L 234 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Justering af satser i acontoskatteordningen).

Fremsat den 21. april 2004 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven

(Justering af satser i acontoskatteordningen)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 29 B, stk. 4, 3. pkt., ændres »10 pct. af restskatten« til: »den efter stk. 8 fastsatte restskatteprocent af restskatten«.

2. I § 29 B, stk. 5, 3. pkt., ændres »4,2 pct. af beløbet« til: »den efter stk. 8 fastsatte godtgørelsesprocent af den overskydende skat«.

3. I § 29 B, stk. 6, 2. og 3. pkt ., ændres »på 1 pct.« til: »fastsat efter stk. 9.«

4. I § 29 B, indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Godtgørelsesprocenten fastsættes en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter skat ganget med 480/360, afrundet til en decimal. Den reducerede markedsrente efter skat beregnes som 60 pct. af renten i § 7, stk. 2, 3. pkt., i lov om opkrævning af skatter og afgifter, med fradrag af en andel svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent. Restskatteprocenten fastsættes en gang årligt, og beregnes som indkomstårets godtgørelsesprocent tillagt 3,5 procent point.

Stk. 9. Tillæggene efter § 29 B, stk. 6, beregnes som en procentsats af den frivillige acontoindbetaling. Procentsatsen fastsættes en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter skat opgjort efter stk. 8, ganget med 120/360, afrundet til en decimal.

Stk. 10. Told- og Skattestyrelsen offentliggør indkomstårets godtgørelsesprocent, restskatteprocent og procenttillæggene efter § 29 B, stk. 6, senest den 15. januar. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), anvendes godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og procenttillæggene efter § 29 B, stk. 6, som er beregnet på baggrund af den markedsrente, der er opgjort på baggrund af renteniveauet ultimo det kalenderår, som går forud for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 11.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning for indkomståret 2005.

§ 3

Stk. 1. For indkomståret 2004 udgør godtgørelsen 2,2 pct. af den overskydende skat og restskattetillægget udgør 5,7 pct. af restskatten.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet, gældende ret og forslaget.

Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre balance i acontoskatteordningen mellem forrentning af henholdsvis overskydende skat og restskat for selskaber, foreninger m.v. Med lovforslaget kommer satserne i acontoskatteordningen til at følge udviklingen i renteniveauet således, at det ikke fremover bliver nødvendigt at lovgive, blot fordi renteniveauet ændrer sig.

Samtidig sikres det, at selskaberne, foreningerne m.v. får reduceret incitamentet til at indbetale mere end nødvendigt i acontoskat. Der er tale om et initiativ, som på en enkel og naturlig måde sikrer en sund balance mellem acontoskatteordningens satser og markedsrenten. Herved undgås tvivl om, hvorvidt visse selskaber, foreninger m.v. måtte indbetale »for meget« i frivillig acontoskat med det formål at opnå en forrentning fra staten, der overstiger markedsrenten.

Dette sker dels ved at mindske spændet mellem godtgørelsesprocenten og restskattetillægget og dels ved årligt at fastsætte satserne i acontoskatteordningen for indkomståret med henblik på, at satserne løbende kan tilpasses udviklingen i det generelle renteniveau.

Hovedparten af selskabsskatten betales i form af acontoskat i løbet af indkomståret. Det sker dels ved obligatoriske rater (ordinær acontoskat) og ved frivillig indbetaling af acontoskat.

Indbetaling af indkomstårets to ordinære rater af acontoskat skal ske henholdsvis senest den 20. marts i indkomståret og senest den 20. november i indkomståret. Ordinære acontoskatterater beregnes som 50 pct. af gennemsnittet af selskabets indkomstskat i de 3 forudgående indkomstår efter fradrag af den højeste indeholdte udbytteskat i perioden.

Selskaberne, foreningerne m.v. kan derudover vælge at indbetale frivillig acontoskat. Ved indbetaling af frivillig acontoskat ydes et tillæg på 1 pct. af beløbet ved betaling senest den 20. marts i indkomståret og der fratrækkes 1 pct. af beløbet ved betaling i perioden efter den. 20. marts til den 20. november i indkomståret. Efter den 20. november i indkomståret kan der ikke længere indbetales acontoskat. Procenttillæggene på henholdsvis +/- 1 pct. skal korrigere for, at betalingen finder sted 4 måneder tidligere henholdsvis senere end den 20. juli i indkomståret.

