L 185 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) og lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven).

Fremsat den 17. marts 2004 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven) og lov om indkomstskat for
personer m.v. (personskatteloven)

(Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 442 af 10. juni 2003 og senest ved § 3 i lov nr. 151 af 15. marts 2004, foretages følgende ændring:

1. § 9 J, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Fradraget opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. i indkomståret 2004 og efterfølgende indkomstår. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, foretages følgende ændring:

1. § 6 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . For indkomståret 2004 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 158.300 kr.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Der er nu tegn på, at økonomien går den rigtige vej. Forbrug og investeringer er steget. Faldet i beskæftigelsen synes at være bremset op, og der er tegn på vækst i udlandet, navnlig i USA og i Asien. Der er blandt eksperterne enighed om, at væksten vil stige i Danmark - og at ledigheden vil begynde et fald frem mod 2005. Det planlægger regeringen efter – også selv om prognoserne er usikre, og opsvinget igen kan blive udsat.

Det spirende opsving skal hjælpes på vej. Regeringen vil derfor søge tilslutning til en række væsentlige supplerende initiativer til gavn for vækst og beskæftigelse, herunder en fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst.

Med vedtagelsen af skattepakken »Lavere skat på arbejdsindkomst«, jf. lov nr. 442 af 10. juni 2003, blev mellemskattegrænsen i 2004 til 2007 forhøjet med ekstra 12.000 kr. årligt ud over den normale regulering, og der blev indført et beskæftigelsesfradrag til alle med erhvervsindkomst på 2,5 pct. af indkomsten, dog højst 6.000 kr. i 2004.

Det foreslås med dette lovforslag, at den samlede ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen på i alt 48.000 kr. fremskyndes til at få virkning allerede i indeværende år. Dette betyder, at grundbeløbet for mellemskattegrænsen for 2007 på 158.300 kr. får virkning fra og med 2004. Efter regulering af grundbeløbet i henhold til personskattelovens § 20 bliver mellemskattegrænsen 254.000 kr. for 2004 svarende til en ekstra forhøjelse på 37.200 kr. i forhold til den gældende mellemskattegrænse på 216.800 kr.

Beskæftigelsesfradraget udgør 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 6.000 kr. i 2004. Det blev som led i skattepakken vedtaget, at maksimumsbeløbet for beskæftigelsesfradraget i de kommende år skulle hæves i takt med den højere mellemskattegrænse. Denne forhøjelse af beskæftigelsesfradraget foreslås ligeledes fremrykket til indeværende år. Grundbeløbet på 4.350 kr., der skulle gælde fra og med 2007, kommer derfor til at gælde fra og med 2004. Efter regulering af grundbeløbet i henhold til personskattelovens § 20 bliver det maksimale beskæftigelsesfradrag 7.000 kr. for 2004 svarende til en ekstra forhøjelse på 1.000 kr. i forhold til det gældende maksimale beskæftigelsesfradrag på 6.000 kr.

Af nedenstående oversigt fremgår de gældende beløbsgrænser i 2004 til 2007 i henhold til »Lavere skat på arbejdsindkomst« og de foreslåede beløb for mellemskattegrænse og beskæftigelsesfradrag for 2004:

1)   Mellemskattegrænsen og maksimalt beskæftigelsesfradrag udtrykt i 2004-niveau, dvs. uden § 20 regulering. De endelige beløbsgrænser for 2005-2007 ville først være kendt, når § 20-reguleringstallet for de respektive år kendes.

Der vil blive udsendt nye forskudsopgørelser med dertil hørende nye skattekort og/eller B-skatterater (indbetalingskort) i forlængelse af lovforslagets vedtagelse.

Ved udskrivning af nye forskudsregistreringer vil der skattemæssigt blive taget hensyn til de ændrede beløbsgrænser. Da forskudssystemet ikke indeholder oplysninger om den allerede betalte skat og modtagne indkomst i 2004, vil der være tale om en forholdsmæssig beregning. De unøjagtigheder, der herved kan opstå, vil blive reguleret i forbindelse med årsopgørelsen for 2004.

Den nye forskudsregistrering foretages på baggrund af de senest kendte indkomstoplysninger for den enkelte skatteyder. Det vil sige, at der tages hensyn til de forskudsændringer, som nogle skatteydere allerede har foretaget.

Provenumæssige konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslagets umiddelbare indkomstskattemæssige provenukonsekvenser er angivet i tabel 1. Provenuvirkningerne er angivet dels for den del af »Lavere skat på arbejdsindkomst«, der allerede er gennemført i 2004, dels for den del, der udmøntes med lovforslaget, og endvidere for den samlede skattenedsættelse i 2004.

Der er ikke i tabellerne nedenfor indregnet de økonomiske konsekvenser af det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag om en suspension af indbetalinger til den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidraget) for 2004 og 2005.

