2003-04 - L 237 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven. (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere m.v.).

L 237 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven. (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske arbejdsgivere m.v.).

Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond,
ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
kildeskatteloven

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 974 af 5. december 2003, foretages følgende ændringer:

»a) Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k, samt personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i udlandet, forudsat at de pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, jf. stk. 3 eller 4, og at de pågældende er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1,«.

»b) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, samt personer for hvem der foretages indbetalinger på pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, når sådanne godtgørelser, efterbetalinger m.v. samt indbetalinger på pensionsordninger har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,«.

»a) Vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi, samt tilsvarende vederlag m.v., der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44,«.

5. I § 8, stk. 1, litra c, indsættes efter »arbejdsgiveren«: »eller en tidligere arbejdsgiver«.

7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2, 3 og 8.« til: »jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.«

»Tilsvarende gælder for vederlag m.v., jf. § 8, stk. 1, litra a, og fri bil, jf. § 8, stk. 1, litra b, der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44, samt for vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e), der er B-indkomst.«

9. I § 11, stk. 8, 1. pkt., ændres: », bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst,« til: »og bil, jf. § 8, stk. 1, litra g,«.

»§ 12. For personer omfattet af § 10 samt for personer, for hvem de statslige told- og skattemyndigheder opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse efter § 11, stk. 4 og stk. 8, opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7, henholdsvis § 11, stk. 4 og stk. 8.

Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 4, stk. 7 og stk. 8.«

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 442 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 222 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 421 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 190 af 24. marts 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 17 f, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra b,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og b,«.

2. I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 4 og stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 4,«.

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 226 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:

»Stk. 12. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og stk. 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og stk. 5, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og stk. 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.«

Stk. 2. § 1, nr. 1-9 og nr. 11, samt § 2 og § 3 har virkning for indkomst erhvervet og pensionsindbetalinger foretaget fra og med 1. juli 2004.

Stk. 3. § 1, nr. 10, har virkning for foreløbige bidrag, der opkræves fra og med kalenderåret 2005.

Stk. 4. § 4 har virkning for skattepligtige, som efter 1. juli 2004 vælger beskatning efter kildeskattelovens § 48 E.

Dette lovforslag fremsættes som led i regeringens bestræbelser på at fjerne uhensigtsmæssige konsekvenser og huller i den gældende skattelovgivning. Arbejdet med at afdække sådanne uhensigtsmæssigheder vil fortsætte løbende, og det er regeringens hensigt at tage yderligere initiativer i den kommende folketingssamling.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at det ikke er muligt at undgå betaling af arbejdsmarkedsbidrag i Danmark, hvis man er skattepligtig til Danmark og omfattet af dansk social sikringslovgivning. Dette sker efter forslaget, ved at der tilvejebringes lovhjemmel til, at personer, der arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Danmark eller arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver i udlandet, men hvor dansk skattepligt og dansk social sikring er bevaret, betaler arbejdsmarkedsbidrag på lige fod med andre lønmodtagere.

Lønmodtagere, som er beskæftiget i Danmark, er socialt sikrede i Danmark og betaler dansk arbejdsmarkedsbidrag. Den sociale sikring i Danmark omfatter også lønmodtagere som er beskæftiget i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver uden hjemting eller fast driftssted her i landet, ligesom den i visse tilfælde også kan omfatte personer, der arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver i udlandet.

Sådanne lønmodtagere burde være omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag, men dette er ikke tilfældet. Der mangler hjemmel i arbejdsmarkedsfondsloven til at pålægge disse lønmodtagere arbejdsmarkedsbidrag, og en sådan hjemmel har manglet, siden arbejdsmarkedsbidraget for 10 år siden blev indført. De pågældende personer er hermed »gratis« omfattet af dansk social sikring.

Det foreslås, at sådanne lønmodtagere skal svare arbejdsmarkedsbidrag på samme måde, som det er tilfældet for andre lønmodtagere. De pågældende lønmodtagere bliver hermed også omfattet af pligten til at svare særligt pensionsbidrag (SP-bidrag), når den suspension af betalingen af dette bidrag, der er foreslået med lovforslag nr. L 186 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udløber.

Lovforslaget indebærer således, at der skabes sammenhæng mellem skattepligt til Danmark og social sikring i Danmark på den ene side og betaling af dansk arbejdsmarkedsbidrag på den anden.

