L 233 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning).

Fremsat den 21. april 2004 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven

(Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning m.v.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 31, stk. 4, 3. pkt. indsættes efter »stk. 6«: », jf. dog stk. 13, «

2. I § 31 indsættes som stk.13:

» Stk. 13 . Uanset stk. 1 og stk. 6, nr. 5, kan kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O, ikke indgå i en sambeskatning.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2005.

Stk. 2. Statens overtagelse af ejerandele i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og erhvervsministeren i henhold til § 35 a i lov om elforsyning, udløser ikke beskatning af fortjeneste eller tab hos de overdragende selskaber. Tidspunktet for denne bestemmelses ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. Forslaget indeholder de skattemæssige ændringer, der er nødvendige i kraft af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 og dermed Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag.

Som led i den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 ophæves begreberne »fri« og »bunden« kapital i elforsyningslovgivningen. Med ophævelsen får de kollektive elforsyningsvirksomheder og deres ejere den fulde rådighed og dispositionsret over den kapital, der er til stede i selskaberne. Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag skal føre til en normalisering af kapitalforhold og ejerstrukturer i elsektoren.

Som en konsekvens heraf ophæves elforsyningslovens § 46, stk. 1-3, som fastsætter, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed ikke må yde lån eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Med ophævelsen af elforsyningslovens § 46 er elforsyningsloven ikke længere til hinder for, at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan udnytte en tilladelse til skattemæssig sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 3. pkt. Sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 indebærer, at de selskaber, der indgår i sambeskatningen, hæfter ubegrænset og solidarisk for skatten. Hidtil har udnyttelse af en tilladelse til sambeskatning været i strid med hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens § 46.

På denne baggrund foreslås det i skattelovgivningen at indsætte et forbud imod, at kollektive elforsyningsvirksomheder kan indgå i en sambeskatning. Herved sikres det, at sambeskatning stadig er udelukket, uanset ophævelsen af elforsyningslovens § 46.

Der er en række koncerner, hvori der indgår kollektive elforsyningsselskaber, der med hjemmel i den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 har fået tilladelse til sambeskatning. Hvis disse selskaber har udnyttet disse tilladelser, uanset at de derved har overtrådt hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens § 46, sikrer lovforslaget, at disse selskaber ikke fremover kan indgå i en sambeskatning.

Efter det samtidig fremsatte forslag til elforsyningslovens § 5 forstås ved kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privat ejet virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som netvirksomhed, transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det foreslås desuden, at det alene er de kollektive elforsyningsselskaber, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O, der ikke kan indgå i en sambeskatning. Forslaget ændrer ikke på, at andre elselskaber, i hvis aktiviteter fx indgår handel eller produktion af elektricitet, fortsat kan anvende muligheden for sambeskatning efter gældende regler.

Det foreslås desuden, at statens overtagelse af ejerandele i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og erhvervsministeren i henhold til § 35 a i lov om elforsyning, ikke udløser beskatning af fortjeneste eller tab hos de overdragende selskaber. Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål vedrørende EU-traktatens statsstøtteregler. Det foreslås af den grund, at t idspunktet for bestemmelsens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at bestemmelsen først træder i kraft efter endt notifikation for EU-kommissionen.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget indebærer konsekvensændringer i forbindelse med den energipolitiske aftale af 29. marts 2004. Forslaget betyder, at der i skattelovgivningen indsættes et forbud imod, at kollektive elforsyningsvirksomheder, der anvender de særlige indgangsværdier i medfør af selskabsskattelovens § 35 O, kan indgå i en sambeskatning med andre selskaber.

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at i 2002 er der 36 sambeskattede el-koncerner. I hver af disse koncerner indgår mindst en kollektiv elforsyningsvirksomhed, som er omfattet af den gældende § 46 i elforsyningsloven.

Som følge af, at de kollektive elforsyningsvirksomheder efter § 46 i elforsyningsloven ikke kan hæfte solidarisk med andre virksomheder, har disse virksomheder ikke kunnet indgå i sambeskatning med andre virksomheder uden at overtræde hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens § 46, idet sambeskatning automatisk indebærer, at de sambeskattede virksomheder hæfter solidarisk for skatter m.v. af indtægter, der vedrører sambeskatningsindkomsten.

