2003-04 - L 29 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven. (Afskaffelse af kapitalforklaringen).

L 29 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven. (Afskaffelse af kapitalforklaringen).

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 410 af 2. juni 2003, foretages følgende ændringer:

»Selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.«

»Det skattemæssige årsregnskab for fysiske personer omfatter ikke en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri over indkomståret. Den selvangivelsespligtige kan dog efter § 6B anmodes om at indgive supplerende formueoplysninger.«

6. I § 3, stk. 4, udgår »eller kapitalforklaring«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2« og »stk. 2, 2. pkt.« ændres til: »stk. 1, 2. pkt.«

»Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.«

» § 6B . Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang skattemyndighederne ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger. Oplysningerne skal tillige omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret.

Stk. 2. Personer, som er omfattet af § 3A, stk. 1, skal i de i stk. 1 nævnte tilfælde tillige oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem det selskab, som den pågældende behersker, og den pågældende selv eller en ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved udgangen af indkomståret. For ikke fuldt skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 1 skal sådanne oplysninger gives, hvis den selvangivelsespligtige behersker et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).

Stk. 3. Er oplysningerne efter stk. 1 og 2 ikke indsendt rettidigt, finder § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«

»Med bøde straffes den, der undlader at opfylde pligten til at opbevare materiale efter § 6A, stk. 1, 1. pkt.«

Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning fra og med indkomståret 2003.

Lovforslaget går ud på at afskaffe pligten for personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer til årligt at indgive en kapitalforklaring til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb.

Ved en kapitalforklaringen forstås en redegørelse fra den skattepligtige om ændringer i formuen over indkomståret. Kapitalforklaringen har til formål at sandsynliggøre den selvangivne indkomst samt at danne grundlag for en eventuel privatforbrugsberegning.

Efter skattekontrollovens § 6B kan myndighederne indhente en kapitalforklaring fra ikke-bogførings- eller regnskabspligtige, hvor der skønnes at være behov herfor.

Det foreslås, at denne bestemmelse ændres således, at skattemyndighederne fremover – hvor der er konkret behov herfor – kan indhente supplerende formueoplysninger m.v., hos alle skattepligtige, dvs. uanset om den skattepligtige er erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller andet.

Det er tanken, at kompetencen til at indhente sådanne supplerende oplysninger henlægges til de kommunale skattemyndigheder.

Som en sidegevinst ved lovforslaget opnås, at de fleste hovedaktionærer kan modtage en fortrykt selvangivelse i stedet for som i dag en udvidet selvangivelse. Når de fleste hovedaktionærer i dag modtager en udvidet selvangivelse, skyldes det alene kravet om, at der med selvangivelsen skal følge en kapitalforklaring.

Endvidere indeholder forslaget en række mindre forenklinger af skattekontrolloven.

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at gennemføre væsentlige administrative lettelser for personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer, som med en gennemførelse af forslaget ikke længere vil blive besværet med årligt at skulle udarbejde en kapitalforklaring som en del af selvangivelsen. På en række punkter har skattemyndighederne i forvejen de pågældende oplysninger. Alligevel skal de skattepligtige, som er omfattet af kapitalforklaringsordningen, i dag afgive disse oplysninger til myndighederne.

Forslaget indebærer først og fremmest en væsentlig administrativ lettelse for de erhvervsdrivende og hovedaktionærer, som ikke anvender revisor i forbindelse med udarbejdelsen af regnskab og selvangivelse.

Det skyldes, at revisor ifølge god revisionsskik – altså uanset kravene i skattelovgivningen – og i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav om, at regnskabet skal give et retvisende billede, udarbejder en regnskabsmæssig kapitalafstemning for klienten for at kunne afstemme dennes regnskab og selvangivelse. Metoden, der anvendes til at udarbejde en regnskabsmæssig kapitalafstemning, for at se om regnskabet stemmer, og en kapitalforklaring til skattemyndighederne, er den samme, men formen og specifikationsgraden kan være forskellig.

Forslaget betyder for de personligt erhvervsdrivende, som anvender revisor, at de sparer udgifterne til revisors konvertering af den regnskabsmæssige kapitalafstemning til en kapitalforklaring samt udgifterne i forbindelse med revisors indsendelse af kapitalforklaringen til skattemyndighederne.

Erhvervsdrivende og hovedaktionærer, der ikke anvender revisor, opnår derimod med forslaget en væsentlig administrativ lettelse derved, at de selv slipper for besværet med at skulle udarbejde kapitalforklaringen i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer, der anvender revisor i forbindelse med udarbejdelsen af regnskab og selvangivelse. Det skønnes imidlertid, at det blandt de ca. 270.000 enkeltmandsvirksomheder i landet er en ikke ubetydelig del, der ikke anvender revisorbistand. Forslaget kommer først og fremmest denne kreds af skattepligtige til gode.

Samtidig med afskaffelsen af kapitalforklaringen sikres det med forslaget, at myndighederne i de situationer, hvor der er et konkret kontrolbehov herfor, kan indhente sådanne oplysninger om den skattepligtiges formue m.v., som myndighederne mangler for at kunne danne sig et billede af den skattepligtiges økonomiske forhold, og som muliggør en vurdering af den skattepligtiges privatforbrug.

Forslaget skal ses i lyset af regeringens regelforenklingskampagne, »Skattejagt på regelbøvlet«, hvor borgere og virksomheder er blevet opfordret til at indsende forenklingsforslag til Skatteministeriet. Kampagnen har indtil videre afstedkommet mere end 700 henvendelser om regler, som opleves som urimeligt besværlige for borgerne og virksomhederne. Det fremgår af Skatteministeriets forenklingsredegørelse fra maj 2003, at en forenkling af kapitalforklaringsordningen er den næststørste gruppe af de efterspurgte forenklingsforslag.

En gennemgående indvendig mod kapitalforklaringen er, at den er overflødig, eftersom myndighederne har en meget stor del af oplysningerne i forvejen, og at den er tidskrævende at udarbejde på grund af det høje specifikationskrav.

