2003-04 - L 27 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven. (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning).

L 27 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven. (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning).

(Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt creditlempelse ved sambeskatning)

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som senest ændret ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

»Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning.«

» § 8 B. Erhverves afskrivningsberettigede aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, uden at overdragelsen har medført fuld dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunktet. § 4 A, stk. 2, 2. – 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Erhverves goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne under de i stk. 1 nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for oparbejdet af det erhvervende selskab.

Stk. 3. § 4 A, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på aktiver omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på aktiver, som et selskab eller en forening m.v. har erhvervet, før det bliver skattepligtigt efter §§ 1 eller 2.«

»Stk. 6 . Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, uden at overdragelsen har medført fuld dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes. Aktiverne skal dog anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Er goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for oparbejdet af det selskab, som inddrages i sambeskatningen.«

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 22. november 2002, som senest ændret ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

1. § 15, stk. 2, sidste punktum, § 15 b, stk. 1, sidste punktum, og § 15 d, stk. 3, sidste punktum, affattes således:

»De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1-2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.«

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som senest ændret ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

»Stk. 5 . Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos sambeskattede udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Vælger et sambeskattet selskab, der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk. 1.«

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter den 9. oktober 2003, jf. dog stk. 2 - 4.

Stk. 2. For afskrivningsberettigede aktiver, der er inddraget under dansk beskatning inden fremsættelsesdagen, anvendes de hidtidige anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. Ved fastsættelse af anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter for afskrivningsberettigede aktiver, som inddrages under dansk beskatning den 9. oktober 2003 eller senere, anvendes bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 4.

Stk. 3 . For immaterielle aktiver, som er inddraget under dansk beskatning den 9. oktober 2003, ansættes en anskaffelsessum svarende til anskaffelsessummen efter § 1, nr. 1-4, med fradrag af samtlige fratrukne afskrivninger. Anskaffelsessummen efter fradrag af afskrivninger efter 1. pkt. kan dog ikke blive negativ. Ved afståelse medregnes genvundne afskrivninger med et beløb svarende til summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden, dog højst forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen efter 1. - 2. pkt. Fortjeneste kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning.

Stk. 4. Stk. 3 finder anvendelse ved afståelse af immaterielle aktiver den 9. oktober eller senere. Der kan uanset stk. 3 for igangværende indkomstår, der ikke er udløbet den 9. oktober 2003, afskrives efter de hidtil gældende regler.

For det første sikres, at der ikke ved skattefrie omstruktureringer af selskaber i udlandet kan ske en »gratis« opskrivning af de skattemæssige værdier, inden aktiverne inddrages under dansk beskatning. Lovforslaget er foranlediget af en konkret sag i Ligningsrådet, hvor en koncern »gratis« har fået forøget afskrivningsgrundlaget med flere milliarder kr. som følge af en koncernintern omstrukturering. Efter lovforslaget bliver afskrivningsgrundlaget for udenlandske aktiver, der inddrages under dansk beskatning, det samme, uanset om der er foretaget skattefri omstruktureringer, inden de afskrivningsberettigede aktiver inddrages under dansk beskatning. Det er herefter ikke muligt at afskrive på mere end de faktisk afholdte udgifter. Endvidere sikres, at en koncern ikke ved skattefri omstrukturering kan konvertere ikke afskrivningsberettigede aktiver som f. eks oparbejdet goodwill til erhvervet goodwill, der kan afskrives.

For det andet sikres, at den særlige genbeskatning af udenlandske underskud ikke udhules vilkårligt. Idet der gives nedslag for udenlandsk skat, vil der være et incitament til at undlade at nedbringe den udenlandske skat for at opnå størst muligt nedslag i den danske skat, indtil den positive indkomst har udlignet underskuddet. Dette medfører en dansk skattetab på investeringer i udlandet, der giver overskud. Det foreslås derfor, at der højst kan gives nedslag for den udenlandske skat, der ville være opkrævet, hvis der var afskrevet maksimalt efter udenlandske regler.

Hvis et udenlandsk selskab bliver inddraget i sambeskatning med et dansk selskab (eller flytter til Danmark), anses afskrivningsberettigede aktiver for erhvervet på det faktiske erhvervelsestidspunkt, og de værdiansættes til den faktiske anskaffelsessum reduceret med de maksimale afskrivninger, der efter danske regler kunne være foretaget, indtil den fulde skattepligt til Danmark indtræder.

