2003-04 - L 238 (som fremsat): Forslag til lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat.

L 238 (som fremsat): Forslag til lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat.

� 1. Der betales afgift til statskassen af indholdet af mineralsk fosfor i mononatriumfosfat, monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat, fosforsyre og lignende midler, som kan anvendes som ern�ring til dyr (foderfosfater).

Stk. 2. Der betales afgift til statskassen af varer, som indeholder foderfosfat, og som kan anvendes som ern�ring til dyr (d�kningsafgiftspligtige varer).

� 2. Afgiften udg�r 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat.

� 3. Den, der fremstiller foderfosfater, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Den, der fra udlandet med henblik p� videresalg, modtager foderfosfat, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter anmodning en virksomhed bevilling til at undlade registrering og indbetaling af afgiften, jf. stk. 4-5, hvis virksomheden alene anvender mineralsk fosfor til:

2) � produktion af ern�ring til dyr, hvor hovedparten afs�ttes til dyr p� landbrugsvirksomheder,

3) � videres�lger til virksomheder, som alle anvender foderfosfat til de anvendelser, der er n�vnt i nr. 1 og 2.

Stk. 4. Det er en betingelse for bevillingen efter stk. 3, at virksomheden, som modtager foderfosfat ved videresalg, afgiver en erkl�ring om, at der alene vil ske anvendelse som n�vnt i stk. 3, nr. 1 og 2. Uanset fritagelsen skal virksomheden svare afgift ved salg til anden anvendelse end n�vnt i stk. 3.

Stk. 5. Told- og skattemyndighederne kan tilbagekalde en bevilling efter stk. 3, hvis en virksomhed gentagne gange anvender eller videres�lger foderfosfat til andre form�l end n�vnt i stk. 3.

Stk. 6. Der udstedes et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder.

� 4. De registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtig foderfosfat med henblik p� videresalg.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter anmodning virksomheder, der ikke er registreret efter � 3, bevilling til afgiftsfritagelse efter samme vilk�r som i � 3, stk. 3 og 4. Uanset fritagelsen skal virksomheden svare afgift ved salg til anden anvendelse end n�vnt i � 3, stk. 3.

Stk. 3. Told- og skattemyndighederne kan tilbagekalde en bevilling til afgiftsfritagelse, hvis en virksomhed gentagne gange anvender eller videres�lger foderfosfat til andre anvendelser end n�vnt i stk. 3.

� 5. For virksomheder som ogs� er registreret efter merv�rdiafgiftsloven, er afgiftsperioden efter denne lov den samme som virksomhedens afgiftsperiode efter merv�rdiafgiftsloven.

� 6. Registrerede virksomheder skal opg�re den afgiftspligtige m�ngde for en afgiftsperiode som v�gten af mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat og udleveret fra virksomheden i perioden.

Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Stk. 3. Opg�relsen specificeres efter regler, der fasts�ttes af de statslige told- og skattemyndig-heder.

� 7. I den afgiftspligtige m�ngde opgjort efter � 6 fradrages mineralsk fosfor i

1) � varer, der afleveres til en anden registreret virksomhed, jf. � 4, stk. 1,

2) � varer, der leveres til virksomheder omfattet af � 3, stk. 3 eller � 4, stk. 2,

3) � varer, anvendt til produktion af varer omfattet af � 3, stk. 3, nr. 1 og 2,

5) � varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne, er g�et tabt ved brand eller lignende, og

6) � varer, der returneres til virksomheden, s�fremt k�beren godtg�res varens pris inklusive afgiften.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fasts�tte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

� 8. Der er afgiftsfrihed for varer, der indf�res eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merv�rdiafgiftslovens � 36, stk. 1, nr. 1�3.

� 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder godtg�relse af den betalte afgift af foderfosfat, der er omhandlet i � 7, stk. 1, nr. 4, samt af foderfosfat, som er anvendt efter stk. 3, nr. 1 og 2. Det er en betingelse, at den �rlige godtg�relse er p� mindst 500 kr.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fasts�tter n�rmere regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtg�relse efter stk. 1.

� 10. Fremstillingsvirksomheder skal f�re regnskab over m�ngden af afgiftspligtig mineralsk fosfor i fremstillede varer, i tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen samt forbruget af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fasts�tter n�rmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsf�relse.

� 11. Registrerede virksomheder skal efter udl�bet af hver afgiftsperiode angive m�ngden af mineralsk fosfor i foderfosfat, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. �� 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i �� 2-8 i opkr�vningsloven.

� 12. Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et p�l�g om at stille sikkerhed, jf. � 11 i opkr�vningsloven, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheder, indtil der er stillet sikkerhed.

� 13. Af mineralsk fosfor i foderfosfat, der indf�res fra steder uden for EU eller fra visse omr�der, der ikke er omfattet af de p�g�ldende EU-landes afgiftsomr�de, svares afgiften ved indf�rslen, jf. dog �� 4 og 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtg�re, at der er sket betaling efter �� 19 eller 20 eller foderfosfatet alene skal anvendes til form�l, der er n�vnt i � 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

Stk. 2. For varer, der indf�res af en virksomhed registreret efter � 29 i toldloven, finder reglerne i � 14 tilsvarende anvendelse.

� 14. Ved import af foderfosfat fra lande, som ikke er n�vnt i � 13, svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog �� 4 og 8. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtg�re, at der er sket betaling efter �� 19 eller 20 eller foderfosfatet alene skal anvendes til form�l, der er n�vnt i � 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

Stk. 2. De i stk. 1 n�vnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udl�bet af hver afgiftsperiode angive m�ngden af foderfosfat, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i �� 2 og 3, �� 5-8, nr. 2 og 3, i opkr�vningsloven.

Stk. 3. For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i � 9, stk. 2�4, i opkr�vningsloven. Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtg�re, at der er sket betaling efter �� 19 eller 20.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan p�l�gge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere p�l�gge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 5. Virksomheder omfattet af stk. 1 eller � 13 skal f�re regnskab over m�ngden af tilf�rt mineralsk fosfor. Bestemmelserne i � 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

� 15. Af d�kningsafgiftspligtige varer, betales ved indf�rsel fra steder uden for EU eller fra visse omr�der, der ikke er omfattet af de p�g�ldende EU-landes afgiftsomr�de, en d�kningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2 og 3. Der svares dog ikke afgift af varer omfattet af � 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Der skal ikke svares afgift efter stk. 1, hvis varemodtageren kan godtg�re, at der er sket betaling efter �� 19 eller 20.

Stk. 3. For varer, der indf�res af en virksomhed registreret efter � 29 i toldloven, finder reglerne i � 14, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 4. I andre tilf�lde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog stk. 2. Bestemmelserne i � 14, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Afgiften betales efter afgiftssatsen i � 2 p� grundlag af v�gten af mineralsk fosfor.

Stk. 6. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer, som n�vnt i stk. 1, skal v�gten af mineralsk fosfor angives.

Stk. 7. Kan angivelsen i stk. 5 ikke dokumenteres, eller er den angivne v�gt v�sentlig mindre end det faktiske indhold af fosfor fratrukket det beregnede naturlige indhold, skal den afgiftspligtige m�ngde fasts�ttes til det totale indhold af fosfor fratrukket det forventede naturlige indhold.

� 16. � 9, stk. 2 og 3, i opkr�vningsloven finder tilsvarende anvendelse p� erhvervsdrivende, der medbringer foderfosfat eller d�kningsafgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed.

� 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det sk�nnes n�dvendigt, til enhver tid mod beh�rig legitimation og uden retskendelse, adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er omfattet af loven, herunder ogs� virksomheder meddelt bevilling til afgiftsfritagelse efter � 3, stk. 3 og � 4, stk. 2, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsb�ger, �vrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og besk�ftigede personer i virksomhederne skal yde de statslige told- og skattemyndigheder forn�den vejledning og hj�lp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Materiale, som er n�vnt i stk. 1, skal p� de statslige told- og skattemyndigheders anmodning, udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal efter anmodning meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indk�b af afgiftspligtige varer til virksomheden.

Stk. 5. Leverand�rer af afgiftspligtige varer skal efter anmodning meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres leverancer til erhvervsdrivende.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, n�r disse varer erhvervsm�ssigt s�lges fra udlandet eller erhvervsm�ssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det sk�nnes n�dvendigt, til enhver tid mod beh�rig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4-6 omhandlede virksomheder.

Stk. 8. I det omfang oplysninger, som n�vnt i stk. 1 og 7, er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger ogs� en elektronisk adgang hertil.

Stk. 9. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemf�relsen af kontrollen efter stk. 1 og 7. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fasts�tte n�rmere regler herom.

� 18. Skatteministeren kan fasts�tte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er n�dvendige til lovens gennemf�relse.

� 19. Udenlandske virksomheder, der er registreret her i landet efter reglerne i merv�rdiafgiftslovens � 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg s�lger foderfosfater eller d�kningsafgiftspligtige varer, dog ikke varer omfattet af � 3, stk. 3, nr. 1 og 2, skal anmeldes til registrering efter denne lov hos de statslige told- og skattemyndigheder, n�r den samlede levering af afgiftspligtige varer overstiger 280.000 kr. �rligt, jf. dog �� 4 og 8. For disse virksomheder opg�res den afgiftspligtige v�gt som den m�ngde fosfor, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg. Opg�relsen sker efter reglerne i � 15, stk. 5-7.

� 20. Andre udenlandske virksomheder end de, der er omfattet af � 19, som leverer foderfosfater eller d�kningsafgiftspligtige varer til ikke-registrerede virksomheder ved fjernsalg her til landet, dog ikke varer omfattet af � 3, stk. 3, nr. 1 og 2, kan registreres efter denne lov og indbetale afgift her i landet, jf. dog �� 4 og 8. Registreringen kan ske ved en herboende repr�sentant. Opg�relsen sker efter reglerne i � 15, stk. 5�7.

� 21. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have v�ret betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne.

Stk. 2. Afgiften af de n�vnte varer kan afkr�ves til betaling senest 14 dage efter p�krav. Betales afgiften ikke rettidigt, finder �� 6-7 og � 8, nr. 2 og 3, i opkr�vningsloven tilsvarende anvendelse.

� 22. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at tr�ffe afg�relser efter denne lov. Ministeren kan fasts�tte regler om adgangen til at klage over afg�relserne, herunder om, at afg�relserne ikke kan indbringes for h�jere administrativ myndighed.

� 23. Landsskatteretten p�kender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afg�relser i 1. instans af:

4) � Sp�rgsm�l om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtg�relser efter �� 8, 9 og � 15, stk. 8.

Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.

� 24. Reglerne om eftergivelse og henstand i � 15 i opkr�vningsloven finder tilsvarende anvendelse p� afgift, renter, gebyrer og administrative b�der efter denne lov. Merv�rdiafgiftslovens � 83 finder tilsvarende anvendelse p� afgift, renter, gebyrer og administrative b�der efter denne lov. De i 1. og 2. pkt. n�vnte bestemmelser finder endvidere anvendelse p� bel�b, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.

� 25. Foruden den personkreds, der er omhandlet i � 10 i opkr�vningsloven, h�fter de i � 14, stk. 1, n�vnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.

� 26. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov F�r�erne og Gr�nland samt K�benhavns Frihavn.

1) � afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) � overtr�der � 3, stk. 1 eller 2, � 10, stk. 1, � 14, stk. 1, 2. pkt., � 19, 1. pkt., eller � 29, stk. 3-5,

4) � undlader at efterkomme et p�bud meddelt efter � 14, stk. 4, 1. pkt. eller � 17, stk. 2-5,

5) � forts�tter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter � 12, og de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt virksomheden dette, eller

6) � overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have v�ret betalt efter loven, eller fors�ger herp�.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medf�r af loven, kan der fasts�ttes straf af b�de for den, der fors�tligt eller groft uagtsomt overtr�der bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Med mindre h�jere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der beg�r en af de i stk. 1 eller 2 n�vnte overtr�delser med fors�t til at unddrage statskassen afgift, med b�de eller f�ngsel indtil 2 �r.

Stk. 4. Der kan p�l�gges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

� 28. Reglerne i �� 18 og 19 i opkr�vningsloven finder tilsvarende anvendelse p� sager om denne lov.

� 29. Skatteministeren fasts�tter tidspunktet for lovens ikrafttr�den. Skatteministeren kan herved bestemme, at bestemmelserne i � 3, stk. 1-3, skal tr�de i kraft forud for lovens �vrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse p� varer, der fra og med lovens ikrafttr�den udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning, medbringes eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttr�den, skal opg�re lagerbeholdningen af foderfosfat og af d�kningsafgiftspligtige varer. For d�kningsafgiftspligtige varer skal alene, varer fremstillet eller anskaffet efter tidspunktet for denne lovs frems�ttelse, indg�.

Stk. 4. Virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 3, og med henblik p� videresalg eller anvendelse ved lovens ikrafttr�den, har en lagerbeholdning af foderfosfat eller d�kningsafgiftspligtige varer indk�bt efter tidspunktet for frems�ttelsen af denne lov, hvor den afgiftspligtige m�ngde er p� 1250 kg eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttr�den til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opg�relse over deres samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttr�den. De statslige told- og skattemyndigheder fasts�tter de n�rmere regler for opg�relsen.

Stk. 5. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3 eller 4, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere opg�relserne ved eftersyn af lagre, forretningsb�ger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne besk�ftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder forn�den vejledning og hj�lp.

Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttr�den indbetale afgift af den i stk. 3 n�vnte lagerbeholdning af d�kningsafgiftspligtige varer, til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 7. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttr�den indbetale afgift af den i stk. 4 n�vnte lagerbeholdning til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 8. Betales afgiften efter stk. 6 eller 7 ikke rettidigt, finder lovens � 11 tilsvarende anvendelse.

� 31. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtg�relse nr. 783 af 1. september 2003, som �ndret ved lov nr. 1211 af 27. december 2003, foretages f�lgende �ndringer:

1. I � 2, stk. 4, 4. pkt., �ndres �5,7 promille� til: �6,2 promille�.

2. I � 5, stk. 2, 1. pkt., �ndres �4,3 promille� til: �3,8 promille�.

� 32. I Lov om opkr�vning af skatter og afgifter m.v. (opkr�vningsloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 289 af 28. april 2003, foretages f�lgende �ndring:

I bilag 1, liste a , inds�ttes som nr. 33: �Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat�.

I forbindelse med aftalerne om Vandmilj�plan III (VMP III) indgik regeringen (Det Konservative Folkeparti og Venstre) en aftale med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om indf�relse af en afgift p� mineralsk fosfor som tils�ttes foderblandinger med henblik p� at reducere landbrugets overskud af fosfor.

Med dette lovforslag foresl�s en afgift p� mineralsk fosfor p� 4 kr./kg, som tils�ttes foderblandinger. Afgiften har til form�l at begr�nse brugen af fosfor ved fodringen af dyr. Ved mindre fosfor i foderet vil der komme mindre fosfor i husdyrg�dningen, og ved mindre fosfor i husdyrg�dningen vil landbrugsarealerne brutto blive tilf�rt mindre fosfor. Herved vil jordens fosforpulje blive mindre end ellers. Ved mindre fosforpulje vil der blive tabt mindre fosfor til vandmilj�et end ellers. Mindre fosfor til vandmilj�et end ellers vil forbedre vandmilj�et i visse vande og fjorde

Afgiften vil �ge incitamentet til �get anvendelse af fytase (enzym, som fremmer tilg�ngeligheden af den naturligt forekommende fosfor), �ge incitamentet til anvendelse af mineralsk fosfor med en h�jere tilg�ngelighed og anvendelse af foderblandinger med en h�jere tilg�ngelighed samt �ge incitamentet til en mere pr�cis fodring med fosfor (forsikringsfodring).

Provenuet fra afgiften p� mineralsk fosfor foresl�s tilbagef�rt til landbruget ved en reduktion af den amtskommunale grundskyld for landbrug, gartnerier, planteskoler samt frugtplantager.

I forbindelse med forberedelserne af Vandmilj�plan III (VMP III) blev der nedsat en arbejdsgruppe om generelle (landsd�kkende) virkemidler til regulering af kv�lstof- og fosforbelastningen. Under den generelle arbejdsgruppe blev nedsat en underarbejdsgruppe, som havde til form�l at beskrive fordele og ulemper forbundet med anvendelsen af �konomiske virkemidler til regulering af landbrugets anvendelse af fosfor og kv�lstof.

En af konklusionerne fra underarbejdsgruppen om �konomiske virkemidler er, at der som udgangspunkt kan opn�s lavere samfunds�konomiske omkostninger ved afgiftsregulering frem for anden generel regulering. Regional regulering kan v�re billigere end �konomiske virkemidler, hvis der er stor variation i skadeseffekterne (geografisk bestemte eller punkt specifikke).

I forbindelse med forberedelserne af VMP III har flere afgiftsmodeller v�ret vurderet til regulering af fosfor. En afgift p� mineralsk fosfor er enkel at administrere og giver et incitament til reduktion af m�ngden af fosfor i husdyrg�dningen. Det afgiftspligtige omr�der omfatter alene mineralsk fosfor, og afgiftssatsen er balanceret herefter

Der er ikke forskel i milj�virkningen mv. af organisk fosfor (fosfor optaget under planternes v�kst) og mineralsk fosfor. Udvidelse af afgiften til at omfatte alt fosfor herunder organisk fosfor vil dog ikke have en afg�rende st�rre milj�effekt, idet det naturlige indhold af fosfor i de forskellige fodermidler kun meget vanskeligt kan �ndres eller p�virkes af afgiften. Derimod vil incitamenter til �ndret adf�rd have st�rre mulighed for at virke, n�r der er tale om mineralsk fosfor, der tils�ttes foderet kunstigt.

Fosfor er et n�ringsstof for alle levende organismer og forekommer naturligt i jord, vand, dyr og planter. Fosfor spiller produktions- og sundhedsm�ssigt en vigtig rolle for b�de planter og dyr. P� den anden side kan for meget fosfor v�re skadeligt for is�r vandmilj�et.

Fosfor er ofte det begr�nsende n�ringsstof for v�ksten af alger i de danske s�er (dvs. v�ksten er direkte afh�ngig af fosforindholdet). I vandl�b har fosfor mindre betydning, fordi der her er en stor transport. Fosfor er ogs� begr�nsende for algev�ksten i fjorde og i bugter i dele af �ret.

I takt med de store reduktioner, der er opn�et i fosforudledningen i forbindelse med rensningen af spildevand fra byer og industrier, har det diffuse tab af fosfor fra landbruget f�et relativ st�rre betydning i vandmilj�et. Den andel af det samlede fosfortab til vandmilj�et, som kommer fra landbruget (dyrkningsbidraget) er s�ledes steget fra 20 pct. i slutningen af 80�erne til omkring 50 pct. af 2.000 tons i slutningen af 90�erne, som f�lge af reduktionen i udledningen fra byer og industrier.

Der udledes �rligt omkring 2.000 tons fosfor til vandmilj�et. Omkring halvdelen stammer fra landbrug, mens den anden halvdel har oprindelse fra spildevand fra renseanl�g, industrielle udledere, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og regnbetingede udl�b fra kloaker. For de ferske vande, hvor fosfor is�r er milj�belastende, er bidraget fra landbruget det st�rste.

Der er stor forskel i tabet fra landbruget og udledning fra f.eks. renseanl�g og industrielle udledere, idet udledning fra renseanl�g og industrielle udledere sker direkte til vandmilj�et, hvorimod tabet fra landbruget sker indirekte.

Der er to kilder til tab af fosfor fra landbruget til vandmilj�et: 1) udvaskning (fosfor fra dr�n eller rodzonen) og 2) erosion. Det er vigtigt at have fokus p�, at tabet til milj�et ikke er en direkte f�lge af det �rlige overskud af fosfor i landbruget (m�ngden af tilf�rt fosfor, f.eks. i foder og handelsg�dning, fratrukket m�ngden af fraf�rt, f.eks. animalsk og vegetabilsk produktion).

Langt st�rstedelen af tabet af fosfor fra landbruget til vandmilj�et er historisk betinget som f�lge af ophobningen gennem �rene af fosfor i jordens pulje. Tabet til milj�et er en andel af den samlede fosforpulje samt bruttotilf�rslen til markerne det p�g�ldende �r. Det er ikke muligt at l�gge afgiften direkte p� tabet til vandmilj�et, da dette tab ikke kan m�les eller relateres til den enkelte bruger af fosfor.

Ved en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden vil bidraget fra landbrugsjorden alt andet lige stige i fremtiden, men denne langsigtstendens kan i det mindste i en l�ngere �rr�kke brydes, hvis fosfortilledningerne gennem erosion kan reduceres

En afgift p� mineralsk fosfor skal medvirke til, at v�ksten i jordens fosforpulje reduceres. Reduktion i erosionerne her og nu skal ske ved andre tiltag.

Fosfor tilf�res markerne ved handelsg�dning, husdyrg�dning og forskellige affaldsprodukter f.eks. spildevandsslam. Fosfor er et n�dvendigt n�ringsstof i planteproduktionen. Kun en lille del af det g�dningsfosfor, der tilf�res det enkelte �r, vil v�re tilg�ngeligt for afgr�den i den samme v�ksts�son. Resten indg�r i jordens fosforpulje, ligesom planternes resterende fosforbehov ogs� d�kkes via jordens pulje. Fosfor i jorden er karakteriseret ved en betydelig grad af immobilitet. Den meget lille fraktion, som er opl�st i jordv�sken medf�rer, at planter�dderne i vid udstr�kning m� �vokse� efter fosforet. Afgr�dens fosforforsyning er s�ledes ikke kun et sp�rgsm�l om tilstr�kkelige m�ngder af tilg�ngeligt fosfor, men kan f.eks. ogs� v�re afh�ngig af, hvor godt et rodnet afgr�den form�r at etablere og fosforets placering i forhold til planten.

Det sk�nnes med usikkerhed, at der i dag (2003/2004) tilf�res ca. 30.000 tons fosfor mere til landbrugsjorden end der fraf�res med afgr�derne.

I langt de fleste situationer er jordens naturgivne indhold af tilg�ngeligt fosfor ikke tilstr�kkeligt til at underst�tte intensiv planteproduktion. Derfor har man tilstr�bt at opbygge jordens fosforpuljer via g�dskning til et niveau, hvor fosfor ikke begr�nser afgr�dens v�kst. De m�ngder fosfor, der er tilf�rt store egne af landet gennem de senere �rtier som f�lge af den intensive husdyrproduktion, ofte kombineret med fortsat brug af handelsg�dningsfosfor, har gjort, at indholdet af fosfor i jorden mange steder er h�j, og omkostningerne til yderlig tilf�rsel af handelsg�dning vil overstige gevinsten af ekstra udbytte. Endvidere kan det sj�ldent svare sig ogs� at tilf�re handelsg�dning til jorde, som samtidig g�des med husdyrg�dning.