Blandt de indsendte regelforenklingsforslag blev 8 modtaget fra private revisorer eller deres faglige organisationer. Forslaget svarer i store træk til et forenklingsforslag, som Skatterevisorforeningen i august 2002 har indsendt som led i ovennævnte regelforenklingskampagne.

Formueskatten blev ophævet med virkning fra og med indkomståret 1997. Pligten til at selvangive formuen blev imidlertid af kontrolmæssige grunde, herunder bl.a til brug for privatforbrugsberegninger, opretholdt, således at den skattepligtige har pligt til at selvangive visse formuearter i det omfang, disse ikke automatisk skal indberettes efter de gældende indberetningsbestemmelser i skattekontrollovens afsnit II. I praksis betød den nye ordning, at alene oplysninger om formue i udlandet, der ikke er omfattet af den indenlandske indberetningspligt, skal selvangives.

Ved siden af den almindelige formueselvangivelsespligt påhviler der efter skattekontrollovens § 3 bogførings- eller regnskabspligtige en udvidet formueselvangivelsespligt. For disse er der i dag ved siden af den almindelige selvangivelsespligt en pligt til at afgive yderligere formueoplysninger i form af aflæggelse af regnskab og afgive kapitalforklaring.

Endvidere kan skatteministeren efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, 3. pkt., efter indstilling fra Ligningsrådet bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb. Denne bemyndigelse er udnyttet til at få hovedaktionærer under ordningen med kapitalforklaring.

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 3, kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det skattemæssige regnskab og om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysninger skal afgives. Denne bemyndigelse er senest blevet udnyttet med bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 om skattemæssige krav til regnskab (mindstekravsbekendtgørelsen).

Endvidere kan skatteministeren efter skattekontrollovens § 6B bestemme, at en skattepligtig fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, inden en vis frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb. Efterkommes et påbud ikke, finder bestemmelserne i § 5, stk. 2 og 3, om pålæg af daglige bøder og skønsmæssig ansættelse af indkomsten anvendelse. Bemyndigelsen er ifølge sagsudlægningsbekendtgørelsen udnyttet således, at kompetencen er henlagt til de regionale told- og skattemyndigheder.

I mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 10 er reglerne om kapitalforklaring fastsat.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 33 angår hovedaktionærer og bestemmelsen i § 34 bogførings- eller regnskabspligtige.

Efter bestemmelserne skal kapitalforklaringen som minimum indeholde oplysninger om

· størrelsen af formuen primo indkomståret og arten og størrelsen af hovedposterne i formuens sammensætning på dette tidspunkt,

· størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, angivet i hovedposter,

· størrelsen af formuen ultimo indkomståret og arten og størrelsen af hovedposterne i formuens sammensætning på dette tidspunkt.

Kapitalforklaringen skal omfatte såvel den private som den erhvervsmæssige del af økonomien. Kapitalforklaringen skal endvidere omfatte en eventuel ægtefælle, som den bogføringspligtige levede sammen med ved indkomstårets udløb.

For så vidt angår hovedaktionærer skal disse tillige give oplysninger om de væsentligste økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og selskabet. Hovedaktionærer defineres som nævnt i skattekontrollovens § 3A som personer, der ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet. Ejerforholdet respektive rådeforholdet opgøres som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og 4. Disse oplysninger skal som minimum omfatte

· hovedindholdet af aftalen, herunder aftalens genstand og aftalens økonomiske omfang.

For ikke fuldt skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 1, skal der ifølge mindstekravsbekendtgørelsens § 33, stk. 5, alene selvangives oplysninger om de væsentligste aftaler, der er indgået mellem hovedaktionæren og selskabet, og alene i det omfang det beherskede selskab er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).

Hensigten med, at hovedaktionæren skal indsende de omhandlede oplysninger, er at øge skattemyndighedernes kontrol navnlig med, om transaktioner mellem hovedaktionær og selskab er indgået på sædvanlige markedsmæssige vilkår.

Kapitalforklaringen skal senest indgives ved selvangivelsesfristens udløb. Såfremt kapitalforklaringen ikke bliver indsendt rettidigt, kan myndighederne efter skattekontrollovens § 5 – på samme måde som ved manglende indsendelse af en selvangivelse - pålægge den selvangivelsespligtige at betale et skattetillæg på 200 kr. pr. dag (max. 5.000 kr.). Pligten til at indsende kapitalforklaringen kan også gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder. Disse kan pålægges, selv om den skattepligtige er blevet pålagt at betale et skattetillæg. Endelig kan den skattepligtige indkomst ansættes skønsmæssigt.

Skattemyndighederne har til brug for udarbejdelsen af kapitalforklaringen udgivet et standardiseret skema, som den selvangivelsespligtige kan anvende. Skemaet er optrykt som bilag. Det er ikke et krav, at skemaet anvendes – blot skal minimumskravene til oplysningerne være opfyldt.

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 6B kan en fysisk person – som ikke er bogførings- eller regnskabspligtig - pålægges at selvangive en kapitalforklaring inden for en rimelig frist, når der er et konkret kontrolbehov herfor.

Det foreslås i § 1, nr. 9 , at ordningen i den gældende § 6B, hvorefter myndighederne har adgang til at indhente formueoplysninger fra en ikke-erhvervsdrivende person ud fra et konkret kontrolbehov, udvides til også at omfatte bogførings- eller regnskabspligtige samt hovedaktionærer. Forslaget betyder, at myndighederne har mulighed for at indhente supplerende formueoplysninger fra alle skattepligtige, fysiske personer, når der konkret er behov herfor.

Anmodes den skattepligtige om at forsyne myndighederne med sådanne oplysninger, skal den skattepligtige give oplysninger om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt give oplysninger om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug.

Til forskel for den gældende ordning kan den skattepligtige efter forslaget kun anmodes om disse oplysninger, i det omfang skattemyndighederne ikke i forvejen har kendskab til oplysningerne.

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, 1. pkt., skal selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den seneste afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.

Kapitalforklaringen er en integreret del af det skattemæssige årsregnskab for sådanne bogførings- eller regnskabspligtige. Kapitalforklaringen for personligt erhvervsdrivende indeholder formueoplysninger, som angår såvel erhvervsvirksomheden som den erhvervsdrivendes private økonomi. Med forslaget afskaffes kapitalforklaringen. Imidlertid er det tanken, at det skattemæssige årsregnskab fortsat skal indeholde oplysninger om den del af formuen, som angår virksomheden.