Bestemmelsen forudsætter, at et aktiv faktisk blev erhvervet mod vederlag. Det er således f.eks. en forudsætning for afskrivning på goodwill, at denne er erhvervet mod vederlag. Et sambeskattet selskab kan således ikke opnå afskrivningsret på goodwill, som selskabet selv har oparbejdet.

De gældende regler medfører, at afskrivningsgrundlaget i året, hvor selskabet inddrages under sambeskatning, er det samme, som hvis selskabet hele tiden havde været undergivet de gældende danske beskatningsregler.

For det første opnås, at der ikke kan afskrives på mere end de faktiske udgifter. For det andet opnås, at selskabet ikke kan opnå dobbelt fradrag ved afskrivninger på de samme aktiver to gange; først i udlandet og siden hen her i landet.

Det har imidlertid vist sig, at de nuværende bestemmelser ikke altid sikrer, at principperne opfyldes ved koncerninterne omstruktureringer.

Ved overdragelser af afskrivningsberettigede aktiver sker der normalt en beskatning af overdragerens genvundne afskrivninger (samt en beskatning af eventuel fortjeneste) og det erhvervende selskab kan til gengæld anvende sin faktiske anskaffelsessum (handelsværdien) og sit anskaffelsestidspunkt (handelstidspunktet) ved beregningen af sine fremtidige afskrivninger. Denne type overdragelse benævnes som en skattepligtig overdragelse .

I de fleste lande – også i Danmark – er det dog muligt i tilfælde af visse koncerninterne omstruktureringer at lave overdragelser, hvor:

– der ikke (eller kun i begrænset omfang) sker beskatning ved overdragelsen af aktiver og

– det erhvervende selskab (helt eller delvist) indtræder i det overdragende selskabs anskaffelsessummer- og tidspunkter.

I tilfælde, hvor udenlandske regler giver adgang til en skattefri overdragelse og overdragelsen efter danske regler anses for skattepligtig, opfyldes ovennævnte principper ikke.

En koncern vil således inden det erhvervende selskab inddrages i sambeskatningen kunne foretage en omstrukturering, som er skattefri efter udenlandske regler, hvor overdrageren ikke beskattes ved overdragelsen af de afskrivningsberettigede aktiver. Men det erhvervende selskab vil alligevel – når det inddrages under dansk beskatning ved inddragelsen under sambeskatning - skulle anvende handelsværdien og handelstidspunktet ved beregningen af sine afskrivninger ved den danske indkomstopgørelse, selvom overdrageren ikke er blevet beskattet ved overdragelsen. Overdragelsen af aktiverne anses nemlig efter danske regler for at være en skattepligtig overdragelse af aktiverne. Herved opnår koncernen en »gratis« forøgelse af afskrivningsgrundlaget.

Overdrages et immaterielt aktiv, f.eks. goodwill, som koncernen selv har oparbejdet, mellem to koncernselskaber, vil det erhvervende selskab, når det bliver omfattet af dansk beskatning, kunne afskrive på aktivet på grundlag af handelsværdien på omstruktureringstidspunktet ved sin danske indkomstopgørelse. Afskrivningerne kan foretages, selvom overdrageren ikke blev beskattet af fortjenesten efter udenlandske regler. Koncernen opnår herved afskrivningsret på et immaterielt aktiv, som ikke er erhvervet mod vederlag, idet koncernen selv har oparbejdet aktivet.

Koncernen kan optimere den skattemæssige fordel ved at foretage omstruktureringen på et tidspunkt, hvor handelsværdien på det afskrivningsberettigede aktiv er høj og som ligger kort tid inden inddragelsen under sambeskatning. Anskaffelsessummen bliver herved høj og nedskrivningen ved beregningen af indgangsværdien mindskes.

For at sikre at principperne for indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver også opfyldes i sådanne situationer, foreslås det, at hvis afskrivningsberettigede aktiver er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden inddragelsen i sambeskatning uden at overdrageren er blevet beskattet efter danske eller udenlandske regler, indtræder det erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

Endvidere foreslås det, at et immaterielt aktiv skal anses for oparbejdet af det selskab, som inddrages i sambeskatningen, når aktivet er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, som selv har oparbejdet aktivet. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor det koncernforbundne selskab ikke er blevet beskattet efter danske eller udenlandske regler i forbindelse med overdragelsen. Herved undgås, at en koncern konverterer ikke afskrivningsberettigede immaterielle rettigheder, som f.eks. oparbejdet goodwill, til afskrivningsberettiget erhvervet goodwill. Endvidere undgås, at der opnås en »gratis« forøgelse af anskaffelsessummen og dermed afskrivningsgrundlaget (step up).