Ophobningen af fosfor i landbrugsjord over sidste �rhundrede er estimeret til i gennemsnit 1,4 tons pr. hektar dyrket areal. Den geografiske fordeling af fosforophobningen har �ndret sig i tidens l�b i takt med landbrugets udvikling og struktur�ndringer. I de seneste �rtier er ophobningen, som tidligere n�vnt, is�r sket i egne med stor husdyrt�thed som f�lge af ubalancen mellem indholdet af kv�lstof og fosfor i husdyrg�dningen, n�r husdyrg�dningen anvendes til fuldg�dning med kv�lstof i planteproduktionen. Denne udvikling forst�rkes af en relativ reduktion i kv�lstofindholdet i husdyrg�dning i forhold til fosforindhold.

Mens fosfor i husdyrg�dning tidligere erstattede fosfor i handelsg�dning i samme forhold og �gede koncentration af fosfor i jorden bevirkede, at fosfor i f�rre tilf�lde var den begr�nsende faktor for h�stens st�rrelse g�lder det nu i stigende grad, at fosfor i husdyrg�dning, der spredes i husdyrrige egne, ikke erstatter fosfor i handelsg�dning, og at stigninger i jordens fosforpulje i disse egne fra et h�jt niveau i stadig mindre omfang har betydning for h�studbyttet mv. Mindre fosfor i husdyrg�dning vil derfor i de fleste tilf�lde medf�re mindre bruttotilf�rsel af fosfor til landbrugsjord og dermed en mindre ophobning af fosfor i jordpuljen end ellers.

Sammenh�ngen mellem jordens fosforindhold og tabet er d�rligt belyst under markforhold, is�r for st�rre arealer. En principiel sammenh�ng mellem fosforstatus og �tab er fundet under enkeltfors�g og under laboratorieforhold, men det er vanskeligt at generalisere herudfra. En overordnet sammenh�ng er dog illustreret af, at der er m�lt st�rre tab af fosfor fra opg�dskede landbrugsarealer end fra naturarealer.

Alt andet lige vil en mindre koncentration af fosfor i jorden f�re til mindst et tilsvarende mindre tab til vandmilj�et. Ved en meget h�j fosforpulje vil man n� et kritisk niveau, der er forskelligt fra jordstykke til jordstykke og afh�nger af klima og dyrkningsm�de, hvor en yderligere stigning i fosforpuljen vil f�re til en uforholdsm�ssig stor stigning i tabet til vandmilj�et. Hvor langt man er fra dette kritiske niveau p� hvor mange arealer er uvist, og ogs� hvor meget uforholdsm�ssigt mere, der i givet fald vil blive tabt til vandmilj�et.

Det sk�nnes, at dyrene i dag fodres brutto med ca. 75.000 tons fosfor. Af denne fosform�ngde kan ca. halvdelen optages af dyrene, mens den anden halvdel er utilg�ngelig. Dyrene optager ca. 23.000 tons af den tilg�ngelige fosfor, mens der tilf�res markerne ca. 52.400 tons i form af g�dning. Der er s�ledes tale om en vis �forsikringsfodring�.

Fosfor, der findes naturligt i kerner og fr� (i de forskellige foderingredienser) er bundet i fytat. S�fremt der ikke er fytase til stede til at nedbryde fytaten, er fosforen sv�rt tilg�ngelig for enmavede husdyr. Derfor tils�ttes mineralsk fosfor. M�ngden af fytase afh�nger bl.a. af, om der er sket en varmebehandling af foderet, hvilket typisk vil v�re sket med foder, som handles via en korn- og foderstofhandel.

Fytase, der er et enzym, opl�ser fytatens binding, og kan tils�ttes foderet. Tils�tning af fytase forventes at kunne reducere anvendelsen af mineralsk fosfor, uden at foderets n�ringsv�rdi reduceres.

Fytase-enzymet fremstilles ved hj�lp af genteknologi, hvilket bl.a. indeb�rer, at �kologer ikke m� anvende enzymet. �kologer m� anvende mineralsk fosfor.

I dag kan man fremstille en r�kke mikrobielle fytaser, som kan tils�ttes fodermidler, hvorved tilg�ngeligheden for det naturligt forekomne fosfor �ges.

Der er i dag en vis usikkerhed vedr�rende udbredelse af mikrobiel fytase, og i hvilket omfang mikrobiel fytase har erstattet mineralsk fosfor. Det vurderes, at det er muligt at reducere anvendelsen af foderfosfat ved en �get anvendelse af fytase � b�de ved at tils�tte mere mikrobiel fytase til blandinger, som allerede er tilsat mikrobiel fytase, samt ved at tils�tte mikrobiel fytase til blandinger, som endnu ikke er tilsat mikrobiel fytase. Endelig kan andre typer end de i dag anvendte fytaser eventuelt v�re mere effektive.

Fosfor af mineralsk oprindelse tils�ttes fodret til n�sten alle husdyr (ikke mink) for at im�dekomme dyrenes fosforbehov. Tils�tningen sker ved tils�tning af foderfosfat med et indhold af mineralsk fosfor. Foderfosfaterne er ogs� den del af foderets fosforindhold, som er nemmest at fjerne eller �ndre med henblik p� en reduceret fosforudskillelse.

Foderfosfaterne kan f.eks. v�re mononatriumfosfat, monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat og fosforsyre. Der kan s�ledes ogs� v�re tale om fodermineraler, som indeholder andet end fosfor.

Tilg�ngeligheden af fosfor i foderfosfaterne varierer fra omkring 30 pct. til 80 pct., og der er s�ledes ogs� et potentiale i at bruge foderfosfater med en h�j tilg�ngelighed, hvorved m�ngden af uford�jet fosfor vil blive reduceret. Det skal dog n�vnes, at der i 2002 blev udsendt en hensigtserkl�ring fra DAKOFO, DLG og landbrugets organisationer om brug af foderfosfater med en h�jere tilg�ngelighed. Det sk�nnes, at foderfosfater i snit i dag har en tilg�ngelighed p� godt 65 pct., og det er realistisk at opn� en tilg�ngelighed p� ca. 80 pct. ved brug af anden type foderfosfat.

Det sk�nnes med en vis usikkerhed, at der i dag (2003/2004) anvendes ca. 13.500 tons mineralsk fosfor i foderblandinger. En afgift p� mineralsk fosfor vil reducere m�ngden af fosfor i husdyrg�dningen, uden at der tilsvarende sker en stigning i anvendelsen af handelsg�dning. En afgift p� mineralsk fosfor vil s�ledes reducere landbrugets overskud af fosfor og herved v�ksten i jordens fosforpulje.

Mineralsk fosfor importeres fra udlandet, f.eks. Finland, hvor fosforet udvindes fra miner.

Den fosform�ngde, der bindes i animalske produkter ved en given produktion, er stort set konstant, s� �ndringer i foderets indhold af fosfor f�rer til tilsvarende �ndringer i husdyrg�dningen.

Det fremg�r, at problemet i princippet ikke er, at der mangler fosfor i foderblandingerne i dag, men mere tilg�ngeligheden af den fosfor, der er naturligt forekommende i foderet.

Den forventede fosforbalance for dansk landbrug 2003/2004 uden nye initiativer er vist i nedenst�ende tabel. I forhold til for et par �r siden har iblanding af fytase og frivillig aftale om h�jere tilg�ngelighedsandel for mineralsk fosfor reduceret fodringen, hvilket har givet sig udslag i et mindre forbrug af foderfosfat. Det sk�nnes, at reduktion har v�ret p� ca. 2.500 tons siden slutningen af 90�erne. Der er sandsynligvis yderligere reduktioner i vente som f�lge af den teknologiske udvikling mv., og de beregnede afgiftsvirkninger vil i det mindste ved overskuelige satser i vid udstr�kning fremskynde en udvikling, der i alle tilf�lde ville v�re sket. Det skal dog bem�rkes, at der hersker stor usikkerhed om, hvor stor en virkning der har v�ret og vil ske som f�lge af den �gede fokus og den teknologiske udvikling.

Landbrugets overskud af fosfor toppede i begyndelsen af 80�erne, hvor overskuddet var p� godt 80.000 tons fosfor. Siden er overskuddet reduceret til i begyndelsen af 90�erne at v�re p� ca. 50.000 og i 2001/2002 p� ca. 32.700 tons (seneste opg�relse fra DJF). Det sk�nnes med en betydelige usikkerhed, at fosforoverskuddet udg�r ca. 30.000 tons i dag (2003/2004). Af fosforoverskuddet bindes hovedparten i jordens fosforpulje.

Det skal bem�rkes, at de sk�nnede m�ngder for anvendelsen af fosfor i landbruget for 2003/2004 er fremkommet ved fremskrivning af tidligere �rs totalbalancer (tal fra Danmarks JordbrugsForskning) samt forventninger til �ndringer i adf�rd, og de sk�nnede m�ngder for 2003/2004 s�ledes er omfattet af en betydelig usikkerhed. S�rligt opg�relsen af den interne oms�tning af fosfor er forbundet med stor usikkerhed.

Det foresl�s, at der indf�res en afgift p� 4 kr./kg mineralsk fosfor, som anvendes i foder.

En afgift p� 4 kr./kg vurderes at reducere anvendelsen af mineralsk fosfor p� sigt med godt 50 pct. (fra 9.000 tons til ca. 4.000 tons i 2010). Ikke alle fodermidler indeholder mineralsk fosfor, og anvendelsen af mineralsk fosfor sk�nnes � uden afgift � at blive reduceret fra ca. 13.500 tons i 2003/2004 til ca. 9.000 tons i 2009/2010. Det sk�nnes, at ved en afgift p� mere end 4 kr./kg mineralsk fosfor vil afgiften miste �sit bid� som f�lge af det begr�nsede afgiftsgrundlag.

Det foresl�s, at import�rer og producenter af foderfosfater skal registreres efter loven som oplagshavere. Dette medf�rer, at import�rer og producenter kan have mineralsk foderfosfat liggende p� lager uden, at der er svaret afgift. Afgiften forfalder, n�r mineralsk fosfor iblandes fodermidler eller lign. eller udleveres til en ikke-registreret virksomhed eller forbruger. Der skal ligeledes svares afgift ved import af fodermidler og lignende, som indeholder mineralsk fosfor (d�kningsafgiftspligtige varer). Det foresl�s, at afgiften af d�kningsafgiftspligtige varer opkr�ves af registrerede virksomheder, n�r disse er modtageren, og den udenlandske eksport�r kan i andre tilf�lde v�lge registrering og indbetaling af afgiften. Ellers p�hviler betalingspligten modtageren.

Der kan i visse situationer v�re tvivl om, hvorvidt mineralsk fosfor skal anvendes som ern�ring til dyr eller til helt andre form�l. Ofte vil mineralsk fosfor til andre form�l ikke v�re egnet som ern�ring til dyrefoder, men mineralsk fosfor kan ogs� anvendes i levnedsmidler. Udgangspunktet for afgiften er, at alt mineralsk fosfor, som kan anvendes som ern�ring til dyr, vil v�re afgiftspligtigt. Sker der efterf�lgende en behandling eller lignende, som g�r den mineralske fosfor uegnet som ern�ring til dyr, eller sker der anvendelse til levnedsmidler eller til petfood, gives der afgiftsfrihed eller godtg�relse, hvis der er svaret afgift.