Den samlede acontoskat modregnes i indkomstskatten. Overstiger acontoskatten indkomstårets indkomstskat udbetales det overskydende beløb som overskydende skat inklusive en godtgørelse på 4,2 pct. Overstiger indkomstårets indkomstskat acontoskatten opkræves differencen som restskat tillagt 10 pct. Udbetalingen henholdsvis opkrævningen sker i november året efter indkomståret.

Regeringen har med virkning for indkomståret 2001 ophævet en regel i acontoskatteordningen, der lagde et loft over hvor stor en del af den overskydende skat, der kunne indgå i grundlaget for beregningen af godtgørelsen. Reglen blev ophævet, fordi den havde en urimelig virkning for en række selskaber, herunder nystartede selskaber.

Reglen gik ud på, at grundlaget for beregningen af godtgørelsen var maksimeret til den højeste indkomstskat i det aktuelle eller de to forudgående indkomstår. Sammenholdt med, at en frivillig indbetaling af acontoskat, der er foretaget mellem den 20. marts og den 20. november i indkomståret, reduceres med 1 pct., blev resultatet, at selskabet, foreningen m.v. fik mindre tilbagebetalt, end der var indbetalt. Videre var reglen ikke et effektivt værn mod for store frivillige indbetalinger af acontoskat, når selskabet, foreningen m.v. havde udsving i indkomstskatten. Regeringen besluttede derfor at ophæve reglen fra indkomståret 2001.

Skatteministeriet har foretaget en undersøgelse af selskabers og foreningers anvendelse af acontoskatteordningen for indkomstårene 2001 og 2002. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af, at Skatteudvalget har udtrykt bekymring for, om procentgodtgørelsen for overskydende skat på 4,2 pct. er så høj i forhold til markedsrenten, at selskaberne, foreninger m.v. indbetaler frivillig acontoskat med det formål at få beløbet forrentet med godtgørelsen for overskydende skat.

Det kan ikke på baggrund af undersøgelsen konkluderes, at selskaberne, foreningerne m.v. i indkomstårene 2001 og 2002 har indbetalt »for meget« acontoskat med henblik på at få beløbet forrentet med godtgørelsen for overskydende skat.

Det er for indkomståret 2003 konstateret, at selskaberne, foreningerne m.v. har foretaget større indbetalinger af acontoskat end forventet. Da selskaberne, foreningerne m.v. endnu ikke har indgivet selvangivelsen og indkomstskatten for 2003 endnu ikke er ansat, er det ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang de øgede indbetalinger skyldes større indkomstskat for 2003 eller et ønske om at placere midler hos staten mod forrentning med godtgørelsesprocenten.

Det høje tillæg ved restskat motiverer selskaberne til at øge indbetalingerne med henblik på at undgå restskat. Kombineret med en godtgørelsesprocent, der giver en forrentning af overskydende skat, som svarer til markedsrenten motiveres selskaberne, foreningerne m.v. til at øge de frivillige indbetalinger af acontoskat. Dette skyldes, at der for mange selskaber, foreninger m.v. er lave omkostninger forbundet med at sikre sig mod store udgifter i forbindelse med restskat ved at binde beløb hos skattemyndighederne, når godtgørelsesprocenten nærmer sig den forrentning, som selskaberne, foreningerne m.v. alternativt kan opnå.

Hvor markedsrenten ligger under den forrentning, som kan opnås gennem godtgørelse for overskydende skat, vil det i sig selv være en overskudsforretning for selskaberne, foreningerne m.v. at indbetale frivillig acontoskat, der tilbagebetales som overskydende skat tillagt godtgørelse. Herved opstår der risiko for, at selskaberne, foreningerne m.v. spekulerer mod staten ved at tiltvinge sig en forrentning af den overskydende skat, der overstiger markedsrenten.

Regeringen har på denne baggrund valgt at stille forslag om justering af satserne i acontoskattesystemet med henblik på at afbalancere systemet og gøre det modstandsdygtigt overfor udsving i det generelle renteniveau.

Det foreslås at fastlægge godtgørelsesprocent, restskatteprocent og procenttillæg for frivillige indbetalinger af acontoskat for det enkelte indkomstår med udgangspunkt i en markedsrente.

Som markedsrente anvendes et simpelt gennemsnit af en af København Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december. Beregningen omfatter samme kreds af obligationer som ved beregningen af kursgevinstlovens mindsterente. Denne markedsrente er et gennemsnit, der omfatter obligationer med såvel korte som lange restløbetider. Under normale forhold vil obligationer med en lang restløbetid alt andet lige have en højere rente end obligationer med en kort restløbetid.

