2003-04 - L 43 (som fremsat): Forslag til Danmarks Riges Grundlov.

Fremsat den 30. oktober 2003 af Aage Frandsen (SF), Anne Baastrup (SF) og Holger K. Nielsen (SF)

Stk. 2. Danmark er en selvst�ndig stat, hvis styreform er folkestyre og bygger p� retssikkerhed.

Stk. 2. Denne magt er delegeret p� f�lgende m�de: Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen. Den ud�vende magt er hos regeringen. Den d�mmende magt er hos domstolene.

� 3. Den menneskelige v�rdighed er ukr�nkelig. Den skal respekteres og beskyttes. Ethvert menneske har ret til livet. D�dsstraf m� ikke forekomme.

� 4. Ingen m� underkastes tortur eller umenneskelig eller nedv�rdigende behandling eller straf.

� 6. Alle mennesker er lige for loven og ligev�rdige. Offentlige myndigheder er forpligtede til at sikre overholdelse af denne bestemmelse.

� 7. Ingen kan p� grund af k�n, race, hudfarve, social, national eller etnisk oprindelse, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, funktionsevne, fysisk eller psykisk handicap, alder eller seksuel orientering ber�ves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller g�res til genstand for nogen form for forskelsbehandling.

Stk. 2. Ingen kan under p�ber�belse af stk. 1 unddrage sig opfyldelsen af de forpligtelser, der fasts�ttes i henhold til loven.

Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan s�ttes p� fri fod, skal dommeren med begrundelse afsige kendelse snarest muligt og senest inden 3 dage afg�re, om vedkommende skal varet�gtsf�ngsles, og, hvis vedkommende kan l�slades mod sikkerhed, bestemme dennes art. Denne bestemmelse kan for Gr�nlands vedkommende fraviges ved lov, for s� vidt dette efter de stedlige forhold m� anses for p�kr�vet. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks s�rskilt indbringes for h�jere ret.

Stk. 4. Varet�gtsf�ngsling m� h�jst have en varighed p� 3 m�neder. Ingen kan underkastes varet�gtsf�ngsel for en forseelse, som kun kan medf�re straf i form af b�de eller f�ngsel i mindre end 1� �r. Isolationsf�ngsling m� ikke forekomme.

Stk. 5. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsber�velse, der ikke er besluttet af en d�mmende myndighed, p� anmodning af den, der har f�et ber�vet sin frihed, eller den, der handler p� den p�g�ldendes vegne, forel�gges de almindelige domstole eller anden d�mmende myndighed til pr�velse. N�rmere regler herom fasts�ttes ved lov. Behandlingen af de n�vnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de p�g�ldende skal have adgang til at rette henvendelse.

� 9. Registrering af personoplysninger m� kun ske i henhold til lov. Medmindre der er tale om hensyn til landets sikkerhed, skal oplysningerne i registrene v�re tilg�ngelige for den, registreringerne omhandler.

� 10. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sine meddelelser.

Stk. 2. Ingen offentlig myndighed m� g�re indgreb i ud�velsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er n�dvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets �konomiske velf�rd, for at forebygge eller opklare forbrydelser, for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

� 11. Enhver har ret til ytringsfrihed og informationsret samt ret til aktindsigt i den offentlige forvaltning. Denne ret omfatter frihed til at s�ge, modtage og meddele oplysninger og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel.

Stk. 2. Ytringsfriheden og informationsretten samt aktindsigten kan kun underkastes begr�nsninger, som er foreskrevet ved lov og er n�dvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlig tryghed, for at forebygge forbrydelser, for at beskytte sundheden, for at beskytte andres � rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

� 12. Borgerne har ret til uden forudg�ende tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt �jemed og har ret til sammen med andre at oprette fagforeninger og at slutte sig hertil for at beskytte deres interesser.

Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller s�ger at n� deres m�l ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar p�virkning af anderledes t�nkende, � opl�ses ved dom.

Stk. 3. Ingen forening kan opl�ses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening forel�big forbydes, men der skal da straks anl�gges sag imod den med henblik p� dens opl�sning.

Stk. 4. Sager om opl�sning af politiske foreninger skal uden s�rlig tilladelse kunne indbringes for H�jesteret.

� 13. Borgerne har ret til uden forudg�ende tilladelse at samle sig ubev�bnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overv�re. Forsamlinger under �ben himmel kan forbydes, n�r der som f�lge heraf kan frygtes fare for den offentlige fred.

� 14. Enhver har ret til at t�nke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed. Enhver har ret til fri religionsud�velse og til at forene sig i samfund for at dyrke sin religion i overensstemmelse med sin overbevisning samt til at st� uden for ethvert religi�st samfund.

Stk. 2. Frihed til at l�gge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes s�danne begr�nsninger, som er foreskrevet ved lov og er n�dvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres ret og frihed. Religi�se samfund kan ikke f� nogen form for fortrinsstilling i forhold til andre foreninger.

� 15. Der m� ikke v�re begr�nsning i den frie og lige adgang til at ud�ve erhverv, medmindre det sker ved lov og kan begrundes med samfundsm�ssige interesser og borgernes ve og vel.

� 16. B�rn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er n�dvendig for deres trivsel. De skal behandles som ligev�rdige individer og har ret til medbestemmelse i egne forhold i overensstemmelse med deres alder og modenhed, og de skal frit kunne udtrykke deres synspunkter.

Stk. 2. I alle handlinger vedr�rende b�rn, uanset om de udf�res af offentlige myndigheder, private institutioner eller private personer, herunder for�ldre eller indehavere af for�ldremyndigheden, skal barnets tarv komme i f�rste r�kke.

Stk. 3. Ethvert barn har ret til regelm�ssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine for�ldre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser.

� 17. Enhver har ret til at s�ge asyl i overensstemmelse med de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. De n�rmere bestemmelser herom fasts�ttes ved lov.

� 18. Alle b�rn i den undervisningspligtige alder har ret til gratis undervisning i folkeskolen. For�ldre eller v�rger, der selv s�rger for, at b�rnene f�r en undervisning, der kan st� m�l med, hvad der almindeligvis kr�ves i folkeskolen, er ikke forpligtede til at lade b�rnene undervise i folkeskolen.

Stk. 2. Ud over gratis undervisning i den undervisningspligtige alder har alle krav p� gratis undervisning til en uddannelse af mindst 5 �rs varighed.

Stk. 3. Det offentlige skal sikre, at der er uddannelsestilbud hele livet igennem.

� 19. Retten til arbejde under sundhedsm�ssigt og samfundsm�ssigt forsvarlige vilk�r skal sikres alle, der �nsker dette. Det offentlige skal tr�ffe de n�dvendige foranstaltninger til denne rets gennemf�relse.

Stk. 2. Enhver l�nmodtager har ret til sunde, sikre og v�rdige arbejdsforhold. De n�rmere regler herfor fastl�gges ved lov.

� 20. Den, der ikke kan fors�rge sig selv og sine b�rn under myndighedsalderen ved arbejde eller p� anden vis, er berettiget til hj�lp fra det offentlige, idet vedkommende m� respektere de forpligtelser, som loven herom p�byder.

� 21. Det offentlige skal sikre et ordentligt sundhedsv�sen, s�dan at enhver kan f� adgang til � forebyggende sundhedsydelser og til at modtage l�gehj�lp samt modtage sygdomsbehandling efter regler, der n�rmere fasts�ttes ved lov.

� 22. Den, der ikke kan skaffe sig selv og sine b�rn under myndighedsalderen en passende bolig, skal det offentlige v�re behj�lpelig med at skaffe en passende bolig. De n�rmere bestemmelser herom fastl�gges ved lov.

� 23. Enhver har ret til at eje ejendom s�vel alene som i f�llesskab med andre.

Stk. 2. Tvangsm�ssig ejendomsafst�else kan kun ske if�lge lov, hvor samfundsm�ssige hensyn kr�ver det, og mod rimelig erstatning.

Stk. 3. Denne bestemmelse begr�nser ikke statens ret til ved lov at regulere ejendomsrettens ud�velse ud fra samfundsm�ssige interesser og af hensyn til naturen, milj�et og kulturarven.

Stk. 4. Det tilstr�bes at sikre ved lov, at boliger og virksomheder ikke er spekulationsobjekter.

Stk. 5. Ved lov skal det fastl�gges, hvordan og i hvilket omfang samfundsskabte v�rdier og v�rdier skabt ved f�lles indsats kommer f�llesskabet til gode.

Stk. 6. Intellektuel ejendomsret er beskyttet p� samme m�de som anden ejendomsret.

� 24. Naturen er grundforuds�tning for alt liv og al v�rdiskabelse. Enhver har en forpligtelse til at sikre, at naturen og dens mangfoldighed bevares, s�dan at naturen og milj�et ogs� kan sikres for eftertidens borgere. Ingen har ret til at bruge og udnytte naturen s�ledes, at naturgrundlaget �del�gges. Udnyttelse af naturen kan kun ske, hvis der er lovhjemmel dertil. P� tilsvarende m�de er kulturarven beskyttet.

Stk. 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indf�dsret, har fast bop�l i riget og har opn�et den valgretsalder, som er blevet fastlagt ved lov.

Stk. 3. Enhver, der har valgret til Folketinget, har ogs� valgret til kommunale valg. Valgret til kommunale valg kan omfatte flere mennesker end valgret til Folketinget. De n�rmere bestemmelser herom fasts�ttes ved lov.

Stk. 4. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende straffes for en handling, der i almindeligt omd�mme g�r p�g�ldende uv�rdig til at v�re medlem af Folketinget. Hvis valgretsalderen er lavere end myndighedsalderen, kan valgbarhedsalderen fasts�ttes til myndighedsalderen.

Stk. 5. Valgbar til kommunale r�d er enhver, som har valgret til disse, medmindre vedkommende straffes for en handling, der i almindeligt omd�mme g�r p�g�ldende uv�rdig til at v�re medlem af kommunale r�d. Hvis valgretsalderen er lavere end myndighedsalderen, kan valgbarhedsalderen fasts�ttes til myndighedsalderen.

� 26. 10 pct. af landets v�lgere kan anmode om, at sp�rgsm�l sendes til folkeafstemning blandt landets v�lgere. Forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl�nslove, normeringslove, l�nnings- og pensionslove, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemf�relse af best�ende traktatm�ssige forpligtelser kan ikke komme til folkeafstemning. Sp�rgsm�l, der indeb�rer indskr�nkninger i borgeres menneskerettigheder eller retssikkerhed kan ikke sendes til folkeafstemning. Det samme g�lder de i �� 53 og 54 n�vnte beslutninger. Det fastl�gges n�rmere ved lov, hvilke sp�rgsm�l der kan g�res til genstand for folkeafstemning.

Stk. 2. 20 pct. af v�lgerne i en kommunal enhed kan beg�re bestemte sp�rgsm�l sendt til folkeafstemning blandt v�lgerne. Sp�rgsm�l, der indeb�rer indskr�nkninger i borgeres rettigheder, kan ikke sendes til folkeafstemning. Det fastl�gges n�rmere ved lov, hvilke sp�rgsm�l der kan g�res til genstand for folkeafstemning .

� 27. Folketinget best�r af 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer v�lges p� F�r�erne og 2 i Gr�nland.

� 28. Et nyvalgt Folketing tr�der sammen kl. 12 den tolvte hverdag efter valgdagen, dersom det ikke har v�ret indkaldt til m�de forinden.

Stk. 2. Straks efter at mandaterne er godkendt, konstituerer Folketinget sig ved valg af formand og n�stform�nd.

Stk. 3. Folketings�ret begynder den f�rste tirsdag i september og varer til samme tirsdag det f�lgende �r.

Stk. 4. P� folketings�rets f�rste dag kl. 12 tr�der medlemmerne sammen til m�de, hvor Folketinget s�ttes p� ny.

Stk. 6. Folketingets formand indkalder til Folketingets m�der. To femtedele af folketingsmedlemmerne og statsministeren kan anmode om, at Folketinget indkaldes ekstraordin�rt.

Stk. 7. Folketinget kan kun tr�ffe beslutning, hvis over halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 9. Folketinget neds�tter et antal udvalg, som fasts�ttes i Folketingets forretningsorden. Fordelingen sker efter forholdstal, efter hvilke partierne eller partigrupper opn�r repr�sentation.

Stk. 10. Folketingsmedlemmer modtager et vederlag, hvis st�rrelse fasts�ttes i valgloven.

� 29. P� det f�rste m�de i folketings�ret afgiver statsministeren en redeg�relse for Folketinget om rigets almindelige stilling og de af regeringen p�t�nkte foranstaltninger.

Stk. 2. P� grundlag af redeg�relsen finder en almindelig forhandling sted.

� 30. Folketingets medlemmer v�lges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.

Stk. 2. De n�rmere regler for valgrettens ud�velse fastl�gges i valgloven, s� der sker en ligelig repr�sentation af de forskellige anskuelser blandt v�lgerne.

Stk. 3. Ved mandatfordelingen skal der tages hensyn til indbyggertal og v�lgertal.

Stk. 4. I valgloven fasts�ttes n�rmere regler vedr�rende valg af stedfortr�dere og disses indtr�den i Folketinget samt fremgangsm�den i tilf�lde, hvor omvalg m�tte blive n�dvendigt.

Stk. 5. Til folketingsvalg kan b�de opstilles kandidater, som er tilsluttet politiske partier, og kandidater, som ikke er tilsluttet politiske partier.

Stk. 6. Der skal v�re offentlighed om partiernes og kandidaternes indt�gter og udgifter i forbindelse med afholdelse af folketingsvalg. De n�rmere regler herfor fasts�ttes ved lov.