Afskrivningsgrundlaget i det år, hvor selskabet inddrages under sambeskatningen, bliver med forslaget det samme, som hvis aktivet i den tid, hvor det har været ejet af koncernen, havde været undergivet de gældende danske beskatningsregler.

Der foreslås tilsvarende regler i de tilfælde, hvor et selskab erhverver aktivet direkte (f.eks. ved at selskabets faste driftssted i en fremmed stat erhverver aktivet fra et koncernforbundet udenlandsk selskab ved en transaktion, som er skattefri efter udenlandske regler) eller hvor et selskab flytter til Danmark.

Sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens § 31 giver danske koncernselskaber en rentefri skattekredit, når deres udenlandske datterselskaber giver underskud. Denne skattekredit skal tilbagebetales via genbeskatningsreglerne, når (hvis) de tidligere underskudgivende selskaber begynder at give overskud. Efter det nugældende regelsæt (ligningslovens § 33, stk.6) gives der ved genbeskatningen fuldt fradrag for datterselskabets udenlandske skattebetalinger (creditlempelse).

Når et udenlandsk datterselskab begynder at give overskud, får koncernen med de nuværende regler et incitament til at lade datterselskabet udskyde anvendelsen af sine fradragsmuligheder (f.eks. afskrivninger) ved den udenlandske indkomstopgørelse. Den yderligere skattebetaling i udlandet som dette medfører, fragår nemlig i det danske moderselskabs skat af dets genbeskatningspligtige underskud. Den yderligere udenlandske skattebetaling er så at sige gratis. Datterselskabet kan efter ophøret af sambeskatningen anvende de udskudte fradragsmuligheder ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.

Det foreslås derfor, at adgangen til creditlempelse for udenlandske skatter mindskes, i det omfang frivillig udskydelse af udenlandske fradragsmuligheder medfører større udenlandske skatter.

Til gengæld foreslås det, at der gives adgang til nedslag i skatten for danske skatter, som datterselskabet har betalt som følge af begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2. Det drejer sig for eksempel om situationer, hvor et udenlandsk sambeskattede datterselskab har et fast driftssted i Danmark.

Det gældende regelsæt for sambeskatningsinstituttet vanskeliggør i visse tilfælde koncernomstruktureringer. Skatteministeren har derfor igangsat et arbejde med henblik på at modernisere det nuværende sambeskatningsinstitut med henblik på lovgivning snarest muligt.

Forslaget om justering af reglerne for fastsættelse af indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver m.v. ved udenlandske datterselskabers indtræden i sambeskatning og ved selskabers tilflytning mv. har karakter af en værnsregel, som vil forhindre et utilsigtet provenutab. Det samme gælder forslaget om begrænsninger i creditlempelsen for udenlandske skatter i situationer, hvor der i forbindelse med genbeskatning af underskud sker en frivillig udskydelse af udenlandske fradragsmuligheder.

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for de erhvervsøkonomiske vilkår.

Lovforslaget har ikke kunnet sendes i høring, hvorfor det ikke har været muligt at indhente oplysninger om de erhvervsadministrative konsekvenser. Disse må dog formodes at være meget begrænsede.

Som følge af lovforslagets karakter, hvor forslaget ikke har kunnet sendes i høring, har det ikke været muligt at indhente oplysninger om de administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner. Disse oplysninger vil blive indhentet efter fremsættelsen.

Det har været nødvendigt at begrænse antallet af personer, der har haft kendskab til lovforslagets indhold, mest muligt for at undgå, at formålet med lovforslaget forspildes. Lovforslaget har derfor ikke været sendt i ekstern høring. Til gengæld sender skatteministeren lovforslaget på ekstern høring i forbindelse med fremsættelsen. Skatteministeren anmoder samtidigt Folketinget om at udsætte 1. behandlingen af lovforslaget med 30 dage, herved får interessenter mulighed for at afgive kommentarer på lovforslaget og skatteministeren får mulighed for at tage stilling til disse høringskommentarer.