En afgift p� mineralsk fosfor kan indf�res i overensstemmelse med regeringens skattestop. Det fremg�r af rammerne for skattestoppet, at hvis der er tvingende grunde, kan en afgift eller skat indf�res eller forh�jes, og provenuet herfra vil ubesk�ret blive brugt til at s�nke en anden skat eller afgift. Samme princip anvendes, hvis det af milj�m�ssige grunde er �nskeligt at indf�re eller forh�je en milj�afgift. Merprovenuet fra en fosforafgift skal s�ledes ubesk�ret anvendes til at s�nke en anden skat eller afgift.

Det foresl�s derfor, at den amtskommunale grundskyldpromille for ejendomme, der p� tidspunktet for den vurdering, som l�gges til grund ved skatteberegningen, m� anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. � 33, stk. 1, i vurderingsloven, neds�ttes fra 4,3 promille til 3,8 promille. I 2005 svarer neds�ttelsen af grundskyldpromillen til 3,8 promille stort set til merprovenuet fra en fosforafgift. I de kommende �r vil reduktionen i kroner v�re afh�ngig af udviklingen i de afgiftspligtige grundv�rdier.

En afgift p� mineralsk fosfor, som tils�ttes fodermidler har provenum�ssige konsekvenser, som gennemg�s i det f�lgende. Beregningerne er omfattet af usikkerhed.

I beregningerne er det langt til grund, at der i dag (2003/2004) anvendes ca. 13.500 tons mineralsk fosfor, samt at overskuddet af fosfor i landbruget er ca. 30.000 tons �rligt. Danmarks JordbrugsForskning har vurderet, at uden andre initiativer end forskning og �get fokus p� problemstillingen vedr. foderfosfat, vil forbruget falde med 30-40 pct. Hvis reduktionen forl�ber j�vnt, vil der i �r 2010 blive anvendt ca. 9.100 tons mineralsk fosfor. I nedenst�ende beregninger vil effekten af en afgift p� mineralsk fosfor b�de p� kort sigt og lang sigt blive belyst.

En afgift p� mineralsk fosfor vil medvirke til at fremskynde udfasningen af mineralsk fosfor.

3) � Anvendelse af foder med et st�rre indhold af tilg�ngelig fosfor � herunder anvendelse af fytase

Det er n�dvendigt at husdyrene ern�res med blandt andet fosfor. Dyrene skal have den fosform�ngde, der er n�dvendig for at sikre v�kst og undg� sygdomme. Tilf�rsler herudover vil reducere risikoen for, at enkelte dyr mangler fosfor og �ge tilv�kst mv. I visse fodertyper er der mere fosfor end n�dvendigt, og det marginale fosforforbrug har i visse tilf�lde ingen v�rdi.

Dyrene fodres med mere tilg�ngelig fosfor end helt strengt n�dvendigt for at undg� sygdomme og fremme v�ksten, men denne �forsikringsfodring� og v�kstfodring p� ca. 40 pct. vil kunne reduceres ved h�jere udgifter til fosforfodring.

I det omfang reduktionen af sikkerhedsmargenen sker gennem i videre udstr�kning at fasefodre, er omkostningen ikke s� meget mindre produktion og mere sygdom, men st�rre omkostninger til individuel fodring og tilpasning af foderblandinger. Fosforbehovet er nemlig forskelligt for f.eks. svin afh�ngig af alder. Hvis der gives samme foder uanset alder, vil fosforindholdet v�re bestemt af forbruget i den alder, hvor behovet er st�rst i forhold til den samlede ern�ringsv�rdi.

En del af sikkerhedsmargen er villet, mens andre dele er uundg�elig p� grund af den foderblanding, der anvendes.

Der er p� nuv�rende tidspunkt meget f� holdepunkter for at sk�nne over, hvor meget den �konomisk betingede sikkerhedsmargen kan reduceres.

Det er forsigtigt lagt til grund, at afgiften p� mineralsk fosfor f�rer til et fald i sikkerhedsm�ngden p� henved 1.200 tons p� kort sigt og godt 1.000 tons p� lang sigt, jf. at ikke alle fodermidler er tilsat mineralsk fosfor, og is�r ikke efter afgiften har reduceret forbruget heraf. Ved en afgift p� 4 kr./kg vil foderfosfat have en tilg�ngelighedsprocent p� 72 pct. efter beregningerne, mod forventet nu 67 pct.

De ca. 1.000 tons svarer s�ledes til ca. 1.425 tons bruttofosfor (1.025 tons/0,72), mens de 1.200 tons tilg�ngelig fosfor i mindre sikkerhedsmargen p� kort sigt svarer til ca. 1.650 tons bruttofosfor.

Netto belastes husdyrbrug, og det vil f�re til en vis nedgang i produktionen. Der er regnet med, at en stigning i bruttoudgifterne ved husdyrbrug med 100 mio. kr. reducerer husdyrproduktionen med 1 pct. Der er her taget hensyn til, at forringelser af �konomien ved m�lkeproduktion ikke vil sl� ud i lavere produktion, s� l�nge prisen p� m�lkekvoter er positiv.

Det sk�nnes med en vis usikkerhed, at en afgift p� mineralsk fosfor vil medf�re en reduktion af landbrugets overskud af fosfor p� ca. 275 tons �rligt som f�lge af f�rre dyr.

Ved en afgift p� foderfosfat stiger omkostningerne til sikring af tilstr�kkelig tilg�ngeligt fosfor. Mere tilg�ngeligt fosfor kan ogs� opn�s p� anden m�de end ved tils�tning af mineralsk fosfor:

2) � �get brug af hjemmeblanding, hvor en st�rre del af det naturligt forekommende fosfor er tilg�ngelig.

3) � Bedre foder, herunder foder med et naturligt h�jt brutto fosforindhold i forhold til n�ringsv�rdien erstattes med foder med et naturligt lavere fosforindhold, f.eks. ved brug af fodermidler, hvor den naturlige udnyttelsesprocent er h�jere. Det kan f.eks. ske ved andre typer mineralsk fosfor, hvor typer med udnyttelsesprocent p� ca. 67 pct. kan �ges til hen ved 80 pct.

De tre kilder udg�r samtidig beregningsr�kkef�lgen. De enkelte bidrag er afh�ngige af beregningsr�kkef�lgen.

I virkeligheden vil virkningerne sandsynligvis ske simultant. Der er udviklet optimeringsprogrammer for sammens�tning af foderblandinger. Indholdet af de forskellige n�ringsstoffer i forskellige kornarter, fiskemel, m�lkepulver etc. samt foderfosfat og andre mineraler kendes, og samtidig det �nskede minimumsindhold af de forskellige n�ringsstoffer, der helst skal v�re til stede i et fast forhold i den samlede foderblanding. Priserne p� de forskellige r�stofemner kendes ogs�, og det er herefter en optimeringsopgave at finde den blanding, der giver det billigste foder.

I beregningerne er det lagt til grund, at fytase i dag har �get m�ngden af tilg�ngelig fosfor med i gennemsnit 10 pct. point fra 30 pct. til 40 pct. i 70 pct. af fodermidlerne fra foderstoffabrikker (ca. 32.000 tons), hvor fytase kan anvendes. Det sk�nnes, at anvendelsen af endnu mere brug af fytase vil medf�re en reduktion i fosforoverskuddet p� ca. 2.850 tons p� kort sigt og ca. 2.425 tons p� lang sigt.

Virkningen af �get brug af hjemmeblanding er meget f�lsom overfor, hvorn�r i beregningsr�kkef�lgen virkningen medregnes. N�r det er efter fytase, er virkningen meget mindre end, hvis det var f�r fytase.

En foderfosfatafgift medf�rer en reduktion i fosforforbruget p� ca. 5 tons som f�lge af �get hjemmeavl.

Bedre foder har mange kilder. Afgift p� mineralsk fosfor vil mindske konkurrenceevnen for de foderblandinger, hvor der er for meget fosfor i forhold til behovet, og hvor tilg�ngelighedsandelen er mindst.

Det er lagt til grund, at tilg�ngelighedsgraden stiger fra 67 pct. til 72 pct. for foderfosfat. Det er m�ske en for forsigtig antagelse, jf. at det ved en frivillig aftale har v�ret muligt at �ge andelen fra ca. 55 pct. til ca. 67 pct., og der skulle v�re foderfosfater, hvor tilg�ngeligheden er 80 pct. En stigning fra 67 pct. til 72 pct. svarer til, at ca. 40 pct. af foderfosfatet vil v�re af typen MNP (tilg�ngelighedsfaktor p� 80 pct.).

Skift mellem de forskellige fodertyper er vanskelig at opg�re. Det er ikke n�dvendigvis fodermidler med et h�jt fosforindhold, der giver anledning til overskud. Hvis fosforprocenten i foderstof A er 0,5 pct., men 1 pct. i foderstof B, vil fosforforbruget falde, hvis man kan n�jes med at bruge 1/3 af foderstof B i forhold til forbruget af foderstof A.

Virkningen p� fosforoverskuddet ved skift i fodertyper er ca. 725 tons p� kort sigt og 600 tons p� lang sigt. Foderfosfatafgiftens �virkningsgrad� i forhold til generelle fosforafgifter er st�rkt faldende ved afgiftssatser over de anf�rte 4 kr./kg., jf. at en mindre og mindre del af foderblandingerne, da er tilsat foderfosfat, og ved alene at l�gge afgift p� foderfosfat vil der i videre udstr�kning blive brugt fodermidler med et h�jt naturligt indhold af fosfor, selv om de m�tte v�re dyrere.

En afgift p� mineralsk fosfor vil reducere m�ngden af fosfor i husdyrg�dningen med ca. 5.500 tons p� kort sigt. I et mindre omfang vil den m�ngde af fosfor i husdyrg�dningen bliver erstattet af handelsg�dning. Det sk�nnes med en vis usikkerhed, at en afgift p� mineralsk fosfor vil medf�re en �get anvendelse p� handelsg�dning p� ca. 275 tons p� kort sigt og 225 tons p� lang sigt, som f�lge af mindre fosfor i husdyrg�dningen.

Ved det nuv�rende forbrug af foderfosfat vil en afgift p� 4 kr./kg medf�re et provenu p� ca. 50 mio. kr., hvis det antages, at den naturlige udvikling medf�rer, at der i 2005 anvendes ca. 12.600 tons mineralsk fosfor. Efter adf�rds�ndringen, hvor forbruget af mineralsk fosfor falder med ca. 6.000 tons vil provenuet v�re p� ca. 25 mio. kr., jf. tabel 3 . Da adf�rds�ndringen ikke vil vise sig med fuld styrke det f�rste �r, sk�nnes det, at afgiften vil medf�re et provenu p� ca. 35 mio. kr. i 2005 efter adf�rds�ndring.

Uden afgift sk�nnes forbruget af foderfosfat i 2010 at udg�re ca. 9.100 tons. P� sigt vil en afgift give et provenu p� ca. 35 mio. kr. ved u�ndret adf�rd og ca. 15 mio. kr. ved �ndret adf�rd.

Der vil s�ledes blive optjent ca. 35 mio. kr. i fosforafgiftsprovenu i 2005. For finans�r 2005 vil de bogf�rte fosforafgiftsindt�gter dog alene v�re ca. 30 mio. kr., idet der er taget hensyn til, at der kan ske en vis hamstring af mineralsk fosfor hos de enkelte landm�nd, at der vil ske en lageropg�relse og indbetaling af afgift af lageret for virksomheder, som videres�lger mineralskfosfor (ikke-registrerede virksomheder) og d�kningsafgiftspligtige varer, samt at indt�gterne bogf�res med en forsinkelse p� en m�ned.