På den baggrund er det nødvendigt at præcisere, at begrebet »det skattemæssige årsregnskab« for personligt erhvervsdrivende fremover ikke længere omfatter en redegørelse for ændringer i den private formue, jf. § 1, nr. 4 .

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, 2. pkt., kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.

Som følge af forslaget om afskaffelse af kapitalforklaringen jf. § 1, nr. 9, foreslås det at ophæve denne bemyndigelsesbestemmelse, jf. § 1, nr. 1 .

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, 3. pkt., kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en kapitalforklaring. Bemyndigelsen er udnyttet i mindstekravsbekendtgørelsens § 33, således at hovedaktionærer, som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, pålægges at selvangive en kapitalforklaring. Som følge af forslaget om afskaffelse af kapitalforklaringen jf. § 1, nr. 9, foreslås det at ophæve denne bemyndigelsesbestemmelse, jf. § 1, nr. 2 .

Lovforslaget kan ses som en lovfastsættelse af mindstekravsbekendtgørelsens regler om kapitalforklaring, bortses fra, at formueoplysningerne nu kun kan indhentes af myndighederne hos den skattepligtige ud fra et konkret kontrolbehov, at der kun kan indhentes formueoplysninger, som myndighederne ikke har kendskab til, og at de kommunale skattemyndigheder i alle tilfælde forudsættes at kunne kræve de supplerende formueoplysninger fra den skattepligtige, jf. nedenfor.

Oplysningerne skal således som hidtil omfatte såvel den private som den erhvervsmæssige del af økonomien og skal tillige omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret.

Endvidere skal en hovedaktionær – ligesom efter gældende regler - tillige oplyse om væsentlige aftaler mellem hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og det selskab, som hovedaktionæren behersker.

Endelig skal personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, kun oplyse om væsentlige økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og det pågældende selskab, hvis selskabet er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses som hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).

Lovforslaget forudsætter, at det på den ene side konkret vurderes, om der er et behov for at få indhentet supplerende formueoplysninger fra den pågældende skattepligtige. Der skal med andre ord foreligge et konkret kontrolbehov for at få indhentet oplysningerne.

På den anden side er det ikke et krav, at skattemyndighederne over for den skattepligtige skal begrunde, hvorfor myndigheden mener, at der er brug for yderligere formueoplysninger fra den skattepligtige. Et sådant krav vil efter omstændighederne kunne forspilde formålet med at indhente de pågældende oplysninger til kontrollen af den skattepligtiges økonomi. Dette svarer til retstilstanden i dag.

Efter forslaget er der mulighed for at indkræve de pågældende supplerende formueoplysninger fra den skattepligtige såvel for det aktuelle indkomstår som for tidligere indkomstår, i det omfang sådanne oplysninger kan have betydning for ligningen af skatteansættelser for indkomstår, som myndighederne har mulighed for at ændre efter reglerne i skattestyrelsesloven. Oplysningerne kan efter forslaget kræves i forbindelse med selvangivelsen for det aktuelle indkomstår eller på andre tider af året.

Skattemyndighederne kan efter forslaget pålægge den skattepligtige at afgive de supplerende oplysninger inden for en rimelig frist. Som udgangspunkt bør fristen ikke være mindre end 1 måned. Omfatter anmodningen også tidligere indkomstår, bør fristen selvsagt være længere. Det forudsættes i øvrigt, at myndighederne administrerer bestemmelsen lempeligt. En anmodning fra den skattepligtige om en forlængelse af fristen bør i almindelighed imødekommes, hvis den frist, som myndighederne har sat, rammer ind i ferieperioder hos den skattepligtige eller dennes revisor eller i spidsbelastningsperioder hos den skattepligtiges revisor.

Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan gennemtvinges ved daglige bøder, jf. § 5, stk. 2. Endvidere kan indkomsten ansættes skønsmæssigt efter § 5, stk. 3. Derimod finder skattetillæg efter § 5, stk. 1, ikke anvendelse.

Adgangen til at kræve en kapitalforklaring efter den gældende bestemmelse i § 6B er efter sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt til de regionale told- og skattemyndigheder. Ved gennemførelsen af bestemmelsen i § 6B var det forudsat, at bestemmelsen blev anvendt restriktivt, hvorfor kompetencen til at kræve en kapitalforklaring blev henlagt til de regionale told- og skattemyndigheder.

I de senere år er bestemmelsen i nogle tilfælde blevet anvendt i forbindelse med kontrolaktioner over for visse ikke-erhvervsdrivende som led i myndighedernes indsats mod bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet m.v. Med forslaget er det ikke tanken at begrænse det omfang, hvori myndighederne i praksis indhenter formueoplysninger fra ikke-erhvervsdrivende.

På den baggrund, og da det findes hensigtsmæssigt, forudsættes det, at skatteministerens kompetence til at kræve supplerende formueoplysninger fra fysiske personer efter forslagets § 6B henlægges til de kommunale skattemyndigheder.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1. pkt., kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet bestemme, at fysiske personer, der udøver erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab, hvis de ikke er bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning. Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler herom fastsat efter bogføringsloven finder efter bestemmelsens 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

Da alle skatte- og afgiftspligtige virksomheder m.v. med nogle ganske få undtagelser er omfattet af bogføringsloven, er der ikke længere behov for at bringe denne bemyndigelse i anvendelse.

For så vidt angår juridiske personer, der ikke er omfattet af bogføringsloven eller årsregnskabsloven, er der som nævnt efter bestemmelsen mulighed for, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet kan pålægge disse en bogførings- eller regnskabspligt, med de deraf følgende forpligtelser, herunder opbevaringspligt af regnskabsmateriale m.v., som fremgår af bogføringsloven. Heller ikke denne bemyndigelse er bragt i anvendelse.

På den baggrund, og da det som nævnt under pkt. 4.1. foreslås, at § 3, stk. 1, 3. pkt. ophæves, foreslås det, at hele bestemmelsen i § 3, stk. 1, ophæves, jf. § 1, nr. 2 .