Desuden foreslås det, at arbejdsgiveres indbetalinger på tidligere ansattes pensionsordninger omfattes af bidragspligten, hvilket ikke hidtil har været tilfældet. Herefter vil pensionsindbetalinger for såvel nuværende som tidligere ansatte blive behandlet på samme måde i relation til arbejdsmarkedsbidraget. Endelig foreslås forskellige ændringer af arbejdsmarkedsfondsloven af administrativ karakter.

Den sidste del af lovforslaget vedrører bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E, den såkaldte forskerskatteordning. Denne særlige skatteordning går ud på, at forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet til arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, under visse betingelser kan bruttobeskattes med 25 pct. i indtil tre år. Et af kravene er, at den pågældende oppebærer et vederlag i penge på mindst 56.000 kr. månedligt, hvortil kommer arbejdsmarkedsbidrag eller udenlandske obligatoriske sociale bidrag. Der kan ikke foretages fradrag i det vederlag, der 25. pct-beskattes.

Imidlertid er det muligt for en sådan skatteyder at fremføre ikke-erhvervsmæssige underskud – eksempelvis renter af lån i fast ejendom – til modregning i indkomst i perioden efter udløbet af de tre år på 25 pct.-beskatning. Herved er det reelt muligt at omgå reglerne og få fradrag for udgifter, der vedrører perioden under bruttobeskatning. Det foreslås derfor, at det ikke bliver muligt at fremføre ikke-erhvervsmæssigt underskud for personer omfattet af kildeskattelovens § 48 E.

Der foreligger ikke tilgængelige statistiske oplysninger om de personer, der omfattes af forslaget vedrørende arbejdsmarkedsbidraget, men det skønnes at være en begrænset personkreds. Hvis det antages, at det omfatter op imod 500 personer, skønnes denne del af forslaget at medføre et årligt merprovenu på ca. 6 mio. kr. Merprovenuet er sammensat af en merindbetaling til arbejdsmarkedsfonden på ca. 12 mio. kr. og et provenutab på indkomstskatten på ca. 6 mio. kr. Heraf vedrører ca. 4 mio. kr. de kommunale indkomstskatter.

Der findes heller ikke tilgængelige oplysninger om antallet af personer, som opholder sig i Danmark efter udløbet af perioden på § 48 E-beskatning og fremfører fradrag. Personkredsen vurderes i dag at være ubetydelig, men efter fjernelsen af efterbeskatningskravet for stort set alle i de seneste par år, vil forslaget forhindre et fremtidigt provenutab. Hvis det antages, at forslaget berører i størrelsesordenen hundrede personer, der vil kunne fremføre fradrag, kan det med stor usikkerhed anslås at medføre et merprovenu (forhindre et provenutab), der om nogle år kan løbe op i størrelsesordenen 4 mio. kr. årligt. Merprovenuet vedrører de kommunale indkomstskatter.

Samlet skønnes lovforslaget således at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt de første år og op imod 10 mio. kr. årligt efter nogle år. For de kommunale indkomstskatter skønnes lovforslaget de første år at medføre et provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt og på sigt at være provenuneutralt.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Efter forslaget er det de statslige told- og skattemyndigheder, der skal opgøre bidragsgrundlaget og bidragets størrelse, på baggrund af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen. De »frivilligt befuldmægtigede« vil fremover skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag på samme måde, som de i dag indeholder A-skat.

