket i den rute, hvor modstanden er mindst. Det europæiske kontinent har et samlet netværk og en del energi vil derfor bevæge sig til lande uden for EU selv om energien ikke reelt anvendes der. Imidlertid måles elektricitetsbevægelser ved grænserne, og der kan derfor blive tale om import af el, selvom der ikke er tale om konkret vareimport. Med de foreslåede ændringer af leveringsstedet i § 14 kan der blive tale om dobbeltbeskatning – nemlig både ved import og ved levering. Denne risiko for dobbeltbeskatning undgås ved at importen friholdes for moms således som foreslået.

Til nr. 11

Normalt er det således, at betaling af moms påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser. Ved direktivændringen er foretaget en ændring der indebærer, at betalingspligten overgår til køber (omvendt betalingspligt), når der er tale om levering af gas og elektricitet til afgiftspligtige personer.

Ændringen i § 46, stk. 1, betyder i praksis alene noget, når sælger er etableret uden for EU. Efter gældende regler er 3. landssælger betalingspligtig for den danske moms ved levering til en køber i Danmark. Sælger skal derfor momsregistreres her i landet og betale momsen. Efter forslaget er det den danske køber, der er betalingspligtig og skal indbetale momsen. Dette er ikke besværligt for den danske virksomhed og 3. landsvirksomheden undgår en besværlig momsregistrering m.v. Desuden forbedres myndighedernes kontrol og inddrivelsesmuligheder.

Både efter den gældende og den foreslåede lovgivning er der omvendt betalingspligt ved salg af varer mellem afgiftspligtige personer i Danmark og andre EU-lande.

Til nr. 12 og 13

Ændringerne er en konsekvens af nr. 1. Der henvises til bemærkningerne dertil. Ordlyden er desuden justeret så det klart fremgår, at det ikke kun er muligt for blandede virksomheder med momspligtige og momsfri aktiviteter at blive fællesregistreret, men at også personer med kun momsfri aktiviteter eller personer med kun ikke-økonomiske aktiviteter kan indgå i en fællesregistrering, forudsat at den ene person i fællesregistreringen ejer den eller de andre personer, der indgår i denne fællesregistrering.

Til nr. 14

Ved lov nr. 219 af 15. maj 2002 blev der indsat en regel om, at store virksomheder med afgiftspligtige leverancer på over 15 mio. kr. årligt skal indgive momsangivelse for juni måned senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. Dette var en lempelse i forhold til de almindelige regler, hvorefter angivelsen for disse virksomheder skal foretages senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

Det foreslås, at det bliver strafbart (bøde) at indgive denne momsangivelse for juni for sent - ligesom det er ved for sen indgivelse af årets øvrige angivelser.

Til § 2

Forslaget er en konsekvensændring af toldloven som følge af dette forslags § 1, nr. 9. Der henvises til bemærkningerne dertil.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004, idet bestemmelserne vedrørende leveringssteder for gas og elektricitet i overensstemmelse med direktivets regler først træder i kraft den 1. januar 2005.


1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/92/EF om ændring af direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv) for så vidt angår reglerne vedrørende leveringssteder for gas og elektricitet.


Bilag A

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

§ 3…

 

§ 1

Stk. 3. Flere afgiftspligtige personer, der registreres under et, jf. § 47, stk. 4, anses som en afgiftspligtig person. Har en afgiftspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for sig, jf. § 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som en afgiftspligtig person.

 

1. I § 3, stk. 3, 1. pkt. , udgår: »afgiftspligtige«.

 

 

 

§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

1) – 4) ---

 

2. I § 14 indsættes som stk. 5 og 6:

 

 

»5)   Når gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet leveres til en afgiftspligtig forhandler, som her i landet har etableret sin virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil gassen eller elektriciteten leveres, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller sædvanligvis er bosat her.

 

 

6)   Når en leverance af gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller af elektricitet ikke er omfattet af nr. 5, og leveres til en aftager, der rent faktisk forbruger gassen eller elektriciteten her i landet. Hvis al gassen eller elektriciteten omhandlet i 1. pkt. eller en del heraf ikke forbruges af aftageren, skønnes disse ikke-forbrugte varer tillige at være anvendt og forbrugt her i landet, når aftageren her i landet har etableret sin virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil gassen eller elektriciteten er leveret, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller sædvanligvis er bosat her.«.