Der indgår ikke dynamiske effekter, afledede effekter på andre skatter og afgifter eller andre eventuelle påvirkninger af konjunkturforløbet.

2004-niveau

Allerede gennemført skattenedsættelse i 2004

Lovforslag

Fremrykket skattenedsættelse i 2004

Samlet skattenedsættelse i

2004

Mia. kr.

Mia. kr.

Mia. kr.

Forhøjelse af mellemskattegrænsen .......

÷ 1,5

÷ 3,5

÷ 5,0

Beskæftigelsesfradrag ..........................

÷ 4,5

÷ 0,4

÷ 4,9

Provenuvirkning på indkomstskatten ......

÷ 6,0

÷ 3,9

÷ 9,9

Lovforslaget medfører et umiddelbart provenutab på indkomstskatten på 3,9 mia. kr., hvorved den samlede indkomstskattenedsættelse i 2004 når op på ca. 9,9 mia. kr.

For årene 2005 og 2006 medfører fremrykningen et provenutab på henholdsvis ca. 2,5 mia. kr. og ca. 1,1 mia. kr. Fra og med 2007 har lovforslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Det samlede kommunale udskrivningsgrundlag falder som følge af lovforslaget umiddelbart med ca. 1,3 mia. kr. i 2004. Virkningerne for det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere i 2004 vil blive neutraliseret.

Fra 2005 og frem vil virkningen indgå i det beregningsmæssige grundlag for de kommende økonomiske forhandlinger mellem regeringen og de kommunale organisationer.

1. Skattenedsættelsen på forskellige indkomsttrin

Lovforslagets virkning for personer på forskellige indkomsttrin fremgår af tabel 2, hvor ændringen er målt i forhold til uændrede regler for 2004.

Skattenedsættelsen ved det højere maksimale beskæftigelsesfradrag udgør ca. 333 kr. i en gennemsnitskommune i 2004, således at det maksimale beskæftigelsesfradrag på 7.000 kr. samlet medfører en skattebesparelse på 2.331 kr. årligt fra og med 2004.

Skattenedsættelsen ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen udgør 6 pct. af forhøjelsesbeløbet. Fremrykningen af forhøjelsen på 37.200 kr. medfører således en ekstra skattebesparelse i 2004 på 2.232 kr. for alle personer, der har indkomst over den nye mellemskattegrænse på 254.000 kr. Skattebesparelsen vil udgøre mellem 0 og 2.232 kr. for dem, der har indkomst mellem den gældende og den nye grænse og 0 kr. for skatteydere med indkomst under grænsen. Den maksimale nedsættelse i 2004 som følge af den samlede ekstraordinære forhøjelse på i alt 49.700 kr. (2004-niveau) bliver på 2.982 kr.

Eksempelvis fremgår det af tabel 2, at for en LO-arbejder med en lønindkomst på 285.000 kr., der opnår maksimal skattenedsættelse, er der allerede udmøntet en skattenedsættelse på 2.748 kr., og med den foreslåede fremrykning gives der en yderligere skattenedsættelse på 2.565 kr. i 2004. Samlet gives der således fra og med 2004 en årlig skattenedsættelse på 5.313 kr. svarende til ca. 5½ pct. af skatten. Af lønindkomsten før AM- og SP-bidrag svarer nedsættelsen til knap 2 pct. fra og med 2004.

Det skønnes, at den foreslåede fremrykning af forhøjelsen af mellemskattegrænsen vil medføre, at yderligere ca. 545.000 skatteydere helt vil slippe for mellemskat i 2004. Samlet har forhøjelsen af mellemskattegrænsen i 2004 hermed medført en reduktion af antallet af mellemskatteydere med 745.000 personer, således at antallet af mellemskatteydere i 2004 bliver på ca. 1.060.000 personer. I 2003 betalte godt 1,8 mio. personer mellemskat.

Marginalskatten for disse ekstra 545.000 personer, der slipper for mellemskat i 2004, vil falde fra 49,2 pct. til 42,9 pct., jf. tabel 3.

2. Fordelingsvirkninger

I tabel 4 er de økonomiske konsekvenser af lovforslaget vist for samtlige familier fordelt efter skattenedsættelsens størrelse og socioøkonomisk gruppe. Beregningerne er baseret på et repræsentativt grundlag opregnet til hele befolkningen.

Godt 1,3 mio. erhvervsaktive familier får en yderligere skattenedsættelse på i alt ca. 3,7 mia. kr., dvs. 95 pct. af skattenedsættelsen tilfalder erhvervsaktive. Den gennemsnitlige nedsættelse pr. erhvervsaktiv familie er på ca. 2.800 kr.