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told- og Skattestyrelsen i størrelsesordenen 8 mio. kr. i 2004. Heraf vedrører et beløb i størrelsesordenen 7 mio. kr. systemmæssige ændringer, mens udgifter til information er skønnet til ca. 1 mio. kr. Det bemærkes, at udgifterne til systemmæssige ændringer ikke påvirkes af det forhold, at lovændringerne kun vil have betydning for et begrænset antal skatteydere.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Den Sociale Sikringsstyrelse, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, FTF, HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Ledernes Hovedorganisation, LO, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Arbejdsmarkedsfondslovens § 7 opregner den personkreds, som skal betale arbejdsmarkedsbidrag som lønmodtagere (lønmodtagerbidrag). Det drejer sig bl.a. om personer, som erhverver lønindkomst for arbejde udført her i landet og om personer, som arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, jf. § 7, stk. 1, litra a). Bidragspligten gælder for såvel fuldt skattepligtige som begrænset skattepligtige lønmodtagere.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, litra a), således at bidragspligten udvides til også at omfatte fuldt skattepligtige personer, som erhverver lønindkomst ved arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, når lønmodtageren fortsat er omfattet af social sikring i Danmark. Hvis f. eks. en dansk virksomhed i en periode udsender en medarbejder til arbejde i udlandet, kan den pågældende medarbejder i medfør af EF-forordning 1408/71 om social sikring eller i medfør af andre aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, vælge fortsat at være socialt sikret i Danmark, når forskellige betingelser er opfyldt. Sådanne medarbejdere kan fortsat være omfattet af dansk social sikring, selv om de pågældende i skatteretlig forstand arbejder for udenlandske arbejdsgivere. Sådanne lønmodtagere skal fremover svare dansk arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, litra b, således at personer, hvis tidligere arbejdsgiver foretager indbetalinger på en pensionsordning for den pågældende, bliver omfattet af bidragspligten, således som det er tilfældet, når en arbejdsgiver foretager indbetalinger for en lønmodtager, som fortsat er ansat.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, litra c, således at fuldt skattepligtige personer vil være bidragspligtige af vederlag og honorarer m.v., for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om arbejdet udføres her i landet eller i udlandet. Efter de gældende regler er en sådan person kun bidragspligtig, hvis vederlag og honorarer m.v. udbetales for arbejde udført her i landet.

Arbejdsfondslovens § 8 opregner de indkomster, som en lønmodtager skal betale arbejdsmarkedsbidrag af (bidragsgrundlaget). Det drejer sig bl.a. om vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. § 8, stk. 1, litra a).

Det foreslås, at der fremover tillige skal svares arbejdsmarkedsbidrag af sådanne vederlag m.v., når de udbetales af udenlandske arbejdsgivere eller gennem befuldmægtigede. Dette sker ved at udvide bidragsgrundlaget til løn m.v., der udbetales som B-indkomst, jf. den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, litra a. Løn udbetalt af udenlandske arbejdsgivere uden hjemting eller fast driftssted i Danmark og af udenlandske ambassader og konsulater i Danmark er B-indkomst, jf. kildeskattelovens § 44.

Den udenlandske arbejdsgiver uden hjemting eller fast driftssted i Danmark kan dog vælge at lade lønnen m.v. udbetale gennem en såkaldt »frivillig befuldmægtiget« med hjemting i Danmark. I så fald er lønnen A-indkomst, jf. kildeskatteloven § 46, stk. 5.

I disse situationer er lønnen m.v. allerede efter de gældende regler omfattet af bidragsgrundlaget efter de hidtidige regler, men der har ikke hidtil været fastsat regler om, at den befuldmægtigede i så fald skal opgøre, beregne, indeholde, afregne og indberette arbejdsmarkedsbidraget, således som det er tilfældet for A-skattens vedkommende. Sådanne regler vil med hjemmel i arbejdsmarkedsfondslovens § 21, stk. 2, blive fastsat i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag.

Herudover foreslås der en rent redaktionel ændring af affattelsen af § 8 a, stk. 1, litra a, idet henvisningen til undtagelsesreglerne i lovens § 8, stk. 3 og 4, der fritager visse lønindkomster for bidragspligt, ophæves som overflødig.

I det omfang de lønmodtagere, der med dette lovforslag foreslås omfattet af bidragspligten, som led i ansættelsesforholdet oppebærer personalegoder (fri bil og fri telefon m.v.) eller har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven, medregnes disse ydelser i bidragsgrundlaget efter reglerne i arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b og c, svarende til hvad der gælder for alle andre lønmodtagere.

Der foreslås en ændring af § 8, stk. 1, litra c, således at en person fremover skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som en tidligere arbejdsgiver foretager for den pågældende på en pensionsordning som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager på pensionsordninger for en nuværende ansat, medregnes som nævnt efter de gældende regler i bidragsgrundlaget. Det sikres således, at pensionsindbetalinger foretaget for tidligere såvel som nuværende ansatte bidragsmæssigt behandles ens.

Blandt de indkomster, der efter de gældende regler indgår i bidragsgrundlaget, er vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 8, stk. 1, litra e. Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, så disse vederlag og honorarer m.v. altid kommer til at indgå i bidragsgrundlaget, når modtageren er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, sådan som det er foreslået for lønindkomst.