 

 

 

§ 15 . Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres af en afgiftspligtig person, der har etableret enten stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har bopæl eller sædvanligt opholdssted her, jf. dog stk. 2-4 og §§ 16-21.

 

 

Stk. 2. Leveringsstedet er her i landet for de i nr. 1-11 nævnte ydelser, der leveres fra et andet EU-land til en afgiftspligtig person her i landet. For de i nr. 1-10 nævnte ydelser er leveringsstedet dog ikke her i landet, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.

 

3. I § 15, stk. 2 , ændres i 1. pkt. »1-11« til: »1-12«, i 2. pkt. ændres »1-10« til: »1-10 og 12« og der indsættes efter nr. 11 som nyt nummer 12:

1) – 11)----

 

»12)   Adgang til samt transport eller transmission gennem distributionssystemer for naturgas og transmissionssystemer for elektricitet og andre direkte forbundne tjenester.«.

 

 

 

Stk. 3. Leveringsstedet for de ydelser, der er nævnt i stk. 2, og som leveres frasteder uden for EU, er her i landet i følgende tilfælde:

 

 

1)   Når de i stk. 2, nr. 10, nævnte ydelser leveres til en aftager her i landet, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.

2)   Når de i stk. 2, nr. 11, nævnte ydelser leveres til en aftager her i landet.

 

4. I § 15, stk. 3, ændres i nr. 1 »1-10« til: »1-10 og 12«.

Stk. 4. Leveringsstedet for de ydelser, der er nævnt i stk. 2, og som leveres af en afgiftspligtig person her i landet, er ikke her i landet i følgende tilfælde:

 

 

 

 

 

1)   Når de i stk. 2, 1-10, nævnte ydelser leveres til en aftager her i landet, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.

2)   Når de i stk. 2, nr. 1 – 10, nævnte ydelser leveres til en afgiftspligtig person i et andet EU-land.

3)   Når de i stk. 2, nr. 1-10, nævnte ydelser leveres til en ikke afgiftspligtig person i et andet E-land, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.

4)   Når de i stk. 2, nr. 10, nævnte ydelser leveres til en aftager uden for EU, medmindre ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.

5)   Når de i stk. 2, nr. 11, nævnte ydelser leveres til en aftager uden for EU.

 

5. I § 15, stk. 4 , ændres i nr. 1 »1-10« til: »1-10 og 12«, i nr. 2 »1-11« til: »1-12«, i nr. 3 »1-10« til: »1-10 og 12« og i nr. 4 »1-10« til: »1-10 og 12«.

 

 

 

 

§  24 . Ved levering af varer, der er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1 – 4, anses leveringstidspunktet for at være den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura efter leveringen, men inden denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som leveringstidspunkt.

 

6. I § 24, 2. pkt., udgår: »efter leveringen, men«.

 

 

 

§  25 . Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen erhverves. Erhvervelsestidspunktet anses for at være den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura efter leveringen, men inden denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som erhvervelsestidspunkt.

 

7. I § 25, 3. pkt., udgår: »efter leveringen, men«.

 

 

 

§  27 . Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

 

8. I § 27, stk. 1, indsættes efter »vederlaget,«: »herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris,« og »heri« ændres til: »men«.

 

 

 

§ 34.

Stk. 1.

 

9. I § 34, stk. 1, nr. 16, udgår: »til provianteringsvirksomheder samt«.

Nr. 16) Levering af proviant og andre fornødenheder til pro­vi­ante­rings­virk­somheder samt til skibe eller fly til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler.

 

 

 

 

 

§ 36. Indførsel af varer fra steder uden for EU er fritaget for afgift

1) – 4)---

 

10. I § 36, stk. 1 indsættes som nyt nummer 6:

5)   når varen af importøren leveres videre til et andet EU-land og denne levering er fritaget for afgift efter § 34, stk. 1, nr. 1-4.

 

»6)   når der er tale om indførsel af gas gennem distributionssystemet for naturgas eller af elektricitet.«.

