L 197 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven. (Lejeindtægt m.v. af lokaler om bord).

Fremsat den 24. marts 2004 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af tonnageskatteloven

(Lejeindtægt m.v. af lokaler om bord)

§ 1

I lov nr. 264 af 8. maj 2002 om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven) foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 2 , indsættes efter nr. 5 som nr. 6 og 7:

»6)   En beregnet markedsleje ved rederiets egen anvendelse af lokaler om bord.

7)   Lejeindtægt ved udleje af lokaler om bord.«

§ 2

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2001.

Stk. 3. Et rederi, der har fravalgt tonnagebeskatning, og som, hvis det havde valgt tonnagebeskatning, ville have indkomst som nævnt i tonnageskattelovens § 10, stk. 2, nr. 6 eller 7, som affattet ved denne lovs § 1, kan ændre sit valg og vælge tonnageskatteordningen fra og med indkomståret 2001. Skatteansættelser foretaget i henhold til det tidligere foretagne valg kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at give tonnageskatteloven det indhold, der var tilsigtet ved dens fremsættelse. Med dette formål for øje foreslås listen over de former for virksomhed, der kan beskattes under tonnageskatteordningen, når virksomheden foregår i nær tilknytning til levering af transportydelser, udvidet til at omfatte en beregnet markedsleje ved rederiets egen anvendelse af lokaler om bord og lejeindtægt ved tredjemands leje af lokaler om bord.

2. Baggrunden for lovforslaget – de gældende regler

Med tonnageskatteloven, lov nr. 264 af 8. maj 2002, blev der med virkning fra og med indkomståret 2001 indført en særlig beskatningsordning for rederivirksomhed, en tonnageskatteordning.

Tonnageskatteordningen kan anvendes af danske selskaber, der driver rederivirksomhed, samt af rederier hjemmehørende i andre EU-lande, når disse har fast driftssted i Danmark. Ordningen vil også kunne anvendes af udenlandske selskaber, der bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde hertil. Kun indkomst ved rederivirksomhed kan omfattes af ordningen.

Deltagelse i ordningen er frivillig for rederierne. Valget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil kunne anvendes. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for en periode på 10 år regnet fra og med det første indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang kan vælges. Koncernforbundne rederier skal som hovedregel træffe samme valg f.s.v. angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Når tonnageskatteordning vælges, skal samtlige skibe og andre aktiver, der opfylder betingelserne, inddrages under ordningen.

Tonnageskatteordningen har virkning fra og med indkomståret 2001. Ifølge overgangsbestemmelserne i forbindelse med lovens ikrafttræden kan rederier, som vil kunne vælge tonnageskatteordningen fra det tidspunkt, hvor loven har virkning (d.v.s. indkomståret 2001), træffe valg om anvendelse af ordningen senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det andet indkomstår, hvor ordningen vil kunne anvendes. Er tonnagebeskatning ikke valgt senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det andet indkomstår, hvor ordningen vil kunne anvendes, regnes 10-års-perioden fra og med det indkomstår, hvor loven får virkning. Det vil sige, at for rederier, der kan anvende tonnageskatteordningen fra og med indkomståret 2001, skal valget eller fravalget af tonnageskatteordningen, der er bindende for 10 år, træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2002.

Indkomst ved erhvervsmæssig transport af personer eller gods samt indkomst ved visse nært tilknyttede former for virksomhed kan omfattes af tonnagebeskatningen. Transportydelsen skal være leveret med rederiets egne skibe, med skibe lejet uden besætning (bareboat-charter) eller med skibe lejet med besætning (time-charter). Dog kan der i et indkomstår højst inddrages time-chartret tonnage svarende til fire gange rederiets egentonnage - herunder bare-boat-chartret tonnage - under tonnageskatteordningen. Indkomst ved udlejning af skibe kan på visse betingelser omfattes af tonnageskatteordningen.

Den skattepligtige indkomst af virksomhed omfattet af tonnageskatteordningen fastsættes for hvert skib som et fast beløb pr. 100 NT pr. dag, uanset rederiets faktiske driftsresultat. Den således beregnede indkomst beskattes med den almindelige selskabsskatteprocent. Der kan ikke foretages fradrag af nogen art i indkomsten, herunder fradrag for afskrivninger på aktiver omfattet af tonnageskatteordningen. Finansielle nettoindkomster beskattes efter de almindelige regler. Der er etableret et værn mod overkapitalisering af tonnagebeskattede rederier.