Ændringerne under § 1, nr. 3, 7, 8 og 10 , skal alene ses som en konsekvens heraf.

Det skønnes, at skattemyndighederne – på baggrund af allerede kendte oplysninger - vil være i stand til at finde frem til kontrolegnede skatteydere, som efter en konkret vurdering kan anmodes om supplerende formueoplysninger og undergives nærmere kontrol. Desuden må den blotte mulighed for myndighederne til at kræve supplerende formueoplysninger af den skattepligtige formodes at have en vis ikke ubetydelig præventiv effekt.

På den baggrund skønnes forslaget ikke at have nogle provenumæssige konsekvenser.

Forslaget går ud på at afskaffe den obligatoriske ordning med indsendelse af kapitalforklaringen og erstatte den med en ad hoc-indsendelse af supplerende formueoplysninger efter kontrolbehov. Det kan ikke udelukkes, at afskaffelsen af den obligatoriske indsendelse af formueoplysningerne i visse tilfælde vil medføre et vist merarbejde i forbindelse med kontrollen af den skattepligtiges økonomi, herunder i forbindelse med at få de supplerende oplysninger indhentet.

Forslaget indebærer imidlertid bortfald af en række administrative rutiner i forbindelse med modtagelsen m.v. af selvangivelserne i kommunerne, hvorfor forslaget som helhed ikke skønnes at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 6B har de regionale told- og skattemyndigheder kompetence til at kræve en kapitalforklaring fra ikke-erhvervsdrivende. Bestemmelsen er i praksis anvendt forholdsvis sjældent. Forslaget forudsætter, at kompetencen til at indhente supplerende formueoplysninger fra alle skattepligtige – også ikke-erhvervsdrivende – efter et konkret kontrolbehov henlægges til de kommunale skattemyndigheder. Kompetenceændringen indebærer på den baggrund en ikke nævneværdig besparelse ved de regionale told- og skattemyndigheder.

En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 350.000 kr. til edb-tilretninger. Disse tilretninger skyldes, at hovedaktionærer – der i dag skal udfylde en udvidet selvangivelse på grund af kravet om en kapitalforklaring – fremover som udgangspunkt kan modtage en fortrykt selvangivelse.

Forslaget betyder, at de erhvervsdrivende slipper for - hvert år sammen med selvangivelsen - at skulle indgive en række formueoplysninger til skattemyndighederne. Da det kan være vanskeligt og tidskrævende at udarbejde en kapitalforklaring, forventes forslaget at medføre en væsentlig administrativ lettelse for de af virksomhederne, der ikke anvender revisorbistand. For de virksomheder, som anvender revisorbistand, er besparelsen mindre, eftersom revisor ifølge god revisionsskik altid udarbejder en regnskabsmæssig kapitalafstemning.

Forslaget har været forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets Testpanel. 500 enkeltmandsvirksomheder er blevet bedt om at besvare en række spørgsmål angående de administrative konsekvenser for virksomheden af det foreliggende forslag. En sammenfattende vurdering af undersøgelsens resultat foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men en sådan vil tilgå Folketinget, så snart den foreligger.

Forslaget indebærer, at hovedaktionærer slipper for – hvert år sammen med selvangivelsen – at skulle indgive en kapitalforklaring, i hvilken de også skal redegøre for de væsentligste økonomiske aftaler indgået mellem hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og det selskab, som hovedaktionæren behersker. For denne gruppe indebærer forslaget også en væsentlig administrativ lettelse, i det omfang hovedaktionæren ikke anvender revisorbistand. Anvender hovedaktionæren revisorbistand, er besparelsen mindre, eftersom revisor ifølge god revisionsskik altid udarbejder en regnskabsmæssig kapitalafstemning.

Endvidere indebærer forslaget for de fleste hovedaktionærer, at de fremover kan modtage en fortrykt selvangivelse i stedet for som i dag en udvidet selvangivelse.

Som følge af, at andre ikke-erhvervsdrivende efter forslaget - til forskel fra i dag – kun kan anmodes om oplysninger vedr. formuen, som skattemyndighederne ikke i forvejen er i besiddelse af, indebærer forslaget også en vis administrativ lettelse for borgerne.

Skatteministeriet har sammen med en række andre ministerier igangsat et pilotprojekt med kommunikationsplaner. Pilotforsøget – som bl.a. omfatter det foreliggende lovforslag – går ud på i lovforslagets bemærkninger at beskrive, hvorledes målgruppen for forslaget mest hensigtsmæssigt bliver bekendt med de nye regler.

Målgruppen for det foreliggende lovforslag er først og fremmest personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer.

Det er tanken, at information om de nye regler sker i forbindelse med udsendelse af selvangivelsen til de skattepligtige. Ved udsendelsen gøres der opmærksom på, at personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer ikke længere skal indgive en kapitalforklaring sammen med selvangivelsen, men at skattemyndighederne har mulighed for at indhente supplerende formueoplysninger for det aktuelle og tidligere indkomstår samt på konsekvenserne af, at eventuelle supplerende formueoplysninger ikke foreligger rettidigt og behørigt.

Endvidere overvejes forskellige presseinitiativer og udsendelse af information på Told- og Skattestyrelsens hjemmeside.

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks Rederiforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne fra de hørte organisationer, som har indsendt bemærkninger til lovforslaget.

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, 1. pkt., kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet bestemme, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde.

Efter bestemmelsen i 2. pkt. kan ministeren på samme måde bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.

Bestemmelsen i 2. pkt. er møntet på de såkaldt tungere lønmodtagere og erhvervsdrivende uden bogførings- eller regnskabspligtig, hvor der kan være et udvidet behov for selvangivelse af formueoplysninger.

Bemyndigelsen til skatteministeren er ikke blevet udnyttet, da stort set alle erhvervsdrivende er omfattet af bogføringsloven.

På den baggrund og da det under § 1, nr. 9, foreslås at afskaffe kapitalforklaringen, foreslås det, at bestemmelsen ophæves.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1. pkt. , kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet bestemme, at fysiske personer, der udøver erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab, hvis de ikke er bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning. Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler herom fastsat efter bogføringsloven finder efter bestemmelsens 2. pkt. tilsvarende anvendelse. Efter samme regler som nævnt i bestemmelsens 1. pkt. kan skatteministeren efter 3. pkt. bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en kapitalforklaring.