 

 

 

§   46 . Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

1) – 4)

 

11 . I § 46, stk. 1, indsættes som nyt nummer 5:

»5)   aftageren er en registreret virksomhed, der modtager gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet fra en virksomhed, der er etableret i udlandet. «.

 

 

 

§   47 ….

 

 

Stk. 4. Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under et. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade at to eller flere afgiftspligtige personer, der både driver registreringspligtig og ikke registreringspligtig virksomhed, kan registreres under et. Tilladelse kan kun gives, hvis den ene afgiftspligtige person (moderselskabet m.v.) gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre afgiftspligtige personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.), der inddrages under fællesregistreringen. Uanset reglerne i 3. pkt. kan de statslige told- og skattemyndigheder dog tillade fællesregistrering, selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der er omfattet af ligningslovens § 7 A, når udstedelsen heraf er betinget af, at de ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der er forpligtet til at erhverve disse. Fællesregistrering kan kun ske mellem selskaber m.v., der er etableret her i landet. Anmodning om fællesregistrering skal ske senest 1 måned, inden fællesregistreringen ønskes iværksat.

 

12. § 47, stk. 4, 2. pkt. affattes således:

»De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at personer med moms­re­gi­stre­rings­pligtige aktiviteter kan registreres under et med personer med ikke-registreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter.«.

 

13. I § 47, stk. 4, 3. pkt. , udgår to steder: »afgiftspligtige«.

 

 

 

§ 81. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

 

 

1)..

2) overtræder § 8, stk. 1, 4 pkt….. §57, stk. 1, 1.pkt., stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,…..

 

14 . I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt.«

 

 

§ 2

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 20. december 2002, som ændret ved lov nr. 926 af 2. december 2003, foretages følgende ændring:

 

 

 

§ 56. De statslig told- og skattemyndigheder kan meddele provianteringsvirksomheder bevilling til fritagelse for afgifter af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for afgifter, eller som tilføres fra andre provianteringsvirksomheder.

 

1. I § 56, stk. 1, ændres to steder »afgifter« til: »punktafgifter«.

 

 



Bilag B

Rådets direktiv 2003/92/EF
af 7. oktober 2003

om ændring af direktiv 77/388/EØF om reglerne vedrørende leveringssteder for gas og elektricitet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, særlig artikel 93,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den øgede liberalisering inden for gas- og elektricitetssektoren, der har til formål at etablere et indre marked, også hvad angår gas og elektricitet, har afsløret, at der er behov for en revision af de gældende momsregler vedrørende leveringssted for disse goder i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag(4), således at der kan finde en modernisering og forenkling sted som tilpasning til det indre marked, en strategi, som Kommissionen er fortaler for.

(2) Elektricitet og gas betragtes som goder i momsmæssig forstand, og leveringsstedet i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, der involverer disse goder, skal derfor fastsættes i henhold til artikel 8 i direktiv 77/388/EØF. Da elektricitet og gas imidlertid er varer, som er svære at spore rent fysisk, er det med de nuværende regler særdeles vanskeligt at fastslå leveringsstedet.

(3) Med henblik på at oprette et ægte indre marked for elektricitet og gas uden momsmæssige hindringer bør leveringsstedet for gas gennem distributionssystemet for naturgas og for elektricitet inden det forbrugsmæssige slutled betragtes som værende det sted, hvor kunden har etableret sin virksomhed.

(4) Levering af elektricitet og gas i slutleddet, dvs. fra erhvervsdrivende og distributører til slutbrugeren, bør beskattes der, hvor kunden rent faktisk anvender og forbruger varen, således at det sikres, at beskatningen finder sted i det land, hvor det faktiske forbrug finder sted. Dette er normalt det sted, hvor kundens måler befinder sig.

(5) Elektricitet og gas leveres gennem distributionsnetværk, som der opnås adgang til via netværksoperatører. Med henblik på at undgå dobbeltbeskatning eller slet ingen beskatning er det nødvendigt at harmonisere reglerne for leveringssteder i forbindelse med transmissions- og transporttjenester. Adgang til og brug af distributionssystemer og andre direkte forbundne tjenester bør derfor føjes til listen over specifikke områder, der er nævnt i artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 77/388/EØF.