Som nævnt ovenfor kan indkomst ved erhvervsmæssig transport af personer eller gods samt indkomst ved visse nært tilknyttede former for virksomhed omfattes af tonnagebeskatningen. Ifølge tonnageskattelovens § 10, stk. 2, kan indkomst vedrørende følgende former for virksomhed henføres til beskatning under tonnageskatteordningen, når sådan virksomhed foregår i nær tilknytning til levering af transportydelser omfattet af tonnageskatteordningen:

Anvendelse af containere.

Drift af lastnings-, losnings- og vedligeholdelsesfaciliteter.

Drift af billetkontorer og passagerterminaler.

Drift af kontorfaciliteter m.v.

Salg af varer til forbrug om bord.

Ifølge § 10, stk. 3, opgøres selskabets øvrige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten efter stk. 1 og 2 selskabets samlede skattepligtige indkomst.

Ifølge § 15, stk. 3, kan der ikke ved indkomstopgørelsen efter tonnageskatteloven foretages fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for udgifter, der vedrører den tonnagebeskattede indkomst. Vedrører en udgift såvel indkomst, der kan beskattes efter tonnageskatteloven, som anden indkomst, fordeles udgiften forholdsmæssigt efter den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler.

Skatteministeriet er i forbindelse med et færgerederis stillingtagen til spørgsmålet om valg eller fravalg af tonnageskatteordningen blevet spurgt om den skattemæssige behandling af kiosksalget om bord til forbrug i land, herunder om opgørelsen af de fradragsberettigede udgifter i forbindelse med kiosksalget efter reglerne i tonnageskattelovens § 15, stk. 3.

Det er i forbindelse med behandlingen af denne henvendelse konstateret, at den gældende lovtekst øjensynligt er for stramt formuleret i forhold til intentionerne med loven, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget, L 92, folketingsåret 2001-02, 2. samling.

Uanset hensigten med loven har en nærmere analyse åbenbaret, at der kan være flere fortolkninger af loven, og at konklusionen må være, at der med den gældende lovtekst ikke er tilstrækkelig sikker hjemmel til at anse en beregnet markedsleje af kioskarealet for at være omfattet af tonnageskatteordningen (hvorfor fradrag af leje af kioskarealet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst af kiosksalget modsvares af en indtægt af kioskarealet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst). Der er alene sikker hjemmel til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst af kiosksalget efter skattelovgivningens almindelige regler at foretage et forholdsmæssigt fradrag efter reglerne i § 15, stk. 3. Dette kan imidlertid – i modstrid med intentionerne med loven – indebære højere skattebetaling end beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.

At den gældende lovtekst er for stramt formuleret i forhold til intentionerne med loven støttes af, at det ved provenuberegningen i forbindelse med indførelsen af tonnageskatteordningen var forudsat, at hele rederierhvervets skattebetaling fremover ville ske efter tonnageskattereglerne. Der blev med andre ord ikke taget hensyn til, at udformningen af tonnageskatteloven medfører, at ordningen ikke omfatter alle dele af indtægt ved rederivirksomhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at UK har en tonnageskatteordning, der indebærer, at kiosksalg om bord af alkohol, parfume og chokolade er omfattet af tonnageskatteordningen. Tilsvarende kan salg af »luksusvarer« som ure, smykker, pelse o.l. til forbrug i land være omfattet af tonnageskatteordningen – inden for 10 pct. af indtægten ved billetsalg, salg af kabiner og salg af mad og drikkevarer til forbrug om bord. Det samme gælder bortforpagtning af kiosker om bord til tredjemand og indtægt ved veksling af valuta til personligt forbrug. Den nævnte 10 pct. grænse beregnes rejse for rejse, og hvis grænsen overskrides for en rejse, er indtægten fra salg af »luksusvarer« på denne rejse ikke omfattet af tonnageskatteordningen.

Det bemærkes endvidere, at Norge har en tonnageskatteordning, hvorefter kioskerne skal være bortforpagtet, eventuelt til et koncernselskab. Der betales herefter en markedsmæssig forpagtningsafgift, der er omfattet af tonnageskatteordningen.

3. Lovforslagets indhold

På baggrund heraf foreslås listen i tonnageskattelovens § 10, stk. 2, over de former for virksomhed, der kan beskattes under tonnageskatteordningen, når virksomheden foregår i nær tilknytning til levering af transportydelser, udvidet til at omfatte en beregnet markedsleje ved rederiets egen anvendelse af lokaler om bord og lejeindtægt ved tredjemands leje af lokaler om bord.