Det foreslås, at der ikke skal fastsættes en anskaffelsessum på oparbejdede immaterielle aktiver. Efter gældende regler fastsættes der en anskaffelsessum på det immaterielle aktiv svarende til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Herved kan selskabet få tabsfradrag for eksempelvis oparbejdet goodwill, hvis værdien på aktivet er faldet efter inddragelsen under dansk beskatning.

Er det immaterielle aktiv tidligere blevet erhvervet ved en »skattepligtig« transaktion og derefter videreoparbejdet af det tilflyttende selskab, fastsættes anskaffelsessummen til den faktiske anskaffelsessum. Er det immaterielle aktiv inden tilflytningen erhvervet ved en »skattefri« koncernintern overdragelse, finder den under nr. 2 foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 8 B anvendelse.

Eventuel fortjeneste på oparbejdet goodwill eller andre immaterielle aktiver beskattes højst med værdistigningen (dvs. salgssummen minus handelsværdien på inddragelsestidspunktet), mens aktivet har været inddraget under dansk beskatning.

Et selskab, som erhverver afskrivningsberettigede aktiver fra koncernforbundne selskaber – uden at overdragelsen medfører dansk eller udenlandsk beskatning eller hvor den udenlandske beskatning ved overdragelsen er udskudt – får efter gældende regler et afskrivningsgrundlag beregnet på grundlag af handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Koncernen får hermed en gratis forøgelse (step up) på anskaffelsessummen. For at imødegå dette foreslås det, at det erhvervende selskab i stedet indtræder i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

Er overdragelsen skattefri efter udenlandske regler, men overdrageren som følge af dansk sambeskatning beskattes af overdragelsen, vil den foreslåede regel ikke finde anvendelse. I dette tilfælde vil det erhvervende selskab således skulle anvende den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt.

De foreslåede regler foreslås også at skulle finde anvendelse i de tilfælde, hvor de afskrivningsberettigede aktiver er erhvervet inden tilflytningen til Danmark (f.eks. ved at ledelsens sæde flyttes til landet) eller overførslen til Danmark (f.eks. ved at aktivet overføres fra selskabets hovedsæde til et fast driftssted i Danmark).

Der ændres ikke på principperne for fastsættelse af indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver. Eksempelvis anses aktiverne fortsat for afskrevet maksimalt efter danske regler fra anskaffelsestidspunktet indtil tilflytningstidspunktet. Endvidere vil genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelsen under dansk beskatning, fortsat højst kunne udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelsen. Der ændres således ikke på de grundlæggende principper.

Der ses - ligesom med afskrivningsberettigede aktiver - igennem koncerninterne overdragelser af oparbejdede immaterielle aktiver, når overdragelsen er sket uden beskatning af overdrageren. Immaterielle aktiver, som er oparbejdet af koncernforbundne selskaber, anses for oparbejdet af det erhvervende selskab. Disse regler skal ligeledes finde anvendelse på aktiver, som er erhvervet inden en tilflytning eller anden inddragelse under dansk beskatning. Sker der således en overdragelse af goodwill fra et koncernforbundet selskab til et tilflyttende selskab inden tilflytningen, vil goodwill anses for oparbejdet af det tilflyttede selskab, idet omfang goodwillen er oparbejdet af koncernen.

Der henvises til bemærkningerne vedrørende det tilsvarende forslag under nr. 1.

Der foreslås justeringer af indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver mv. for selskaber, der inddrages under dansk sambeskatning. Justeringerne svarer til de foreslåede justeringer under nr. 2.

Erhverver et udenlandsk datterselskab, der allerede er omfattet af dansk sambeskatning, afskrivningsberettigede aktiver eller immaterielle aktiver fra et koncernforbundet selskab, finder selskabsskattelovens § 8 B, som foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 2, anvendelse. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for udenlandske datterselskaber, der er omfattet af dansk sambeskatning, anvendes som udgangspunkt de indkomstopgørelsesregler, som gælder for her i landet hjemmehørende selskaber.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringerne i lovforslagets § 3, nr. 1.

De under § 1, nr. 1 og 2, foreslåede regler foreslås, at skulle finde anvende i tilfælde af fusion m.v., hvor aktiver knyttes til et modtagende dansk selskabs faste driftssted i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringerne i fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 2.