Efter bogføringslovens § 1, stk. 1, gælder loven for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet. Loven gælder endvidere for virksomheder mv., der er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet i det omfang, de ikke er omfattet af stk. 1. Endelig er virksomheder m.v., der som betingelse for tildeling af tilskud fra den danske stat eller Den Europæiske Union, skal afgive regnskabsmæssige oplysninger, som altovervejende hovedregel omfattet af bogføringsloven.

Da alle skatte- og afgiftspligtige virksomheder m.v. med nogle ganske få undtagelser er omfattet af bogføringsloven, er der ikke længere behov for at bringe denne bemyndigelse i anvendelse.

På den baggrund foreslås bestemmelserne i § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt. ophævet.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 3. pkt ., kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige efter § 3, stk. 1, årligt skal udarbejde en kapitalforklaring.

Bemyndigelsen i bestemmelsen i § 3, stk. 1, 3. pkt., er udnyttet i mindstekravsbekendtgørelsens § 33, således at hovedaktionærer, som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, pålægges at selvangive en kapitalforklaring for indkomståret samt oplyse om de væsentligste økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået mellem hovedaktionæren og det af hovedaktionæren beherskede selskab.

Det foreslås, at hovedaktionærer – på samme måde som bogførings- eller regnskabspligtige og andre ikke-bogførings- eller regnskabspligtige – fremover alene skal indsende supplerende formueoplysninger til skattemyndighederne efter anmodning, jf. bemærkningerne om lovforslagets § 1, nr. 9. I konsekvens heraf foreslås også § 3, stk. 1, 3. pkt., ophævet.

Forslaget forudsætter, at mindstekravsbekendtgørelsens ændres, således at bekendtgørelsen ikke længere indeholder regler, som er givet i kraft af bemyndigelsesbestemmelsen i skattekontrollovens § 3, stk. 1, 3. pkt.

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, skal selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige , inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den seneste afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.

Forslaget indeholder alene en konsekvensændring som følge af forslaget under § 1, nr. 2, om ophævelse af muligheden for at pålægge ikke-bogførings- eller regnskabspligtige at føre regnskab.

Efter § 3, stk. 2, 3. pkt., skal skattepligtige, der efter § 3, stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en kapitalforklaring, inden selvangivelsesfristens udløb indgive kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.

I konsekvens af forslaget under nr. 2, hvor § 3, stk. 1, foreslås ophæves, foreslås bestemmelsen i § 3, stk. 2, 3. pkt., tilsvarende ophævet.

Det antages, at kapitalforklaringen er en integreret del af det skattemæssige årsregnskab for sådanne bogførings- eller regnskabspligtige. Kapitalforklaringen for personligt erhvervsdrivende indeholder formueoplysninger, som angår såvel erhvervsvirksomheden som den erhvervsdrivendes private økonomi. Med forslaget afskaffes kapitalforklaringen. Imidlertid er det ikke tanken, at det skattemæssige årsregnskab ikke fortsat skal indeholde oplysninger om den del af formuen, som angår virksomheden.

På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, ophæves og det i stedet præciseres, at begrebet »det skattemæssige årsregnskab« for personligt erhvervsdrivende fremover ikke længere omfatter en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri over indkomståret. Det anføres samtidig, at den selvangivelsespligtige efter § 6B kan anmodes om at indgive supplerende formueoplysninger til belysning af formueændringer over indkomståret m.v.

Forslaget forudsætter, at mindstekravsbekendtgørelsens ændres, således at det heraf fremgår, at »det skattemæssige årsregnskab« ikke indeholder en redegørelse for den private formue.

Den gældende § 3, stk. 5, indeholder bestemmelser om indsendelse af skattemæssigt årsregnskab samt om opbevaring af regnskab for skattepligtige, som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige.

I konsekvens af forslaget under nr. 2, hvor § 3, stk. 1, foreslås ophævet, foreslås bestemmelsen i § 3, stk. 5, tilsvarende ophævet.

Efter den gældende bestemmelse i § 6A skal indberetningspligtige opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, på den måde som er nævnt i § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 3, stk. 5, som angår ikke bogførings- eller regnskabspligtige. Efter den nævnte bestemmelse i § 3, stk. 1, finder bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler herom fastsat efter bogføringsloven tilsvarende anvendelse.

Som følge af forslaget under nr. 2, hvor § 3, stk. 1, foreslås ophævet, foreslås bestemmelsen i § 6A ændret, således at der i bestemmelsen sker en direkte henvisning til opbevaringsreglerne i bogføringsloven.

Der henvises til gennemgangen af forslaget under de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 4.1.

Herudover bemærkes for så vidt angår kravet om, at en hovedaktionær i givet fald tillige skal oplyse om væsentlige aftaler mellem hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og det selskab, som hovedaktionæren behersker, at det som minimum skal fremgå af oplysningerne, hvornår aftalen er indgået, hvilken type aftale der er indgået samt aftalens hovedindhold, herunder aftalens genstand og økonomiske omfang.

Det er hovedaktionæren selv, som i første omgang afgør om væsentlighedskravet er opfyldt. Visse typer aftaler må dog altid anses for væsentlige. Det drejer sig navnlig om aftaler mellem hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og selskabet om ansættelse, lån, leje, leasing og overdragelse af fast ejendom. Overdragelse af løsøre kan også være en væsentlig økonomisk aftale, der er omfattet af oplysningspligten. Har hovedaktionæren og selskabet et løbende samhandelsmellemværende, er selve samarbejdsaftalen omfattet, men derimod ikke de enkelte handler i henhold til aftalen.

Også aftaler indgået som led i et løbende mellemværende, og som er indgået på sædvanlige markedsvilkår, skal oplyses, selv om sådanne aftaler er undtaget fra kravet om skriftlighed i aktieselskabslovens § 63, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 27, stk. 2.

Alle væsentlige aftaler eller ændringer heri mellem hovedaktionær og selskab skal oplyses, uanset hvornår hovedaktionærstatus har foreligget i løbet af indkomståret.