Stk. 7. S�rlige regler om Gr�nlands og F�r�ernes repr�sentation i Folketinget kan fasts�ttes ved lov.

� 31. Ethvert medlem af Folketinget og regeringen er berettiget til at frems�tte forslag til love og andre beslutninger.

Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, medmindre det tre gange har v�ret behandlet i Folketinget.

Stk. 3. Et lovforslag kan ikke uden dispensa�tion behandles i Folketinget, medmindre det har v�ret sendt i h�ring, og ikke vedtages, medmindre der er g�et 30 dage efter frems�ttelsen.

Stk. 4. To femtedele af Folketingets medlemmer kan over for formanden anmode om, at tredje behandling tidligst finder sted 12 hverdage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Beg�ringen skal v�re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Uds�ttelse kan dog ikke finde sted, for s� vidt ang�r forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl�nslove, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i p�tr�ngende tilf�lde forslag til love, hvis ikrafttr�den ikke kan uds�ttes af hensyn til lovens form�l.

Stk. 5. Ved nyvalg og ved folketings�rets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget.

� 32. Det p�hviler hvert medlem af Folketinget at p�se, at de vedtagne love er i overensstemmelse med grundloven. En lov kan ikke p�l�gge nogen en straf eller sanktion, medmindre det ogs� var lov, da handlingen fandt sted. Der m� ikke gennemf�res s�rlove, hvor retssubjekter specifikt n�vnes, og hvor de mister rettigheder.

Stk. 2. Ingen skat kan p�l�gges, forandres eller oph�ves uden ved lov. Intet statsl�n m� optages uden ved lov.

Stk. 3. Tildeling af indf�dsret sker ved en forvaltningsakt p� baggrund af bestemmelser fastlagt ved lov.

Stk. 4. Ethvert medlem af Folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende til forhandling og anmode om ministrenes forklaring herp�.

� 33. N�r et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af 3 hverdage fra forslagets endelige vedtagelse over for formanden anmode om folkeafstemning om lovforslaget. Anmodningen skal v�re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.

Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jf. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilf�lde stadf�stes inden udl�bet af den i stk. 1 n�vnte frist, eller inden � folkeafstemning har fundet sted.

Stk. 3. N�r der er anmodet om folkeafstemning om et lovforslag, kan Folketinget inden for en frist af 5 hverdage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.

Stk. 4. Tr�ffer Folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal pr�ves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtg�re med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iv�rks�ttes efter statsministerens n�rmere bestemmelse tidligst 12 og senest 18 hverdage efter bekendtg�relsen.

Stk. 5. Ved folkeafstemning stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kr�ves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsv�lgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt imod lovforslaget.

Stk. 6. Forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl�nslove, normeringslove, l�nnings- og pensionslove, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemf�relse af best�ende traktatm�ssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme g�lder de i � 54 n�vnte beslutninger, der m�tte v�re i lovsform, medmindre det for disse sidste ved s�rlig lov bestemmes, at s�dan afstemning skal finde sted. For grundlovs�ndringer g�lder reglerne i � 66.

Stk. 7. I s�rdeles p�tr�ngende tilf�lde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadf�stes straks efter dets vedtagelse, n�r forslaget indeholder bestemmelse herom. S�fremt en tredjedel af Folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler anmoder om folkeafstemning om lovforslaget eller den stadf�stede lov, afholdes folkeafstemning efter foranst�ende regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundg�res dette af statsministeren uden un�digt ophold og senest 14 dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundg�relsesdagen er loven bortfaldet.

Stk. 8. N�rmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted p� F�r�erne og i Gr�nland, fasts�ttes ved lov.

� 34. Et lovforslag, der er vedtaget af Folketinget f�r lovskraft, n�r det senest 10 dage efter den endelige vedtagelse stadf�stes ved en ministers underskrift. Ministeren har ogs� ansvaret for offentligg�relse af loven og dens gennemf�relse.

Stk. 2. Folketinget kan til enhver tid beslutte, at der skal udskrives nyvalg til Folketinget. Statsministeren kan ogs� beslutte at udskrive nyvalg, hvis Folketinget forinden har udtrykt sin mistillid til statsministeren eller regeringen som helhed. Statsministeren har ansvaret for valgets afholdelse.

Stk. 3. N�r nyvalg har fundet sted, bortfalder de best�ende folketingsmandater. Efter udn�vnelse af en ny regering kan valg dog ikke udskrives, f�r statsministeren har fremstillet sig for Folketinget.

Stk. 4. Det p�hviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udl�b.

Stk. 5. Mandaterne bortfalder i intet tilf�lde, f�r nyvalg har fundet sted.

Stk. 6. Der kan ved lov gives s�rlige regler om f�r�ske og gr�nlandske folketingsmandaters ikrafttr�den og oph�r.

Stk. 7. Mister et medlem af Folketinget sin valgbarhed, bortfalder den p�g�ldendes mandat.

Stk. 8. Ethvert nyt medlem afgiver, n�r vedkommendes valg er godkendt, ved sin underskrift en forsikring om at ville overholde grundloven.

Stk. 9. Folketinget afg�r selv gyldigheden af dets medlemmers valg samt sp�rgsm�l om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

� 36. Folketinget neds�tter et forfatnings- og lovudvalg p� 21 personer, som har til opgave n�rmere at unders�ge de juridiske og forvaltningsm�ssige konsekvenser af de lovforslag, der bliver henvist til behandling i udvalget. Ligesom det p�hviler udvalget at f�lge den forfatningsm�ssige udvikling.

Stk. 2. Lovforslag henvises til behandling i lovudvalget, hvis Folketinget ved afstemning herom beslutter det, eller hvis en tredjedel af medlemmerne af det udvalg, jf. � 28, stk. 9, som lovforslaget er henvist til, anmoder herom.

Stk. 2. Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes f�ngsling af nogen art, medmindre vedkommende er grebet p� fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for Folketinget.

� 38. Folketinget er ukr�nkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, kan straffes med den strengeste straf.

Stk. 2. Ingen m� ved trusler om eller direkte ved boykot, afskedigelse, karriereforsinkelse eller lignende hindres i at deltage i offentlige valg. De n�rmere regler herom fastl�gges ved lov.

� 39. Forslag til finanslov for det kommende finans�r skal frems�ttes for Folketinget senest 100 dage f�r finans�rets begyndelse.

Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finans�r ikke ventes tilendebragt inden finans�rets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov frems�ttes for Folketinget.

Stk. 3. Inden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget, m� skatterne ikke opkr�ves.

Stk. 4. Ingen udgift m� afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget till�gsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

� 40. Statsregnskabet skal freml�gges for Folketinget senest 6 m�neder efter finans�rets udl�b.

Stk. 2. Folketinget v�lger et antal statsrevisorer. Disse gennemg�r det �rlige statsregnskab og p�ser, at samtlige statens indt�gter er opf�rt deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan kr�ve sig alle forn�dne oplysninger og aktstykker meddelt. De n�rmere regler for statsrevisorernes antal og virksomhed fasts�ttes ved lov.

Stk. 3. Statsregnskabet med statsrevisorernes bem�rkninger forel�gges Folketinget til beslutning.

� 41. Den, der er indvalgt i Folketinget, har ved sin udtr�den af Folketinget efter h�jst 8 �r fra det f�rste indvalg, krav p� at kunne genoptage sin tidligere besk�ftigelse eller en dertil svarende. Kravet kan g�res g�ldende mod den tidligere arbejdsgivers hovedorganisation. De n�rmere bestemmelser herom fasts�ttes ved lov.

� 42. V�lges et folketingsmedlem til medlem af et parlament, som har besluttende kompetence, og hvor hvervet som medlem er at betragte som en fuldtidsstilling, udtr�der vedkommende af Folketinget.

Stk. 2. V�lges et medlem af et parlament, som har besluttende kompetence, og hvor hvervet som medlem er at betragte som en fuldtidsstilling, til Folketinget, kan vedkommende ikke indtr�de i Folketinget, medmindre vedkommende udtr�der af det p�g�ldende parlament. Sker det ikke, indtr�der stedfortr�deren i stedet.

Stk. 3. V�lges et folketingsmedlem til borgmester, udtr�der vedkommende af Folketinget.

Stk. 4. V�lges en borgmester til Folketinget, kan vedkommende ikke indtr�de i Folketinget, medmindre vedkommende nedl�gger sit hverv som borgmester. Sker det ikke, indtr�der stedfortr�deren i stedet.

� 43. Udpeges et folketingsmedlem til minister, skal det p�g�ldende folketingsmedlem tage orlov som folketingsmedlem. Orlovsperioden oph�rer, n�r vedkommende oph�rer med at v�re minister.

� 44. Ved lov bestemmes, at Folketinget v�lger en eller to personer, der ikke er medlemmer af Folketinget, til som Folketingets Ombudsmand at have indseende med den offentlige forvaltning.

� 45. Der kan neds�ttes kommissioner til unders�gelse af almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger s�vel af private som af offentlige myndigheder.

Stk. 2. Kommissionerne kan neds�ttes af Folketinget, hvorefter valg af medlemmer til kommissioner sker efter forholdstal.

Stk. 3. Kommissionerne kan neds�ttes af regeringen enten p� baggrund fra p�bud fra Folketinget eller af egen drift.

� 46. N�r statsministeren skal udpeges, indkalder Folketingets formand repr�sentanter for hver partigruppe i Folketinget med henblik p�, at der kan udpeges en statsminister.

Stk. 2. Efter et nyvalg fungerer den afg�ende formand, hvis vedkommende er valgt til Folketinget igen, ellers aldersformanden, indtil et nyt pr�sidium er valgt.

� 47. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til vedkommende.

Stk. 2. Udtaler Folketinget sin mistillid til statsministeren � eller regeringen som helhed, skal statsministeren og regeringen tr�de tilbage. Statsministeren kan dog ogs� v�lge at udskrive nyvalg.

Stk. 3. En regering, som har f�et et mistillidsvotum, eller som har beg�ret sin afsked, fungerer, indtil en ny regering er udn�vnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er forn�dent til embedsforretningernes n�dvendige f�relse.

Stk. 4. Efter at udpegning af en statsministerkandidat har fundet sted, skal denne for at kunne tiltr�de posten som statsminister for en regering godkendes af Folketinget.

� 48. Ministrene i forening udg�r ministerr�det. Statsministeren f�rer fors�det.

Stk. 2. I ministerr�det forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger.

Stk. 3. Ministrene er ansvarlige for regeringens f�relse. Ministrene er forpligtede til over for Folketinget at sige sandheden og m� ikke give urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger, der er relevante for en sags fremstilling eller opklaring. Deres ansvarlighed bestemmes n�rmere ved lov.

� 49. I s�rdeles p�tr�ngende tilf�lde kan regeringen, n�r Folketinget ikke kan samles, udstede forel�bige love, der dog ikke m� stride mod grundloven og altid straks efter Folketingets sammentr�den skal forel�gges dette til godkendelse eller forkastelse.

� 50. Ministrene kan af � Folketinget tiltales for deres embedsf�relse. Domstolene d�mmer i de anlagte sager mod ministrene for deres embedsf�relse. Landsretterne med hver tre repr�sentanter udg�r f�rste instans. � H�jesteret udg�r anden instans.

� 51. Retsplejen skal v�re adskilt fra forvaltningen. Regler herom fasts�ttes ved lov.

Stk. 2. Retsplejen skal foreg� i offentlighed og mundtlighed, medmindre s�rlige forhold taler imod det.

Stk. 3. Enhver har ret til en retf�rdig og offentlig rettergang inden for en rimelig frist. Enhver skal have mulighed for at blive r�dgivet, forsvaret og repr�senteret.

Stk. 4. � Der ydes retshj�lp til dem, der ikke har tilstr�kkelige midler, hvis en s�dan hj�lp er n�dvendig for at sikre effektiv adgang til domstolspr�velse.

Stk. 5. Enhver, der anklages for en lovovertr�delse, skal anses for uskyldig, indtil p�g�ldendes skyld er bevist i overensstemmelse med loven.

Stk. 7. Der kan ikke p�l�gges en strengere straf end den, der var g�ldende p� det tidspunkt, da lovovertr�delsen blev beg�et, og hvis der efter, at en lovovertr�delse er beg�et, er fastsat en mildere straf, skal denne anvendes.

Stk. 8. Ingen kan retsforf�lges eller straffes to gange for samme lovovertr�delse.

� 52. Den d�mmende magts ud�velse kan kun ordnes ved lov. � S�rdomstole med d�mmende myndighed kan ikke neds�ttes.

Stk. 2. Domstolene kan p�kende ethvert sp�rgsm�l om loves overensstemmelse med grundloven og forvaltningsmyndighedens gr�nser i forhold til vedtagne love. Den, der vil rejse s�dant sp�rgsm�l, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra forel�big at efterkomme �vrighedens befaling.

Stk. 3. P�kendelse af sp�rgsm�l om forvaltningsmyndighedens gr�nser kan ved lov henl�gges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afg�relser dog skal kunne pr�ves ved rigets �verste domstol. De n�rmere regler herom fasts�ttes ved lov.

� 53. Dommerne skal i deres ud�velse alene rette sig efter loven. De kan ikke afs�ttes uden ved dom. De kan ikke forflyttes mod deres �nske uden for de tilf�lde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. �r, afskediges.

Stk. 2. Dommerne er uafh�ngige og skal sikres habilitet i enhver henseende. De m� kun have bibesk�ftigelse i henhold til lov.