Det er hensigten at modvirke, at godtgørelsesprocenten bliver favorabel i sammenligning med alternative, korte placeringer. Derfor fastlægges godtgørelsesprocenten med udgangspunkt i en reduceret markedsrente på 60 pct. af markedsrenten.

I acontoskatteordningen indbetales frivillig acontoskat til 20. marts og 20. november i indkomståret. Disse beløb tillægges henholdsvis fradrages 1 pct. med det formål at korrigere for, at betalingen finder sted 4 måneder tidligere henholdsvis senere end den 20. juli i indkomståret. Godtgørelsesprocenten på 4,2 pct. er derfor forrentning for perioden 20. juli i indkomståret til 20. november året efter, dvs. for en periode på 1 år og 4 måneder.

Med de foreslåede regler fastlægges godtgørelsesprocenten og procenttillæggene til marts- og novemberbetalingerne under et med udgangspunkt i den reducerede markedsrente. Dermed opnås, at en frivillig indbetaling af acontoskat til 20. marts eller 20. november, som resulterer i overskydende skat, i kraft af godtgørelsen netop opnår en forrentning svarende til den reducerede markedsrente.

Restskatteprocenten fastlægges som godtgørelsesprocenten tillagt 3,5 pct. point.

For indkomståret 2004 er markedsrenten 3,99 pct. og den reducerede markedsrente opgjort efter de foreslåede regler 2,4 pct. Godtgørelsesprocenten bliver ved denne rente 2,2 pct. og restskatteprocenten 5,7 pct.

Det foreslås, at godtgørelsesprocenten og restskatteprocenten i acontoskatteordningen ændres allerede med virkning for indkomståret 2004.

For så vidt angår tillæggene for frivillige indbetalinger af acontoskat inden henholdsvis 20. marts og 20. november foreslås det, at disse satser først bliver ændret med virkning fra indkomståret 2005. Dette skyldes, at selskaberne, foreningerne m.v. har foretaget frivillige indbetalinger af acontoskat vedrørende indkomståret 2004 inden dette lovforslags fremsættelse.

Efter gældende regler har selskaberne, foreningerne m.v. mulighed for at anmode Told- og Skattemyndighederne om tilbagebetaling af indbetalt acontoskat. Hvor selskabet sandsynliggør, at indbetalte beløb med tillæg af udbytteskat og tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb tilbagebetales. Tilbagebetalingen kan ske uanset, at skatteansættelsen for indkomståret endnu ikke er foretaget. Beløbet tilbagebetales uden godtgørelse. De gældende regel giver således selskaberne, foreningerne m.v., der fortryder en frivillig indbetaling foretaget før fremsættelsen af lovforslaget, mulighed for at få beløbet tilbagebetalt ved at indgive en anmodning herom til den lokale Told- og Skattemyndighed.

Frivillige indbetalinger af acontoskat til marts 2004, som resulterer i overskydende skat, vil med den foreslåede godtgørelsesprocent få en forrentning svarende til, hvad der opnås, hvis beløbet i stedet placeres med en årlig forrentning på 2,7 pct. p.a. før skat. For frivillige indbetalinger til november 2004 bliver denne forrentning 1,7 pct. p.a. før skat

En frivillig indbetaling af acontoskat til marts 2004, der afværger restskat, hvorved restskattetillæg undgås, modsvarer en placering på f.eks. en kassekredit, der forrentes med ca. 5,7 pct. p.a. før skat, mens en tilsvarende frivillig indbetaling af acontoskat til november 2004 modsvarer en forrentning på ca. 6,6 pct. p.a. før skat.

I nedenstående oversigt er vist de satser i acontoskatteordningen, som efter de foreslåede regler vil gælde for forskellige niveauer af markedsrenten. Desuden er vist forrentningen af en frivillig indbetaling af acontoskat opgjort som årlig rente før skat, således at den umiddelbart kan sammenlignes med den årlige rente på f.eks. en kassekredit eller en obligationsrente.

De foreslåede satser for indkomståret 2004, og den dertil svarende forrentning er vist i oversigtens nederste række.

I 2004 videreføres som en overgangsregel tillægget til frivillig acontoskat på +/-1 pct. Var det i stedet blevet fastlagt ud fra markedsrenten på 3,99 pct. p.a., ville det være blevet +/- 0,6 pct., og satser og forrentning ville da svare til hvad der fremgår af oversigten ved en markedsrente på 4,00 pct. p.a.

Oversigt over foreslåede satser i acontoordningen ved forskellige niveauer for markedsrenten.