I den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 17, stk. 1, fastsættes straffen for overtrædelse af pligten til at føre regnskab efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1. I § 17, stk. 1, fastsættes endvidere straffen for overtrædelse af pligten til at opbevare materiale efter de gældende bestemmelser i § 3, stk. 5, og § 6A, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget til en ændret affattelse af § 17, stk. 1, er alene en konsekvens af forslaget under nr. 2, hvorefter § 3, stk. 1, ophæves.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning fra og med indkomståret 2003.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
		I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 410 af 2. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.
Stk. 2. Efter indstilling fra Ligningsrådet bestemmer skatteministeren, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde. Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.		1. § 1, stk. 2, 2. pkt ., ophæves.

§ 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren bestemme, at fysiske personer, der udøver erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab, hvis de ikke er bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning. Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler herom fastsat efter bogføringsloven finder tilsvarende anvendelse. Efter samme regler som nævnt i 1. pkt. kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en kapitalforklaring.		2. § 3 , stk. 1 , ophæves. § 3, stk. 2-5, bliver herefter stk. 1-4.
Stk. 2. Selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser. Er årsregnskabet for en juridisk person endnu ikke godkendt af generalforsamlingen på indgivelsestidspunktet, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives den skattemyndighed, som skatteministeren anviser, meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende årsregnskabet. Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.		3. § 3, stk. 2, 1. pkt . , affattes således: »Selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.« 4. I § 3, stk. 2 , ophæves 3. pkt . og i stedet indsættes: »Det skattemæssige årsregnskab for fysiske personer omfatter ikke en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri over indkomståret. Den selvangivelsespligtige kan dog efter § 6B anmodes om at indgive supplerende formueoplysninger.«
Stk. 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det i stk. 2 nævnte skattemæssige årsregnskab og om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysningerne skal afgives.		5. I § 3, stk. 3 , ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
Stk. 4. Er et skattemæssigt årsregnskab eller kapitalforklaring ikke indsendt rettidigt eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er fastsat efter stk. 3, finder § 5, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse. Er den i stk. 2, 2. pkt., nævnte meddelelse ikke givet rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.		6. I § 3, stk. 4 , udgår »eller kapitalforklaring«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2« og »stk. 2, 2. pkt.« ændres til: »stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 5. Selvangivelsespligtige, der skal indgive et skattemæssigt årsregnskab som nævnt i stk. 2, og som ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal opbevare regnskabet med tilhørende bilag her i landet. Driver den selvangivelsespligtige virksomhed i udlandet, og godtgøres det, at der efter det pågældende lands regler er pligt til at opbevare regnskabsmateriale dér, er det dog tilstrækkeligt, at en genpart af dette regnskabsmateriale opbevares her i landet. Skatteministeren kan helt eller delvis fritage for opbevaringspligten efter 1. og 2. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.		7. § 3, stk. 5 , ophæves.

§ 6A. Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, som nævnt i § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 3, stk. 5. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogførings- eller regnskabspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i dette regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.		8. § 6A, stk. 1 , affattes således: »Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.«

§ 6B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb. Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3, anvendelse.		9. § 6B affattes således: » § 6B . Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang skattemyndighederne ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger. Oplysningerne skal tillige omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret.
		Stk. 2. Personer, som er omfattet af § 3A, stk. 1, skal i de i stk. 1 nævnte tilfælde tillige oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem det selskab, som den pågældende behersker, og den pågældende selv eller en ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved udgangen af indkomståret. For ikke fuldt skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 1 skal sådanne oplysninger gives, hvis den selvangivelsespligtige behersker et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).
		Stk. 3. Er oplysningerne efter stk. 1 og 2 ikke indsendt rettidigt, finder § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«

§ 17. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at føre regnskab, som det efter bestemmelse af skatteministeren i medfør af § 3, stk. 1, påhviler ham at føre, eller som gør sig skyldig i grove uordener med hensyn til førelsen af sådant regnskab. Det samme gælder den, der ikke opfylder opbevaringspligter efter § 3, stk. 5, eller § 6A, stk. 1, 1. pkt.		10. § 17, stk. 1 , affattes således: »Med bøde straffes den, der undlader at opfylde pligten til at opbevare materiale efter § 6A, stk. 1, 1. pkt.«

		§ 2
		Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning fra og med indkomståret 2003.