Det foreslås, at adgangen til creditlempelse for udenlandske skatter i ligningslovens § 33, stk. 6, mindskes for sambeskattede selskaber, som har overført underskud, der endnu ikke er genbeskattet, i det omfang frivillig udskydelse af udenlandske fradragsmuligheder medfører større udenlandske skatter.

I år med overskud efter udenlandske regler skal det sambeskattede datterselskab således have anvendt sine fradragsmuligheder fuldt ud for at kunne opnå fuld credit for de skatter, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Har datterselskabet ikke anvendt sine fradragsmuligheder fuldt ud, gives der kun credit for den skat, der skulle være betalt, såfremt fradragsmulighederne var anvendt fuldt ud.

Endvidere foreslås det, at danske skatter – eksempelvis dansk beskatning af det sambeskattede selskabs faste driftssted i Danmark – medregnes i de udenlandske skatter, som der gives creditlempelse for.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter fremsættelsen den 9. oktober 2003 (se dog undtagelserne nedenfor).

Det foreslås, at der kun skal beregnes indgangsværdier efter de nye regler for afskrivningsberettigede aktiver, som inddrages under dansk beskatning på fremsættelsesdagen eller senere. Afskrivningsberettigede aktiver, der allerede er inddraget under dansk beskatning, beholder således deres nuværende anskaffelsessummer og –tidspunkter. Inddrages et nyt udenlandsk datterselskab i en sambeskatning i det igangværende indkomstår, anses afskrivningsberettigede aktiver, som datterselskabet inden fremsættelsesdagen har erhvervet, for at være inddraget under dansk beskatning inden fremsættelsesdagen.

Med virkning for det kommende indkomstår skal der dog fastsættes en ny anskaffelsessum for immaterielle aktiver, selvom aktiverne allerede er inddraget under dansk beskatning. Anskaffelsessummen fastsættes til anskaffelsessummen efter forslaget (jf. forslagets § 1, nr. 1-4) med fradrag af samtlige fratrukne afskrivninger. Denne anskaffelsessum kan dog ikke blive negativ.

Denne nye anskaffelsessum skal anvendes ved fremtidige afskrivninger. Der kan uanset ændringen af anskaffelsessummen afskrives efter de hidtil gældende regler i det igangværende indkomstår.

Ved at korrigere afskrivningsgrundlaget for de kommende indkomstår er der dermed taget højde for den situation, hvor det immaterielle aktiv beholdes.

Hullet i det gældende regelsæt vedrørende indgangsværdier på afskrivningsberettigede aktiver kan imidlertid også udnyttes ved at sælge aktivet og konstatere et fradragsberettiget tab.

Lovforslaget skal lukke dette hul. For at undgå, at formålet med lovforslaget forspildes, er det nødvendigt at forhindre, at det immaterielle aktiv sælges med tab i perioden efter fremsættelsesdagen. Dette undgås ved at lade dele af forslaget få virkning fra det tidspunkt, hvor lovforslaget fremsættes.

Det foreslås derfor, at de foreslåede bestemmelser om ændring af anskaffelsessummen skal finde anvendelse ved afståelse af immaterielle aktiver på fremsættelsesdagen eller senere. Afstås et immaterielt aktiv, der er fuldt oparbejdet af koncernen selv, anses anskaffelsessummen for at være nul. Ved afståelse af aktivet vil der således ikke kunne opstå et fradragsberettiget tab.

En eventuel fortjeneste på oparbejdet goodwill eller andre immaterielle aktiver beskattes højst med værdistigningen (dvs. salgssummen minus handelsværdien på inddragelsestidspunktet), mens aktivet har været inddraget under dansk beskatning. Herudover vil der kunne ske en beskatning af genvundne afskrivninger svarende til de faktisk foretagne afskrivninger, dog højst forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen nedskreven med de fratrukne afskrivninger.