I det omfang håndhævelsen af § 46 i elforsyningsloven fører til, at selskaberne må frafalde begæringen om sambeskatning, har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

I det omfang håndhævelsen af § 46 i elforsyningsloven fører til, at selskaberne frafalder begæringen om sambeskatning, kan dette have en negativ økonomisk virkning på de selskaber, som i dag indgår i sambeskatning med kollektive elforsyningsvirksomheder.

Lovforslaget som sådan skønnes imidlertid ikke at have økonomiske konsekvenser for selskaberne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have nogen administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have nogen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have nogen administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslagets § 2, stk. 2 om statens overdragelse af ejerandele er en konsekvens af Økonomi- og Erhvervsministeriets samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af elforsyningsloven m.v. i forlængelse af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004. Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål i relation til EU-traktatens statsstøttebestemmelser. Forslaget vil derfor blive notificeret overfor EU-Kommissionen. Det foreslås af den grund, at t idspunktet for bestemmelsens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at bestemmelsen først træder i kraft efter endt notifikation for EU-kommissionen.

Høring

Lovforslaget er konsekvensændringer som følge af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag om ændring af lov om elforsyning mv. Det er derfor skønnet hensigtsmæssigt, at lovforslaget tidsmæssigt følger dette. Lovforslaget er den 5. april 2004 sendt i ekstern høring med en høringsfrist til den 26. april 2004. Efter høringsfristens udløb fremsendes høringsnotat til Folketingets Skatteudvalg til brug for 1. behandlingen af forslaget den 6. maj 2004. Forslaget er sendt efter en med Økonomi- og Erhvervsministeriet fælles høringsliste til:

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, Advokatrådet, A/S Dansk Shell, Affald Danmark, Amerada Hess, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Regulering, CO-industri, Danmarks Aktive Handelsrejsende, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elhandel, Dansk Energi, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Danske Landinspektørforening, Danske Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Fondsmæglerforening, Danske Skatteborgerforening, Datatilsynet, Denerco Oil, DFF, DONG A/S, Ejendomsforeningen Danmark, ELFOR, Elkraft System, Elkraft Transmission, Elsam A/S, Elsparefonden, Eltra, Energi E2 A/S, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Elforbrugere (FDE), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen til fremme af Bølgekraft, Forsikring og Pension, Forskningscenter RISØ, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Gastra A/S, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Hovedstadens Udviklingsråd, HTS Interesseorganisation, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, InvesteringsForeningsRådet, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kammeradvokaten, Knud Maegaard, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Mærsk Olie og Gas A/S, Nationalbanken, Naturgas Fyn, Niels Peter Skrubbeltrang, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, Parcelhusejernes Landsorganisation, PAR-F.R.I. Rådet, Realkreditrådet, Renosam, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID, Sikkerhedsstyrelsen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Skov- og Naturstyrelsen, Statoil A/S, Att.: Torben Haurum (direktør for Energi), Statoil Gazelle, Statsministeriet, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Told- og Skattestyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Varmepumpefabrikantforeningen, Vindmølleindustrien, WWF, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Østkraft.«

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter stk. 4 i selskabsskattelovens § 31 kan Ligningsrådet under visse betingelser også give tilladelse til sambeskatning mellem to danske selskaber (søsterselskaber), der ejes af det samme moderselskab. Det foreslås som en konsekvensrettelse af forslagets § 1, nr. 2, at præcisere, at heller ikke kollektive elforsyningsselskaber, der er søsterselskaber, kan sambeskattes.

Til nr. 2

Selskabsskattelovens § 31 omhandler reglerne om sambeskatning. Efter § 31, stk. 1, kan det tillades, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Sambeskatning kan tillades mellem elselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f. Dette fremgår af § 31, stk. 4, nr. 5. De nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af Ligningsrådet, jf. TSS-cirkulære 2003-40, der har virkning fra og med indkomståret 2004.

Sambeskattede selskaber er selvstændige skattesubjekter. Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte selskabers indkomst opgjort efter de almindelige regler. Skatten af de sambeskattede selskabers samlede indkomst (sambeskatningsindkomsten) påhviler og opkræves hos moderselskabet, jf. § 31, stk. 3. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatter m.v. af indtægter, der vedrører sambeskatningsperioden.