1)   Simpelt gennemsnit af effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15/12 året før indkomståret.

2)   60 pct. af markedsrenten.

3)   70 pct. af reduceret markedsrente, dvs. reduceret markedsrente opgjort efter skat ved en skattesats på 30 pct.

4)   Reduceret markedsrente efter skat ganget med 120/360, afrundet til 1 decimal.

5)   Reduceret markedsrente efter skat ganget med 480/360, afrundet til 1 decimal.

6)   Godtgørelsesprocent tillagt 3,5 pct. point.

7)   Ikke fastlagt ud fra reduceret markedsrente efter skat, idet gældende tillæg på +/- 1 pct. foreslås videreført i 2004. Uden overgangsreglen fås forhold som vist ved en markedsrente på 4,00 pct.

2. Økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommunerne

Det foreslås at fastlægge godtgørelsesprocent, restskatteprocenten og procenttillæg for frivillige indbetalinger af acontoskat for det enkelte indkomstår med udgangspunkt i en markedsrente. Herved tilpasser satserne sig automatisk til udviklingen i renteniveauet. De provenumæssige konsekvenser heraf vil afhænge af, hvad selskabernes indkomstskat, acontoskat og dermed restskat og overskydende skat, vurderes at være ved en videreførelse af gældende regler, hvorfor der først redegøres herfor:

2.1 Selskabernes indkomstskat, acontoskat, restskat og overskydende skat 2001 - 2004

Selskabernes obligatoriske og frivillige acontoskat for perioden 2001 – 2004 er anført i tabel 1. De samlede indbetalinger var i 2001 knap 39 mia. kr. og i 2002 knap 41 mia. kr.

I Budgetoversigt 3, december 2003, budgetteredes den samlede acontoskat for 2003 til ca. 40,6 mia. kr. Efter afslutningen af budgetteringen blev det på baggrund af foreløbige tal for indbetalt acontoskat til november 2003 anslået, at den samlede acontoskat for 2003 lå 5 – 6 mia. kr. højere end budgetteret. Forholdet er omtalt i Budgetoversigt 3, 2003, side 51, Boks 3.1.

Den endelige opgørelse viser, at der i 2003 blev indbetalt 47,1 mia. kr. Acontoskatten for 2003 har dermed vist sig at ligge 6,5 mia. kr. over de ca. 40,6 mia. kr., der budgetteredes i Budgetoversigten.

Tabel 1: Selskabers mv. acontoskat i indkomstårene 2001 – 2004 (inkl. fonde og kulbrinteselskaber)

Note 1) Skønnede, foreløbige beløb

Note 2) Forskelle på 0,1 mia. kr. i 2001 og 0,2 mia. kr. i 2002 skyldes forskellige opgørelsestidspunkter mv. Undersøgelsen af selskabernes anvendelse af acontoskatteordningen for 2001 og 2002 er sendt til Skatteudvalget marts 2004 (alm. del. – bilag 341)

Til marts 2004 blev acontoskatten ca. 20,8 mia. kr., eller 3,8 mia. kr. højere end til marts 2003. Det anslås med en betydelig usikkerhed, at den samlede acontoskat for 2004 kan blive i samme størrelsesorden, ca. 47 mia. kr., som niveauet for 2003 under forudsætning af en videreførelse af det lave renteniveau fra 2003 til 2004.

I tabel 2 er anført selskabernes indkomstskat for 2001 og 2002 samt skøn for indkomstskatten for 2003 og 2004.

Ved Budgetoversigt 3, 2003, skønnedes indkomstskatten for 2003 til ca. 37,2 mia. kr. og for 2004 til ca. 37,1 mia. kr. På baggrund af den konstaterede undervurdering af acontoskatten i 2003 på ca. 6,5 mia. kr. og på baggrund af offentliggjorte årsregnskaber for 2003 vurderes nu, at disse skøn skal forhøjes med ca. 2 mia. kr. Herved fremkommer nye skøn for indkomstskatten på 39,2 mia. kr. i 2003 og på 39,1 mia. kr. i 2004 som anført i tabel 2.

Det bemærkes dels at virkningen af evt. ændringer i konjunkturvurderingen i forhold til Budgetoversigt 3, 2003 ikke er indarbejdet, dels at der under alle omstændigheder er tale om meget usikre skøn.

Tabel 2: Selskabers mv. indkomstskat , restskat og overskydende skat i indkomstårene 2001 – 2004 (inkl. fonde og kulbrinteselskaber)

Anm.: Anførte beløb for 2001 og 2002 svarende til undersøgelsen af selskabernes anvendelse af acontoskatteordningen for 2001 og 2002 , sendt til Skatteudvalget marts 2004 (alm. del. – bilag 341).