Stk. 3. I strafferetsplejen skal l�gdommere medvirke. Det fasts�ttes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager n�vninge skal medvirke.

� 54. Regeringen handler under ansvar over for Folketinget i internationale anliggender. Samtykke fra Folketinget er n�dvendigt ved indg�else af en forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er n�dvendig, eller som i �vrigt er af st�rre betydning, og ved opsigelse af en international overenskomst, som er indg�et med Folketingets samtykke.

Stk. 2. Bortset fra forsvar mod v�bnet angreb p� riget eller danske styrker kan regeringen ikke uden Folketingets samtykke anvende milit�re magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som regeringen m�tte tr�ffe i medf�r af denne bestemmelse, skal straks forel�gges Folketinget. Er Folketinget ikke samlet, skal det omg�ende indkaldes til m�de.

Stk. 3. Folketinget v�lger af sin midte et udenrigspolitisk n�vn, fra hvilket regeringen skal sikre sig tilslutning forud for enhver beslutning af st�rre udenrigspolitisk r�kkevidde. N�rmere regler om Det Udenrigspolitiske N�vn fasts�ttes ved lov.

� 55. Kompetence, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov overlades til internationale myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af international retsorden og samarbejde. Kompetence kan kun overlades, n�r det er n�dvendigt for at l�se internationale problemer, og kun i det omfang det ved loven er pr�ciseret, hvilke bef�jelser og hvilke emner overladelsen omfatter, og inden for hvilke institutionelle rammer Folketinget og regeringen kan �ve indflydelse p� beslutninger i den internationale myndighed.

Stk. 2. Efter vedtagelse af s�danne lovforslag, som omhandler v�sentlige samfundsm�ssige sp�rgsm�l, skal disse forel�gges folketingsv�lgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i � 33 fastsatte regler.

Stk. 3. Regeringen skal have Folketingets samtykke ved forhandlinger og afstemninger i en international � myndighed om retsakter, der tilsigtes at f� virkning i Danmark som love, og om andre beslutninger af st�rre betydning.

� 56. Danmark er politisk og administrativt opdelt i en statslig og en kommunal forvaltning.

Stk. 2. Den politiske styreform for den kommunale forvaltning bygger p� folkestyre. Ved valg af kommunale r�d kan der b�de opstilles kandidater, som er tilsluttet politiske partier, og kandidater, som ikke er tilsluttet politiske partier. Ved fordeling af mandater sker fordelingen forholdsm�ssigt ud fra stemmetal.

Stk. 3. Opgaver, der kan l�ses i de kommunale forvaltninger, skal l�ses i disse forvaltninger under hensyntagen til sikring af faglig kvalitet, retssikkerhed og menneskerettigheder.

Stk. 4. De n�rmere bestemmelser herom, herunder statens tilsyn med den kommunale forvaltning, og hvor mange niveauer og hvor mange enheder p� de forskellige niveauer der skal v�re, fasts�ttes ved lov.

� 57. Alle borgere, som er brugere af offentlige tilbud, har ret til i f�llesskab og individuelt at have indflydelse herp�. De n�rmere bestemmelser herom fastl�gges ved lov.

� 58. L�nmodtagere har i f�llesskab og individuelt ret til at �ve indflydelse p� deres arbejdsvilk�r og arbejdsforhold samt virksomhedens drift og har krav p� at f� den n�dvendige information herom i god tid.

Stk. 2. Som en del af l�nmodtagernes ret til at danne fagforeninger indg�r ogs� retten til at tage kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser.

� 59. Kirkelige handlinger kan ikke have borgerlige retsvirkninger. Det kan ikke overlades religi�se samfund at udf�re handlinger med retsvirkning p� de borgerlige myndigheders vegne.

� 60. Som en del af riget har F�r�erne et selvstyre. De n�rmere regler herfor og r�kkevidden heraf fasts�ttes ved lov efter aftaler mellem de kompetente myndigheder.

Stk. 2. �nsker F�r�erne at tr�de ud af riget, kr�ver det alene en beslutning i F�r�ernes parlamentariske forsamling.

� 61. Som en del af riget har Gr�nland et selvstyre. De n�rmere regler herfor og r�kkevidden heraf fasts�ttes ved lov efter aftaler mellem de kompetente myndigheder.

Stk. 2. �nsker Gr�nland at tr�de ud af riget, kr�ver det alene en beslutning i Gr�nlands parlamentariske forsamling.

� 62. Islandske statsborgere, der i medf�r af loven om oph�velse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indf�dsret.

� 63. Monarken er landets statsoverhoved og optr�der som s�dan p� Danmarks vegne efter retningslinjer fastlagt af Folketinget gennem lov og ud�vet af regeringen.

Stk. 2. Tronen nedarves inden for kong Frederik IX og dronning Ingrids eftersl�gt. Ved monarkens d�d overg�r tronen til monarkens �ldste s�n eller datter.

Stk. 3. Hvis monarken straffes for en handling, der i almindeligt omd�mme g�r monarken uv�rdig til at varetage sit embede, eller hvis det ved dom fastsl�s, at monarken p� grund af sindssygdom, herunder sv�r demens, eller h�mmet psykisk udvikling eller anden form for sv�kket helbred er ude af stand til at varetage sit embede, kan Folketinget beslutte, at monarken ikke kan forblive i sit embede. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse p� en person, der if�lge arvef�lgen kan blive monark.

Stk. 4. De n�rmere regler vedr�rende monarkiets og monarkens forhold, herunder afl�nning, fasts�ttes ved lov.

� 64. Er der ved tronledighed ingen tronf�lger, udarbejder Folketinget to forslag, som skal til folkeafstemning blandt folketingsv�lgerne.

Stk. 2. Et forslag, der indeb�rer indf�relse af republik i Danmark og indeholder anvisninger om, hvordan republikken skal udformes, og hvordan valg af pr�sident skal foreg�. Et andet forslag, der indeb�rer monarkiets bevarelse med en bestemt af Folketinget valgt monark, og som samtidig fasts�tter den fremtidige arvef�lge.

Stk. 3. Ved tronledighed, og inden en ny monark eller en pr�sident er valgt, jf. stk. 1, fungerer Folketingets formand som rigsforstander.

� 65. Der m� ikke i lovgivningen findes bestemmelser, der giver nogen forret p� grund af adel, titel eller rang.

Stk. 2. Regeringen kan � tildele ordener og h�derstitler efter retningslinjer fastlagt ved lov.

� 66. Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, som skal indf�jes i en paragraf A-bestemmelse i grundloven, jf. � 67, stk. 1, skal det inden for et halvt �r efter den endelige vedtagelse forel�gges folketingsv�lgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De n�rmere regler for denne afstemning fasts�ttes ved lov.

Stk. 2. Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, som skal indf�jes i en paragraf B-bestemmelse i grundloven, jf. � 67, stk. 2, skal det forel�gges et nyt Folketing efter afholdt folketingsvalg. Vedtages forslaget i u�ndret skikkelse af det efter valget f�lgende Folketing, er det grundlov.

� 67. �� 1-20, 23-25, 51-56, 66 og 67 er paragraf A-bestemmelser og kan �ndres efter denne grundlovs � 66, stk. 1.

Stk. 2. �� 21, 22, 26-50 og 57-65 er paragraf B-bestemmelser og kan �ndres efter denne grundlovs � 66, stk. 2.

Den danske grundlov, der blev vedtaget i 1953, er den mest utidssvarende grundlov for et demokratisk land � en anakronisme p� en r�kke omr�der. Derfor er der mange argumenter for, at Danmark skal have en ny grundlov.

Valget st�r reelt mellem, om Danmark skal have en grundlov, hvor det er det skrevne ord, der g�lder, eller en forfatning, hvor nogle elementer kan findes i grundloven, men hvor det meste ikke findes i grundloven, men findes i konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, og i en r�kke traditioner og fortolkninger m.v., som grundloven er suppleret med. Danmark kan godt undv�re en skreven grundlov, hvor alle de centrale, grundl�ggende regler findes, og n�jes med en forfatning, som ikke findes som et s�t grundregler. Men det er et demokratisk problem, at det ikke er muligt at finde grundprincipperne for forfatningen �t sted: i en grundlov.

Den danske grundlov er fra 1953, men mere end to tredjedele af bestemmelserne i grundloven er stort set u�ndrede fra junigrundloven af 1849. Det betyder, at en r�kke udtryk og formuleringer allerede i 1953 var utidssvarende og i flere tilf�lde endda ogs� formelt forkerte.

Dette forslag til lov om en ny grundlov skal ses i sammen med beslutningsforslag nr. B 25 om neds�ttelse af en grundlovskommission.

SF har tre gange tidligere fremsat forslag i Folketinget om neds�ttelse af en grundlovskommission: den 10. februar 1995, den 7. november 1996 og den 13. november 1998.

Der er efter SF�s opfattelse flere grunde til, at Danmark har brug for en ny grundlov, hvis vi fortsat mener, at de grundl�ggende principper skal bygge p� en grundlov.

For det f�rste er menneskerettighederne, som er gengivet i grundloven, slet ikke tidssvarende i forhold til de menneskerettigheder, som Danmark gennem internationale konventioner har tilsluttet sig. Der er derfor behov for en udbygning af menneskerettighederne. Det g�lder b�de en udbygning af de politiske frihedsrettigheder som f.eks. forbud mod d�dsstraf og inhumane afh�rings- og straffemetoder, indf�relse af b�rnerettigheder, udbygning af ytringsfriheden, udbygning af de sociale rettigheder, f.eks. retten til arbejde, til en bolig, til sygdomsbehandling og til uddannelse m.v. Endvidere skal der foretages pr�ciseringer og begr�nsninger af de ejendomsretsbaserede rettigheder, dvs. den private ejendomsret og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Ejendomsretten skal f.eks. ogs� ses i sammenh�ng med en sikring af natur, milj� og kulturarv af hensyn til kommende generationer.

For det andet giver det stigende internationale samarbejde et klart behov for pr�ciseringer i grundloven. Det g�lder prim�rt med hensyn til beslutningsprocesserne omkring dansk udenrigspolitik og suver�nitetsafgivelse i forbindelse med et mere forpligtende samarbejde i EU.

For det tredje er der i grundloven angivet en r�kke demokratiske spilleregler, som hverken forekommer hensigtsm�ssige eller tidssvarende. Der er i den forbindelse behov for, at magtens tredeling pr�ciseres, s� H�jesterets position efter afg�relsen om Tvinds�rloven formelt bliver fastsl�et i grundloven. Men der er ogs� behov for pr�ciseringer af det kommunale selvstyre, formen for parlamentarisme, forholdet mellem stat og kirke, monarkiets rolle m.v.

For det fjerde berettiger grundlovens alder i sig selv til, at paragrafferne bliver gennemset med henblik p� modernisering. En grundlov skal naturligvis b�de sprogligt og indholdsm�ssigt afspejle det samfund, som den er forfatning for.

En grundlov skal b�de afspejle de �konomiske, sociale og politiske forhold p� det tidspunkt, hvor grundloven udformes, og angive, hvordan man �nsker de �konomiske, sociale og politiske forhold skal v�re, med andre ord: b�de hvordan samfundet ser ud, og hvordan man �nsker at samfundet skal udvikle sig.

1953-grundloven afspejler, at Danmark var (og er) et kapitalistisk samfund, der ideologisk bygger p� den �konomiske liberalisme med visse tr�k af socialliberalisme og p� det politisk liberale demokrati. Men en r�kke paragraffer i grundloven er ogs� levn fra fortiden, idet de bygger videre p� tidligere grundlove.

En ny grundlov vil b�de afspejle de aktuelle �konomiske, sociale og politiske forhold og angive de retninger, efter hvilke vi �nsker at samfundet skal udvikle sig. Samtidig b�r en ny grundlov renses for det, som alene er et levn fra fortiden, og som ingen relevans har i dag.

En ny grundlov vil naturligvis ogs� v�re udtryk for et kompromis. Det g�lder ikke mindst, n�r vi ved, at grundlovs�ndringer i Danmark if�lge den eksisterende grundlov kr�ver en v�lgertilslutning p� mindst 40 pct. af folketingsv�lgerne.

Den nuv�rende grundlov b�rer i mange henseender pr�g af, at mange af paragrafferne fra 1849 har overlevet. I alt optr�der ordet �kongen� eller �kongens� 36 gange. I knap halvdelen af tilf�ldene betyder kongen regeringen. I de andre tilf�lde betyder det kongen, men er uden betydning i dag eller udtrykker noget, der i dag ikke burde have grundlovsstatus.

Ogs� detaljeringsgraden forekommer nogle steder p�faldende. Der er f.eks. megen omtale af statsr�det, men ikke af regeringsm�der. Dette er utidssvarende, n�r man tager i betragtning, hvad statsr�det reelt betyder i forhold til regeringsm�der.

Levn fra fortiden er ogs� bestemmelserne i grundloven om, at straf og underst�ttelse kan medf�re tab af valgret.

Det forekommer ogs� utidssvarende, hvad der er medtaget i grundloven, i forhold til, hvad der ikke er medtaget. Det er f.eks. ikke rimeligt i dag at omtale tjenestem�ndenes vilk�r s� detaljeret, n�r f.eks. andre ansattes vilk�r ikke omtales.

At kirkens forhold omtales p� linje med kommunernes forhold, forekommer heller ikke tidssvarende og rimeligt i forhold til den aktuelle virkelighed. Der er brug for en st�rre pr�cisering af bestemmelserne for det kommunale selvstyre.