Med de foreslåede ændringer af arbejdsmarkedsfondslovens § 11, § 12 og § 13, tages der opkrævningsmæssigt højde for de situationer, hvor løn m.v. og fri bil er B-indkomst for modtageren. I disse situationer vil det, som det er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, være de statslige told- og skattemyndigheder, der på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse. Det sikres videre, at såvel allerede eksisterende bidragspligtige B-skatteydere som de personer, som nu inddrages under bidragspligten som B-skatteydere, løbende indbetaler deres arbejdsmarkedsbidrag, således som det er tilfældet for selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter ligningslovens § 9 J gives lønmodtagere et særligt beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst et grundbeløb på 3.700 kr. i 2004. Grundbeløbet er ved lovforslag L 185 om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst) foreslået fastsat til 4.350 kr. i indkomståret 2004 og efterfølgende indkomstår.

Beskæftigelsesfradraget beregnes ud fra bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondsloven. Da de lønmodtagergrupper, der er omfattet af dette lovforslag, ikke hidtil har været omfattet af bidragspligten, har der ikke kunnet beregnes et beskæftigelsesfradrag på dette grundlag. For at undgå skattemæssig diskrimination mod personer med udenlandsk arbejdsgiver blev der ved indførelsen af beskæftigelsesfradraget givet mulighed for, at de omhandlede lønmodtagergrupper kunne få et tilsvarende fradrag.

Da disse lønmodtagere efter forslaget nu vil blive omfattet af det danske arbejdsmarkedsbidrag, og dermed kan få beregnet deres beskæftigelsesfradrag på dette grundlag, er der ikke længere behov for at opretholde den særlige fradragsbestemmelse. Det foreslås derfor, at den pågældende bestemmelse ophæves.

I indkomståret 2004 vil de pågældende lønmodtagere skulle angive bidragsfri indkomst for tiden frem til udgangen af juni 2004 og bidragspligtig indkomst for tiden efter 1. juli 2004. Beskæftigelsesfradraget for de to perioder kan ikke overstige de ovennævnte grundbeløb, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 2.

Det foreslås at imødegå muligheden for utilsigtet anvendelse af reglerne om fremførsel af underskud for personer, som anvender den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E, den såkaldte forskerskatteordning.

Den særlige skatteordning går ud på, at forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet til arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, kan bruttobeskattes med 25 pct. i en periode på indtil tre år, når forskellige betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser er, at skatteyderen ikke må have været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed i tre år forud for ansættelsen, og at der skal opfyldes et bestemt krav til vederlagets størrelse.

Kravet er i 2004 et »vederlag i penge« på mindst 56.000 kr. månedligt, hvortil kommer arbejdsmarkedsbidrag/ATP eller udenlandske obligatoriske sociale bidrag. Vederlagskravet gælder dog ikke for personer, hvis kvalifikationer som forsker er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd.

Det er kun »vederlaget i penge«, der omfattes af 25 pct.-beskatningen. Andre indkomster, som den pågældende måtte oppebære, beskattes efter de almindelige regler. Der kan ikke foretages fradrag i det 25 pct.-beskattede vederlag, og udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst. Derimod kan andre fradragsberettigede udgifter fradrages i den indkomst, der beskattes efter de almindelige regler.

Den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet, blev indført i 1992 med virkning allerede fra 1. juni 1991. Ordningen var dengang udformet sådan, at man kun kunne forblive i Danmark i ét år efter udløbet af de tre år på bruttobeskatning, som i øvrigt dengang var på 30 pct. (Det blev sat ned til 25 pct., da arbejdsmarkedsbidraget blev indført.). Blev man her længere end de i alt fire år, mistede man skattefordelen for den periode, hvor den særlige skatteordning havde været anvendt – det såkaldte efterbeskatningskrav.

En af de begrundelser, der i sin tid blev fremført for at etablere den særlige skatteordning, var, at personer, som opholder sig i Danmark i en tidsbegrænset periode, i mange tilfælde ikke har praktisk mulighed for fuldt ud at udnytte de danske fradragsregler, f. eks. reglerne om fradragsret for renteudgifter af lån i fast ejendom til beboelse, jfr. bemærkningerne til lovforslag L 158, 1991-92. Tankegangen var således, at en midlertidig tilflytter næppe er tilbøjelig til at erhverve fast ejendom og dermed er uden mulighed for at gøre brug af rentefradraget. Dette kunne begrunde den lavere beskatning af denne gruppe.