(6) Import af gas gennem distributionssystemet for naturgas eller af elektricitet bør fritages for afgift med henblik på at undgå dobbeltbeskatning.

(7) Disse ændringer i reglerne vedrørende leveringssteder for gas gennem distributionssystemet for naturgas eller for elektricitet bør kombineres med et obligatorisk omvendt opkrævningssystem, når kunden er en person, der er identificeret i forbindelse med momsbetaling.

(8) Direktiv 77/388/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse med hermed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 77/388/EØF foretages følgende ændringer:

1)   I artikel 8, stk. 1, tilføjes følgende:

»d)   i tilfælde, hvor der leveres gas gennem distributionssystemet for naturgas, eller hvor der leveres elektricitet til en afgiftspligtig forhandler: det sted, hvor den pågældende afgiftspligtige forhandler har etableret sin virksomhed eller har et fast driftssted, som får gassen eller elektriciteten leveret, eller, hvis et sådant virksomhedssted eller fast driftssted ikke findes, det sted, hvor han har sin faste adresse eller sædvanligvis er bosat. En afgiftspligtig forhandler i henhold til denne bestemmelse er en afgiftspligtig person, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse med køb af gas og elektricitet er at videresælge disse produkter, og hvis eget forbrug af disse produkter er af uvæsentligt omfang.

e)   i tilfælde, hvor der leveres gas gennem distributionssystemet for naturgas, eller hvor der leveres elektricitet, hvis en sådan levering ikke er omfattet af litra d): det sted, hvor kunden rent faktisk forbruger varen. Hvis hele eller en del af varen faktisk ikke forbruges af kunden, skønnes disse ikke-forbrugte varer at være anvendt og forbrugt det sted, hvor han har etableret sin virksomhed eller har et fast driftssted, hvortil varen er leveret. Hvis et sådant virksomhedssted eller fast driftssted ikke findes, skønnes han at have anvendt og forbrugt varen det sted, hvor han har sin faste adresse eller sædvanligvis er bosat.«

2)   I artikel 9, stk. 2, litra e), indsættes følgende led efter ottende led:

»-   adgang til samt transport eller transmission gennem distributionssystemer for naturgas og elektricitet og andre direkte forbundne tjenester«.

3)   I artikel 14, stk. 1, tilføjes følgende litra k):

»k)   indførsel af gas gennem distributionssystemet for naturgas eller af elektricitet.«

4)   Artikel 21, stk. 1, litra a), som den fremgår af artikel 28g, affattes således:

»a)   den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af goder eller tjenesteydelser, bortset fra de i litra b), c) og f) omhandlede tilfælde. Hvis den afgiftspligtige levering af goder eller tjenesteydelser foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i indlandet, kan medlemsstaterne på betingelser, som de selv fastsætter, bestemme, at den betalingspligtige person er den person, for hvem den afgiftspligtige levering af goder eller tjenesteydelser foretages«.

5)   I artikel 21, stk. 1, som den fremgår af artikel 28g, tilføjes følgende litra f):

»f) personer, der er identificeret i forbindelse med momsbetaling i det pågældende land, og til hvem der leveres varer på betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra d) eller e), hvis leverancerne foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i det pågældende land.«

6)   I artikel 22, stk. 1, litra c), som den fremgår af artikel 28h, affattes første led således:

»-   enhver afgiftspligtig person, bortset fra de i artikel 28a, stk. 4, omhandlede afgiftspligtige personer, der i indlandet foretager levering af goder eller tjenesteydelser, som giver den pågældende fradragsret, bortset fra goder eller tjenesteydelser, for hvilke afgiften udelukkende påhviler aftageren eller modtageren i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra a), b), c), eller f). Medlemsstaterne kan dog undlade at registrere visse afgiftspligtige personer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3«.

7)   I artikel 28a, stk. 5, litra b), tilføjes følgende led:

»-   levering af gas gennem distributionsnettet for naturgas og af elektricitet på betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra d) eller e).«

Artikel 2

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2005. De underretter straks Kommissionen herom. Når medlemsstaterne vedtager disse love og bestemmelser, skal de ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 7. oktober 2003.

På Rådets vegne

G. Tremonti
Formand