Endelig er det utidssvarende, at grundloven slet ikke n�vner de politiske partier. Grundlovens formuleringer om folketingsvalg og Folketingets arbejde er p� det punkt formuleret, som om vi fortsat lever i 1800-tallet, inden man kendte noget til politiske partier. Andre landes grundlove er ogs� p� det punkt mere tidssvarende, idet partierne oftest omtales i grundloven.

Men det er naturligvis ikke prim�rt disse utidssvarende bestemmelser, som berettiger til �ndringer af grundloven. De v�sentligste �rsager til behovet for �ndringerne er politiske.

Der er f�rst og fremmest behov for, at menneskerettighederne bliver udbygget, b�de de politiske frihedsrettigheder og de sociale rettigheder. Af forslaget fremg�r ogs�, at den eneste pligtbestemmelse i den nuv�rende grundlov, v�rnepligten, foresl�s afskaffet. Af hensyn til kommende generationer skal naturen og milj�et ogs� sikres mod overgreb. Det kommunale selvstyre skal n�rmere bestemmes. Retten til indflydelse for ansatte og brugere skal sikres. Der er brug for pr�ciseringer i forbindelse med Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde, specielt EU. Det folkelige engagement og deltagelse i de politiske beslutninger skal forbedres, bl.a. ved flere folkeafstemninger. Magtens tredeling, herunder domstolenes uafh�ngighed, skal markeres endnu tydeligere. Folketinget og regeringen skal styrkes som henholdsvis lovgivende og ud�vende magt. Fundamentale retsprincipper skal fastsl�s, samtidig med at domstolenes uafh�ngighed yderligere understreges. Parlamentariske kommissioner, unders�gelseskommissioner og rigsretten skal ogs� inddrages i dr�ftelserne. Monarkiet skal ogs� formelt helt fritages for politiske funktioner. F�r�ernes og Gr�nlands status og selvstyre inden for riget skal understreges. Endelig skal der ske en adskillelse mellem stat og kirke.

Det er i sig selv et argument for en ny grundlov, at vi i h�j grad m� ty til internationale konventioner, hvis vi skal finde ud af, hvilke menneskerettigheder og retsprincipper vi er beskyttet af. Det bliver i s�rlig grad udpr�get, hvis erkl�ringen Den Europ�iske Unions Charter om Grundl�ggende Rettigheder bliver en del af en kommende EU-traktat, som ogs� g�lder for Danmark. Det skyldes, at erkl�ringen b�de rummer de menneskerettigheder og retsprincipper, som allerede er g�ldende i henhold til den europ�iske menneskerettighedskonvention, og en r�kke andre menneskerettigheder og retsprincipper, der ikke er indeholdt i denne konvention, men er meget relevante i dag. Herefter vil grundloven kun indeholde en meget lille del af vore menneskerettigheder og grundl�ggende retsprincipper. Det vil f�rst og fremmest v�re i EU-charteret, Den Europ�iske Unions Charter om Grundl�ggende Rettigheder, vi skal finde de menneskerettigheder og retsprincipper, som danskerne er omfattet af, ikke i grundloven.

Hvis man samtidig ser p� andre landes grundlove, er det sl�ende, hvor utidssvarende den danske er � en anakronisme p� en r�kke omr�der. Hvis vi tager en sammenligning med nogle af de lande, der kulturelt, politisk og forfatningsm�ssigt st�r os n�rmest, f.eks. de nordiske lande, er forskellen sl�ende. Det skyldes selvf�lgelig, at de har �ndret deres grundlove flere gange i l�bet af de seneste 50 �r.

P� samme m�de er grundlovene for de �steurop�iske lande mere tidssvarende, hvilket bl.a. h�nger sammen med, at de skulle udarbejde frie forfatninger i 1990�erne og derfor kunne hente inspiration mange steder fra, hvor man i forvejen havde tidssvarende grundlove.

Det er meget sv�rt at �ndre den danske grundlov. Der er ingen grundlov for et demokratisk land, der er s� sv�r at �ndre som den danske.

Den nuv�rende grundlovsbestemmelse kr�ver: 1. Vedtagelse af en ny grundlov i Folketinget, 2. Folketingsvalg, 3. Vedtagelse af en ny grundlov igen i Folketinget efter nyvalg. 4. Folkeafstemning, hvor mindst 40 pct. af v�lgerne skal stemme ja til den nye grundlov.

Der er ikke noget andet demokratisk land, hvor det er s� sv�rt. I de fleste lande gennemf�res grundlovs�ndringer i parlamentet ved kvalificeret flertal eller ved simpelt flertal eller ved vedtagelser i to samlinger efter afholdt valg. Enkelte lande anvender ogs� folkeafstemninger i s�rlige situationer.

De strenge krav, der skal opfyldes ved grundlovs�ndringer i Danmark, afb�des dog af, at formuleringerne i grundloven er forholdsvis generelle, og at grundloven ikke er omfattende og p� de fleste omr�der ikke er detaljeret, samt � og ikke mindst � at grundloven kan tolkes og er blevet det.

Men i mods�tning til egentlige grundlovs�ndringer bliver s�danne forfatnings�ndringer ikke vedtaget efter en forudg�ende grundig diskussion, s�dan som det er tilf�ldet, n�r det drejer sig om �ndringer af grundloven.

Hvis vi �nsker en mere detaljeret grundlov, som ogs� omfatter noget af det, der i dag alene er forfatningsm�ssige traditioner, kunne det tale for en skelnen mellem paragraf A-bestemmelser og paragraf B-bestemmelser i grundloven.

De paragraffer, der er A-bestemmelser, er de vigtigste og mest fundamentale for folket og det danske samfund. Det er de bestemmelser, der udledes af, at �al offentlig magt udg�r fra folket�, f.eks. de fundamentale menneskerettigheder. Derfor skal de kun kunne �ndres gennem folkeafstemning, hvor det m� v�re flertallet, der er afg�rende, dvs. ikke noget krav om kvalificeret flertal p� 40 pct. eller et andet tal.

De paragraffer, der er B-bestemmelser, er de mindre vigtige bestemmelser. Det er f.eks. regler for lovgivningsprocessen og nogle af de bestemmelser, der mere har karakter af henstillinger. De skal derfor lettere kunne �ndres ved en vedtagelse i Folketinget f�r og efter et mellemliggende folketingsvalg.

Den nuv�rende grundlovs opbygning svarer helt til opbygningen af de tidligere grundlove. F�rst anf�res principperne om magtdelingen, dern�st monarkiets � i praksis i en r�kke tilf�lde regeringens � bef�jelser, bestemmelserne om valgret og valgbarhed til Folketinget, lovgivningsprocessen og Folketingets arbejde i det hele taget, rigsretten og domstolene. Endelig f�lger s� menneskerettighederne. Til allersidst kommer revisionsparagraffen � 88.

Opbygningen af grundlovens paragraffer var logisk i 1849, fordi 1849-grundloven f�rst og fremmest var kongens delegering af noget af magten i henhold til princippet om magtdelingen. Menneskerettigheder kom til sidst i 1849-grundloven, hvilket er blevet gentaget i de senere revisioner, ogs� i 1953-grundloven. Hvis opbygningen af grundloven skal v�re logisk i dag, skal menneskerettighederne n�vnes f�rst, fordi en grundlov i dag m� tage udgangspunkt i folket. N�sten alle nyere grundlove eller grundlove, der har v�ret udsat for st�rre revisioner de senere �r, indledes da ogs� med menneskerettighederne.

Svarer til den nuv�rende � 1, idet der er sket en udbygning med understregning af, at Danmark er en selvst�ndig stat, hvis styreform er folkestyre og bygger p� retssikkerhed.

Er en udbygning af den nuv�rende � 3 med en understregning af, hvor magten udg�r fra, og hvordan den er delegeret, samt en sproglig tilretning med fjernelse af kongen, hvor det betyder regeringen.

Det er selvf�lgelig Folketinget, der er den afg�rende instans som lovgivende magt, da det er Folketinget, der vedtager lovene, men regeringen vil fortsat kunne frems�tte lovforslag, jf. � 30, ligesom regeringen skal medvirke til, at lovene efter vedtagelse i Folketinget f�r �lovskraft� i form af stadf�stelse og kundg�relse, jf. � 33.

Bestemmelsen er ny. Tilsvarende bestemmelser findes i en r�kke konventioner og traktater, som Danmark har tilsluttet sig, og i en r�kke andre landes grundlove. Forbud mod d�dsstraf kom reelt til at g�lde i Danmark med Amsterdamtraktaten. I EU-charteret om grundl�ggende rettigheder er der ogs� forbud mod d�dsstraf og en formulering om, at ethvert menneske har ret til livet. Lignende bestemmelser findes i den svenske, den finske og den islandske grundlov.

En formulering om, at �ethvert menneske har ret til livet� findes i andre grundlove og ogs� i EU-charteret. Det er en markering af, at ethvert menneske er dyrebart og skal beskyttes, og det leder naturligt over i bestemmelsen om, at d�dsstraf ikke m� forekomme. Derimod er det ikke t�nkt, at bestemmelsen skal betyde nogen indskr�nkning overhovedet i retten til fri abort, da fostre ikke er omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen er ny. Den indeb�rer, at enhver er generelt beskyttet imod tortur og umenneskelig og nedv�rdigende behandling. Det g�lder ikke mindst i forbindelse med efterforskning, afh�ring og straf. Det betyder ogs�, at ingen m� uds�ttes for tortur eller for medicinsk p�virkning i fors�g p� at fremtvinge eller forhindre tilkendegivelser. Bestemmelser af lignende art findes i internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder EU-charteret, og i en lang r�kke andre landes grundlove, f.eks. den svenske, den islandske, den finske, den tjekkiske og den spanske grundlov.

Bestemmelsen er ny. Men der findes lignende bestemmelser i andre grundlove og i EU-charteret.

Bestemmelsen er ny. Lignende bestemmelser findes dog allerede i internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, f.eks. i FN�s erkl�ring om borgerlige og sociale rettigheder og i EU-charteret. Ligesom den findes i andre landes grundlove, f.eks. Islands grundlov, hvor den har en s�dan karakter, at borgere kan p�ber�be sig bestemmelsen i forbindelse med retssager om forskelsbehandling, hvilket ogs� skal v�re meningen med en dansk bestemmelse.

Bestemmelsen er en meget kraftig udbygning af den nuv�rende bestemmelse i � 70, hvor der kun tales om religion og afstamning. Men en r�kke af de konven�tioner, som Danmark har tilsluttet sig, g�r langt videre, f.eks. FN-konventioner og den europ�iske menneskerettighedskonvention samt EU-charteret. Det samme g�lder bestemmelser i en r�kke andre landes grundlove, f.eks. de nordiske landes.

Den personlige frihed er en af de helt centrale bestemmelser i en grundlov. Bestemmelsen findes i grundlovens � 71 og bygger p� de principper, der allerede blev formuleret i 1849-grundloven, idet der dog skete en betydelig udbygning i 1953.

N�r betydningen af � 71 i dag fremh�ves, er det is�r stk. 1, der gengives, mens der er en tilb�jelighed til at glemme stk. 2, selv om denne bestemmelse reelt giver mange muligheder for at gribe ind over for den personlige frihed, n�r det blot sker ved lov � et indgreb, der i mange tilf�lde er overladt til en forvaltningsmyndighed.

Den foresl�ede bestemmelse er en udbygning med pr�ciseringer og afgr�nsninger ved, at den n�vner varet�gtsf�ngsling og isolationsf�ngsling som eksempler.

Eksemplificeringen i den nuv�rende � 71, stk. 1, forekommer ikke n�dvendig, da der samtidig er en anden bestemmelse i grundloven, der forbyder diskrimination. Hvis eksemplificeringen i stk. 1 fortsat skal v�re der, skal der under alle omst�ndigheder ske en udvidelse.

Bestemmelsen er ny og indeb�rer, at der kan s�ttes gr�nser for offentlige myndigheders registrering af personoplysninger, herunder efterretningsv�senets registreringer.

If�lge grundlovens � 72 er boligen ukr�nkelig. Men det er noget uklart, hvilken beskyttelse der egentlig ligger i paragraffen, idet paragraffen ogs� giver mulighed for begr�nsninger af ukr�nkeligheden, blot det sker ved lov.

Derfor skal der ske en uddybning af bestemmelserne i forhold til, hvorn�r husfreden, brevhemmeligheden m.v. m� kr�nkes ved en retskendelse.

Formuleringen i den nuv�rende � 77 giver sikkerhed mod forh�ndscensur. Men paragraffen giver ikke nogen sikring imod, at der ved lov gennemf�res begr�nsninger af ytringsfriheden i form af efterf�lgende kontrol og sanktioner.

B�de FN�s konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den europ�iske menneskerettighedskonvention giver derimod en vis sikkerhed mod indholdsm�ssige begr�nsninger af ytringsfriheden. Det samme g�lder EU-charteret.

Domme ved Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol har da ogs� vist, at man her tolker ytringsfriheden mere vidtg�ende, end hvad der har v�ret praksis ved danske domstole, som tidligere prim�rt tog udgangspunkt i grundloven og danske love. Men p� baggrund af domme ved Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol har danske domstole rettet deres senere kendelser ind herefter.

Formuleringen i grundloven giver heller ingen sikkerhed for, at borgerne kan modtage de informationer, de �nsker, idet formuleringen alene g�r p� ytringsfrihed, ikke p� ret til informationer, f.eks. offentlighed i forvaltningen.

Til trods for at ytringsfriheden i � 77 er formuleret meget absolut, findes der i lovgivningen mange indskr�nkninger i ytringsfriheden, hvilket er i orden, blot der ikke er tale om forh�ndscencur. Derfor �nskes en begr�nsning af, hvorn�r indskr�nkning m� finde sted.