Neds�ttelsen af den amtskommunale grundskyldpromille fra 4,3 promille til 3,8 promille vil i 2005 medf�re en samlet neds�ttelse af ejendomsskattebetalingen for landbrugsejendomme m.v., der p� grundlag af de sk�nnede afgiftspligtige grundv�rdier for 2005 er ansl�et til 36,2 mio. kr. ved u�ndret grundv�rdi. I de kommende �r vil reduktionen i kroner v�re afh�ngig af udviklingen i de afgiftspligtige grundv�rdier. Reduktionen i brug af foderfosfat og udviklingen i de afgiftspligtige grundv�rdier vil s�ledes kunne medf�re, at skatteneds�ttelsen overstiger erhvervets samlede udgifter til betaling af afgift p� foderfosfat.

S�vel fosforafgiften som grundskylden er fradragsberettiget ved opg�relse af landbrugets skattepligtige indkomst, og begge �ndringer vil i sig selv p�virke jordens v�rdi og hermed provenuet fra den kommunale og amtskommunale grundskyld og provenuet fra ejendomsavancebeskatningen.

Ved u�ndret jordv�rdi vil neds�ttelsen af den amtskommunale grundskyld med 0,5 promille lette landbrugets omkostninger f�r skat med ca. 36 mio. kr. Den lavere grundskyld vil dog i sig selv f� jordens v�rdi til at stige, hvorved en del (ca. 12 mio. kr.) af det helt umiddelbare provenutab vindes ind igen i kommunal og amtskommunal grundskyld. Den stigende jordpris vil yderligere blive beskattet ved realisation, og som n�vnt er udgifterne til grundskyld fradragsberettiget ved opg�relse af den skattepligtige indkomst. Den endelige virkning p� de offentlige finanser af grundskyldsneds�ttelsen opgjort i forbrugerprisniveau er derfor alene p� ca. 10 mio. kr.

Provenuet fra fosforafgiften vil v�re ca. 35 mio. kr. i 2005 faldende til 15-20 mio. kr. �r 2010. Hertil kommer tilpasningsomkostninger p� 10-12 mio. kr. I gennemsnit over de n�ste 10 �r vil landbrugets indt�gter blive begr�nset med ca. 35 mio. kr. som f�lge af fosforafgiften. N�r man tager hensyn til de afledte virkninger p� grundskyld og indkomstskat, er nettovirkningen af fosforafgiften tilsvarende grundskyldsneds�ttelsen meget mindre end �ndringen i punktafgiftsprovenuet.

Fordi den �gede punktafgift og lavere grundskyldsats har modsat fortegn kan man dog i vid udstr�kning se bort fra de betydelige afledte effekter p� de offentlige finanser og blot sammenligne det umiddelbare punktafgiftsprovenu og det umiddelbare grundskyldsprovenu ved u�ndret jordpriser.

Der er som n�vnt usikkerhed b�de om overslaget for punktafgiftsprovenuet og den umiddelbare virkning af den lavere grundskyld, men p� grund af de afledte effekter vil en samlet afvigelse i de umiddelbare effekter have meget mindre betydning for de offentlige finanser.

Udviklingen i provenuet vil l�bende blive vurderet med henblik p� eventuelt at korrigere tilbagef�rslen for at skabe balance.

Forslaget indeb�rer et �rligt mindreprovenu fra grundskyld for amtskommunerne og Bornholms, K�benhavns og Frederiksberg Kommuner i det omfang, der i disse kommuner er landbrugsejendomme m.v. Det samlede provenutab er p� grundlag af de sk�nnede afgiftspligtige grundv�rdier for 2005 ansl�et til 36,2 mio. kr. Regeringen vil inddrage de provenum�ssige konsekvenser af neds�ttelsen af den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsjord m.v. i vurderingerne i udviklingen af amtskommunernes og kommunernes �konomi.

Told- og Skattestyrelsen har sk�nnet, at en gennemf�relse af lovforslaget vil indeb�re engangsudgifter p� ca. 730.000 kr., 2 �rsv�rk til implementering, samt ca. 140.000 kr. til l�bende udgifter, samt ca. 5 �rsv�rk til l�bende administration og kontrol.

Ved u�ndret adf�rd vil husdyrbedrifterne blive p�lagt en afgift p� ca. 50 mio. kr. Som f�lge af afgiften vil der ske en reduktion i anvendelsen af foderfosfat, og det vurderes, at husdyrbedrifterne p� kort sigt vil blive p�lagt en afgift p� ca. 35 mio. kr. og ca. 15 mio. kr. p� lang sigt ved �ndret adf�rd. Det sk�nnes, at husdyrbedrifterne p� kort sigt vil have 12 mio. kr. i tilpasningsomkostninger og ca. 10 mio. p� lang sigt.

Som n�vnt vil provenuet ved grundskylden blive sat ned. Ved u�ndrede jordpriser lettes landbrugets omkostninger med ca. 35 mio. kr. Det svarer til i gennemsnit ca. 15 kr. pr. ha. For de bedrifter, der ikke har dyr, vil forslaget samlet set s�ledes medf�re en gevinst, men p� grund af de afledte virkninger p� den skattepligtige indkomst og jordv�rdierne vil nettogevinsten efter skat alene blive p� ca. 5 kr. pr. ha. For en planteavler med 100 ha er gevinsten s�ledes alene ca. 500 kr. efter skat mv.

For landbrug med dyr vil der modsat kunne forventes et vist tab vedr�rende dyreholdet, men en gevinst vedr�rende den jord, der er knyttet til dyreholdet. Nettovirkningen vil for langt de fleste landbrug med dyr v�re meget beskeden, og alene for meget f� v�re over 1.000 kr. pr. �r.

En bed�mmelse af de administrative konsekvenser for erhvervslivet foreligger ikke p� nuv�rende tidspunkt.

Fosfor udg�r en milj�belastning, hvis den kommer ud i vandmilj�et, idet den er begr�nsende faktor for v�ksten af alger i s�er og visse fjorde.

Der udledes �rligt omkring 2.000 tons fosfor til det ferske vandmilj�. Omkring halvdelen stammer fra landbrug, mens den anden halvdel har oprindelse fra spildevand fra renseanl�g, industrielle udledere, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og regnbetingede udl�b fra kloaker.

Det sk�nnes, at det �rlige tab af fosfor til vandmilj�et fra landbruget ca. udg�r 1.000 tons �rligt, hvoraf en stor del er historisk betinget, som f�lge af ophobningen af fosfor i jordens pulje. Tidligere blev der anvendt b�de husdyrg�dning og handelsg�dning p� markerne, dvs. var der ikke tilstr�kkeligt med fosfor i husdyrg�dningen, skete der en udbringning af handelsg�dning. I dag er der typisk mere end tilstr�kkeligt fosfor i husdyrg�dningen til at d�kke behovet for fosfor, og der kan derfor ske en reduktion i landbrugets overskud af fosfor ved at reducere m�ngden af fosfor i husdyrg�dningen.

Det er vigtigt at have fokus p�, at det �rlige tab til vandmilj�et ikke har nogen direkte sammenh�ng med det �rlige fosforoverskud i landbruget.

Det er i beregningerne antaget, at der er ca. 0,6 g fosfor i de �verste 25 cm landbrugsjord. P� en hektar jord er der ca. 2.500 m ³ jord i de �verste 25 cm, og der er ca. 2,5 mio. ha landbrugsjord. Samlet giver dette en fosforpulje p� ca. 5 mio. tons i de �verste 25 cm. I de �verste 75 cm er der ca. 10 mio. tons.

Tabet til vandmilj�et best�r dels af erosion, hvoraf brinker, der skrider i vandl�b og s�er udg�r den st�rste del, og dels af udvaskning. Tabet til vandmilj�et fra landbruget er med usikkerhed opgjort til omkring 1.000 tons �rligt i gennemsnit, men varierer fra �r til �r blandt andet med nedb�rsm�ngden.

Teoretisk m� man formode, at tab af fosfor til vandmilj�et ved erosion alt andet lige afh�nger proportionalt af fosforpuljen. Hvis fosforpuljen stiger med 10 pct. alle vegne, vil fosforerosionen ogs� stige med 10 pct. Det er sandsynligvis is�r fosfor i det �verste jordlag, der eroderer v�k.

Udvaskningen af fosfor stiger ogs� med fosforpuljen. Udvaskning i form af jordpartikler, der f�res gennem spr�kker og lign. til dr�n mv. m� formodes at stige proportionalt med puljen (over dr�nene).

Den mindste del af det nuv�rende fosfortab i dag i form af udvaskning af opl�st fosfor i vand stiger ogs� med fosforpuljens st�rrelse, men ikke n�dvendigvis line�rt.

N�r fosforkoncentrationen n�r op over et kritisk punkt, der er forskellig fra jordtype til jordtype og afh�nger af nedb�rsforhold mv., vil jorden ikke l�ngere kunne binde s� meget fosfor. Er man over det kritiske punkt, vil overskydende fosfor blive opl�st i vand og udvasket. En del af denne m�ngde vil blive udvasket til dybereliggende jordlag, men er disse ogs� m�ttet, vil en del ogs� n� dr�n mv. Det kan derfor forventes, at udvaskningen i form af vandopl�st fosfor vil udg�re en st�rre del af tilv�ksten til fosforpuljen end den gennemsnitlige andel, der udvaskes i dag.

Ved det nuv�rende tab p� 1.000 tons til vandmilj�et tabes s�ledes i gennemsnit 0,02 pct. af puljen p� 5 mio. tons i de �verste 25 cm landbrugsjord. Man kan imidlertid frygte, at tabet til vandmilj�et af den marginale opbygning af fosforpuljen er st�rre end det nuv�rende gennemsnitlige tab, jf. at udvaskningerne vil stige forholdsvis kraftigt, n�r jorden n�r et m�tningspunkt for fosfor. Dette m�tningspunkt er forskellig fra jordtype til jordtype, og udvaskningen beh�ver ikke n�dvendigvis at n� vandmilj�et, men kan ogs� tilf�res dybereliggende jordlag, hvor fosforet igen bindes. Der er ingen dokumentation eller andre holdepunkter for, hvor meget st�rre det marginale tab til vandmilj�et er i forhold til det gennemsnitlige ved de forhold, der g�lder i praksis for dansk landbrugsjord, men man kan argumentere for, at det marginale tab n�ppe kan v�re over 5 gange s� stort som det gennemsnitlige i det mindste i en overskuelig fremtid.

I det f�lgende vurderes afgiftens betydning for tabet inden for et b�nd. Den nedre gr�nse af dette b�nd svarer til tabet i dag (0,02 pct.), og den �vre gr�nse svarer til, at det marginale tab er �get med en faktor 5 i forhold til i dag (0,1 pct.). Der er st�rst sandsynlighed for, at den �sande� v�rdi vil ligge i den nedre del af intervallet, og v�rdier i den �vre del af intervallet kan med stor sandsynlighed udelukkes inden for en overskuelig fremtid.

Nedenst�ende tabel viser, hvorledes tabet p�virkes ved en reduktion af landbrugets fosforoverskud med 5.000 tons.

Hvis fosforoverskuddet �rligt reduceres med 5.000 tons, vil udledningen fra landbruget v�re 1�5 tons mindre det f�rste �r, end det ville have v�ret uden reduktionen. Nutidsv�rdien af denne mindre udledning vil ligge i intervallet 50-250 tons (5.000 tons mindre fosforoverskud end ellers). Om 35 �r vil en �rlig reduktion af fosforoverskuddet medf�re, at udledningen fra landbruget vil v�re knap 35-175 tons mindre end ellers i dette �r.