Selskabernes indkomstskat skønnes nu at være på nogenlunde samme niveau, godt 39 mia. kr. i hele perioden 2002 – 2004.

Stigningen i acontoskatten til et niveau på ca. 47 mia. kr. i 2003 – og skønnet samme niveau i 2004 – medfører, at mønsteret for restskat og overskydende skat har ændret sig fra 2002 til 2003 og 2004.

For indkomstårene 2001 og 2002 var nettorestskatten for alle selskaber under et i størrelsesordenen – 1,5 mia. kr., der fremkom som forskellen mellem restskat i størrelsesordenen ca. 5,5 mia. kr. og overskydende skat i størrelsesordenen 7 mia. kr. jf. tabel 2. Set under et havde selskaberne altså overskydende skat i størrelsesordenen 1,5 mia. kr.

For indkomstårene 2003 og 2004 skønnes restskat på 5,5 mia. kr. og overskydende skat på 13,3 mia. kr., således at selskaberne under et vurderes at have overskydende skat på ca. 7,8 mia. kr.

Det lave renteniveau i 2003 og en fortsættelse heraf igennem 2004 vurderes altså at medføre et løft i den overskydende skat på godt 6 mia. kr. under forudsætning af en videreførelse af det gældende restskattetillæg på 10 pct. og godtgørelse for overskydende skat på 4,2 pct.

2.2 Gældende og foreslåede satser for restskatteprocent og godtgørelsesprocent

De gældende og de foreslåede satser for 2004 – 2005 er vist i tabel 3, under forudsætning af, at markedsrenten, jf. nedenfor, er den samme ved fastlæggelsen af 2005 - som 2004 - satserne.

Tabel 3: Restskatteprocent, godtgørelsesprocent og procenttillæg indkomstårene 2003 - 2005.

Efter lovforslagets § 3, stk. 1, foreslås restskatteprocenten og godtgørelsesprocenten for indkomståret 2004 fastlagt til henholdsvis 5,7 pct. og 2,2 pct. Disse satser ville være fremkommet, hvis gældende regler ved starten af 2004 havde svaret til de foreslåede, idet de er fastlagt ud fra den gennemsnitlige obligationsrente opgjort for de seneste 20 børsdage forud for 15. december 2003, der er opgjort til 3,99 pct.

For indkomståret 2004 foreslås procenttillægget til frivillig acontoskat dog ikke fastlagt ud fra markedsrenten, idet det gældende tillæg på +/- 1 pct. som nævnt foreslås videreført. Under antagelse af uændret renteniveau i slutningen af 2004 svarende til de 3,99 pct. vil restskatteprocent og godtgørelsesprocent efter forslaget blive de samme i indkomståret 2005, mens procenttillægget bliver +/- 0,6 pct. Ændrede renteniveauer vil resultere i andre satser, jf. oversigten vist i de almindelige bemærkninger.

2.3 Forslagets provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 30 mio. kr. vedrørende indkomståret 2004 og ca. 10 mio. kr. vedrørende indkomståret 2005 under antagelse af samme renteniveau, og dermed samme satser for indkomståret 2005 som for 2004 - på nær procenttillægget, der bliver +/-0,6 pct. i 2005. For 2005 er endvidere forudsat samme betalingsmønster, og herunder restskat og overskydende skat, som for 2004.

For indkomståret 2004 skønnes indtægterne af restskattetillægget at falde fra ca. 550 mio. kr. til ca. 315 mio. kr., dvs. med ca. 235 mio. kr. Udgifterne til godtgørelse skønnes reduceret fra 560 mio. kr. til 295 mio. kr., altså et fald på 265 mio. kr. Dermed fremkommer det nævnte merprovenu på 30 mio. kr.

For indkomståret 2005 skønnes samme ændringer af beløbene for restskattetillæg og godtgørelse, men derudover medfører nedsættelsen af procenttillægget for frivillig acontoskat til 0,6 pct. isoleret set et provenutab på ca. 20 mio. kr., således at der samlet skønnes et merprovenu i indkomståret 2005 på ca. 10 mio. kr.

Henset til den betydelige usikkerhed forbundet med skønnene vurderes forslaget alt i alt at være omtrent provenuneutralt fra og med indkomståret 2005 ved det nuværende renteniveau og videreførelse af det skønnede betalingsmønster inkl. restskat og overskydende skat for indkomstårene 2003 – 2004.