Begr�nsninger skal kun kunne ske, n�r helt s�rlige hensyn g�r sig g�ldende. Det g�lder hensynet til den nationale sikkerhed, offentlig tryghed, forebyggelse mod forbrydelse, beskyttelse af sundheden, andres rettigheder, forhindring af udspredelse af fortrolige oplysninger og endelig hensynet til domsmagtens autoritet og upartiskhed.

Ogs� borgernes ret til aktindsigt i den offentlige forvaltning skal sikres gennem en grundlovsbestemmelse og kan naturligt ogs� formuleres i sammenh�ng med paragraffen om ytringsfrihed og informationsret.

Grundlovssikringen af offentlighed i forvaltningen skal b�de g�lde den statslige og den kommunale forvaltning samt de �halvoffentlige� foretagender som Kommunernes Landsforening, mellemkommunale selskaber, Post Danmark m.v.

Den nuv�rende grundlovs � 67 handler alene om religionsfrihed. Den foresl�ede bestemmelse betyder ogs� religionslighed.

Derudover indeb�rer bestemmelsen ogs� en generel ret til at t�nke frit, alts� ikke kun religionsfrihed, men ogs� frihed i alle samvittighedssp�rgsm�l, dvs. trosfrihed

Religionsfriheden skal selvf�lgelig beskyttes, men der kan under religionsfrihedens d�kke foreg� noget, der modarbejder andre fundamentale frihedsrettigheder. Inden for visse religi�se samfund kan der v�re en �ndelig tvang, der strider mod element�re frihedsrettigheder. Den frie udmeldelsesret lyder som en selvf�lgelighed, men er ikke g�ldende overalt. Religionsfriheden er fundamental, men den kan ud�ves p� en s�dan m�de, at det g�r ud over andres frihed, hvilket grundloven ogs� skal tage h�jde for.

Bestemmelsen er med sproglige �ndringer videref�rt fra den nuv�rende � 74.

N�r man tager i betragtning, hvor mange bestemmelser om b�rns rettigheder og statens forpligtelser over for b�rn der er vedtaget i internationalt regi, og som Danmark har tilsluttet sig, er det logisk, at der skal en bestemmelse om b�rns rettigheder ind i en ny grundlov.

Bestemmelser findes i dag bl.a. i FN�s konvention om barnets rettigheder og i EU-charteret. Ligesom der er bestemmelser i andre landes grundlove om b�rns rettigheder, f.eks. Finlands.

Bestemmelsen i stk. 3 giver b�rn ret til regelm�ssig kontakt med begge deres for�ldre, hvilket er m�ntet p� skilsmisseb�rn og b�rn af enlige for�ldre, hvor den ene af for�ldrene aldrig eller i hvert fald ikke efter f�dslen har st�et i forhold til den af for�ldrene, der har for�ldremyndigheden.

Bestemmelsen er ny og er en fremh�velse af konventioner, som Danmark har tilsluttet sig p� omr�det.

Det forekommer ikke rimeligt, at retten til uddannelse begr�nser sig til den undervisningspligtige alder, jf. � 76, n�r man tager i betragtning, hvilken v�gt vi i dag l�gger p� uddannelse i �vrigt.

Andre lande er da ogs� g�et videre, s�dan at der ikke alene fokuseres p� den undervisningspligtige alder, jf. den svenske og den finske grundlov. Tilsvarende findes der bestemmelser i EU-charteret.

I forslaget til ny bestemmelse er 5 �r valgt ud fra, at alle skal have mulighed for at f� en uddannelse, der i l�ngde svarer til en faglig uddannelse, og at f� en vis efteruddannelse derudover. Det betyder, at ufagl�rte til enhver tid kan g�re krav g�ldende om en voksenuddannelse, som kan bringe vedkommende p� fagl�rt niveau. Det betyder ogs�, at mennesker, der ikke har trukket p� uddannelseskontoen, da de var unge, har en ret hertil, n�r de bliver voksne, p� mindst samme gunstige vilk�r, f.eks. ikke brugerbetaling p� voksenuddannelse, der er gratis som ungdomsuddannelse. Men det kr�ver naturligvis en n�rmere afgr�nsning i den almindelige lovgivning af, hvad det er for uddannelser, der giver adgang til gratis undervisning.

Den nuv�rende grundlovsbestemmelse giver ikke nogen ret til arbejde. Det er h�jst en hensigtserkl�ring.

I nogle andre lande har der v�ret fors�g p� at formulere en ret til arbejde, der i h�jere grad end i den danske formulering s�ger at sikre en egentlig ret, f.eks. i den norske, den svenske, den belgiske, den finske, den franske, den hollandske, den polske, den portugisiske, den spanske og den tjekkiske grundlov, uden at det dog har v�ret nogen garanti for arbejde i praksis. Men der ligger et klart signal i bestemmelserne.

Tankegangen i bestemmelsen om �sunde, sikre og v�rdige arbejdsforhold� er hentet i EU-charteret.

Hvis det offentliges forpligtelse blev begr�nset til det, der direkte kan udledes af den nuv�rende � 75, stk. 2,ville mange mennesker blive betydelig d�rligere stillet end i dag. Der er ikke noget i � 75, stk. 2, til hinder for, at fors�rgerpligten ogs� omfatter b�rn over 18 �r og for�ldre.

Afgr�nsningen i den foresl�ede bestemmelse indeb�rer, at fors�rgerforpligtelsen kun omfatter b�rn under 18 �r.

Bestemmelsen er ny. Sundhedsomr�det er et eksempel p�, hvor vanskeligt det kan v�re at lave en grundlovsbestemmelse med konkret indhold. Det er et sp�rgsm�l om, i hvilket omfang borgerne skal kunne g�re krav g�ldende over for det offentlige. Uanset vanskelighederne ved at angive nogle pr�cise rettigheder med hensyn til sundhed og sygdomsbehandling er det relevant at f� en bestemmelse ind i grundloven, som det ogs� allerede er tilf�ldet i en r�kke andre landes grundlove i form af meget generelle formuleringer: Finland, hvor der tales om, at det offentlige skal sikre et tilstr�kkeligt social- og sundhedsv�sen og fremme befolkningens sundhed, Belgien, hvor der tales om beskyttelse af sundheden, Holland, hvor det fremh�ves, at der skal tr�ffes foranstaltninger til fremme af befolkningens sundhed. Lignende formuleringer findes i Frankrigs, Gr�kenlands, og Polens grundlove, mens formuleringerne er mere pr�cise og kontante i Italiens, Portugals, Spaniens, Estlands og Tjekkiets grundlove, hvor der er tale om rettigheder. Men uanset om der er tale om den ene eller den anden formulering, er det formentlig hverken realistisk eller hensigtsm�ssigt at indf�re en egentlig ret til behandling efter et bestemt tids forl�b. Ogs� i EU-charteret findes der en bestemmelse.

I nogle grundlove, f.eks. den svenske, fremh�ves boligen som noget, borgere skal sikres, uden at det dog er en absolut ret. Men det vil formentlig ikke v�re muligt at fastl�gge pr�cise rettigheder i en grundlov. Det m� ske i en konkret lovgivning.

I grundlovens � 73 sl�s ejendomsrettens ukr�nkelighed fast. Men helt pr�cis er bestemmelsen ikke. Derfor vil det v�re rigtigt at pr�cisere indholdet i paragraffen noget mere. Der er f.eks. behov for en pr�cisering af, hvorn�r begrebet �almenvellet� skal kunne p�ber�bes, og der er behov for en pr�cisering af, hvad ejendomsretten ikke m� bruges til.

I praksis tolkes den nuv�rende � 73 s�dan, at ukr�nkeligheden er begr�nset, n�r det g�lder den enkelte borgers private ejendom, f.eks. boligen. Hvis almenvellet kr�ver, at der skal g� en motorvej gennem et bestemt omr�de, er der ingen �ukr�nkelighed� tilbage. Konkrete ekspropriationssager efterlader heller ikke det indtryk, at den private ejendom er s�rlig beskyttet med grundlovens � 73.

Der kan i dag eksproprieres med henvisning til almenvellet, n�r en kirkeg�rd skal udvides, n�r en skole eller en anden offentlig institution skal bygges, n�r kommunen skal foretage udl�gninger til bolig- og industriomr�der, eller n�r en motorvej skal bygges. Her er der ingen begr�nsninger med hensyn til, hvad almenvellet kan kr�ve. Derimod kan der ikke henvises til almenvellet, hvis man �nsker en samfundsovertagelse af en virksomhed med mange arbejdspladser, som ellers er p� vej til at blive flyttet til udlandet.

�Rimelig erstatning� svarer til bestemmelsen i EU-charteret og vil kunne betyde en �ndret retspraksis i forhold til det, vi kender i dag, hvor den nug�ldende grundlovs � 73 anvender begrebet �fuldst�ndig erstatning�.

N�r vi taler om ejendomsret, er det vigtigt ikke kun at t�nke p� privat ejendomsret, men ogs� p� kollektiv ejendomsret og intellektuel ejendomsret.

Det er yderligere vigtigt i forbindelse med reguleringer af ejendomsretten at sikre naturgrundlaget, milj�et og kulturarven

Det er ogs� vigtigt at forhindre, at den private ejendomsret bruges til spekulation med henblik p� at f� hurtige gevinster, og at samfundet inddrager samfundsskabte v�rdier, og at v�rdier, som er skabt ved f�lles indsats i f.eks. en virksomhed, og som i dag tilfalder dem, der har ejendomsretten, kan tilfalde alle medarbejdere i f�llesskab i form af kollektiv ejendomsret. De kan ogs� tilfalde alle l�nmodtagere kollektivt eller hele samfundet, dvs. en eller anden form for �konomisk demokrati.

P� den m�de sikres f�rst og fremmest den enkelte borgers ret til bolig, forbrugsgoder m.v. Det er den form for ejendomsret, det specielt er vigtigt at beskytte. Men ogs� her kan det fra samfundets side v�re n�dvendigt at gribe regulerende ind eller foretage ekspropriation af hensyn til f�llesskabets behov eller naturen.

Med formuleringen om, at intellektuel ejendomsret er beskyttet p� lignende m�de som anden ejendomsret, t�nkes der bl.a. p� de b�ger, som forfattere skriver, og de plader, som musikere indspiller.

Da grundlaget for menneskerettighederne blev lagt for over 200 �r siden, var det ud fra �nsket om at sikre menneskenes rettigheder over for staten (kongen, den ud�vende magt). Der er fortsat brug for en s�dan sikring over for staten (det offentlige).

Men menneskene har ikke kun behov for sikring af deres egne rettigheder. Menneskene � ikke mindst kommende generationer � har ogs� brug for, at naturen og dens mangfoldighed sikres. Ligesom menneskene skal sikres mod overgreb fra staten og andre mennesker, skal naturen ogs� sikres mod s�danne overgreb, s� menneskene har en mangfoldig natur at leve i. Det er vigtigt, at der i grundloven er bestemmelser, som angiver gr�nser for, hvilken brug � udnyttelse � af naturen og naturforekomsterne der er acceptabel, f.eks. i forbindelse med skovf�ldning, grusgravning, dyrkning af markerne m.v. Der er tale om en beskyttelse mod, at naturgrundlaget �del�gges. Almindelig anvendelse af naturen er s�ledes ikke omfattet. Der er s�ledes brug for en ny paragraf i grundloven, p� samme m�de som der findes paragraffer i andre landes grundlove om lignende forhold, f.eks. Belgiens, Finlands, Norges, Tjekkiets og Tysklands.

P� tilsvarende m�de kan det, som det f.eks. sker i den norske og den finske grundlov, v�re berettiget at beskytte kulturarven.

Som det fremg�r af den nuv�rende grundlovs � 29, stk. 2, skal en �ndring af valgretsalderen efter vedtagelse af Folketinget godkendes ved en folkeafstemning. Det forekommer ikke n�dvendigt, da en �ndring � det vil i praksis sige neds�ttelse � af valgretsalderen alene vil v�re en udvidelse af demokratiet til andre.

Kravet til valgbarheden er i dag det samme, som g�lder for valgretten, med den lille begr�nsning, som ligger i, at den p�g�ldende ikke m� v�re straffet for handlinger, der g�r den p�g�ldende uv�rdig i almindeligt omd�mme til at sidde i Folketinget.

Valgretsalderen til kommunale valg svarer til valgretten til Folketinget. Ellers kan valgretten ved kommunale valg godt v�re anderledes, hvilket ogs� er tilf�ldet, idet ikkestatsborgere godt kan stemme, blot de har boet i Danmark i 3 �r.

Med den foresl�ede bestemmelse foresl�s, at valgretsalder og valgret i �vrigt til kommunale valg som minimum skal v�re som ved valgret til folketingsvalg. Men de b�r ogs� kunne v�re mere vidtg�ende. Ligesom det foresl�s, at valgretsalderen kan v�re lavere end valgbarhedsalderen, hvis valgbarhedsalderen er den samme som myndighedsalderen.

Det vil f.eks. g�re det muligt at have 15, 16 eller 17 �rs valgret ved kommunale valg, selv om der er 18 �rs valgret ved folketingsvalg, s�dan som vi kender det i en del tyske delstater.

Med formuleringen er der ogs� skabt mulighed for, at valgretsalderen kan s�ttes ned til f.eks. 15, 16 eller 17 �r, selv om valgbarhedsalderen fortsat er 18 �r, svarende til myndighedsalderen. Herefter ville argumentet om, at man ikke kan s�tte valgretsalderen ned, fordi man ikke b�r v�re valgbar, f�r man er myndig, ikke l�ngere eksistere.