Ifølge tonnageskattelovens § 13 skal rederierne i enhver henseende ved opgørelsen af den indkomst, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, anvende det såkaldte »arms længde« princip, således som dette er omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 1.

Ifølge de generelle arms længde-regler skal koncernforbundne foretagender ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende de priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, som kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Overholdes arms længde-reglerne ikke, kan skattemyndighederne ændre indkomstansættelserne til det, de ville have været, hvis de koncernforbundne selskaber havde handlet indbyrdes på markedsvilkår. Arms længde reglerne har til formål at hindre, at koncernforbundne selskaber ved at fastsætte priser på andre vilkår end de markedsmæssige ved indbyrdes transaktioner vilkårligt kan placere overskud der, hvor man måtte finde det mest fordelagtigt. Eksempelvis kunne en koncern bestående af et tonnagebeskattet rederi og et selskab uden for rederisektoren have en interesse i at arrangere sig således via interne prisfastsættelser, at en stor del af koncernens overskud placeres i det tonnagebeskattede selskab, hvor skatten er den samme uanset overskuddets størrelse. »Arms længde« reglerne hindrer noget sådant.

»Arms længde« princippet gælder tillige internt i et rederi, jf. § 13, stk. 2. Det vil sige, at der ved opgørelsen af indkomst, som skal henføres til tonnagebeskatning eller beskatning efter de almindelige regler, skal anvendes de priser og de vilkår, der kunne være opnået, hvis aftaler om transportydelser eller andre ydelser eller om anvendelse af faciliteter m.v. var indgået mellem uafhængige parter.

Disse regler vil også gælde ved opgørelsen af den beregnede markedsleje m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelsen af »arms længde« reglerne ikke indebærer, at der ved fastsættelsen af markedslejen skal sammenlignes med lejen af tilsvarende lokaler i land. Ved udleje af lokaler om bord til en uafhængig tredjemand vil der ved fastsættelsen af lejen typisk blive taget hensyn til lejers indtægtsmuligheder, herunder indtægtsmuligheder ved toldfrit salg.

Ved udleje af lokaler om bord til en uafhængig tredjemand vil den uafhængige tredjemand ud over lejen typisk ikke skulle betale rederiet andet og mere end en andel af eventuelle udgifter til fælles markedsføring og administration m.v. – ikke en andel af udgifter til aflønning af besætningen, vedligeholdelse af skibet, bunkerolie etc. Anvendelsen af »arms længde« reglerne indebærer derfor også, at der ved opgørelsen af rederiets skattepligtige almindelige indkomst af butikker m.v., der drives af rederiet selv, (typisk) alene vil være grundlag for at indrømme fradrag for udgifter, der direkte relaterer til driften af butikker m.v., så som udgifter til varekøb, løn til butikspersonale, beregnet markedsleje og andel af eventuelle udgifter til fælles markedsføring og administration m.v. – men ikke en andel af udgifter til aflønning af besætning i øvrigt, vedligeholdelse af skibet, bunkerolie etc.

Med den foreslåede udvidelse af listen over de former for virksomhed, der kan beskattes under tonnageskatteordningen, når virksomheden foregår i nær tilknytning til levering af transportydelser, kommer den danske tonnageskatteordning i (bedre) overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Samtidig kommer den danske tonnageskatteordning til i vidt omfang at svare til UK’s og Norges tonnageskatteordninger.

Den gældende tonnageskatteordning er notificeret for Europa-Kommissionen med henblik på afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt støtten er i overensstemmelse med EF-traktatens regler om statsstøtte. Europa-Kommissionen gav den 12. marts 2002 sin godkendelse af støtten, idet støtten ansås for at være i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, litra c, i EF-traktaten.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen notificeret for Europa-Kommissionen med henblik på afgørelse af, hvorvidt den foreslåede ændring er i overensstemmelse med EF-traktatens regler om statsstøtte.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