Problemstillingen om sambeskatning blev behandlet i forbindelse med Folketingets behandling af lov nr. 452 af 31. maj 2000 om elselskabers overgang til almindelig skattepligt (lovforslag nr. L 155). Det fremgår af et fælles svar fra Skatteministeriet og det daværende Miljø- og Energiministerium, at § 46, stk. 1, i lov om elforsyning er til hinder for, at kollektive elforsyningsselskaber kan blive sambeskattede. Begrundelsen er, at det er en betingelse for sambeskatning, at selskaber hæfter solidarisk for indkomstskat m.v. og at efter § 46, stk. 1, i lov om elforsyning må kollektive elforsyningsvirksomheder (monopolvirksomheder), herunder netvirksomheder, ikke yde lån eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Energistyrelsen oplyste desuden dengang, at hvis der skulle åbnes for sambeskatning, skulle der efter Energistyrelsens vurdering stilles ændringsforslag til L 155, hvorefter der indsættes en undtagelse fra elforsyningsloven.

Med den endelige udformning af L 155 anså Energistyrelsen sambeskatning for afskåret på grund af hæftelsesforbuddet i elforsyningslovens § 46.

Efter det af Skatteministeriet udsendte cirkulære om elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v., cirkulære nr. 147 af 6. september 2000, var der i selskabsskattelovens § 31 skabt hjemmel til, at elselskaber kan sambeskattes. Det fremgik desuden af cirkulæret, at efter elforsyningslovens § 46 må kollektive elforsyningsvirksomheder ikke yde lån eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Cirkulæret fastsatte derfor, at elforsyningslovens § 46 var til hinder for, at kollektive elforsyningsvirksomheder kunne sambeskattes. Sambeskatningsmuligheden var derfor i henhold til cirkulæret forbeholdt de elselskaber, hvor denne problemstilling ikke foreligger, dvs. de kommercielle selskaber.

I sommeren 2002 blev det i forbindelse med nogle landsskatteretssager fastslået, at man skattemæssigt ikke kan opretholde forbudet mod sambeskatning for de kollektive elforsyningsvirksomheder. Baggrunden var, at det er en følge af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, at institutionen og de omhandlede datterselskaber har et retskrav på at kunne få en ansættelse af en sambeskatningsindkomst i det omfang de opfylder de nærmere vilkår for sambeskatning.

Det er således konsekvensen efter de gældende skatteregler, at alle elselskaber, inklusive de kollektive elforsyningsvirksomheder, kan deltage i en sambeskatning. Derimod er deltagelse i en sambeskatning i strid med elforsyningslovens § 46. Den tilladelse, der er opnået til sambeskatning medfører således, at de bevillingspligtige selskaber efter de gældende regler overtræder hæftelsesforbuddet i elforsyningsloven § 46, stk. 1 og 2.

I konsekvens af bortfaldet af elforsyningslovens § 46 og for at sikre, at kollektive elforsyningsvirksomheder under alle omstændigheder ikke kan udnytte en tilladelse til sambeskatning, foreslås det i skattelovgivningen at indføre et forbud imod, at de kollektive elforsyningsvirksomheder fremover kan indgå i en sambeskatning.

Med den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 5 forstås ved kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privat ejet virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som netvirksomhed, transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det er alene disse virksomheder, der efter forslaget ikke kan indgå i en sambeskatning. Forslaget ændrer ikke på, at andre elselskaber, i hvis aktiviteter fx indgår handel eller produktion af elektricitet, fortsat kan anvende muligheden for sambeskatning efter gældende regler.

Det foreslås desuden, at det alene er de kollektive elforsyningsselskaber, der anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O, der ikke kan indgå i en sambeskatning.

Efter overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35 O blev de skattemæssige indgangsværdier for de hidtil skattefrie elselskaber ved overgangen til skattepligt fastsat med udgangspunkt i de skattemæssige regler for lovmæssig overgang fra skattefrihed til skattepligt. Der blev ikke taget hensyn til, at elselskaberne under hvile-i-sig-selv-princippet kunne indregne henlæggelser og afskrivning på driftsmidler i elpriserne. Det forventedes, at de skattemæssige indgangsværdier ville overstige de elprismæssigt bogførte værdier meget betydeligt. Dette ville give grundlag for skattemæssige afskrivninger i et sådant omfang, at der næppe kunne påregnes skatteprovenu fra disse selskaber i betragtning af, at selskaberne var indtægtsrammeregulerede. Eventuelle fordele som følge af de skattemæssige værdier ville dermed resultere i lavere priser, når de ikke kunne overføres til modregning i kommercielle ejeres øvrige indtægter ved sambeskatning.