N�r der i stk. 4 og 5 anvendes udtrykket �straffes� og ikke den nuv�rende formulering, �er straffet�, indeb�rer det, at der alene refereres til en lovovertr�delse, der f�rer til straf, efter at vedkommende er valgt. Hvis en person har beg�et en lovovertr�delse og er blevet straffet herfor samt har udst�et straffen, er det udelukkende v�lgernes afg�relse, om vedkommende skal v�lges. Valgbarheden skal derfor ikke pr�ves i disse tilf�lde. V�lgernes afg�relse er endelig, idet v�lgerne m� forventes at kende til lovovertr�delsen og straffen. �

If�lge den nye bestemmelse er det i �vrigt ikke muligt at foretage indskr�nkninger i valgretten, jf. den nuv�rende � 29, stk. 1.

Muligheden for folkeafstemninger findes kun i begr�nset omfang i den danske grundlov og er f�rst og fremmest indf�rt i et fors�g p� at sikre, at udviklingen ikke g�r for hurtigt. Det g�lder i forbindelse med grundlovs�ndringer, suver�nitetsafgivelse, mindretalsbeskyttelse for en tredjedel af Folketinget og valgretsalderens neds�ttelse.

Den foresl�ede bestemmelse sikrer, at der er mulighed for at skabe grundlag for en folkeafstemning p� et folkeligt initiativ, hvis der st�r en del mennesker bag anmodningen, samt at der er sp�rgsm�l, som ikke kan komme til folkeafstemning.

N�r der er begr�nsninger i, hvad der kan sendes til folkeafstemning, skyldes det, at der er sp�rgsm�l af s� fundamental betydning, at de kun kan �ndres efter en grundlovsprocedure, fordi de er grundlovssikrede. Det g�lder menneskerettighederne. Der er ogs� sp�rgsm�l, som kan kr�nke andre mennesker, og som derfor heller ikke er egnede til at sende til folkeafstemning. Endelig er der sp�rgsm�l, som hvis de blev genstand for folkeafstemning, kunne skabe problemer for det repr�sentative demokratis m�de at fungere p�. Erfaringerne med folkeafstemninger i Californien viser ogs�, at s�danne begr�nsninger er hensigtsm�ssige.

En sammenskrivning af de nuv�rende �� 35, 36, 37, 39, 40, 48, 49, 50 og 58 og med enkelte �ndringer.

Nyformuleringerne indeb�rer, at folketings�ret indledes i september, dvs. en m�ned f�rend i dag. Det betyder, at folketingsarbejdet i praksis kan str�kke sig over en l�ngere periode end i dag. Den nuv�rende arbejdsform har sine r�dder helt tilbage i 1800-tallet, hvor der var langt mindre at lovgive om, og hvor der ogs� skulle tages hensyn til landbrugssamfundets �rsrytme. Folketinget skulle helst ikke holde m�der, n�r b�nderne var fuldt optaget af arbejdet p� markerne. Derfor indledes folketings�ret med m�der i oktober og slutter reelt i juni. Arbejdet i form af m�der i Folketinget skal if�lge traditionen v�re slut inden grundlovsdag, den 5. juni. Selvf�lgelig foreg�r der en masse politisk arbejde, selv om der ikke er m�der i Folketingssalen, men folketingsarbejdet ville givetvis blive pr�get af h�jere kvalitet, hvis den � periode, hvor Folketinget holder m�der, blev l�ngere.

Af den foresl�ede bestemmelse fremg�r ogs�, at Folketinget neds�tter udvalg, og at disse sammens�ttes efter forholdstal, samtidig med at det fremg�r, at der er noget, der hedder partier, hvilket ikke er tilf�ldet i den nuv�rende grundlov.

Visse mindre justeringer i forhold til den nuv�rende � 31, samtidig med at de politiske partier n�vnes, idet der samtidig foresl�s, at der skal v�re offentlighed om partiernes og kandidaternes regnskaber.

Visse mindre �ndringer af �� 21 og 41, idet dog proceduren i forbindelse med lovbehandlingen er �ndret, s� praksis med h�ring grundlovsf�stes. Det samme g�lder den bestemmelse i Folketingets forretningsorden, som SF fik gennemf�rt i 2000, og som indeb�rer, at der skal g� 30 dage fra et lovforslags frems�ttelse til dets vedtagelse.

Med udgangspunkt i de eksisterende �� 43, 44 og 53 er der sket en understregning af principper for lovgivningen.

De tre behandlinger, som kr�ves for, at et lovforslag kan vedtages, sikrer en vis lovkvalitet. Men det er langtfra tilstr�kkeligt. Derfor er der i Folketingets forretningsorden fastsat en r�kke bestemmelser, f.eks. om, hvor lang tid der skal g� fra frems�ttelse til vedtagelse, og der er derudover aftalt en r�kke spilleregler, f.eks. om, at lovforslag skal sendes i h�ring.

Det vil v�re rimeligt, at der i grundloven bliver indf�jet en bestemmelse, der forhindrer, at love, som indeb�rer en straf eller sanktion, kan indf�res med tilbagevirkende kraft, medmindre det ogs� var lov, da handlingen fandt sted, s�dan som det ogs� findes i nogle landes grundlove.

I flere landes grundlove, f.eks. Norges, findes der bestemmelser, der p� en eller anden m�de sikrer mod love med tilbagevirkende kraft.

Det m� v�re oplagt, at bestemmelser i straffeloven ikke m� have tilbagevirkende kraft, hvis der er tale om, at straffen er blevet �get efter, at lovovertr�delsen er sket.

Det m� ogs� v�re relevant at f� en bestemmelse ind i grundloven, hvor det bliver fastsl�et, at lovgivningen ikke m� have karakter af s�rlove, hvor bestemte retssubjekter specifikt n�vnes, mens andre tilsvarende ikke er omfattet, og hvor de p�g�ldende fratages rettigheder, s�dan som det skete med Tvinds�rloven. Derimod vil love, hvor nogle afgr�nsede grupper f�r s�rlige indr�mmelser, ikke v�re udelukket.

Samtidig foresl�s en ny procedure for indf�dsret svarende til, hvad der er g�ldende i de fleste lande, hvor indf�dsret i henhold til lov tildeles af en forvaltningsmyndighed, og hvor kriterierne for indf�dsret er fastlagt ved lov.

Med enkelte justeringer aff�dt af andre �ndringer svarer det til den nuv�rende � 42.

I konsekvens af, at monarkiet skal afpolitiseres, skal monarken naturligvis ikke l�ngere underskrive vedtagne love, s�dan som det if�lge grundlovens � 22 er tilf�ldet i dag.

Sp�rgsm�let om opl�sningsretten er bl.a. et sp�rgsm�l om magtrelationerne mellem den lovgivende magt, Folketinget, og den ud�vende magt, regeringen.

Et tilbagevendende tema i grundlovsdiskussioner har v�ret afskaffelse af opl�sningsretten og indf�relse af faste valgperioder, s�dan som vi kender det i Norge.

I stedet for at indf�re faste valgperioder kunne man afskaffe statsministerens opl�sningsret, medmindre der er tale om vedtagelse af en direkte mistillidserkl�ring til regeringen eller statsministeren. Derudover skal Folketinget have ret til at opl�se sig selv. Det vil give mulighed for at komme ud af en parlamentarisk umulig situation, samtidig med at statsministerens mulighed for at udnytte opl�sningsretten til egen partipolitisk vinding bliver afskaffet. Derved undg�r vi ogs� den meget l�ste situation, som vi har set i Norge nogle gange.

N�r statsministerens generelle opl�sningsret skal afskaffes, h�nger det ogs� sammen med, at den kan misbruges af statsministeren til egen vinding.

Derfor m� det v�re p� sin plads at afskaffe statsministerens opl�sningsret. Derimod skal Folketinget have mulighed for � ved et flertal � at opl�se sig selv, dvs. udskrive folketingsvalg. Det svarer til almindelig foreningsretlig tankegang om, at en valgt forsamling � repr�sentantskab, bestyrelse og lignende � til enhver tid kan tr�kke sig tilbage og anmode om nyvalg.

Efter at Landstinget blev afskaffet i 1953, har der ikke v�ret et �ekstra ting�, der har haft til form�l i s�rlig grad at vurdere de juridiske og administrative konsekvenser af lovgivningen. Muligvis kunne uforudsete konsekvenser af vedtagne love og huller i vedtaget lovgivning have v�ret undg�et, hvis Landstinget eller en lignende instans havde haft mulighed for at gennemse lovene inden endelig vedtagelse.

I forbindelse med forhandlingerne om �ndringerne af grundloven i 1930�erne og diskussionen op til grundlovs�ndringen i 1953 var der forskellige ideer fremme om, hvordan Landstingets rolle som sagkyndigt udvalg kunne afl�ses af enten et s�rligt lovr�d best�ende af folketingsmedlemmer og sagkyndige udefra eller et lovudvalg p� linje med andre af Folketingets st�ende udvalg.

Forslaget om et egentligt lovr�d var direkte afledt af forslaget om Landstingets afskaffelse � et r�d, der is�r skulle berolige kredse, der var bekymrede for at afskaffe Landstinget. Omvendt var der en risiko for, at r�det kunne antaste Folketingets suver�nitet p� samme m�de, som Landstinget kunne.

Et lovudvalg p� linje med Folketingets �vrige faste udvalg vil derimod ikke p� nogen m�de kunne antaste Folketinget som den lovgivende magt.

Kravet til medlemmerne af et fast folketingsudvalg m� alene v�re, at de p�g�ldende folketingsmedlemmer besidder en s�rlig viden om statsretlige og forvaltningsretlige forhold og juridiske forhold i �vrigt.

Grundloven beskriver en s�rlig procedure i forbindelse med vedtagelse af finansloven derved, at den skal frems�ttes 4 m�neder f�r finans�rets begyndelse. Det passede fint tidligere i forhold til, at finans�ret gik fra april til april. Dengang var finansloven en af de love, der skulle frems�ttes i begyndelsen af folketings�ret. Med �ndringen af finans�ret, som nu f�lger kalender�ret, skal finansloven frems�ttes inden den 1. september i det gamle folketings�r og genfrems�ttes i det nye folketings�r. Med forslaget om, at folketings�ret skal indledes i september, kan man i �vrigt undg� en genfrems�ttelse af finansloven.

Grundlovens � 30, stk. 2, om tjenestem�nds ret til at kunne blive valgt til Folketinget, der har sin historie tilbage i en konflikt i 1850�erne, er ikke tidssvarende og slet ikke, n�r andre l�nmodtagere ikke omtales.

Der kunne derimod v�re behov for bestemmelser, der samlet tager hensyn til, at ingen skal f�le sig tvunget fra at stille op til Folketinget.

Begrundelsen for s�danne bestemmelser er ogs�, at der i dag er meget stor forskel p� vilk�rene for folketingsmedlemmer med hensyn til at kunne vende tilbage til deres tidligere job. Privat ansatte har overhovedet ikke noget krav om at kunne vende tilbage, mens de fleste offentligt ansatte har et krav herp� i et ubegr�nset antal �r. Det er en urimelig forskelsbehandling.

Den foresl�ede nye paragraf indeb�rer en garanti p� h�jst 8 �r, men garantien kan godt v�re l�ngere, hvis det aftales n�rmere mellem folketingsmedlemmet og dennes arbejdsgiver og arbejdsgiverens hovedorganisation. Ellers er det op til folketingsmedlemmet f�r 8 �r i Folketinget at v�lge mellem hvervet som folketingsmedlem og muligheden for at vende tilbage til det oprindelige job.

N�r kravet foresl�s gjort g�ldende over for arbejdsgiverens hovedorganisation skyldes det, at det ville v�re urimeligt og undertiden ogs� uden v�gt, hvis kravet altid skulle g�res g�ldende over for arbejdsgiveren, jf. at der er arbejdspladser, der helt bliver nedlagt, hvorved der ikke er en arbejdsgiver at g�re krav g�ldende over for.

Men selv om denne paragraf tager h�jde for de fleste folketingsmedlemmers situation, kan paragraffen alligevel efterlade sp�rgsm�l. For det f�rste er der arbejdsgivere, der ikke er tilknyttet en hovedorganisation. For det andet kan paragraffen opfattes som problematisk, hvis den ogs� skal g�lde for en partisekret�r, der bliver valgt til Folketinget og efterf�lgende bryder med det parti, som vedkommende tidligere har v�ret ansat hos. For det tredje l�ser paragraffen ikke problemet for selvst�ndige.

Ny bestemmelse. F� folketingsmedlemmer s�ger at ud�ve hvervet som folketingsmedlem samtidig med, at de varetager et andet offentligt ombud p� fuldtid. Det forekommer ikke rimeligt, at det sker, ud fra, hvad de er sat til at varetage, og hvad de f�r deres vederlag for. Det drejer sig om folketingsmedlemmer, der samtidig er europaparlamentarikere eller borgmestre.

Udtrykket borgmester g�lder s�vel borgmestre i kommuner som borgmestre i amtskommuner. Derudover vil det ogs� v�re logisk, at begrebet borgmester ogs� omfatter en r�dmand, der mere eller mindre afl�nnes som borgmester. Der t�nkes her p� r�dmandsposterne i �rhus, Odense og �lborg, som er fuldtidsstillinger, men ikke p� r�dmandsposten p� Frederiksberg.