I provenuskønnet i lovforslaget om tonnageskatteordningen var det lagt til grund, at hele rederierhvervets skattebetaling fremover ville ske efter tonnageskattereglerne, herunder den del af rederierhvervet, der driver passagerfærger. Der var således forudsat, at alle dele af rederiernes indtægt ved rederivirksomhed er omfattet af ordningen og der er ikke taget hensyn til, at udformningen af tonnageskatteloven medfører, at ordningen ikke omfatter alle dele af indtægt ved rederivirksomhed. Den foreslåede udvidelse af tonnageskatteordningen med en beregnet markedsleje af lokaler m.v. medfører derfor, at ordningen kommer til at svare til det, der blev lagt til grund i provenuskønnet, således at udvidelsen ikke har provenumæssige konsekvenser i forhold til det tilsigtede. Det anslås rent skønsmæssigt, at den foreslåede udvidelse medfører, at et utilsigtet merprovenu på 15 – 20 mio. kr. årligt bortfalder.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner i forhold til det tilsigtede med tonnageskatteordningen.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til det tilsigtede med tonnageskatteordningen.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet i forhold til det tilsigtede med tonnageskatteordningen.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Den gældende tonnageskatteordning er notificeret for Europa-Kommissionen med henblik på afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt støtten er i overensstemmelse med EF-traktatens regler om statsstøtte. Europa-Kommissionen gav den 12. marts 2002 sin godkendelse af støtten, idet støtten ansås for at være i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, litra c, i EF-traktaten.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen notificeret for Europa-Kommissionen med henblik på afgørelse af, hvorvidt den foreslåede ændring er i overensstemmelse med EF-traktatens regler om statsstøtte.

Loven vil først træde i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

11. Høring

Det er skønnet hensigtsmæssigt, at lovforslaget fremsættes så hurtigt som muligt, hvorfor forslaget ikke har været til høring inden fremsættelsen. Der er herved henset til de berørte færgerederiers mulighed for at indgive (endelig) selvangivelse for indkomståret 2002, hvori der tages (endelig) beslutning om valg eller fravalg af tonnageskatteordningen fra det tidspunkt, hvor tonnageskatteloven fik virkning. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos følgende organisationer m.v.:

Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at lovforslaget er notificeret for Europa-Kommissionen til godkendelse i henhold til statsstøttereglerne.

Loven vil først blive sat i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven, der indebærer en lempelse i forhold til de gældende regler i tonnageskatteloven, skal have virkning fra og med indkomståret 2001. Det vil sige samme virkningstidspunkt som tonnageskatteloven.

Forslaget skal ses på baggrund af overgangsbestemmelserne i tonnageskattelovens § 23, stk. 2. Herefter kan rederier, som vil kunne vælge tonnageskatteordningen fra det tidspunkt, hvor loven har virkning (d.v.s. indkomståret 2001), træffe valg om anvendelse af ordningen senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det andet indkomstår, hvor ordningen vil kunne anvendes. Er tonnagebeskatning ikke valgt senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det andet indkomstår, hvor ordningen vil kunne anvendes, regnes 10-års-perioden fra og med det indkomstår, hvor loven får virkning. Det vil sige, at for rederier, der kan anvende tonnageskatteordningen fra og med indkomståret 2001, skal valget eller fravalget af tonnageskatteordningen, der er bindende for 10 år, træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2002.

Til stk. 3

Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på 10 år regnet fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang kan vælges.

Loven indebærer som nævnt en lempelse i forhold til de gældende regler i tonnageskatteloven.

Det foreslås derfor, rederier, der har fravalgt tonnagebeskatningen, helt ekstraordinært skal kunne ændre deres valg og vælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2001. Valgmuligheden gælder (alene) for rederier, der hvis de havde valgt tonnagebeskatning, ville have indkomst som nævnt i tonnageskattelovens § 10, stk. 2, nr. 6 eller 7. Det vil sige for færgerederier, der med valg af tonnagebeskatning vil have indkomst, der er omfattet af tonnageskattelovens § 10, stk. 2, nr. 6 eller 7.

Efter forslaget kan skatteansættelser foretaget i henhold til det tidligere foretagne valg genoptages efter anmodning fra den skattepligtige.

Skattekontrollovens § 35 indeholder regler om ekstraordinær genoptagelse. Efter forslaget skal fristerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, for ekstraordinær genoptagelse finde tilsvarende anvendelse, dog at fristen på 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 34 for ordinær genoptagelse, regnes fra lovens ikrafttræden, jf. at loven først træder i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Ligeledes skal bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finde tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at tilbagebetalingskrav som følge af den ændrede ansættelse ikke er omfattet af 1908-lovens 5-års forældelsesfrist.