Ca. 75.000 pensionistfamilier får del i den ekstra skattenedsættelse i kraft af, at de har supplerende erhvervsindkomst, der udløser højere beskæftigelsesfradrag og/eller private pensionsudbetalinger, der bringer deres indkomst op over den gældende mellemskattegrænse. Skattereduktionen er dog mindre end for de erhvervsaktive – nemlig gennemsnitlig ca. 1.900 kr. for de berørte pensionistfamilier eller en samlet nedsættelse på ca. 150 mio. kr.

Ca. 6.000 andre rubriceret som familier/personer ude af erhverv, men med supplerende erhvervsindkomst – f.eks. studerende – der udløser højere beskæftigelsesfradrag, eller med så høj indkomst, at de betaler mellemskat, får en skattenedsættelse på gennemsnitligt 2.080 kr. eller i alt ca. 10 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre udgifter til udsendelse af nye forskudsopgørelser, der ligger på ca. 10 kr. pr. stk. Hertil kommer udgifter til systemtilretninger. De samlede udgifter for ToldSkat skønnes til ca. 30 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører indirekte positive konsekvenser for erhvervslivet som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har i et vist omfang administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse består i, at indeholdelsespligtige arbejdsgivere og lønservicebureauer skal modtage og håndtere nye skattekort for samtlige ansatte.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne ud over, at de i forbindelse med udsendelsen af nye skattekort skal aflevere disse til arbejdsgiverne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt på høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Den Danske Skatteborgerforening, Den Kristelige Fagbevægelse, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), HK Danmark, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, SID, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og Ældre Sagen.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Beskæftigelsesfradraget udgør 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 6.000 kr. i 2004. Det foreslås, at den forhøjelse af maksimumsbeløbet for beskæftigelsesfradraget, der efter de gældende regler skulle ske i takt med forhøjelsen af mellemskattegrænse frem til 2007, fremrykkes til indeværende år. Grundbeløbet på 4.350 kr., der skulle gælde fra og med 2007, kommer derfor til at gælde fra og med 2004. Efter regulering af grundbeløbet i henhold til personskattelovens § 20 bliver det maksimale beskæftigelsesfradrag 7.000 kr. for 2004 svarende til en ekstra forhøjelse på 1.000 kr. i forhold til det gældende maksimale beskæftigelsesfradrag på 6.000 kr.

Til § 2

Efter gældende regler beregnes mellemskat med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der overstiger mellemskattegrænsen på 216.800 kr. (2004). Mellemskattegrænsen forhøjes frem til og med 2007 med 12.000 kr. årligt ud over den normale regulering, som følger af personskattelovens § 20.

Det foreslås, at den samlede ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen fremskyndes til at få virkning allerede i indeværende år. Dette betyder, at grundbeløbet for mellemskattegrænsen for 2007 på 158.300 kr. får virkning fra og med 2004. Efter regulering af grundbeløbet i henhold til personskattelovens § 20 bliver mellemskattegrænsen 254.000 kr. for 2004 svarende til en ekstra forhøjelse på 37.200 kr. i forhold til den gældende mellemskattegrænse på 216.800 kr.

Til § 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2004.

Skattekortene og forskudsregistreringen for 2004 er beregnet ud fra de gældende skatteregler. Det er således lagt til grund for beregningen, at det maksimale beskæftigelsesfradrag er 1.000 kr. lavere og bundgrænsen for betaling af mellemskat er 37.200 kr. lavere end efter dette lovforslag. Det betyder, at de skatteydere, der er omfattet af forslaget, i den forgangne del af 2004 har betalt for meget i foreløbig skat.

For at skatteyderne ikke skal afvente årsopgørelserne for 2004, som først bliver udsendt i løbet af foråret og sommeren 2005, før den overskydende skat tilbagebetales til skatteyderne, er det besluttet at gennemføre en ny forskudsregistrering for 2004, som tager højde for virkningen af de fremrykkede lettelser af beskatningen på arbejdsindkomst samt virkningen af det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag om en suspension af indbetalinger til den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidraget) for 2004 og 2005. Den nye forskudsregistrering betyder, at den samlede forøgelse af skatteydernes rådighedsbeløb allerede slår fuldt igennem i 2004.

Der vil således blive udsendt nye forskudsopgørelser med dertil hørende nye skattekort og/eller B-skatterater (indbetalingskort) i forlængelse af lovforslagets vedtagelse.

Da forskudssystemet ikke indeholder oplysninger om den allerede betalte skat og modtagne indkomst i 2004, vil der være tale om en forholdsmæssig beregning. De unøjagtigheder, der herved kan opstå, vil blive reguleret i forbindelse med årsopgørelsen for 2004.

Den nye forskudsregistrering foretages på baggrund af de senest kendte indkomstoplysninger for den enkelte skatteyder. Det vil sige, at der tages hensyn til de forskudsændringer, som nogle skatteydere allerede har foretaget.