Både de kollektive elforsyningsselskaber, der oprindelig anvendte indgangsværdier efter § 35 O, ved overgangen til skattepligt, og de kollektive elforsyningsselskaber, der anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O, fordi de er succederet heri, er omfattet af bestemmelsen i § 31, stk. 13.

Når der i forlængelse af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 åbnes for, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed får den fulde rådighed og dispositionsret over den kapital, der er til stede i selskabet, sikrer den foreslåede bestemmelse, at de politiske forudsætninger for elreformen opretholdes.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget har virkning for sambeskatning fra og med indkomståret 2005. Det er således sigtet med lovforslaget, at det alene har fremtidig virkning, idet hensynet til, at de kollektive elforsyningsselskaber ikke kan sambeskattes, forinden har været varetaget i elforsyningslovens § 46.

Tidligere godkendte sambeskatninger har ikke kunnet udnyttes lovligt på grund af forbudet i elforsyningslovens § 46. Ændringen af skattelovgivningen kan således foretages med fremtidig virkning uden at gribe ind i berettigede forventninger om beskatningsforholdene for de nuværende kollektive elforsyningsvirksomheder.

Det foreslås i stk. 2, at statens overtagelse af ejerandele i henhold til en aftale, som indgås af økonomi- og erhvervsministeren i henhold til § 35 a i lov om elforsyning, ikke udløser beskatning af fortjeneste eller tab hos de overdragende selskaber. Baggrunden herfor er, at det lovforslag, som økonomi- og erhvervsministeren har fremsat bl.a. med henblik på udmøntning af den politiske aftale om fremtidssikring af energiinfrastrukturen, bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at indgå aftale med sektoren om statens overtagelse af transmissionsnet på 200 kV eller derover, netforbindelser til udlandet samt de systemansvarlige virksomheder. Dette fremgår af forslaget til en ny bestemmelse i § 35 a i elforsyningsloven.

Formålet med bestemmelsen er at give økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at indgå aftale om, at staten skal overtage aktiviteterne i de nuværende Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission a.m.b.a. og Elkraft System a.m.b.a. Dette forventes at ville ske ved overtagelse af ejerandelene i selskaberne.

Hensigten er, at overdragelsen skal ske vederlagsfrit, mod at staten laver de lovændringer, der følger af aftalen med sektoren.

Det har været en forudsætning for aftalens indgåelse, at selve overdragelsen af ejerandelene i Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission a.m.b.a. og Elkraft System a.m.b.a. ikke udløser beskatning hos de overdragende netselskaber.

Overdragelsen af ejerandelene i de tre nævnte selskaber vil alt andet lige blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. I henhold til disse regler skal selskaber, som afstår aktier/andele medregne fortjeneste eller tab ved indkomstopgørelsen, hvis de pågældende aktier eller andele har været ejet mindre end 3 år. Har aktierne eller andelene været ejet i 3 år eller mere er fortjeneste og tab indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det foreslås, at fortjeneste eller tab vedrørende de ejerandele i Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission a.m.b.a. og Elkraft System a.m.b.a., som overdrages til staten som følge af aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og Elfor, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset hvor lang tid det overdragende netselskab har ejet de pågældende andele.

Det er ikke i forbindelse med aftalen undersøgt, hvornår netselskaberne i skattemæssig henseende har anskaffet de enkelte andele, og det vides derfor heller ikke, om den foreslåede bestemmelse har praktisk betydning. Uden bestemmelsen ville der imidlertid være mulighed for, at overdragelsen til staten kunne udløse beskatning for nogle netselskaber, som derved ville være interesseret i at udskyde overdragelsen, til deres ejerandele havde været ejet i tre år. Det ville have gjort det vanskeligere at opnå en aftale.

Forslagets § 2, stk. 2 om statens overdragelse af ejerandele er en konsekvens af Økonomi- og Erhvervsministeriets samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af elforsyningsloven m.v. i forlængelse af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004. Bestemmelsen giver anledning til spørgsmål i relation til EU-traktatens statsstøttebestemmelser. Skatteministeriet kan ikke meddele skattefritagelsen efter § 2, stk. 2, før det er afklaret, om der er tale om statsstøtte.

Det foreslås derfor, at t idspunktet for bestemmelsens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at bestemmelsen først træder i kraft efter endt notifikation for EU-kommissionen.