Det skal bem�rkes, at de beregnede virkninger ovenfor er under foruds�tning af u�ndret risiko for jorderosion, og virkningerne vil v�re mindre i det omfang andre initiativer begr�nser jorderosionen.

Indsatsen for at begr�nse v�ksten i landbrugets fosforoverskud er som det fremg�r i alle tilf�lde beskeden p� kort sigt i forhold til andre initiativer. Indsatsen har derfor i vid udstr�kning karakter af forsikring mod, at den fortsatte fosforophobning vil f� uventede store negative milj�virkninger fremover, der vil kunne blive meget kostbare at im�dekomme til den tid.

En afgift p� mineralsk fosfor forventes at reducere landbrugets fosforoverskud med ca. 5.000 tons. Det f�rste �r vil denne reduktion af fosforoverskuddet medf�re, at tabet af fosfor fra landbruget vil v�re ca. 1-5 tons mindre end ellers. Efter 50 �r vil tabet v�re 50-250 tons mindre end ellers.

Afgiften p� foderfosfat er et led i en generel intern afgiftsordning, der har til form�l at sikre en milj�m�ssig effekt. Afgiften p�l�gges systematisk og efter objektive kriterier p� produkter, hvori der er anvendt mineralsk fosfor, og produktet kan anvendes som ern�ring til dyr. Afgiften vurderes derfor at v�re i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som �ndret ved direktiv 98/47/EF.

Tilbagef�rslen til landbruget af provenuet fra en afgift p� mineralsk fosfor skal notificeres over for Europa-Kommissionen efter statsst�ttereglerne.

Loven kan derfor f�rst tr�de i kraft efter Europa-Kommissionens godkendelse.

Paragraffen omhandler det afgiftspligtige omr�de. Der skal som udgangspunkt svares afgift af mineralsk fosfor, som kan anvendes som ern�ring til dyr. Mineralsk fosfor, der tilf�res dyrene i form af fosfater, men ogs� kemiske forbindelser hvor mineralsk fosfor indg�r, er omfattet af afgiftspligten.

Endvidere skal der svares d�kningsafgift af varer, som indeholder foderfosfat, hvor varen kan anvendes som ern�ring til dyr (d�kningsafgiftspligtige varer). Det kan f.eks. v�re en foderblanding, hvor der er tilsat foderfosfat.

Foderfosfaterne kan f.eks. v�re mononatriumfosfat, monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat og fosforsyre. Der kan s�ledes ogs� v�re tale om midler, som indeholder andet end fosfor.

Afgiftspligten d�kker s�ledes stoffer, som b�de kan v�re fodermidler, (jf. bekendtg�relse nr. 448 af 25. juni 1998 med efterf�lgende �ndringer) samt tils�tningsstoffer (jf. bekendtg�relse nr. 746 af 30. september 1999 med efterf�lgende �ndringer).

Fosfor har flere anvendelsesmuligheder, f.eks. foder, reng�ringsmidler og g�dning. Fosfor, som kan anvendes i foderblandinger, skal overholde Plantedirektoratets retningslinier for indholdet af u�nskede stoffer (Bekendtg�relse om foderstoffer, bekendtg�relse nr. 448 af 25. juni 1998, som senest er �ndret ved bekendtg�relse nr. 667 af 16. juli 2003).

Oftest vil fosfor, som skal anvendes til ern�ring til dyr eller mennesker, v�re renere � og dermed dyrere � end fosfor til anden anvendelse samt m�rket til anvendelse i foderblandinger, men der kan ogs� v�re gr�nsetilf�lde, hvor fosfor kan blive anvendt til b�de ern�ring til dyr og til anden anvendelse.

Som udgangspunkt skal der svares afgift af alt mineralsk fosfor, som kan anvendes til ern�ring til dyr, dog ikke mineralsk fosfor, som anvendes til levnedsmidler eller ern�ring til dyr, hvor hovedparten af ern�ringen ikke afs�ttes til dyr p� landbrugsvirksomheder.

Midlerne kan indeholde andre dele end fosfor, men der skal alene svares afgift af indholdet af fosfor. Fosfat er den mest udbredte form for fosfor-forbindelse.

� 3 indeholder bestemmelser for registrering af virksomheder som oplagshavere.

Virksomheder, som fremstiller eller importerer afgiftspligtige foderfosfater med henblik p� videresalg, skal som udgangspunkt lade sig registrere som oplagshavere efter denne lov.

Importvirksomheder kan efter bevilling fra de statslige told- og skattemyndigheder undlade registrering og indbetaling af afgift, hvis virksomheden anvender mineralsk fosfor til f�lgende:

� � produktion af ern�ring til dyr, hvor hovedparten af ern�ringen ikke afs�ttes til dyr p� landbrugsvirksomheder eller

� � s�lges til virksomheder, som afgiver erkl�ring om, at den mineralske fosfor ikke vil blive brugt som ern�ring til dyr.

Told- og skattemyndigheder kan inddrage en bevilling, hvis en virksomhed gentagne gange anvender mineralsk fosfor andet end i overn�vnte 3 form�l. Der skal svares afgift af dette salg.

Produktion af ern�ring til dyr, hvor hovedparten af ern�ringen ikke afs�ttes til dyr p� landrugsvirksomheder, er produktion af petfood, hvor form�l er afs�tning andre steder end til landbruget. Denne anvendelse �nskes ikke afgiftsbelagt af administrative hensyn, og det m� endvidere forventes, at en afgift p� mineralsk fosfor i ern�ring til dyr andre steder end hos landbrugsvirksomheder alene vil have en meget begr�nset reguleringseffekt, som ikke vil st� m�l med de administrative byrder. Bestemmelsen f�lger varen, dvs. den samlede produktion af ern�ring skal som udgangspunkt ikke v�re bestemt til dyr p� landbrugsvirksomheder.

Fosfor, som ikke anvendes til landbruget, kan ogs� v�re virksomheder, der anvender mineralsk fosfor til produktion af reng�ringsmidler, og samtidig har et salg af mineralsk fosfor til levnedsmiddelindustrien og jern- og metalindustrien. Den modtagende industri skal erl�gge en erkl�ring om, at det mineralske fosfor ikke vil blive anvendt til andre anvendelser end ovenfor n�vnt.

Registrerede virksomheder skal f�rst betale afgift ved udleveringen af foderfosfater fra virksomheden, og kan s�ledes modtage foderfosfat fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet uden, at der skal svares afgift f�r udlevering fra virksomheden. Dette medf�rer, at virksomheden kan have foderfosfat liggende p� lager i uberigtiget stand, og at den kan modtage foderfosfat fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen.

Dette g�lder dog ikke for foderfosfat, som virksomheden selv forbruger, jf. bem�rkningerne til �� 6 og 7.

Virksomheder, som ikke fremstiller eller importerer mineralsk fosfor, og alene anvender mineralsk fosfor til f�lgende form�l:

� � produktion af ern�ring til dyr, hvor hovedparten af ern�ringen ikke afs�ttes til dyr p� jordbrugsvirksomheder eller

� � s�lges til virksomheder, som afgiver erkl�ring om, at den mineralske fosfor ikke vil blive brugt som ern�ring til dyr.

Ved videresalg skal den modtagende virksomhed fremkomme med en erkl�ring om, at der ikke vil ske anden anvendelse.

Told- og skattemyndigheder kan inddrage en bevilling, hvis en virksomhed gentagne gange anvender mineralsk fosfor til anden anvendelse end ovenfor anf�rt.

Dvs. at en ikke-registreret virksomhed, som indk�ber fra en registreret virksomhed, kan opn� afgiftsfritagelse.

Det foresl�s, at afgiftsperioden f�lger virksomhedernes afgiftsperiode efter merv�rdiafgiftsloven (momsloven) for de virksomheder, som ogs� er registreret efter momsloven. Reglerne om afgiftsperioden findes i merv�rdiafgiftslovens � 57, stk. 2-8.

Herved lettes virksomhedernes administration ved opg�relse og indbetaling af afgiften.

For virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er st�rre end 15 mio. kr. �rligt, f�r m�neden som afgiftsperiode, mens virksomheder med momspligtige leverancer for under 1 mio. kr. �rligt f�r f�rste og anden halvdel af kalender�ret som afgiftsperiode. For de virksomheder, hvis leverancer ligger mellem 1 og 15 mio. kr. �rligt, vil afgiftsperioden v�re kvartalet.

For andre virksomheder foresl�s afgiftsperioden at v�re m�neden som i andre afgiftslove.

Angivelses- og betalingsfristerne vil v�re den 15. i m�neden efter afgiftsperiodens udl�b, jf. opkr�vningsloven.

Afgiften skal betales af den m�ngde fosfor, som de registrerede virksomheder udleverer her i landet i l�bet af afgiftsperioden. Afgiften beregnes p� grundlag af v�gten.

Der skal desuden betales afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Forbrug af egne varer indbefatter ogs�, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem indg� i andre varer, dvs. varer, som der skulle have v�ret betalt d�kningsafgift af ved import, eksempelvis foderblandinger, jf. � 14, stk. 1. Dette medf�rer, at en producent af mineralsk fosfor skal lade m�ngden af fosfor, som er tilsat f.eks. en foderblanding i l�bet af afgiftsperioden, indg� i den afgiftspligtige m�ngde.

I den afgiftspligtige m�ngde kan der foretages visse fradrag bl.a. for fosforindholdet i varer, der leveres til udlandet, og varer, der er g�et tabt ved brand eller lignende (force majeure-tilf�lde). Endvidere skal der ikke svares afgift af fosfor, som leveres til anden registreret virksomhed samt til virksomheder, som har opn�et afgiftsfritagelse efter � 3, stk. 3 eller � 4, stk. 2 eller ved egen produktion af levnedsmidler eller ern�ring til dyr, hvor hovedparten ikke afs�ttes til dyr p� landbrugsvirksomheder.

Der foresl�s afgiftsfrihed for varer, der tilf�res fra udlandet i samme omfang og under samme betingelser som efter merv�rdiafgiftslovens � 36, stk. 1, nr. 1-3. Denne bestemmelse giver i visse tilf�lde fritagelse for merv�rdiafgift ved indf�rsel fra tredjelande, herunder n�r der er toldfrihed for proviant mv., der medbringes af skibe og fly, eller n�r varens samlede v�rdi ved erhvervsm�ssige forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt efter EU�s regler om afgiftsfrihed ved indf�rsel.

Det foresl�s, at ikke-registrerede virksomheder har ret til at f� den betalte afgift godtgjort af varer, som eksporteres samt for mineralsk fosfor, som opfylder betingelserne i � 3, stk. 3, nr. 1 og 2. Det er dog en foruds�tning, at den �rlige godtg�relse udg�r mindst 500 kr. Det kan f.eks. v�re en virksomhed, som fremstiller reng�ringsmidler med et indk�b af mineralsk fosfor, som der tidligere er svaret afgift af.

Registrerede virksomheder skal f�re regnskab med deres tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, samt for fremstillingsvirksomheders vedkommende, over fremstillingen af afgiftspligtige varer. Der skal f�res regnskab med eget forbrug af afgiftspligtige varer. Endvidere skal berigtigede varer holdes adskilt fra uberigtigede varer.

Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode angive den afgiftspligtige m�ngde varer og indbetale den forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i �� 2-8 i opkr�vningsloven.

Bestemmelserne i opkr�vningsloven fasts�tter bl.a., at afregnings- og angivelsesfristen er den 15. i den f�rste m�ned efter afgiftsperioden. Udg�r betalingen if�lge en angivelse mindre end 50 kr., kan betalingen undlades. Modtager skattemyndighederne ikke angivelse, kan der ske en forel�big sk�nsm�ssige fasts�ttelse. Endvidere fasts�tter bestemmelserne i opkr�vningsloven ogs� reglerne ved udsendelse af rykkergebyrer og renter ved manglende betaling eller henstand.

De foresl�ede regler svarer til afregningsreglerne for registrerede virksomheder i de �vrige punktafgiftslove.

Ved gentagne manglende angivelser kan registreringen af virksomheden inddrages, hvorved det sikres, at virksomhederne ikke kan have et lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet tilstand.

Paragraffen indeholder bestemmelser om angivelse og afregning af afgift for varemodtagere, der ikke er registreret efter loven, og som modtager foderfosfat fra tredjelande.

Det foresl�s, at virksomheder, der importerer varer fra tredjelande, og som er import�rregistreret efter toldlovens � 29, skal afregne p� samme m�de som de ovenfor n�vnte ikke-registrerede erhvervsdrivende varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredjelande, skal afregne efter toldlovens kapitel 4.

Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan dokumentere, at der er sket betaling efter �� 19 eller 20. Dette kan ske f.eks. ved freml�ggelse af en erkl�ringen fra den udenlandske producent.

Efter forslaget skal ikke-registrerede erhvervsdrivende, der modtager foderfosfat fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder.

M�ngden af afgiftspligtige varer skal angives for hver afgiftsperiode og indbetales. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkr�vningslovens �� 2-3, �� 5-7, og � 8, nr. 2 og 3, jf. bem�rkningerne til �� 11-12.

Ikke-erhvervsdrivende varemodtagere, som modtager afgiftspligtige varer skal ligeledes svare afgift. Dette skal ske efter � 9, stk. 2-4, i opkr�vningsloven, som henviser til bestemmelserne for erindringsgebyrer og renter, jf. bem�rkningerne til �� 11-12.

Virksomhederne skal f�re regnskab over tilgangen af uberigtigede varer samt forbrug af afgiftspligtige varer.

Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan freml�gge en erkl�ring om, at der er sket betaling efter �� 19 eller 20.

I � 15 er bestemmelserne om afgivelse og indbetaling af afgift ved import af d�kningsafgiftspligtige varer.

Det foresl�s, at der betales en d�kningsafgift af afgiftspligtige stoffer, der indg�r som en del af andre varer, dvs. foderblandinger, tilskudsfoder og fuldfoder mv. D�kningsafgiften betales ved indf�rslen eller modtagelsen af varerne, ogs� for s� vidt ang�r virksomheder, der er registreret efter lovens � 3, og hvor der ikke er svaret afgift efter �� 19-20. Der er afgiftsfrihed for varer omfattet af � 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

� 15 skal ses i sammenh�ng med �� 19 og 20. Efter � 20 kan udenlandske virksomheder lade sig registrere og indbetale afgiften, og den danske varemodtager skal s�ledes ikke ogs� svare afgift efter � 15.

Udenlandske virksomheder fra ikke EU-lande, som ikke har indg�et aftale om gensidig bistand med Danmark, skal lade sig registrere ved en herboende repr�sentant, jf. � 19.

Der skal s�ledes svares afgift efter � 15, n�r der ikke er svaret afgift efter �� 19 eller 20.

Afgiften skal betales p� grundlag af v�gten af mineralsk fosfor i varen. Den afgiftspligtige virksomheder skal foretage en angivelsen af m�ngden af mineralsk fosfor. Denne angivelse af den afgiftspligtige m�ngde kan evt. dokumenteres med en leverand�rerkl�ring.

Hvis angivelsen ikke kan dokumenteres, eller det faktisk indhold af fosfor i et foderstof ligger over det forventede naturlige indhold, n�r der ikke er tilsat mineralsk fosfor, skal afgiftsgrundlaget fasts�ttes udfra det faktiske indhold af fosfor og udfra kendskab til det forventede indhold af naturligt fosfor.

I �H�ndbog for svinebrug� (2004 � Landbrugsforlaget) fremg�r det naturlige indhold af fosfor i nogle almindelige foderstoffer. Det fremg�r af h�ndbogen, at det naturlige indhold af fosfor i f.eks. byg er 3,2 g/kg og 3,0 g/kg for hvede. Indeholder en foderblanding alene byg, men der er et indhold af fosfor p� langt over 3,0 g/kg, vil der v�re tilsat fosfor.

Der kan ske afgiftsfritagelse efter � 8 eller godtg�relse efter � 9 svarende til, hvad der g�lder for de rene afgiftspligtige varer, dvs. afgiftsfrihed efter merv�rdiafgiftslovens � 36, stk. 1, nr. 1-3, samt godtg�relse af betalt afgift ved eksport, n�r den �rlige godtg�relse overstiger 500 kr.

Det foresl�s, at erhvervsdrivende, der medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele fra andre EU-lande til brug i egen bedrift, skal f�lge bestemmelserne i � 9, stk. 2 og 3 i opkr�vningsloven, jf. bem�rkningerne til � 14 for ikke erhvervsdrivende varemodtagere.

Den foresl�ede bestemmelse hjemler de statslige told- og skattemyndigheder adgang til alle virksomheder, der er omfattet af loven, og er begr�nset til virksomhedernes forretningslokaler eller andre lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed. Der gives hjemmel til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, regnskabsmateriale, korrespondance mv.

En effektiv kontrol med lovens overholdelse kan alene ske, s�fremt der er adgang for skattemyndighederne til selv at foretage gennemsyn i virksomhederne af varebeholdninger og forretningsb�ger mv. Det vil s�ledes ikke v�re tilstr�kkeligt med en almindelig bestemmelse om oplysningspligt for de virksomheder, der er omfattet af loven. Det er derimod ikke n�dvendigt at lade hjemlen omfatte adgang til lokaler, som anvendes privat. Forslaget indeb�rer s�ledes, at der kun er adgang til lokaler, som alene anvendes til privat brug, hvis der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra boligens indehaver.

Ved gennemf�relsen af eftersyn i en virksomhed er virksomhedens personale forpligtiget til at yde skattemyndighederne den forn�dne vejledning og hj�lp, samt udlevere eller indsende materiale til skattemyndighederne.

Stk. 4, 5 og 6 forpligtiger erhvervsdrivende til at give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om indk�b af afgiftspligtige varer til virksomheden, forpligter leverand�rer af afgiftspligtige varer til at give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer af afgiftspligtige varer til erhvervsdrivende samt giver de statslige told- og skattemyndigheder hjemmel til at foretage eftersyn af varer, n�r disse erhvervsm�ssigt transporteres enten fra udlandet eller til andre end registrerede virksomheder, herunder postordresalg.

Disse bestemmelser er n�dvendige for at sikre en tilstr�kkelig kontrol med overholdelse af lovens bestemmelser.

En effektiv kontrol af loven kan kun ske, hvis der kan foretages kontrol af oplysninger om hvilke m�ngder, der er k�bt, solgt og overf�rt af afgiftspligtige varer fra udlandet, danske erhvervsdrivende imellem og fra erhvervsdrivende til ikke-registrerede virksomheder.

Bestemmelsen i stk. 7 hjemler endvidere adgang for de statslige told- og skattemyndigheder til eftersyn i virksomheder, der har k�bt eller leveret afgiftspligtige varer. Den n�vnte hjemmel er et n�dvendigt redskab for at kunne sikre en effektiv kontrol med bev�gelserne af afgiftspligtige varer.

Ved begrundet mistanke om et strafbart forhold overgives sagen til politiet, og retsplejelovens bestemmelser vil finde anvendelse.

Det er s�ledes Skatteministeriets opfattelse, at de p�g�ldende generelle kontrolbestemmelser ikke kan undv�res uden at miste kontroleffektivitet.

Politiet yder bistand, hvis den erhvervsdrivende v�grer sig mod at give skattemyndighederne adgang til virksomheden.

Skatteministeren kan fasts�tte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er n�dvendige til lovens gennemf�relse. Her kan f.eks. v�re tale om krav til opbevaring af varedeklarationer for indholdet af fosfor.

Det foresl�s, at udenlandske virksomheder, der s�lger afgiftspligtig mineralsk fosfor eller d�kningsafgiftspligtige varer her til landet ved fjernsalg, og som if�lge merv�rdiafgiftslovens � 47, stk. 2, skal momsregistreres ved en herboende repr�sentant, ogs� skal registreres her i landet efter denne lov og betale afgift. Bestemmelsen vil indeb�re, at virksomheder, der har forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har et retligt instrument om gensidig bistand, der svarer til reglerne i EU, skal registreres ved en person bosiddende her i landet eller ved en virksomhed med forretningssted her i landet. Der foresl�s samtidig indf�rt en bagatelgr�nse p� et �rligt salg p� mindst 280.000 kr.

Udenlandske virksomheder, som s�lger foderfosfat eller d�kningsafgiftpligtige varer til Danmark, kan v�lge at lade sig registrere efter denne lov og indbetale afgiften.

Det sk�nnes, at nogle danske landbrugsbedrifter k�ber foderblandinger mv. i udlandet, som efterf�lgende leveres af de udenlandske virksomhed, evt. ved hj�lp af en vognmand. Disse indk�b sker hovedsageligt fra et mindre antal salgssteder i udlandet. Det sk�nnes, at muligheden for opkr�vning af afgiften hos den udenlandske eksport�r vil reducere de administrative byrder.

Endvidere bem�rkes det, at den udenlandske eksport�r ikke har pligt til at lade sig registrere, dvs. at udenlandske eksport�rer af foderfosfater og d�kningsafgiftspligtige varer til Danmark kan v�lge at lade sig registrere efter denne lov og indbetale afgift af salget.

Den udenlandske virksomhed kan v�lge at lade sig registrere ved en herboende repr�sentant. Flere af de udenlandske eksport�rer har i dag en repr�sentant i Danmark. Det er ikke et krav, at virksomheden er repr�senteret ved en herboende repr�sentant.

Har den udenlandske virksomhed ikke svaret afgift skal der ske afgiftsbetaling efter ��13,14 eller 15.

Ved import af foderfosfat skal der fortsat svares afgift af den danske modtagende virksomhed, som vil v�re registreret efter � 3. Dvs. � 20 omfatter ikke import af foderfosfat med henblik p� videresalg.

Det foresl�s, at den der er i besiddelse af en vare, hvoraf der ikke er svaret afgift, skal betale afgiften.

En virksomhed, som er i besiddelse af importerede varer, hvor af virksomheden ikke har svaret afgift som f�lge af en erkl�ring om betalt afgift fra en udenlandsk virksomhed, skal som f�lge af � 21 svare afgift, hvis det viser sig, at erkl�ringen er falsk.

Paragrafferne indeholder bestemmelser om klageadgang og svarer til bestemmelser i de �vrige afgiftslove. Det foresl�s s�ledes, at kompetencen i klagesager vedr�rende de sp�rgsm�l, der er omhandlet i bestemmelserne i � 22 henl�gges til Landsskatteretten.

Reglerne om eftergivelse og henstand i opkr�vningslovens � 15 finder anvendelse p� afgift, renter, gebyrer og administrative b�der. Paragraffen svarer til bestemmelser i alle de �vrige punktafgiftslove.

Paragraffen, der omhandler h�ftelsesforhold, svarer til bestemmelser i de �vrige punktafgiftslove.