Der er med denne formulering ikke noget til hinder for, at et folketingsmedlem samtidig kan sidde i et amtsr�d eller en kommunalbestyrelse og i den forbindelse ogs� bestride formandsposter. Forbuddet vender sig alene imod to poster, der officielt giver arbejde og l�n p� fuldtid. Dette uanset, at ogs� formandsposter i f.eks. et amt er s� tidkr�vende, at det m� v�re meget belastende at bestride folketingshvervet fuldt ud ved siden af.

Ny bestemmelse. Ikke s� meget ud fra princippet om magtdelingen, men mere som en praktisk foranstaltning og ud fra et �nske om at give de partier, der afgiver folketingsmedlemmer til regeringen, mere arbejdskraft kan det v�re fornuftigt, hvis folketingsmedlemmer, der bliver udn�vnt til ministre, f�r orlov fra hvervet som folketingsmedlemmer � en orlov, der skal vare, s� l�nge de er ministre, og i denne periode skal deres stedfortr�dere indkaldes.

De eksisterende muligheder for, at ministre kan udtr�de af Folketinget, forekommer for pragmatiske, n�r der er tale om en frivillig ordning. Der b�r v�re tale om enten-eller. B�de ud fra nogle principielle og nogle praktiske betragtninger med hensyn til at sikre Folketinget arbejdskraften foresl�s en �norsk ordning�. Den indeb�rer, at et stortingsmedlem, der bliver minister, udtr�der af Stortinget, s� l�nge ministerperioden varer.

Muligheden for at neds�tte parlamentariske kommissioner findes i den nuv�rende grundlov. Ikke desto mindre benytter Folketinget sig i dag ikke heraf, n�r forskellige forhold i f.eks. regeringens f�relse skal unders�ges. I s�danne situationer valgte man tidligere kommissionsdomstole og dommerunders�gelser. Det medf�rte, at det politiske ansvar, som Folketinget m� g�re g�ldende over for regeringen, ofte blev pakket ind i nogle diffuse juridiske begrundelser.

Problemet ved dommerunders�gelser og kommissionsdomstole var ogs�, at de i praksis let kom til at virke som domstole, selv om de ikke var det, og selv om de ikke byggede p� domstolenes retsprincipper. Dertil kom, at mange politikere s�gte at snige sig uden om at g�re et politisk ansvar g�ldende ved at pakke det politiske ansvar ind i juridiske begrundelser, som dommerunders�gelser og kommissionsdomstole naturligt m� interessere sig for.

Problemerne omkring dommerunders�gelser og kommissionsdomstole resulterede i, at H�jesterets pr�sident i forbindelse med Folketingets neds�ttelse af en ny kommission i forbindelse med sagen om Sparekassen Nordjylland i 1993 henvendte sig til Folketingets Pr�sidium. Henvendelsen resulterede i et kommissionsarbejde, som medf�rte, at Folketinget i 1999 vedtog en lov om unders�gelseskommissioner. Dermed havde Folketinget taget konsekvensen af, at de hidtidige unders�gelseskommissioner og dommerunders�gelser ikke var hensigtsm�ssige

Loven om unders�gelseskommissioner giver mulighed for at �neds�tte en kommission til at gennemf�re en unders�gelse af n�rmere bestemte forhold af almenvigtig betydning� , samtidig med at unders�gelseskommissionen i sit arbejde skal f�lge bestemte retsprincipper, n�r der foretages afh�ringer m.v.

Efter forslaget er der fortsat mulighed for, at Folketinget selv kan neds�tte en kommission, s�dan som det ligger i den nuv�rende grundlovs � 51. Den foresl�ede bestemmelse betyder s�ledes, at der er flere m�der, som kan anvendes, n�r kommissioner skal neds�ttes.

De opgaver, der i dag p�hviler monarken i forbindelse med regeringsdannelse, kan overlades til Folketingets formand. Ved udskrivelse af folketingsvalg kan den �gamle� formand fungere med henblik p� regeringsdannelse, indtil en ny formand er valgt, og hvis den �gamle� formand ikke er genvalgt, kan aldersformanden fungere midlertidigt. � Den foresl�ede paragraf svarer til en tilsvarende i den svenske grundlov.

En afskaffelse af statsministerens opl�sningsret sv�kker naturligvis statsministerens magt i forhold til Folketinget. Det er ikke uden problemer, idet der ogs� er brug for en handlekraftig regering. Dette hensyn kan tilgodeses ved indf�relse af positiv parlamentarisme:

Det vil betyde, at en statsminister � efter at han/hun har f�et godkendt sit regeringsprogram og dermed ogs� sin regering af et flertal i Folketinget � i h�jere grad kan regne med Folketingets opbakning. Folketingets partier tvinges p� denne m�de til at tage politisk stilling til regeringen og dens program, hvilket giver Folketingets flertal st�rre indflydelse. Men det forpligter ogs� efterf�lgende, hvorved den udpegede regering i h�jere grad vil kunne realisere sin politik, ogs� selv om der er tale om en mindretalsregering.

Det kan naturligvis betyde, at det undertiden tager lidt l�ngere tid at danne en regering. Men en s�dan periode uden regering er afgjort at foretr�kke, hvis det samtidig kan betyde, at den regering, der dannes, bliver dannet p� et betydelig mere sikkert parlamentarisk grundlag.

I konsekvens af, at monarken ikke skal have politiske funktioner overhovedet, skal monarken heller ikke v�re medlem af statsr�det, hvilket kongen heller ikke var i 1849-grundloven. Kongens placering i statsr�det er et resultat af den s�kaldte januarkundg�relse fra den 28. januar 1852, udstedt af Frederik VII. Dermed blev junigrundloven reelt �ndret. Januarkundg�relsen kan betragtes som det f�rste tilbageslag for den relativt demokratiske junigrundlov. Senere fulgte andre tilbageslag, f.eks. forfatningsordningen fra 1854, �ndringer i 1855 og 1863 og ikke mindst �ndringerne i grundloven fra 1866, som for alvor markerede et tilbageslag for folkestyret, bl.a. gennem �ndringen af sammens�tningen af Landstinget.

At kongen skulle ud af statsr�det, blev i de efterf�lgende �r et krav fra Venstre som en del af forfatningskampen. Derfor er den foresl�ede paragraf en opfyldelse af det krav, som Venstre fremf�rte i 1800-tallet, men som siden tilsyneladende er glemt.

Det er klart, at der skal kunne g�res b�de politisk og retsligt ansvar g�ldende over for en minister, der i embedsmedf�r ikke overholder g�ldende lov. I dag er det rigsretten, der d�mmer, n�r der er tale om retsligt svigt.

Rigsretten kan g�re et retsligt ansvar g�ldende, s�dan som det skete i Ninn-Hansen-sagen. Sp�rgsm�let er blot, om det er en hensigtsm�ssig metode, og om ikke det eksisterende retssystem med de almindelige domstole er mere egnet i dag.

Behandlingen af Ninn-Hansen-sagen viste ogs�, at anvendelse af rigsretten giver en r�kke praktiske problemer. Dertil kommer det mere principielle problem, at Folketinget efter 1953-grundloven b�de er anklager og udpeger l�gdommerne i rigsretten. Det er en uheldig sammenblanding af anklagende og d�mmende myndighed.

En naturlig udgang herp� kan v�re, at rigsretten bliver nedlagt, og at de ordin�re domstole anvendes i den forbindelse. Den model kendes f.eks. allerede i Sverige, Holland og Belgien, hvor H�jesteret har rigsrettens funktioner. Det kunne f.eks. ske ved en f�rste og anden instans, hvor et antal dommere ved de to landsretter udgjorde f�rste instans, mens H�jesteret udgjorde anden instans, n�r ministeransvarlighedsloven er overtr�dt, og hvor det ikke er tilstr�kkeligt at g�re et politisk ansvar g�ldende. Af hensyn til retssikkerheden m� det v�re mest rigtigt, at ogs� skyldsp�rgsm�let kan ankes.

I den nuv�rende grundlov er det sl�et fast, at domstolene er uafh�ngige. Derimod indeholder grundloven ikke ret mange bestemmelser, der understreger bestemte retsprincipper, bortset fra bestemmelsen i � 65 om, at retsplejen i videst muligt omfang skal gennemf�res i offentlighed og mundtlighed.

Det betyder dog ikke, at s�danne retsprincipper ikke g�lder i Danmark. Det g�r de, fordi Danmark har tilsluttet sig internationale konventioner, som rummer disse retsprincipper. Ud over at principperne er sl�et fast i internationale konventioner, kan vi ogs� konstatere, at de er indarbejdet i en r�kke andre landes grundlove � modsat den danske grundlov. P� tilsvarende m�de findes der bestemmelser i EU-charteret.

Det drejer sig om retsprincipper om, at enhver person, der ikke er d�mt, er uskyldig, at en sigtet har ret til en forsvarer, at mindrebemidlede har ret til retshj�lp, at der skal v�re proportionalitet mellem forbrydelse og straf, at man ikke kan straffes for samme forbrydelse to gange, og at en handling ikke kan straffes, medmindre den var strafbar, da handlingen blev beg�et.

Domstolene i Danmark har de senere �r i st�rre udstr�kning taget stilling til, om love er i overensstemmelse med grundloven og forfatningen, f.eks. i sagen om lovligheden af dansk tilslutning til Maastrichttraktaten og med H�jesterets kendelse om, at Tvinds�rloven var grundlovsstridig og dermed ugyldig � en kendelse, som Folketinget accepterede, ogs� de folketingsmedlemmer, som havde stemt for Tvinds�rloven. Det betyder, at H�jesteret dermed har f�et en st�rkere kompetence inden for magtdelingen, end man tidligere ville have vurderet, hvor H�jesteret godt nok kunne gribe ind. Men man havde ikke en forventning om, at H�jesteret ville benytte sig af muligheden for at omst�de en lov, som Folketinget havde vedtaget, som grundlovs- og forfatningsstridig. N�r H�jesteret skal have denne kompetence i forhold til lovgivningsmagten, foruds�tter det til geng�ld, at grundloven er mere d�kkende for de grundl�ggende principper, som det danske samfund bygger p�, end den nuv�rende grundlov, hvilket er et yderligere argument for en ny grundlov.

Derved har domstolene med H�jesteret i spidsen f�et karakter af ogs� at v�re forfatningsdomstole, hvilket forekommer helt rigtigt � en tendens, vi ogs� har set i andre lande, hvor domstolene ogs� i h�jere grad er g�et ind og har vurderet, om lovene er i overensstemmelse med forfatningen.

I nogle lande har man en egentlig forfatningsdomstol, som har andre forfatningsm�ssige bef�jelser, f.eks. i Tyskland, Frankrig, Italien og Schweiz. Med H�jesterets st�rkere markering af, at domstolene godt vil tage stilling til sp�rgsm�let om, hvorvidt love er i overensstemmelse med grundloven og forfatningen, forekommer en egentlig forfatningsdomstol slet ikke relevant i dag.

Den foresl�ede bestemmelse vil betyde, at dommere kun m� have bibesk�ftigelse i henhold til lov. Det betyder, at der skal ske en afgr�nsning, som f.eks. kan betyde, at dommerne ikke kan have privat bibesk�ftigelse som form�nd eller medlemmer af st�ende voldgiftsretter eller deltagere i private og faglige voldgiftssager, idet der her er tale om tidsforbrug i betydeligt omfang. Det samme vil g�lde dommernes deltagelse i private klage- og anken�vn, medmindre dommerdeltagelsen er lovbestemt. Derimod b�r afgr�nsningen ikke omfatte hvervet som dommer i en r�kke s�rlige, domstolslignende organer, ej heller som formand eller medlem af en r�kke forskellige administrative n�vn og r�d eller deltagelse i lovforberedende arbejde. Dommeres eventuelle undervisnings- og censorvirksomhed, forfatter- og foredragsvirksomhed eller deltagelse i legatbestyrelser m.v. skal selvf�lgelig heller ikke v�re omfattet af en begr�nsning.

Grundlovens formulering om, at �kongen (regeringen) handler p� rigets vegne i mellemfolkelige anliggender� , bygger p� den elit�re forestilling, som i udpr�get grad herskede tidligere om, at udenrigspolitik er for kr�vende og for indviklet for de folkevalgte. Forestillingen var (er) ogs�, at offentlighed i udenrigspolitikken er skadelig, og at regeringen skal have forholdsvis frie h�nder i udenrigspolitiske sp�rgsm�l.

S�danne forestillinger er uacceptable i en demokratisk grundlov. Dertil kommer, at internationale sp�rgsm�l i dag har langt st�rre betydning end tidligere, ikke kun i forhold til, da junigrundloven fra 1849 blev udformet for over 150 �r siden, men ogs� i forhold til, da 1953-grundloven blev udformet for 50 �r siden.

I dag kan det v�re vanskeligt at skelne mellem indenrigs- og udenrigspolitik, og Danmark samarbejder med andre lande i utallige internationale organisationer, som er mere eller mindre forpligtende for borgerne. Derfor b�r afvejningen mellem offentlighed og fortrolighed ikke v�re principielt forskellig i internationale og nationale sp�rgsm�l.

Med de nuv�rende bestemmelser er det � bortset fra de s�rlige samtykkekrav � tvivlsomt, om regeringen er forpligtet til at f�lge Folketingets beslutninger i udenrigspolitiske sp�rgsm�l.

Forslaget til ny formulering af � 19, stk. 1, g�r det klart, at Folketinget kan l�gge rammer for ethvert udenrigspolitisk sp�rgsm�l og p�l�gge regeringen bestemte handlinger, f.eks. ved afstemninger i internationale organisationer. Det forhindrer dog ikke regeringen i at s�ge at f� relativt brede forhandlingsmandater af Folketinget.