Imidlertid er efterbeskatningskravet gradvis blevet lempet. Først blev perioden på ét år, hvor man kunne blive i Danmark efter udløbet af de tre år på bruttoskat, forlænget først til to år og siden til fire år. Så blev efterbeskatningskravet i maj 2000 afskaffet for forskere, og med virkning fra 2002 blev kravet stort set afskaffet for alle.

Den grundlæggende forudsætning om, at en person, som anvender den særlige skatteordning, kun opholder sig midlertidigt i Danmark, er således ikke længere til stede. Der er tværtimod nu tale om, at permanente tilflyttere kan gøre brug af ordningen, og dette var netop også hensigten bag den lovændring, hvor efterbeskatningskravet stort set blev afskaffet for alle, jfr. lovforslag L 108, 2001-02, 2. samling. Regeringen anså det – og anser det fortsat – for stærkt uhensigtsmæssigt, at skattereglerne skal kunne tvinge værdsatte medarbejdere til at forlade landet.

Permanente tilflyttere, som gør brug af den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere, vil have samme tilskyndelse som alle andre til at erhverve fast ejendom i Danmark, ikke mindst da der er tale om vellønnede personer. Ganske vist kan renteudgifterne på fast ejendom ikke fratrækkes i den indkomst, der bruttobeskattes med 25 pct., men den kan fratrækkes i anden indkomst, eller – hvis den ikke kan rummes deri – fremføres til fradrag i skattepligtig indkomst for de følgende indkomstår. Herved opnås ikke alene 25 pct.-beskatning i de første tre år, men også en meget lav eller slet ingen beskatning i det eller de nærmest efterfølgende år, når den fremførte renteudgift kan trækkes fra.

Det foreslås derfor, at personer, som beskattes med 25 pct. efter kildeskattelovens § 48 E, ikke skal have adgang til at fremføre ikke-erhvervsmæssige underskud efter personskattelovens § 13, stk. 1 og stk. 3. I det tilfælde, at den skattepligtige har såvel erhvervsmæssigt som ikke-erhvervsmæssigt underskud, og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter kildeskattelovens § 48 E, skal denne indkomst fordeles forholdsmæssigt på de to former for underskud ved beregningen af det underskud, der kan fremføres.

Hvis en skatteyder således har et erhvervsmæssigt underskud på 50.000 kr. og et ikke-erhvervsmæssigt underskud på 100.000 kr., og vedkommende samtidig har en indkomst på 60.000 kr., som ikke beskattes efter § 48 E, skal disse 60.000 kr. fordeles forholdsmæssigt mellem det erhvervsmæssige og det ikke-erhvervsmæssige underskud, således at det erhvervsmæssige underskud opgøres til 30.000 kr. og det ikke-erhvervsmæssige underskud til 60.000 kr. Kun det således opgjorte erhvervsmæssige underskud vil kunne fremføres.

For gifte personer, som anvender den særlige skatteordning, foreslås det, at kun erhvervsmæssige underskud kan overføres til ægtefællen. Endelig foreslås det, at den skattepligtiges ægtefælle kun får mulighed for at fremføre underskud i samme omfang som den skattepligtige selv, d.v.s. at ægtefællen ikke kan fremføre et underskud, der ikke ville kunne have været fremført af den skattepligtige selv. Herved undgår man, at begrænsningerne omgås, ved at underskud overføres til ægtefællen.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1-9 og nr. 11 samt § 2 og § 3 får virkning for indkomst, som erhverves fra og med 1. juli 2004. Det samme gælder for pensionsindbetalinger foretaget fra og med samme tidspunkt. De pågældende persongrupper inddrages hermed under bidragspligten fra den nævnte dato.

Det foreslås videre, at lovens § 1, nr. 10, har virkning for foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, som opkræves fra og med det kommende kalenderår. Det er ikke praktisk muligt at foretage forskudsregistrering og opkrævning af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag allerede fra 1. juli 2004.