Reglerne i stk. 3 ved afståelse af immaterielle aktiver på fremsættelsesdagen eller senere kan illustreres ved følgende eksempel: Var handelsværdien på inddragelsestidspunktet 7.000.000 kr. og er der foretaget afskrivninger på 2.000.000 kr., vil der - ved en salgssum på 8.000.000 kr. - således højst ske beskatning af en fortjeneste på 1.000.000 kr. og af genvundne afskrivninger på 2.000.000 kr., selvom anskaffelsessummen fastsættes til 0 kr. Ved en salgssum på 1.500.000 vil der ikke skulle medregnes nogen fortjeneste og der vil skulle medregnes genvundne afskrivninger på 1.500.000 kr.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
		I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som senest ændret ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

		1. I § 4 A, stk. 1, indsættes som 2. og 3. punktum:
§ 4 A. Hvis et selskab eller en forening m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes her til landet, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.		»Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning.«

		2. Efter § 8 A indsættes: »§ 8 B. Erhverves afskrivningsberettigede aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, uden at overdragelsen har medført fuld dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunktet. § 4 A, stk. 2, 2. – 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
		Stk. 2. Erhverves goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne under de i stk. 1 nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for oparbejdet af det erhvervende selskab.
		Stk. 3. § 4 A, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på aktiver omfattet af stk. 1 og 2.
		Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på aktiver, som et selskab og foreninger m.v. har erhvervet, før det bliver skattepligtigt efter §§ 1 eller 2.«

§ 31. ---
Stk. 5 . Når et udenlandsk selskab inddrages under sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 6.		3 . I § 31, stk. 5, indsættes som 2. og 3. punktum: »Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.«

Stk. 6 . Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne på dette tidspunkt. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.		4. § 31, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, uden at overdragelsen har medført fuld dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes. Aktiverne skal dog anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Er goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for oparbejdet af det selskab, som inddrages i sambeskatningen.«

§ 32. ---
Stk. 10 . Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.		5. I § 32, stk. 10, 1. pkt., ændres »og 6« til: »og 5«.

		§ 2
		I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 22. november 2002, som senest ændret ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

§ 15. ---
Stk. 2 . Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.		1. § 15, stk. 2, sidste punktum, § 15 b, stk. 1, sidste punktum, og § 15 d, stk. 3, sidste punktum, affattes således: »De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1-2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.«

§ 15 b. Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Skatteministeren kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen.

§ 15 d. --- Stk. 3 . Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på tilførselstidspunktet. Skatteministeren kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.

		§ 3
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som senest ændret ved lov nr. 453 af 10 juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 33. ---
Stk. 3 . Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen, spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der ved senere afståelse af disse aktiver alene gives lempelse for den del af den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiverne. ---		1. § 33, stk. 3 , ophæves. Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 6 . Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke.		2. § 33, stk. 6 , der bliver stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos sambeskattede udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Vælger et sambeskattet selskab, der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk. 1.«

		§ 4
		Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter den 9. oktober 2003, jf. dog stk. 2 - 4.
		Stk. 2 . For afskrivningsberettigede aktiver, der er inddraget under dansk beskatning inden fremsættelsesdagen, anvendes de hidtidige anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. Ved fastsættelse af anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter for afskrivningsberettigede aktiver, som inddrages under dansk beskatning den 9. oktober 2003 eller senere, anvendes bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 4.
		Stk. 3. For immaterielle aktiver, som er inddraget under dansk beskatning den 9. oktober 2003, ansættes en anskaffelsessum svarende til anskaffelsessummen efter § 1, nr. 1-4, med fradrag af samtlige fratrukne afskrivninger. Anskaffelsessummen efter fradrag af afskrivninger efter 1. pkt. kan dog ikke blive negativ. Ved afståelse medregnes genvundne afskrivninger med et beløb svarende til summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden, dog højst forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen efter 1. - 2. pkt. Fortjeneste kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning.
		Stk. 4. Stk. 3 finder anvendelse ved afståelse af immaterielle aktiver den 9. oktober eller senere. Der kan uanset stk. 3 for igangværende indkomstår, der ikke er udløbet den 9. oktober 2003, afskrives efter de hidtil gældende regler.

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner	Forslagets bestemmelser har karakter af værnsregler, som vil forhindre et utilsigtet provenutab.	Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner	Som følge af lovforslagets karakter har det ikke været muligt at indhente oplysningerne. Oplysningerne vil blive indhentet efter fremsættelsen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for de erhvervsøkonomiske vilkår.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Lovforslaget har ikke kunnet sendes i høring, hvorfor det ikke har været muligt at indhente oplysninger om de erhvervsadministrative konsekvenser. Disse må dog formodes at være meget begrænsede.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.