Bestemmelsen sidestiller F�r�erne, Gr�nland samt K�benhavns Frihavn med steder uden for EU. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de �vrige punktafgiftslove.

Paragrafferne omhandler b�destraf f.eks. for at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller undlade at lade sig registrere eller afgive angivelse.

Efter � 27, stk. 1, nr. 6 er der endvidere straf for at overdrage, erhverve, tilegne sig eller anvende afgiftspligtige varer, hvoraf der skulle have v�ret betalt afgift, eller fors�g herp�.

Der straffes for fors�tlige eller groft uagtsomme forhold. Straffen er b�de, h�fte eller f�ngsel i indtil 2 �r. Der er desuden regler om administrative b�deforl�g og ransagning.

Reglerne i �� 18-19 i opkr�vningsloven er ligeledes g�ldende. Disse paragraffer omhandler bl.a., hvorledes straffesager kan afg�res med et administrativt b�deforl�g.

Loven skal godkendes efter EU-Kommissionens statsst�tteregler, og kan f�rst have virkning efter godkendelsestidspunktet.

Det foresl�s, at skatteministeren fasts�tter tidspunktet for lovens ikrafttr�den. Skatteministeren fasts�tter ligeledes tidspunktet for, hvorn�r virksomheder skal lade sig registrere efter � 3, stk. 1 og 2.

Virksomheder, som skal registreres som oplagshavere, skal foretage en opg�relse af m�ngden af mineralsk fosfor samt en opg�relse af m�ngden af mineralsk fosfor i d�kningsafgiftspligtige varer. Der skal svares afgift af indholdet af mineralsk fosfor i d�kningsafgiftspligtige varer senest 15 dage efter lovens ikrafttr�den.

� 29 indeholder desuden overgangsbestemmelser. Det foresl�s, at virksomheder, der med henblik p� videresalg, ved lovens ikrafttr�den har et lager af afgiftspligtige varer og d�kningsafgiftspligtige varer, hvor den afgiftspligtige m�ngde er p� 1.250 kg eller derover � svarende til en afgiftsbetaling p� 5.000 kr. - skal betale afgift af den n�vnte lagerbeholdning. Dette g�lder dog kun for afgiftspligtige varer, som er anskaffet efter datoen for denne lovs frems�ttelse. M�ngden opg�res efter �first-in, first-out� princippet.

Virksomheder, der registreres, skal desuden betale afgift af d�kningsafgiftspligtige varer, n�r denne lagerbeholdning er p� 1.250 kg eller derover, idet der ikke betales afgift af s�danne varer i forbindelse med udleveringen.

Der er tale om en konsekvensrettelse som f�lge af, at den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsjord mv. neds�ttes fra 4,3 promille til 3,8 promille.

Ved �ndringen sikres, at kompensationen som f�lge af loftet p� 12 promille over den prim�rkommunale grundskyldpromille for produktionsjord til K�benhavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ogs� fremover vil blive ydet p� baggrund af de p�g�ldende kommuners grundskyldpromille, nedsat med forskellen mellem den generelle amtskommunale grundskyldpromille p� 10 og grundskyldpromillen for de ejendomme, som er omfattet af ejendomsskattelovens � 5, stk. 2.

Det bem�rkes, at �ndringen if�lge lov nr. 1211 af 27. december 2003, hvor promillesatsen for kompensationsordningen, �ndredes fra 4,3 til 5,7 promille, endnu ikke er sat i kraft.

If�lge den foresl�ede �ndring i � 5, stk. 2, neds�ttes den amtskommunale grundskyldpromille af ejendomme, der p� tidspunktet for den vurdering, som l�gges til grund ved skatteberegningen, m� anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. � 33, stk. 1, i vurderingsloven, fra 4,3 promille til 3,8 promille. Denne del af den afgiftspligtige grundv�rdi opg�res som den samlede afgiftspligtige grundv�rdi bortset fra den afgiftspligtige grundv�rdi, der er fastsat for stuehuset med tilh�rende grund og have. Grundskyld af stuehusv�rdien opkr�ves s�ledes med den almindelige amtskommunale grundskyldpromille p� 10.

Det bem�rkes, at �ndringen if�lge lov nr. 1211 af 27. december 2003, hvor den amtskommunale grundskyldpromillen �ndredes fra 5,7 til 4,3 promille, endnu ikke er sat i kraft.

Konsekvens�ndring af opkr�vningsloven som f�lge af, at en ny afgift skal v�re omfattet af bestemmelserne i opkr�vningsloven.

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
�konomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Det sk�nnes, at afgiften vil medf�re et provenu p� ca. 35 mio. kr. i 2005 efter adf�rds�ndring. Finans�rseffekten for 2005 vil v�re ca. 30 mio. kr. P� sigt vil en afgift give et provenu p� ca. 35 mio. kr. ved u�ndret adf�rd og ca. 15 mio. kr. ved �ndret adf�rd.	Forslaget indeb�rer et �rligt mindreprovenu fra grundskyld for amtskommunerne og Bornholms, K�benhavns og Frederiksberg Kommuner i det omfang, der i disse kommuner er landbrugsejendomme m.v. Det samlede provenutab er p� grundlag af de sk�nnede afgiftspligtige grundv�rdier for 2005 ansl�et til 36,2 mio. kr. Regeringen vil inddrage de provenum�ssige konsekvenser af neds�ttelsen af den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsjord m.v. i vurderingerne i udviklingen af amtskommunernes og kommunernes �konomi.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Gennemf�relse af lovforslaget vil indeb�re engangsudgifter p� ca. 730.000 kr., 2 �rsv�rk til implementering, samt ca. 140.000 kr. til l�bende udgifter, samt ca. 5 �rsv�rk til l�bende administration og kontrol.
�konomiske konsekvenser for erhvervslivet	Afgiftens provenu tilbagef�res via en neds�ttelse af den amtskommunale grundskyld.	Det vurderes, at husdyrbedrifterne p� kort sigt vil blive p�lagt en afgift p� ca. 35 mio. kr. og ca. 15 mio. kr. p� lang sigt. Det sk�nnes, at husdyrbedrifterne p� kort sigt vil have 12 mio. kr. i tilpasningsomkostninger og ca. 10 mio. kr. p� lang sigt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Foreligger ikke p� nuv�rende tidspunkt
Milj�m�ssige konsekvenser	Hvis fosforoverskuddet �rligt reduceres med 5.000 tons, vil udledningen fra landbruget v�re 1�5 tons mindre det f�rste �r, end det ville have v�ret uden reduktionen. Nutidsv�rdien af denne mindre udledning vil ligge i intervallet 50-250 tons (5.000 tons mindre fosforoverskud end ellers).	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Afgiften vurderes at v�re i overensstemmelse med EU-retten. Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som �ndret ved direktiv 98/47/EF. Tilbagef�rslen til landbruget af provenuet fra en afgift p� mineralsk fosfor skal notificeres over for Europa-Kommissionen efter statsst�ttereglerne.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med g�ldende lov

G�ldende formulering		Lovforslaget
� 31 . - - - Stk. 2-3. - - -		� 31. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtg�relse nr. 783 af 1. september 2003, som �ndret ved lov nr. 1211 af 27. december 2003, foretages f�lgende �ndringer:

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et s�rligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det bel�b, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er n�vnt i stk. 3, neds�ttes for det p�g�ldende skatte�r. Hvis en kommunes grundskyldpromille for et skatte�r er h�jere end for 2002, beregnes tilskuddet p� grundlag af kommunens grundskyldpromille for skatte�ret 2002. For K�benhavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af � 5, stk. 2, alene p� baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat med 5,7 promille. For Bornholms Kommune beregnes tilskuddet h�jest p� baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003. Stk. 5. - - -		1. I � 2, stk. 4, 4. pkt., �ndres �5,7 promille� til: �6,2 promille�.

� 5. - - - Stk. 2. Af ejendomme, der p� tidspunktet for den vurdering, som l�gges til grund ved skatteberegningen, m� anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. � 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkr�ves den amtskommunale grundskyld dog med 4,3 promille af en del af de p�g�ldende ejendommes afgiftspligtige grundv�rdi. Denne del af den afgiftspligtige grundv�rdi opg�res som den samlede afgiftspligtige grundv�rdi bortset fra den afgiftspligtige grundv�rdi, der er fastsat for stuehuset med tilh�rende grund og have.		2. I � 5, stk. 2, 1. pkt., �ndres �4,3 promille� til: �3,8 promille�.

� 32. - - - Bilag 1. Liste a 1)-32) - - -		� 32. I lov om opkr�vning af skatter og afgifter m.v. (opkr�vningsloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 289 af 28. april 2003, foretages f�lgende �ndring: I bilag 1, liste a, inds�ttes som nr. 33: �Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat�.

	Tons	Tilf�rsel og fraf�rsel mark mv. Tons
1. � Nedfald fra atmosf�re		300
2. � Handelsg�dning	13.500
3. � Affald med g�dningsv�rdi	5.900
4. � I alt g�dning	19.400	19.400
5. � Indk�bt foder - heraf foderfosfat	58.300 13.500
6. � Hjemmeavlet foder	17.100
7. � I alt foder	75.400
8. � Animalsk produktion	23.000
9. � Husdyrg�dning	52.400	52.400
10. � I alt tilf�rsel til mark		72.100
11. � Avl p� mark	42.000	42.050
12. � Overskud		30.000

Oversigt		Kort sigt	lang sigt
Foder
Reduktion i fosforoverskuddet som f�lge af
�get anvendelse af fytase	ton P	2.850	2.425
�get hjemmeavl, som ikke handles	ton P	5	5
bedre foder med h�jere indhold af ford�jeligt fosfor	ton P	725	600
reduktion af sikkerhedsmargen for foderets indhold af fosfor	ton P	1.650	1.425
Total	ton P	5.230	4.455
f�rre dyr brutto (foder til dyr)	ton P	400	400
f�rre dyr fraf�rsel (animalsk produktion)	ton P	125	125

Reduktion brutto (f�r mindre fraf�rsel)	ton P	5.630	4.855
reduktion netto efter mindre fraf�rsel	ton P	5.505	4.730
stigning handelsg�dning husdyrbedrifter som f�lge af f�rre husdyr og mindre fodring	ton P	-275	-225
Netto�ndring overskud	ton P	5.230	4.505

	U�ndret afgifts- grundlag	Nyt afgifts- grundlag	Provenu ved u�ndret grundlag	Provenu ved �ndret grundlag	Virkning af afgift p� overskud
	tons P	tons P	mio. kr.	mio. kr.	Tons P
2004	13.500
2005	12.600	8.300*	50,4	33,2	3.640*
2006	11.900	5.800	47,6	23,2	5.200
2010	9.000	4.000	36,0	16,0	4.500

Reduktion i fosforoverskuddet	tons P	5000
Diskonteringsfaktor		0,02
		Faktor 1	Faktor 5
�rlig mindre tab til vandmilj�et	tons P	1	5
Nutidsv�rdi*	tons P	50	250
Mindre tab om 35 �r	tons P	35	175
Mindre tab om 50 �r	tons P	50	250

		2005	2010
Husdyrbedrifter afgiftsbelastning u�ndret adf�rd	mio. kr.	50	36
�ndret adf�rd fodring mv.	mio. kr.	17	20
Afgiftsbelastning efter �ndret adf�rd	mio. kr.	33	16
I alt tilpasningsomkostninger	mio. kr.	8*	10
Belastning i alt husdyrbedrifter	mio. kr.	41	26
Omkostninger pr. kg reduktion af overskud	kr./kg	2,35	2,35