Lovforslaget har kun provenumæssige konsekvenser for staten.

Finansårsvirkningen vedrørende tillæg og godtgørelse skønnes til 0 i 2004 og merindtægter på 30 mio. kr. i 2005.

Lovforslaget må forventes at medføre, at der betales mindre i acontoskat set i forhold til indkomstskatten, således at den overskydende skat reduceres. Derved mindskes statens udgifter til godtgørelse for overskydende skat. Til gengæld indebærer de mindre acontoskatteindbetalinger et likviditetstab for staten fra og med finansåret 2004, som staten alt andet lige må dække ved at øge sin nettolåntagning, hvilket øger statens nettorenteudgifter.

3. Administrative konsekvenser for stat, amt og kommunerne

Efter lovforslaget skal Told- og Skattestyrelsen beregne og offentliggøre, hvad godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og procenttillæggene for frivillige indbetalinger af acontoskat udgør for indkomståret. Videre må det forventes, at de lokale Told- og Skattemyndigheder vil modtage et større antal anmodninger om tilbagebetaling af frivillig acontoskat end normalt.

Det skønnes, at gennemførelsen af lovforslaget vil medfører engangsudgifter i Told- og Skattestyrelsen på 1 årsværk. Videre skønnes lovforslaget løbende at medføre et årligt merarbejde på ca. 6 årsværk. Dertil kommer ikke nævneværdige omkostninger til systemtilretning, checks og porto.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede nedsættelse af restskatteprocenten for indkomståret 2004 skønnes at give en reduktion af selskabernes udgifter til restskattetillæg på ca. 235 mio. kr. Denne lettelse skønnes med nogen usikkerhed fordelt på 25 – 30.000 selskaber.

Den foreslåede nedsættelse af godtgørelsen for overskydende skat skønnes at mindske selskabernes indtægter heraf med ca. 265 mio. kr. Dette beløb skønnes fordelt på 20 – 25.000 selskaber, men en meget væsentlig del af beløbet vurderes dog at skulle henføres til et begrænset antal selskaber med størst indkomstskat.

Samlet vurderes derfor, at der er flere selskaber, der får lettelser end stramninger som følge af lovforslaget.

Selskaberne med overskydende skat vil kun skulle bære den fulde nedsættelse af godtgørelsesprocenten i det omfang, at de fastholder deres nuværende betalingsmønster. Selskaberne kan også vælge at nedsætte indbetalingen af acontoskat med henblik på at reducere den overskydende skat og i stedet anvende det derved disponible beløb til nedbringelse af kassekreditter eller placering i obligationer. Derved kan selskaberne få renteindtægter, som i et vist omfang kompenserer for tabet ved nedsættelsen af godtgørelsesprocenten.

En række selskaber, måske i størrelsesordenen 12.500, har dog overskydende skat, selv om de blot indbetaler den opkrævede, obligatoriske acontoskat. Disse selskaber kan ikke blot nedsætte deres indbetaling, men må i stedet anmode ToldSkat om nedsættelse af den obligatoriske acontoskat for at kunne reducere eller undgå overskydende skat.

Med lovforslaget nedsættes forskellen mellem restskatteprocenten og godtgørelsesprocenten fra de nuværende 5,8 pct. til 3,5 pct. Dermed mindskes de økonomiske konsekvenser for selskaberne af – utilsigtet – at have indbetalt for lidt i acontoskat.

Da forslaget vurderes at være omtrent provenuneutralt for staten fra og med indkomståret 2005, og selskaberne ved at omplacere acontoskattebetalingen kan få renteindtægter, som i et vist omfang kompenserer for tabet ved nedsættelsen af godtgørelsesprocenten, vurderes forslaget at indebære en vis, begrænset økonomisk lettelse til selskaberne set under et.

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været sendt i høring hos Center for Kvalitet i Reguleringen, der vurderer, at forslaget ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om en rentetilpasning.

Det skal tilføjes, at der må forventes en vis belastning for selskaberne, foreningerne m.v. som følge af nedsættelsen af godtgørelsesprocenten, idet flere selskaber, foreninger m.v. end hidtil nu må forventes at benytte sig af muligheden for at ansøge ToldSkat om nedsættelse af den obligatoriske acontoskat med henblik på at undgå overskydende skat.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danmarks Aktive Handelsrejsende, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsforeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken, Realkreditrådet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen.

I skemaet nedenfor er i kort form gengivet de indkomne høringssvar, der ikke er af rent lovteknisk karakter samt kommentarerne hertil.

9. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler skal selskaber, foreninger m.v. betale et restskattetillæg på 10 pct. af restskatten. Restskatten opgøres som indkomstskatten fratrukket ordinære acontoskatter, eventuel udbytteskat og frivillige acontoindbetalinger, justeret for tillæg efter § 29 B, stk. 6. Restskatten forfalder til betaling d. 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Det foreslås, at det gældende restskattetillæg på 10 pct. af restskatten, erstattes af en restskatteprocent, som fastsættes en gang årligt, og følger udviklingen i det generelle renteniveau. Med ændringen erstattes det faste procent for beregning af restskattetillægget i lovteksten med en henvisning til det foreslåede stk. 8, hvor beregningsmåden for indkomstårets restskatteprocent fastlægges. Fremover vil restskatteprocenten således ikke fremgå direkte af § 29 B, stk. 4, men blive beregnet og offentliggjort af Told- og Skattestyrelsen.

Til nr. 2.

Efter de gældende regler ydes der selskaber, foreninger m.v. en godtgørelse på 4,2 pct. af den overskydende skat. Den overskydende skat opgøres som det beløb, hvormed indkomstskatten overstiger summen af ordinære acontoskatter, eventuel udbytteskat og frivillige acontoskatteindbetalinger justeret for tillæg efter § 29 B, stk. 6.

Det foreslås, at den gældende godtgørelse for overskydende skat på 4,2 pct. erstattes af en godtgørelsesprocent, som fastsættes en gang årligt, og følger udviklingen i det generelle renteniveau. Med ændringen erstattes den faste godtgørelsesprocent i lovteksten med en henvisning til det foreslåede stk. 8, hvor beregningsmåden for fastsættelsen af godtgørelsesprocenten fastlægges. Fremover vil godtgørelsesprocenten således ikke fremgå direkte af § 29 B, stk. 5, men blive beregnet og offentliggjort af Told- og Skattestyrelsen.

Til nr. 3

Frivillige indbetalinger af acontoskat kan ske inden henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret. For frivillige indbetalinger af acontoskat, som foretages inden den 20. marts i indkomståret ydes der selskabet, foreningen m.v. et tillæg på 1 pct. af indbetalingen. For indbetalinger, der sker efter den 20. marts, men senest den 20. november skal selskabet, foreningen m.v. betale statskassen et tillæg på 1 pct. af betalingen. Reguleringen på +/- 1 pct. af indbetalingen korrigerer for, at betalingen sker 4 måneder henholdsvis tidligere og senere end d. 20. juli i indkomståret. Herved opnås, at de frivillige indbetalinger i relation til forrentning centreres om midten af indkomståret.

Det foreslås, at de gældende tillæg i § 29 B, stk. 6, på henholdsvis +/- 1 pct. af indbetalingerne af frivillig acontoskat erstattes af årligt variable tillæg, med henblik på at tillæggene følger udviklingen i det generelle renteniveau. Det foreslås, at erstatte de faste tillæg på +/- 1 pct. i lovteksten med en henvisning til det foreslåede stk. 9, hvor beregningsmåden for fastsættelsen af indkomstårets procenttillæg fastlægges. Fremover vil procenttillæggene således ikke fremgå direkte af § 29 B, stk. 6, men blive beregnet og offentliggjort af Told- og Skattestyrelsen.

Til nr. 4

Det foreslås i stk. 8 , at godtgørelsesprocenten fastsættes årligt på baggrund af en beregning, der tager udgangspunkt i basisrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.

Basisrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt. beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år. Beregningen omfatter samme kreds af obligationer som ved beregningen af kursgevinstlovens mindsterente. Denne markedsrente er et gennemsnit, der omfatter obligationer med såvel korte som lange restløbetider. Under normale forhold vil obligationer med en lang restløbetid alt andet lige have en højere rente end obligationer med en kort restløbetid.

Fra denne markedsrente trækkes 40 pct. med henblik på at lægge renteniveauet noget under markedsrenten.

Herefter omregnes renten til en rente efter skat, idet en udbetalt godtgørelse for overskydende skat ikke er skattepligtig for modtageren. Dette sker ved at fradrage selskabsskatteprocenten.

Herefter omregnes fra helårlig rente til en rente, der svarer til en periode på 1 1/3 år, idet godtgørelsen i gennemsnit skal svare en forrentning af den overskydende skat fra midten af indkomståret og frem til udbetalingstidspunktet i november i kalenderåret efter indkomståret. Omregningen fra helårlig rente sker forholdsmæssigt ved at gange med 480/360, idet godtgørelsen er forrentning for perioden 20. juli i indkomståret til 20. november året efter, dvs. 480 dage.