Organisation/myndighed	Bemærkninger i høringssvar	Kommentarer til bemærkninger
Advokatrådet	Ingen bemærkninger.	Ingen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd	Kan ikke støtte forslaget. Det vil svække skattekontrollen, da myndighederne ikke vil have alle relevante oplysninger og ikke ved, hvor man skal sætte ind. Desuden har kommunerne i mange tilfælde ikke ressourcer til at anmode om supplerende formueoplysninger.	Myndighederne har i vid udstrækning adgang til formueoplysninger for såvel den skattepligtige som ægtefællen vedrørende den centrale del af formuen. Viser en sammenholdelse af selvangivelsesmaterialet med sidste års selvangivelse, at der er markante afvigelser, herunder af primo- og ultimo- værdier, eller er regnskabsgrundlaget svagt eller mangelfuldt kan det give myndighederne anledning til nærmere at granske den skattepligtiges økonomi. I det tilfælde vil det kunne komme på tale at indhente supplerende formueoplysninger. Det forhold, at den skattepligtige ved, at vedkommende altid kan blive anmodet om at indsende supplerende formueoplysninger skønnes at have en ikke ubetydelig præventiv effekt.
Danmarks Rederiforening	Ingen bemærkninger ud over at foreningen påskønner, at ministeriet arbejder for at finde administrative lettelser.	Ingen
Dansk Handel & Industri	Forslaget findes positivt og indebærer en væsentlig forenkling og dermed betydelig lettelse af de administrative byrder for mange virksomheder.
	Af retssikkerhedsmæssige grunde bør det klargøres, hvornår myndighederne kan bede om supplerende formueoplysninger.	Det fremgår af bemærkningerne, at behovet for supplerende formueoplysninger skal være konkret begrundet i hver tilfælde.
Dansk Industri	Kan tilslutte sig forslaget i sin helhed.	Ingen
Den Danske Skatteborgerforening	Kapitalforklaringen er udtryk for unødigt ekstra oplysningsarbejde, der i mange tilfælde allerede er fuldt klarlagt via firmaregnskab og privat regnskab.
	Savner dog en præcisering af »rimelig frist« for indsendelse af supplerende formueoplysninger og foreslår 2 måneder eller mere.	Det er i bemærkningerne præciseret, at praksis vedr. forlængelse af indsendelsesfristen bør administreres lempeligt.
Foreningen Registrerede Revisorer	Kan ikke støtte forslaget, fordi forslaget ikke giver de forudsatte administrative lettelser. Revisor vil ifølge god revisorskik altid udarbejde en kapitalforklaring (regnskabsmæssig kapitalafstemning). Forslaget er kun en lettelse for de erhvervsdrivende, der ikke anvender revisor.	For personligt erhvervsdrivende med revisor vil lettelsen blive mindre, hvilket er præciseret i lovforslaget. Da den regnskabsmæssige kapitalafstemning og kapitalforklaringen til skattemyndighederne ikke nødvendigvis er fuldt ud identiske, ligger der en mindre besparelse for disse skattepligtige i, at revisor ikke skal konvertere den regnskabsmæssige kapitalafstemning til en kapitalforklaring og indsende denne til myndighederne.
	Det vil blive sværere for kommunerne at opdage sort arbejde og økonomisk kriminalitet.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
	Der ønskes en redegørelse for, hvorfor man ikke har afventet rapporten fra arbejdsgruppen vedr. forenkling af kapitalforklaringen.	Regelforenklingskampagnen viste, at der på dette område er et påtrængende behov for ændringer. Ud over revisororganisationerne var erhvervslivet ikke repræsenteret i arbejdsgruppen, hvilket i denne sag havde været naturligt.
	Det foreslås, at hovedaktionærer, som alene er hovedaktionærer på grund af slægtsforhold samt mindre udlejningsvirksomheder undtages fra kapitalforklaringsordningen. Kapitalforklaringsskemaet bør forbedres og felter fortrykkes, hvis myndighederne har oplysningerne i forvejen. Endelig bør kapitalforklaringen kunne indberettes digitalt.	Forslaget fra foreningen vil fortsat belaste store dele af erhvervslivet med at indsende kapitalforklaringen, uanset om det kan ske digitalt. Det kan desuden være vanskeligt at begrunde, at visse mindre virksomheder skal undtages fra ordningen og andre ikke.
	Det bør præciseres, at myndighederne ikke kan forlange at få supplerende formueoplysninger f.eks. 10 år tilbage.	Det fremgår af bemærkningerne, at oplysningerne kun kan indhentes, i det omfang de kan have betydning for ligningen af skatteansættelser for indkomstår, som myndighederne har mulighed for at ændre, dvs. inden for fristerne i skattestyrelsesloven.
	Det bør fremgå, hvorvidt myndighederne kan vælge at lade grupper af skattepligtige indsende supplerende formueoplysninger.	Det fremgår af bemærkningerne, at der skal være tale om et konkret kontrolbehov i forhold til den enkelte skattepligtige. En gruppe af skattepligtige kan således ikke blive bedt om supplerende formueoplysninger, medmindre der er et konkret kontrolbehov herfor i forhold til hver enkelt skattepligtig i gruppen.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer	Forslaget imødekommer et større antal udtrykte ønsker om regelforenkling. For de fleste hovedaktionærer og typer af erhvervsvirksomheder med begrænset omfang er der tale om en velkommen lempelse. Der er fortsat tilstrækkelige muligheder for at indhente yderligere formueoplysninger, så kontrolopgaven fortsat kan varetages fuldt tilfredsstillende.	Ingen
Foreningen Danske Revisorer	Det er positivt, at der foretages en lettelse for mange skatteydere, f.eks. hovedaktionærer og små virksomheder.
	Der efterlyses dog hjemmel til, at myndighederne kan kræve indsendt supplerende formueoplysninger for fremtidige indkomstår, således som det fremgår af bemærkningerne.	Der er ikke fundet behov for, at myndighederne kan kræve supplerende formueoplysninger indsendt for fremtidige indkomstår. Bemærkningerne er derfor ændret på dette punkt.
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene	Er tilfreds med de væsentlige administrative lettelser lovforslaget vil medføre for erhvervslivet.	Ingen
Håndværksrådet	Forslaget imødekommer rådets ønske om at afskaffe papirarbejde, hvor den administrative byrde i mange tilfælde ikke modsvares af et behov for information hos den offentlige modtager, således som det er tilfældet med kapitalforklaringen. Kommunernes adgang til at anmode om supplerende formueoplysninger løser problemet med mulig skattesnyd.	Ingen
Kommunernes Landsforening	Foreningen peger på, at fristen for indsendelse af supplerende formueoplysninger bør være mindre end 1 måned, eftersom kommunerne i mange tilfælde formentlig vil kræve andre oplysninger ind sammen med de supplerende formueoplysninger. For indsendelse af andre oplysninger gives der typisk skatteyderen en 15- dagesfrist.	15-dagesfristen forlænges i praksis ofte af myndighederne på begæring af skatteyderen. Desuden er der forskel på, om skatteyderen blot skal indsende dokumentation for f.eks. et fradrag, eller om vedkommende skal redegøre nærmere for en række formueposter primo/ultimo, ændringer heri og hovedposter i privatforbrug. Karakteren af de supplerende formueoplysninger taler for, at fristen som udgangspunkt mindst bør være 1 måned.