Endelig foreslås det, at § 4 får virkning for personer, som vælger beskatning efter kildeskattelovens § 48 E fra og med den 1. juli 2004. Personer, som fra og med denne dato bliver omfattet af den særlige skatteordning, vil hermed være omfattet af de nye regler. Derimod vil forholdene for de personer, som allerede beskattes efter den særlige ordning, eller som har været beskattet under ordningen, ikke blive ændret.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
		I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 974 af 5. december 2003, foretages følgende ændringer:

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:		1. § 7, stk. 1, litra a , affattes således:
a) ²⁾ Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k,		»a) Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k, samt personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i udlandet, forudsat at de pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, jf. stk. 3 eller 4, og at de pågældende er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1,«.
		2. § 7, stk. 1, litra b, affattes således:
b) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,		»b) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, samt personer for hvem der foretages indbetalinger på pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, når sådanne godtgørelser, efterbetalinger m.v. samt indbetalinger på pensionsordninger har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,«.
c) personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,		3. I § 7, stk. 1, litra c, udgår »her i landet«.

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:		4. § 8, stk. 1, litra a, affattes således:
a) Vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 3 og 4, samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi,		»a) Vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi, samt tilsvarende vederlag m.v., der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44,«.
c) indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 11, stk. 5,		5. I § 8, stk. 1, litra c, indsættes efter »arbejdsgiveren«: »eller en tidligere arbejdsgiver«.
e) vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,		6. I § 8, stk. 1, litra e, udgår »her i landet«.

§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2, 3 og 8.		7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2, 3 og 8.« til: »jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.«
		8. I § 11, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 4. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren i medfør af regler fastsat af skatteministeren efter stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og bidragets størrelse.		»Tilsvarende gælder for vederlag m.v., jf. § 8, stk. 1, litra a, og fri bil, jf. § 8, stk. 1, litra b, der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44, samt for vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e), der er B-indkomst.«
Stk 8. For fri telefon, sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse..		9. I § 11, stk. 8, 1. pkt., ændres: », bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst,« til: »og bil, jf. § 8, stk. 1, litra g,«.

		10. § 12, stk. 1 og stk. 2, affattes således:
§ 12. For personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.		»§ 12. For personer omfattet af § 10 samt for personer, for hvem de statslige told- og skattemyndigheder opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse efter § 11, stk. 4 og stk. 8, opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7, henholdsvis § 11, stk. 4 og stk. 8.
Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.		Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 4, stk. 7 og stk. 8.«

Stk. 8. … Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3, opkræves ikke for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer.		11. § 13, stk. 8, 2. pkt., ophæves.

		§ 2
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 442 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 222 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:

§ 9 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives endvidere fradrag på 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, i lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven til personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, forudsat de nævnte vederlag m.v. udbetales af arbejdsgivere m.v. omfattet af kildeskattelovens § 44 eller gennem en befuldmægtiget i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 5. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.		1. § 9 J, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

		§ 3
		I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 421 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 190 af 24. marts 2004, foretages følgende ændring:

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.		1. I § 17 f, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra b,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og b,«. 2. I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8,« til: »§ 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 4 og stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 4,«.

		§ 4
		I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 226 af 31. marts 2004, foretages følgende ændring:

§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningeslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.		1. I § 48 E indsættes som stk. 12 :
Stk. 2. Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter bestemmelserne i stk. 4 og 5, når de pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j,
2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,
4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af det offentlige midler fra Danmark og
5) vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde.
Stk. 4. For personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederrlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.
Stk. 5. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svare til vederlaget i penge.
Stk. 6. Beskatning efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis ny ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3, nr. 1.
Stk. 7. Når beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler.
Stk. 8. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 6 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.
Stk. 9. Beskatning efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af stk. 3, nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, af den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.
Stk. 10. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4 og 5.
Stk. 11. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., stk. 3, nr. 5, og stk. 9.
		» Stk. 12. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og stk. 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og stk. 5, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og stk. 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.«.

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner	Samlet skønnes lovforslaget således at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt de første år og op imod 10 mio. kr. årligt efter nogle år. Forslaget skønnes ikke at medføre provenu i finansåret 2004. Provenuet vedrørende arbejdsmarkedsbidraget i 2004 vil fremkomme i finansåret 2005 i forbindelse med årsopgørelserne for 2004. Samlet skønnes lovforslaget i finansåret 2005 at medføre et merprovenu på ca. 9 mio. kr.	For de kommunale indkomstskatter skønnes lovforslaget de første år at medføre et provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt og på sigt at være provenuneutralt .
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner		Engangsudgifter for Told/Skat i størrelsesordenen 8 mio. kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs livet	Ingen		Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen		Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen		Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.