Den beregnede rente afrundes til en decimal. Der anvendes standardafrunding, dvs. hvis tallet til højre for den decimal, der skal afrundes er mindre end 5, rundes ned, og hvis tallet til højre for den decimal, der skal afrundes er større end eller lig med 5 rundes op.

Med den årlige fastsættelse af godtgørelsesprocenten sikres det, at godtgørelsen kan tilpasses det aktuelle renteniveau.

Videre foreslås det, at restskatteprocenten fastsættes årligt på baggrund af den beregnede godtgørelsesprocent med et tillæg på 3,5 procent point. Med tillægget på de 3,5 pct. point sikres et rimeligt spænd mellem godtgørelsesprocenten og restskatteprocenten. Herved gives selskaberne, foreningerne m.v. et passende incitament til at undgå restskat.

Det foreslås i stk. 9, at de gældende tillæg til frivillige indbetalinger af acontoskat på 1 pct. fra indkomståret 2005 og fremover fastsættes årligt på baggrund af den beregnede godtgørelsesprocent. Beregningen sker som den reducerede markedsrente efter skat omregnet til en 4-måneder-rente.

For indbetalinger foretaget inden den 20. marts i indkomståret foreslås det at yde selskaberne, foreningerne m.v. et tillæg beregnet efter reglerne i det foreslåede stk. 9. For frivillige indbetalinger af acontoskat foretaget efter den 20. marts, men inden den 20. november i indkomståret, foreslås det, at selskaberne, foreningerne m.v. skal betale staten et tillæg beregnet efter reglerne i det foreslåede stk. 9.

Det foreslås i stk. 10, at Told- og Skattestyrelsen hvert år senest den 15. januar offentliggør indkomstårets godtgørelsesprocent, restskatteprocent og procenttillæg for frivillige indbetalinger af acontoskat. Offentliggørelsen sker ved Told- og Skattestyrelsens udstedelse af cirkulære om indkomstårets satser i acontoskatteordningen.

Selskaber, foreninger m.v., der har forskudt indkomstår, betaler acontoskat for et givent indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. For selskaber, foreninger m.v., som har forskudt indkomstår, anvendes tilsvarende den godtgørelsesprocent, det restskattetillæg og de tillæg for frivillige indbetalinger af acontoskat, som er beregnet på baggrund af renteniveauet ultimo det kalenderår, som går forud for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Beregningen af den reducerede markedsrente efter skat sker på baggrund af renteniveauet for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i det foregående år. Satserne i acontoskatteordningen skal offentliggøres senest den 15. januar, men offentliggørelse kan ske tidligere – også inden årsskiftet. Bestemmelsen om selskaber, foreninger m.v. med forskudt indkomstår henviser derfor til de satser, der er beregnet på baggrund af den markedsrente, der er opgjort ultimo det kalenderår, som går forud for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Med bestemmelsen om selskaber, foreninger m.v., der har forskudt indkomstår, sikres det, at et selskab, forening, m.v., som har forskudt indkomstår, anvender samme satser for et givent indkomstår, som selskaber, foreninger m.v., som ikke har forskudt indkomstår.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter loven er blevet offentliggjort i Lovtidende. Bestemmelserne i § 1 om den nye måde for beregning og offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og procenttillæggene for frivillige acontoindbetalinger foreslås at have virkning for indkomståret 2005.

For indkomståret 2004 fastsættes godtgørelsesprocenten og restskattetillægget direkte i overgangsbestemmelsen i den foreslåede § 3.

Til § 3

Det foreslås, at der laves en overgangsordning for indkomståret 2004.

Overgangsordningen går ud på, at godtgørelsesprocenten for 2004 fastsættes til 2,2 pct. af den overskydende skat og restskatteprocenten for 2004 fastsættes til 5,7 pct. Dette svarer til, hvad godtgørelsesprocenten og restskatteprocenten ville være beregnet til, hvis det foreslåede system for beregning af godtgørelsesprocent og restskatteprocent havde været anvendt også for indkomståret 2004.

Procenttillæggene i § 29 B, stk. 6, er derimod ikke omfattet af overgangsordningen. Ændringen af procenttillæggene i § 29 B, stk. 6, sker først fra indkomståret 2005. For indkomståret 2004 er procenttillæggene i § 29 B, stk. 6, derfor fortsat +/- 1 pct. af de frivillige indbetalinger af acontoskat.