	Forening peger på, at det kan være et problem for skatteyder at fremkomme med supplerende formueoplysninger for tidligere indkomstår.	Også dette forhold taler for at fristen for indsendelse af supplerende formueoplysninger som udgangspunkt ikke bør være mindre en 1 måned.
	Foreningen mener, at det vil medføre et merarbejde, at de supplerende formueoplysninger først skal indhentes i forbindelse med opstart af en kontrolsag. Samtidig kan det være ensbetydende med provenutab for kommunerne, da risikoen for at overse kontrolrelevante forhold er større, når kapitalforklaringen ikke foreligger ved udtagelse af kontrol.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Københavns Kommune	Kan ikke støtte forslaget. Kun hovedaktionærer, som omfattes af kapitalforklaringspligten på grund af familieforhold bør være fritaget. Kapitalforklaringsskemaet bør være mere udførligt, eventuelt være forprintet de oplysninger, som myndighederne allerede har i forvejen. Man bør eventuelt muliggøre en elektronisk indsendelse af skemaet via Internettet.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen Registrerede Revisorer.
	For ligningsmyndighederne vil forslaget betyde et ganske betragteligt ekstra ressourceforbrug, idet kommunen bliver nødt til at foretage en foreløbig opgørelse af kapitalforklaring og privatforbrug på hovedparten af de selvstændigt erhvervsdrivende for at kunne vurdere, om det er relevant at indhente en kapitalforklaring fra den skattepligtige, og om regnskabet og selvangivelsen skal undergives en yderligere ligningsmæssig kontrol.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
	Forslaget giver ingen lettelse for de skattepligtige, der anvender revisor.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen Registrerede Revisorer.
	Lovforslaget bør præciseres således, at der bliver skabt hjemmel til at afkræve oplysninger, der skal til for at f.eks. kursgevinster-/tab ved værdipapirhandler og udtrækninger, låneoptagelser/-indfrielser m.v. vil kunne opgøres af myndighederne.	Lovforslaget er ændret på det pågældende punkt.
Landbrugets Rådgivnings center	Støtter forslaget. Dog bør det præciseres, at man kun afskaffer kapitalforklaringen for så vidt angår den skattepligtiges private økonomi.	Lovforslaget er blevet præciseret på det pågældende punkt.
Skattechefforeningen	Myndighederne mangler væsentlige oplysninger til selv at kunne foretage en korrekt kapitalforklaring. For gruppen af erhvervsdrivende med svagt regnskabsgrundlag eller direkte mangler ved bogføringen, vil forslaget svække kontrolindsatsen betydeligt.	Er regnskabsgrundlaget svagt, eller er der mangler ved bogføringen, kan det være indikatorer, der taler for at se nærmere på den skattepligtiges økonomi. I den forbindelse kan der vise sig at være behov for at indhente supplerende formueoplysninger. Der henvises i øvrigt til kommentaren til høringssvaret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
	Den eksterne revisor udarbejder alligevel en kapitalforklaring (regnskabsmæssig kapitalafstemning). For skatteydere med revisor er der derfor ingen besparelse at hente.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen Registrerede Revisorer.
Skatterevisorforeningen	Forslaget bør afvente anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedr. en forenkling af kapitalforklaringen.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen Registrerede Revisorer.
	Der bør i lovforslaget sondres mellem fysiske og juridiske personer samt sondres mellem virksomhedsformuen og privatformuen, således at de virksomhedsrelaterede kapitalbevægelser fortsat skal specificeres i det skattemæssige årsregnskab.	Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.
	Foreningen peger på, at de civile revisorer under alle omstændigheder alligevel udarbejder kapitalafstemninger. Foreningen finde det sagligt begrundet at kræve disse indsendt som led i det skattemæssige årsregnskab samtidig med, at afskaffelsen næppe vil give nogen synderlig administrativ lettelse for de erhvervsdrivende.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen Registrerede Revisorer.
	Kapitalforklaringen er en fasttømret og naturlig del af langt størsteparten af de regnskaber, der selvangives, og arbejdet med udarbejdelsen af kapitalforklaringen medfører ikke et uforholdsmæssigt stort merarbejde for hverken skatteydere eller deres revisorer.	Regelforenklingskampagnen har vist et stort behov for en forenkling af kapitalforklaringen. Også revisorer og revisororganisationerne har peget på ønsket om en forenkling på dette område.
	Foreningen oplyser, at selv om den gældende ordning omfatter alle personligt erhvervsdrivende, er det i praksis således, at ganske små erhvervsdrivende ofte ikke laver og indsender en kapitalforklaring. I disse tilfælde vil der ofte i dag i praksis ikke blive indkrævet en kapitalforklaring, idet dette typisk ikke tjener noget egentligt kontrolformål. Foreningen foreslår, at den gældende praksis på området kodificeres således, at en lang række små virksomheder fritages for indsendelse af kapitalforklaringen.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen Registrerede Revisorer.
	Kapitalforklaringen er grundlæggende et vigtigt kontrolinstrument. Det væsentligste tal i en kapitalforklaring er skatteyderens privatforbrug. Dette tal bruges i vidt omfang som en væsentlig udsøgningsfaktor af kontrolrelevante skatteydere, idet et privatforbrug kan være med til at indikere, om virksomheden eksempelvis har ikke-bogført omsætning.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
	Det frygtes, at forslaget vil indebære, at skattemyndighederne i langt flere tilfælde vil indhente yderligere oplysninger hos erhvervsdrivende, end der er lagt op til i forslaget.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen Registrerede Revisorer.

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner	Ingen	Forslaget skønnes ikke at have nogle provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner	Ved de regionale told- og skattemyndigheder opnås en ikke nævneværdig besparelse.	Det kan ikke udelukkes, at forslaget i visse tilfælde medfører et vist merarbejde i forbindelse med kommunernes kontrol af den skattepligtiges økonomi m.v. Forslaget indebærer imidlertid bortfald af en række administrative rutiner i forbindelse med modtagelsen m.v. af selvangivelserne i kommunerne, hvorfor forslaget som helhed ikke skønnes at medføre nævneværdige administrative konsekvenser. En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 350.000 kr. til edb-tilretninger.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Forslaget indebærer en væsentlig administrativ lettelse for virksomheder, der ikke anvender revisor og en mindre besparelse for de virksomheder, der anvender revisor.	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Forslaget indebærer en væsentlig administrativ lettelse for de hovedaktionærer, som ikke anvender revisor og en mindre besparelse for de hovedaktionærer, der anvender revisor. Endvidere indebærer forslaget, at de fleste hovedaktionærer fremover kan modtage en fortrykt selvangivelse i stedet for som i dag en udvidet selvangivelse. Endelig indebærer forslaget en vis administrativ lettelse for andre ikke-erhvervsdrivende.	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter