2003-04 - L 30 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner m.v.).

L 30 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner m.v.).

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

»27) Naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«

4. I § 9 C, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »kilometertakst«: », jf. dog 3. pkt.«

»For indkomstårene 2004-2006 beregnes fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst, Ligningsrådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og Aalestrup. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.«

Formålet med lovforslaget er at forbedre befordringsfradraget for pendlere, der er bosat i særligt udpegede udkantsområder. Det sker ved, at der for borgere i disse kommuner gælder samme fradragssats for kørsel over 100 km som for kørsel mellem 24-100 km.

Regeringen offentliggjorde i maj 2003 sin redegørelse om Den Regionale Vækststrategi. I mange udkantsområder falder befolkningstallet – ikke mindst for så vidt angår andelen af erhvervsaktive. Den udvikling ønsker regeringen at vende.

Regeringen vil som led heri gennemføre en målrettet forbedring af befordringsfradraget til langdistancependlere, der bor i særligt udpegede udkantsområder, og som kører over 100 km dagligt for at komme til og fra arbejde.

Målet er at gøre det mere attraktivt for personer, der arbejder i de større byer, at bosætte sig i udkantsområderne og at fastholde erhvervsaktive, der allerede bor der. Det vil dels styrke befolkningsudviklingen, dels give udkantsområderne større del i indkomstfremgangen i de større byer.

Udkantsområderne er udpeget efter objektive kriterier fastsat af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunerne er udpeget for perioden 2004-2006. Efter 2006 vil ordningen blive taget op til revision.

Det foreslås desuden at foretage en række mindre justeringer af ligningsloven af ordensmæssig karakter, herunder efter drøftelser med Justitsministeriet og i overensstemmelse med mangeårig praksis at skattefritage ydelser til indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

I henhold til ligningsloven § 9 C, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002 med senere ændringer, kan der foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 2, kan der dog kun foretages fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget ifølge ligningslovens § 9 C, stk. 3, med den kilometertakst, som Ligningsrådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den af Ligningsrådet fastsatte kilometertakst. Ligningsrådet fastsætter årligt den kilometertakst, der skal anvendes. For 2003 er taksten for befordring fra 24-100 km fastsat til 1,60 kr. pr. km. For befordring over 100 km udgør taksten således 0,80 kr. pr. km.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien heraf udgør gennemsnitligt 33,3 procent.

Indsatte i kriminalforsorgens institutioner har efter lov om fuldbyrdelse af straf m.v. ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse, eller anden godkendt aktivitet. For beskæftigelse, uddannelse m.v. modtager de indsatte et vederlag, der aktuelt udgøres af et grundbeløb på 7,43 kr. i timen, samt efter omstændighederne forskellige tillæg på mellem 2 og 4 kr. i timen.

Dette arbejdsvederlag er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Vederlaget er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. modtager de indsatte tillige diverse kontantbeløb til dækning af udgifter til kost og personlige fornødenheder m.v. Indsatte, der ikke selv skal sørge for forplejning og personlige fornødenheder, får kost og diverse personlige småartikler m.v. af institutionen.

Sådanne kontantbeløb og naturalydelser er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

For så vidt angår de bestemmelser i ligningsloven, som det i øvrigt foreslås at justere af ordensmæssige hensyn, henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Efter forslaget forbedres befordringsfradraget for pendlere, der er bosat i særligt udpegede udkantsområder ved, at der fremover gives samme fradragssats for kørsel over 100 km som for kørsel mellem 24-100 km.

Det forhøjede befordringsfradrag skal gælde for personer, der er bosat i de kommuner, der er nævnt i bestemmelsen. Det drejer sig om 50 kommuner, der er udpeget efter to objektive kriterier:

1. Økonomi- og Erhvervsministeriet har inddelt landet i 34 pendlingsregioner. Der kan hentes nærmere information om denne inddeling i regeringens redegørelse fra maj 2003 om Den Regionale Vækststrategi. Regionerne er defineret som områder, hvor 80 pct. af de bosiddende også arbejder inden for området. Det forhøjede befordringsfradrag omfatter de mest udsatte pendlerregioner, d.v.s. der hvor erhvervsindkomsten pr. indbygger ligger mere end 10 pct. under landsgennemsnittet.

2. De kommuner, der har et beskatningsgrundlag på under 80 pct. af landsgennemsnittet, bliver også omfattet af ordningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget den nærmere opgørelse heraf, og dette kriterium omfatter 20 kommuner. Heraf er 10 kommuner imidlertid gengangere fra 1. kriterium.

De 50 kommuner er: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og Aalestrup.

For at give den enkelte borger – både den, der overvejer at flytte til kommunen, og den der ellers overvejer at flytte fra kommunen - en rimelig tidshorisont at planlægge ud fra, giver den foreslåede bestemmelse den enkelte borger sikkerhed for det forhøjede befordringsfradrag i 5 år, hvis vedkommende bliver boende i en udkantskommune og i øvrigt er berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom.

Beskæftigelsesvederlag, kostpenge og selvforvaltningsbeløb m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner udbetales efter en mangeårig praksis skattefrit. Der indeholdes således heller ikke A-skat inden udbetaling af beskæftigelsesvederlag. Denne praksis blev overvejet i 1977 på baggrund af drøftelser mellem Justitsministeriet og Skatteministeriet. Den daværende skatteminister meddelte i den anledning den daværende justitsminister, at han – efter at have forelagt spørgsmålet for det daværende Statsskattedirektorat – kunne tilslutte sig, at Kriminalforsorgen indtil videre fortsatte den hidtidige praksis på området, indtil der engang måtte vise sig mulighed for at udbetale de indsatte en løn, der svarer til det udførte arbejde.

Der er imidlertid ikke den fornødne lovhjemmel for denne praksis, hvorefter Kriminalforsorgen udbetaler de indsattes beskæftigelsesvederlag m.v. skattefrit.

Beskatning af de indsattes beskæftigelsesvederlag m.v. ville imidlertid medføre en nettoudgift for staten på anslået 30 mio. kr. årligt, idet de indsatte i givet fald ikke skulle stilles ringere end i dag, hvorfor en gennemførelse af beskatningen ville forudsætte en bruttoficering af de beløb, der udbetales. Der udbetales årligt omtrent 100 mio. kr. til de indsatte. Udgiften ved en bruttoficering kan således anslås til 164 mio. kr. årligt, det vil sige en merudgift på 64 mio. kr. Til sammenligning ville skatteprovenuet kun udgøre 34 mio. kr. Nettoudgiften ved bruttoficeringen på ca. 30 mio. kr. skyldes, at de ca. 15-20 pct. af de indsatte, der er indsat hele eller det meste af året, ville få en indkomstfremgang uden modgående beskatning, idet deres samlede indkomst ikke ville overstige personfradraget.

På den baggrund foreslås det efter drøftelser mellem Skatteministeriet og Justitsministeriet, at tilvejebringe den fornødne lovhjemmel for den nuværende praksis, hvorefter kriminalforsorgen yder diverse naturalydelser og kontantbeløb skattefrit til de indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Det foreslås således at skattefritage alle naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., herunder vederlag for beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse m.v.

Det foreslås, at denne del af lovforslaget får virkning fra datoen for fremsættelsen af lovforslaget. Der vil ikke ske nogen efterbeskatning efter de indtil ikrafttrædelsen gældende regler. Regeringen finder ikke, at det skal komme nuværende og tidligere indsatte til skade, at Kriminalforsorgen på ulovhjemlet grundlag, men efter gensidig forståelse mellem Justitsministeriet og Skatteministeriet, har udbetalt vederlag for beskæftigelse m.v. skattefrit.

Der foreslås tillige at foretage en række andre justeringer af ligningsloven af ordensmæssig karakter. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

På basis af lovmodeloplysninger skønnes det, at godt 6.000 personer i de omfattede kommuner i indkomståret 2001 havde store befordringsfradrag og derfor vil blive omfattet, hvis de stadig bor i kommunerne og har langt til arbejde i 2004. Herudover vil de forbedrede regler over et stykke tid bevirke, at nye personer vil blive omfattet – enten som tilflyttere til kommunerne eller som følge af, at nuværende beboere finder beskæftigelse længere fra deres bopæl.

På denne baggrund skønnes lovforslaget med en vis usikkerhed at medføre et provenutab i det første år på ca. 20 mio. kr. stigende op imod 30 mio. kr. i takt med, at nye personer omfattes af reglerne.

Det forhøjede befordringsfradrag kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, som udgør beskatningsgrundlaget for amts-, kommune- og kirkeskatten. Den umiddelbare negative påvirkning af økonomien i de 50 berørte kommuner modvirkes imidlertid af to forhold. For det første får de pågældende kommuner dækket op til 85 pct. af provenutabet via det kommunale udligningssystem, og for det andet er hele formålet med det forhøjede befordringsfradrag at bidrage til at vende den negative befolkningsudvikling i udkantsområderne ved at øge tilskyndelsen til at flytte dertil (eller blive boende). En mere positiv befolkningsudvikling vil styrke skattegrundlaget i udkantsområderne, og indtægterne herfra ventes at overstige det provenutab, som det forhøjede befordringsfradrag umiddelbart indebærer.

Forslaget om at indføre skattefrihed for naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., er provenuneutralt, idet der med forslaget skabes en lovhjemmel for den gældende praksis, hvorefter de pågældende ydelser er modtaget skattefrit.

De øvrige forslag om justeringer af ordensmæssig karakter skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget vedrørende befordringsfradraget medfører systemtilretning i personskattesystemerne. Omkostningerne til edb-tilretning skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 1.850.000 kr. Hertil kommer udgifter til information (annoncer) på ca. 150.000 kr.

Omkostningerne til edb-tilretning som følge af forslaget om at ophæve ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt. samt stk. 10, skønnes at udgøre 600.000 kr.

Den del af lovforslaget, der i øvrigt vedrører justeringer af ordensmæssig karakter har ikke administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Lovforslaget vedrørende befordringsfradraget skønnes at have visse positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, dels som følge af den forventede gunstigere økonomiske udvikling i de omfattede lokalområder, dels som følge af, at virksomhederne i de tilstødende kommuner og regioner kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra et større geografisk område.

Den del af lovforslaget, der vedrører justeringer af ordensmæssig karakter har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget alene berører borgerne og ikke erhvervslivet. Forslaget medfører således ikke nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har derfor ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

De pendlere, der vil blive omfattet af de regler, der blev gennemført i Folketingssamlingen 2002/2003, om fortrykt befordringsfradrag, vil også kunne få fortrykt det forhøjede befordringsfradrag.

I det omfang det forhøjede befordringsfradrag medfører øget energiforbrug til privat eller kollektiv befordring, kan der blive tale om negative miljømæssige konsekvenser, der dog skønnes at blive meget beskedne.

Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Dansk Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Frederiksberg Kommune, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, København Kommune, Kulturarvsstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Skatterevisorforeningen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i lovforslaget efter bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Det foreslås, at alle former for ydelser til indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som ydes i medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., gøres skattefrie.

Skattefriheden omfatter naturalydelser, såsom ydelser til personlig forplejning, f.eks. kost og artikler til personlig hygiejne. Skattefriheden omfatter også kontantbeløb, herunder f.eks. kostbeløb, selvforvaltningsbeløb og løsladelsesbeløb. Skattefriheden omfatter også vederlag for beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse m.v.

Det foreslås, at ophæve ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10.

Ligningslovens § 7 K, stk. 3 og 4, har hjemlet indkomstskattefrihed for visse stipendier og legater til ph.d.-uddannelse, der overstiger et reguleret grundbeløb. Ligningslovens § 7 K, stk. 9, 3. og 4. pkt., bestemmer, at udgifter, der er dækket af et sådant indkomstskattefrit beløb, ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Ligningslovens § 7 K, stk. 10, indeholder en bestemmelse om regulering af grundbeløbet.

Bestemmelserne blev affattet ved lov nr. 305 af 24. april 1996. I lovens § 2, stk. 2, blev det fastsat, at de kun skulle have virkning for beløb, der blev ydet med virkning for indkomstårene 1995-1997. Ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 blev det i § 2, nr. 2, fastsat, at bestemmelserne under visse nærmere angivne betingelser også skulle have virkning for beløb, der blev ydet med virkning for indkomstårene 1998-2001.

Da bestemmelserne således ophørte med at have virkning med udgangen af indkomståret 2001 foreslås de ophævet.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-8, i ligningslovens § 9 A, stk. 10, ændres således, at der i stedet henvises til stk. 1-9.

Efter ligningslovens § 9 A, stk. 10, er visse personer ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1-8, der vedrører skattefri godtgørelse af - henholdsvis fradrag for - rejseudgifter. Det gælder f.eks. personer, der har fået skattefrie godtgørelser efter ligningslovens § 31, stk. 4, i forbindelse med deltagelse i uddannelse.

Ligningslovens § 9 A, stk. 9, vedrører skattefri godtgørelse af - henholdsvis fradrag for - rejseudgifter i relation til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, råd, kommissioner og lignende. Med forslaget præciseres det, at disse personer ikke er omfattet af ligningslovens § 9 A, hvis de allerede har modtaget en skattefri rejsegodtgørelse, f.eks. efter ligningslovens § 31, stk. 4.

I ligningslovens § 9 C, stk. 3, foreslås der indsat en undtagelse til den almindelige regel om, at fradraget for befordring udover 100 km beregnes med 50 pct. af den kilometertakst, der gælder for befordring mellem 24-100 km.

Undtagelsen skal gælde for skattepligtige, der har deres sædvanlige bopæl i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og Aalestrup. Kommunerne er udpeget for perioden 2004-2006, hvorefter ordningen vil blive taget op til revision.

Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag efter den foreslåede bestemmelse, foreslås det, at den skattepligtige kan anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i den pågældende udkantskommune, eller en af de øvrige kommuner, der er nævnt i bestemmelsen, og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.

Forståelsen af femårs-reglen kan nærmere illustreres ved nedennævnte eksempler, idet det i eksemplerne er forudsat, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, det vil sige, at borgeren rent faktisk er berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf. ligningslovens § 9 C, og at kørslen overstiger de anførte 100 km pr. dag.

– Bor en borger i en udkantskommune den 1. januar 2004, hvor ændringen træder i kraft, kan borgeren anvende det forhøjede befordringsfradrag fra den 1. januar 2004 til og med den 31. december 2008, såfremt den pågældende i hele perioden har boet i kommunen.

– Flytter en borger til en udkantskommune den 1. juni 2005, kan borgeren anvende bestemmelsen fra den 1. juni 2005 til og med den 31. maj 2010, såfremt den pågældende i hele perioden har boet i kommunen.

– Bor en borger i en udkantskommune den 1. januar 2004 og flytter vedkommende den 25. maj 2006 til en kommune, der ikke er udpeget, kan borgeren anvende bestemmelsen fra den 1. januar 2004 til og med den 24. maj 2006, såfremt den pågældende i hele perioden har boet i kommunen.

– Bor en borger i en udkantskommune den 1. januar 2004 og flytter vedkommende den 1. juli 2005 til en kommune, der ikke er udpeget, for herefter at vende tilbage til en af de udpegede udkantskommuner den 1. januar 2006, kan borgeren anvende bestemmelsen fra den 1. januar 2004 til og med den 30. juni 2005 samt fra den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2008, såfremt den pågældende i de nævnte perioder har boet i de to udkantskommuner.

– Bor en borger i en udkantskommune den 1. januar 2004 og flytter vedkommende den 1. december 2006 til en anden af de udpegede udkantskommuner, kan borgeren anvende det forhøjede befordringsfradrag fra 1. januar 2004 til og med den 31. december 2008, såfremt den pågældende i hele perioden har boet i de nævnte kommuner.

5-års perioden løber således fra det tidspunkt, hvor borgeren første gang opnår ret til anvende det forhøjede befordringsfradrag. Perioden bliver ikke forlænget med perioder, hvor den skattepligtige ikke længere er berettiget til det almindelige befordringsfradrag, jf. § 9 C, eksempelvis fordi den pågældende er arbejdsløs, eller med perioder, hvor den skattepligtiges transportvej pr. arbejdsdag som opgjort efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-2, ikke overstiger 100 km.

Ændringen er en præcisering af den gældende retstilstand. I ligningslovens § 9 C, stk. 4, om forhøjet fradrag for befordring til personer med lavere indkomster indsættes der to steder en henvisning til § 9 C, stk. 9, om fradrag for benyttelse af Storebæltsforbindelsen, for at tydeliggøre, at storebæltsfradraget indgår ved beregningen af det forhøjede fradrag.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 15 K, stk. 3, indsættes en henvisning til § 17 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

I ligningslovens § 15 K, stk. 3, er det bestemt, at en bygning, for hvilken en fredning er ophævet, skal være udpeget som bevaringsværdig efter § 19 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, hvis retten til fradrag for de faktiske driftsudgifter og visse istandsættelsesudgifter vedrørende ejendommen, jf. § 15 K, stk. 1 og 2, skal kunne bevares i en overgangsperiode på 5 år efter ophævelse af fredningen.

Disse regler blev indført ved lov nr. 480 af 7. juni 2001. I den forbindelse var man imidlertid ikke opmærksom på, at bygninger, for hvilke en fredning ophæves, kan være udpeget som bevaringsværdige efter § 17 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Med forslaget sikres der lige adgang til i en overgangsperiode efter ophævelse af en fredning, at foretage fradrag efter ligningslovens § 15 K, stk. 1 og 2, hvad enten den pågældende bygning er udpeget som bevaringsværdig af kommunalbestyrelsen efter § 17 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, eller af kulturministeren efter § 19 i samme lov.

Det foreslås, at forslaget om at gøre naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner, skattefrie, har virkning allerede fra fremsættelsesdagen, idet en senere virkningsdato ville kunne give anledning til tvivl om den skattemæssige behandling af ydelserne i den mellemliggende periode.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 7. Til den skattepligtige indkomst henregnes ikke: 1) Gaver, der hidrører fra…………………… ----		1. Efter § 7, nr. 26, indsættes:
26) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse ikkerealiseret avance ved udtagning af varer og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne formuegoder til privat brug for den pågældende.		»27) Naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«

§ 7 K. --- Stk. 3. Stipendium til ph.d.-uddannelse efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for den dels vedkommende, der ikke overstiger et grundbeløb på 8.500 kr. pr. måned, når studierne sker som et led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til ph.d.-studerende efter 1. pkt., der er betinget af, at de anvendes til studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland.		2. § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10, ophæves.
Stk. 4. Beløb bortset fra stipendium efter stk. 3, der udbetales til en ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte af den pågældendes uddannelsesinstitution, og som anvendes til studieophold i udlandet, er indkomstskattefri, i det omfang beløbet ikke overstiger de efter stk. 2 fastsatte beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet reduceret med den indkomstskattefri del af stipendium efter stk. 3.
Stk. 5. ---		Stk. 5-9, bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 9. Udgifter, som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 5, 6 og 7, kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst. Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater. Udgifter i forbindelse med studier uden for landet for ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte kan ikke fradrages, ud over hvad der følger af stk. 3 og 4. Skattefriheden for ellers skattefri stipendier efter lov om statens uddannelsesstøtte bortfalder, i det omfang det skattefri beløb efter stk. 3 kan dækkes af den indkomstskattefri del af andre legater.
Stk. 10. Grundbeløbet i stk. 3 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 9 A. --- Stk. 9. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.		3. I § 9 A, stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.
Stk. 10. Personer, der kan anvende § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd eller modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-8. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for personer, der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

§ 9 C. --- Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Ligningsrådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.		4. I § 9 C, stk. 3, 2. pkt. , indsættes efter »kilometertakst«: », jf. dog 3. pkt.« 5. I § 9 C, stk. 3 , indsættes efter 2. pkt.: »For indkomstårene 2004-2006 beregnes fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst, Ligningsrådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og Aalestrup. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.«
Stk. 4. Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr. kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt., reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3, samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. ---		6. I § 9 C, stk. 4, 1. pkt. , indsættes efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«. 7. I § 9 C, stk. 4, 2. pkt. , indsættes efter »stk. 1-3«: »og stk. 9«.

§ 15 K. --- Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., at bygningen er udpeget som bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 19. Stk. 4. ---		8. I § 15 K, stk. 3, indsættes efter »bymiljøer«: »§ 17 og«.

§ 16. --- Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-10, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. ….		9. I § 16, stk. 3, 1. pkt. , ændres »stk. 4-10« til: »stk. 4-13«.

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner		For indkomståret 2004 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 20 mio. kr. for den kommunale sektor. For finansåret 2004 skønnes forslaget ligeledes at medføre et provenutab på ca. 20 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner		Engangsudgifterne til edb-tilretning og information skønnes i alt at udgøre ca. 2.600.000 kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Beskedne positive økonomiske konsekvenser. Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser		Beskedne negative konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne	De pendlere, der vil blive omfattet af de regler, der blev gennemført i Folketingssamlingen 2002/2003, om fortrykt befordringsfradrag, vil også kunne få fortrykt det forhøjede befordringsfradrag.
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Organisation	Bemærkninger	Kommentarer
Advokatrådet	Forslaget giver ikke anledning til bemærkninger.
Amtsrådsforeningen i Danmark	Amtsrådsforeningen vurderer, at de foreslåede ændringer er af en sådan karakter, at amterne ved en eventuel vedtagelse bør kompenseres for de provenumæssige tab. Det er amtsrådsforeningens principielle holdning, at det amtskommunale skattegrundlag bør gøres så bredt som muligt af hensyn til sammenhængen mellem skat og service, så amtsskatten udskrives på hele indkomsten uden eller med begrænsede fradrag.	Det forhøjede befordringsfradrag kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, som udgør beskatningsgrundlaget for amts-, kommune- og kirkeskatten. Den umiddelbare negative påvirkning af økonomien i de 50 berørte kommuner og de tilhørende amtskommuner modvirkes af to forhold. For det første får de pågældende kommuner dækket op til 85 pct. af provenutabet via det kommunale udligningssystem og for amternes vedkommende drejer det sig om 80 pct. udligning, og for det andet er hele formålet med det forhøjede befordringsfradrag at bidrage til at vende den negative befolkningsudvikling i udkantsområderne ved at øge tilskyndelsen til at flytte dertil (eller blive boende). En mere positiv befolkningsudvikling vil styrke skattegrundlaget i udkantsområderne, og indtægterne herfra ventes at overstige det provenutab, som det forhøjede befordringsfradrag umiddelbart indebærer.
Dansk Industri	Har ingen bemærkninger.
Den Danske Skatteborgerforening	Foreningen kan tiltræde lovforslaget. Det er dog ikke med stor glæde, da det komplicerer forholdene noget, men foreningen påpeger, at det er klart at yderområderne ikke har de store fordele, der findes i byområder i form af faciliteter og transport.	Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.
	Foreningen bemærker videre, at forslaget ikke løser problemerne med udgifter til broafgifter, et forhold som foreningen mener er i strid med grundteksten i statsskatteloven, hvorefter udgifter til erhvervelse af en indkomst er fradragsberettigede.	Erhvervsmæssige udgifter til broafgift er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a. Det gælder også for lønmodtagere. Udgifter til broafgifter som afholdes i forbindelse med privat kørsel mellem hjem og arbejde er ikke erhvervsmæssige udgifter. Dog er udgiften til passage af Storebæltsforbindelsen delvist fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.
Foreningen af Registrerede Revisorer	FRR kan ikke støtte forslaget, idet foreningen har den opfattelse, at forslag til ændring af skattelovene skal gælde hele landet. Man skal ikke over skattelovgivningen lave regional fordelingspolitik. Hvis regeringen ønsker at forbedre mulighederne for bosætning i udkantsområderne, bør det gøres gennem direkte tilskud til disse områder. FRR påpeger, at sådanne tiltag blot gør skattelovgivningen endnu sværere at administrere, og FRR konstaterer, at forslaget er et skridt væk fra en mere enkel skattelovgivning.	På baggrund af regeringens redegørelse om Den Regionale Vækststrategi er det regeringens mål, at gøre det attraktivt for erhvervsaktive, der arbejder i de større byer, at blive boende/bosætte sig i udkantsområderne af landet. Dermed styrkes befolkningsudviklingen i disse områder, og udkantsområderne opnår større del i indkomstfremgangen i de større byer. Da befordringsfradraget netop er målrettet erhvervsaktive, har Regeringen fundet, at lovforslaget er velegnet til at nå målet. Regeringen har dermed valgt at prioritere de beskrevne hensyn til udviklingen i udkantsområderne frem for en enkel administration af skattelovgivningen.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer	FSR påpeger, at i praksis stilles der skærpede krav til sandsynliggørelsen af omfanget af befordring mellem hjem og arbejdsplads, når der er tale om ekstraordinært store afstande. Gennemførelsen af lovforslaget vil øge betydningen af disse beviskrav, hvorfor der efter FSR’s opfattelse er behov for, at der i lovbemærkningerne eller på anden måde foretages en nærmere afgrænsning og præcisering af, hvilke minimumskrav skatteyderne skal opfylde for at kunne sandsynliggøre befordringens omfang.	Der er fri bevisbedømmelse i sager vedrørende skatteansættelsen. Det er derfor næppe hensigtsmæssigt at opstille nogle minimumskrav til den skattepligtiges bevis for kørselsmønster og -omfang m.v. Skatteministeriet vil dog se på, om det i Ligningsvejledningen anførte, vedrørende praksis om befordring over ekstraordinært lange afstande, kan præciseres.
Foreningen Danske Revisorer	Foreningen mener det er betænkeligt, at man forsøger at løse et befolkningsproblem i en række kommuner ved at stille borgerne forskelligt i forhold til skattelovgivningen.	Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.
	Det virker urimeligt, at der er forskel i befordringsfradraget for borgere i de udpegede kommuner, og resten af de mange, som pendler over store afstande.
	Det virker betænkeligt, at man ved endnu en særlovgivning sætter statsskattelovens princip om fradrag for udgifter ved indkomsterhvervelsen ud af kraft.
	Lovforslaget er ingen forenkling.
Frederiksberg Kommune	Har ingen bemærkninger.
Kommunernes Landsforening	Har ingen bemærkninger.
Københavns Kommune	Har ikke afgivet bemærkninger.
Landsorganisationen i Danmark	Har telefonisk oplyst, at LO ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Skatterevisorforeningen	Har ingen bemærkninger.