Og uanset disse pr�ciseringer �ndrer det ikke ved, at regeringen som ud�vende magt har ansvaret for ud�velsen af udenrigspolitikken.

Den nuv�rende � 20 n�vner, at �bef�jelser� kan overlades �i n�rmere bestemt omfang�. Denne formulering har i praksis givet mulighed for en vidtg�ende tolkning. Skiftende regeringer og Udenrigsministeriet har tolket � 20 temmelig frit. Man har accepteret, at nye emner er inddraget under EU-regulering uden s�rlig hjemmel i traktaten. Det er sket med henvisning til Romtraktatens artikel 235, som ikke indeholder nogen form for emnem�ssig afgr�nsning.

Det er fra en demokratisk synsvinkel helt afg�rende, at Folketinget og v�lgerne har et sikkert grundlag for stillingtagen, n�r der skal overlades kompetence til en overnational organisation. Derfor skal de st�rre skridt v�re inden for klare rammer, som Folketinget og v�lgerne har godkendt. Det var samme tankegang, der bl.a. l� bag udtalelsen fra den tyske Forbundsforfatningsdomstol ved dens kendelse af 12. oktober 1993, hvor domstolen understregede sin kompetence til at afg�re, om EU-traktater er i overensstemmelse med den tyske forfatning.

Med H�jesterets dom den 6. april 1998 markerede den danske H�jesteret sig p� en m�de, der g�r, at H�jesteret ogs� mener, at der er gr�nser for, hvor langt Danmark kan g� i unionsudviklingen, og at der kan v�re behov for pr�ciseringer.

Derfor er der brug for en ny formulering af � 20, hvor der bl.a. stilles mere pr�cise krav til, hvordan og hvorn�r der kan overlades kompetence til mellemfolkelige myndigheder:

Forslaget til ny formulering af � 20 skal sikre, at v�sentlige �ndringer i de foruds�tninger, som Folketinget og v�lgerne har f�et forelagt ved tidligere tiltr�delseslove, ikke har gyldighed, medmindre de bliver godkendt ved en folkeafstemning.

N�rhedsprincippet er et vigtigt demokratisk princip, som skal sikre folket st�rst mulig indflydelse p� egne forhold og p� f�lles anliggender. Ved offentlige opgaver, som kan l�ses lokalt, skal kompetencen ligge p� det kommunale niveau. Ved opgaver, som kan l�ses nationalt, skal kompetencen ligge hos Folketinget og regeringen. Ved opgaver, der kr�ver internationale l�sninger, skal kompetencen overlades til internationale myndigheder.

If�lge forslaget til ny � 20 g�res folkeafstemning obligatorisk ved suver�nitetsafgivelse, hvis der er tale om v�sentlige samfundsm�ssige sp�rgsm�l, ogs� selv om der er en tilslutning til suver�nitetsafgivelse i Folketinget p� fem sjettedele. Begrundelsen er, at v�sentlige suver�nitetsafgivelser indeb�rer meget v�sentlige �ndringer i folkestyrets vilk�r, og ud fra tankegangen om, at al offentlig magt udg�r fra folket, m� det ogs� v�re folket, der afgiver dele af dansk suver�nitet.

Grundloven kommer ogs� p� linje med den praksis, der i Danmark har udviklet sig med, at v�sentlige suver�nitetsafgivelser afg�res ved folkeafstemninger, uanset at der eventuelt er fem sjettedeles flertal herfor i Folketinget.

Derimod kr�ves der ikke folkeafstemning, men kun almindeligt flertal i Folketinget, hvis der ikke er tale om v�sentlige samfundsm�ssige sp�rgsm�l. Det betyder, at der kan ske suver�nitetsoverdragelse ved mindre v�sentlige samfundsm�ssige sp�rgsm�l ved almindeligt flertal. Det ville f.eks. ogs� have betydet, at �ndringen af patentlovgivningen, der blev vedtaget i Folketinget i 1989, og hvorved Danmark blev underlagt Den Europ�iske Patentmyndighed, ikke havde kr�vet fem sjettedeles flertal, selv om der var tale om et nyt omr�de.

Den nuv�rende grundlov stiller krav om samtykke fra Folketinget ved regeringens handlinger i vigtige internationale anliggender, jf. � 19. Det er paradoksalt, at der ikke stilles et tilsvarende krav ved regeringens handlinger i forhold til beslutninger i overnationale organisationer. Der er tale om et forfatningsm�ssigt tomrum, som i praksis kun delvis er udfyldt af den rolle, som Folketingets Europaudvalg har f�et i Folketinget.

Det er vigtigt, at der sikres en reel demokratisk indflydelse p� beslutninger i overnationale organisationer. Det g�lder ikke mindst EU, som har f�et en afg�rende lovgivningsbef�jelse, som tidligere alene blev varetaget af Folketinget. Folket skal derfor ogs� have afg�rende indflydelse p� EU-lovgivningen via repr�sentationen i Folketinget, s�dan som folket ogs� har, n�r det g�lder den nationale lovgivning.

Reel ny bestemmelse. I forhold til, hvor megen v�gt, der l�gges p� den kommunale selvforvaltning i dag, er den del af forfatningen langt vigtigere end en r�kke andre ting, der st�r i grundloven. I en r�kke andre lande er der ogs� mere omfattende bestemmelser i grundlovene om det kommunale selvstyre, f.eks. i Belgien, Finland, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Tjekkiet og Ungarn.

Folketinget kan i dag uden at komme i modstrid med grundlovens ord reelt afskaffe indholdet i det kommunale selvstyre. Det vil dog givetvis v�re i modstrid med landets forfatningsm�ssige traditioner. Derfor skal princippet om det kommunale selvstyre ind i grundloven. Den foresl�ede bestemmelse er ret vidtg�ende med hensyn til at fastsl� et princip om decentralisering. Princippet er, at opgaver skal l�ses p� det kommunale niveau, hvis det er muligt p� en tilfredsstillende m�de. Opgaverne skal ikke l�ses p� et h�jere niveau end n�dvendigt. Men det er samtidig vigtigt, at opgaverne bliver l�st forsvarligt under hensyntagen til faglig kvalitet, retssikkerhed m.v.

Men da det samtidig er Folketinget, der ved lov skal fastl�gge de n�rmere regler for det kommunale selvstyre, kan Folketinget ogs� begr�nse dette ved lov under henvisning til faglig kvalitet, retssikkerheden og menneskerettighederne samt grundloven i �vrigt. F.eks. med henvisning til borgernes retssikkerhed og opretholdelse af faglig kvalitet kan Folketinget gennem lovgivningen sikre, at kommunerne giver de gamle en anst�ndig behandling i form af hjemmehj�lp eller plejehjemsplads.

Der er med denne formulering en gr�nse for, hvor langt Folketinget kan g�, idet der skal v�re et vist kommunalt selvstyre inden for bestemte rammer af faglig kvalitet, retssikkerhed m.v. Helt pr�cist vil det aldrig kunne fastl�gges, da der er modsatrettede hensyn, bl.a. retssikkerhed over for kommunalt selvstyre.

Som det fremg�r af den foresl�ede nye grundlovsbestemmelse, er der ikke � som der heller ikke er i dag � taget stilling til, om der skal v�re tre eller to niveauer, eller om der skal v�re amter eller regioner eller ingen af delene. Det er overladt til Folketinget at fastl�gge via lovgivningen.

I forl�ngelse af en udvidelse af menneskerettighederne er det ogs� relevant at tale om udvidelse af de demokratiske rettigheder i form af retten til brugerindflydelse og selvforvaltning i den offentlige sektor samt retten til arbejdspladsdemokrati s�vel i den private som i den offentlige sektor. Det sidste antaster naturligvis ogs� arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet. Derfor skal en s�dan bestemmelse ogs� ses i sammenh�ng med nyformuleringen af bestemmelsen om ejendomsretten.

Bestemmelser om l�nmodtagerrettigheder findes allerede i flere landes grundlove, f.eks. i den belgiske, den estiske, den finske, den franske, den hollandske, den italienske, den norske, den polske, den portugisiske, den spanske og den tjekkiske grundlov. Men det er karakteristisk, at der er tale om et overordnet princip, som derefter skal f�res ud via lovgivningen, f.eks. den norske, hvor der alene er tale om, at det skal der lovgives om. Umiddelbart forekommer det sv�rt at g�re meget andet. Men det er muligt at angive en retning.

Det samme g�lder de bestemmelser, der findes i EU-charteret. Uanset at det kan v�re meget vanskeligt at sikre nogen egentlig ret via en bestemmelse i grundloven p� dette omr�de, er det rigtigt at angive nogle principper og retninger, som det derefter er op til Folketinget via lovgivningen at udm�nte.

Allerede i junigrundloven fra 1849 blev det sl�et fast, at folkekirkens forhold ordnes ved lov. Det afspejlede �nsket om den officielle danske kirkes frig�relse fra enev�ldestaten. Paragrafferne har tydeligt pr�g af at v�re overgangsbestemmelser, og det skyldes udelukkende interne kirkelige forhold, at der ikke for l�ngst er sket en eller anden form for pr�cisering af forholdet mellem stat og kirke.

I forl�ngelse af forslaget om at udvide bestemmelsen om religionsfrihed med religionslighed foresl�s en reel adskillelse mellem stat og kirke. Der er i denne forbindelse en r�kke forhold, som skal afklares, og som m� give anledning til grundige overvejelser.

For det f�rste har folkekirken visse opgaver af ikkekirkelig art (personbogf�ring og begravelsesv�sen). De skal overg� til staten, i praksis kommunen, hvilket kan klares uden st�rre problemer. For det andet forvalter folkekirken betydelige kulturhistoriske v�rdier, som man ikke uden videre kan p�l�gge kirkens medlemmer at opretholde alene. Her skal der ske en klar afgr�nsning, s� kirkens medlemmer betaler pr�stel�nninger m.v., mens staten overtager udgifterne til vedligeholdelse af gamle kirkebygninger m.v. For det tredje er der ganske indviklede mellemregnskaber s�vel med hensyn til driftsregnskab som med hensyn til kapitalregnskab. Det kr�ver et betydeligt arbejde at foretage denne bodeling m.v. For det fjerde har folkekirken ikke noget repr�sentativt organ, som umiddelbart kan overtage ledelsen af kirken med alt, hvad det indeb�rer. Men det vil det v�re op til kirkens medlemmer at finde ud af, n�r adskillelsen sker, idet det er medlemmerne, der alene har bestemmelsesretten til den tid.

Den foresl�ede paragraf vil v�re fremadrettet og er helt logisk, hvis man �nsker, at kirken skal v�re frigjort fra staten. Paragraffen betyder, at der indf�res obligatorisk borgerlig �gteforening. Sidste punktum refererer til, at borgerlig �gteskabsmyndighed overhovedet ikke kan delegeres til religi�se samfund, s�dan som det i dag i visse tilf�lde sker til ikkeanerkendte trossamfund.

Men det forhindrer naturligvis hverken folkekirken eller andre religi�se samfund i, at de ogs� som i dag lader et �gteskab blive �kirkeligt� bekr�ftet, ud over at der foretages en borgerlig vielse.

I forhold til, at F�r�erne og Gr�nland er en del af riget og p� en r�kke omr�der har s�rstatus, st�r der forbavsende lidt i den nuv�rende grundlov om forholdene for de to dele af riget. Omtale af de to dele af riget sker f.eks. i forbindelse med, at mandattallet i Folketinget n�vnes, og i bestemmelserne om valg til Folketinget og valgretsalder. Det vil derfor i forbindelse med en grundlovs�ndring v�re logisk, at b�de Gr�nland og F�r�erne f�r en st�rkere placering i grundloven, herunder at deres selvstyre sl�s fast, og at der derudover ogs� kommer bestemmelser om, hvordan Gr�nland og F�r�erne kan frig�re sig fra rigsf�llesskabet og tr�de helt ud, hvis de �nsker det.

Monarkiet er i alle henseender utidssvarende. Monarkiet er en anakronisme i et demokratisk samfund. Det eneste logiske i dag ville v�re at indf�re republik. Men monarkiets afskaffelse er ikke s�rlig aktuel � ikke fordi det ikke ville v�re rigtigt, men fordi der i Danmark er en overvejende tilslutning til monarkiet. Afskaffelse af monarkiet er heller ikke v�sentligt i forhold til en r�kke andre sp�rgsm�l, som er langt vigtigere i forbindelse med en �ndring af grundloven.

Til geng�ld er det aktuelt helt og aldeles at afpolitisere monarkiet � en afpolitisering, der i et vist omfang er sket reelt, men ikke formelt.

Alle rester af politiske funktioner, som monarkiet fortsat har, skal fjernes. Det indeb�rer en afskaffelse af de s�kaldte dronningerunder, monarkens deltagelse i statsr�det og n�dvendigheden af, at monarken underskriver love.

De nuv�rende dronningerunder er ren symbolik og udtryk for en overlevering fra en ellers svunden tid. Statsr�det med monarken for bordenden er i dag ogs� reelt en anakronisme. I statsr�det freml�gger de enkelte ministre de lovforslag, som vedkommende ministre vil frems�tte i Folketinget.

Der er ogs� al mulig grund til at �ndre arvef�lgen, som er beskrevet i tronf�lgeloven, som statsretsligt er forbundet med grundloven, idet den ikke kan �ndres undtagen ved en grundlovsprocedure om grundlovs�ndringer.

Sverige kan ogs� v�re et udm�rket forbillede, n�r det g�lder �arveret til tronen�. Bestemmelserne i den nuv�rende tronf�lgelov om m�nds arveret forud for kvinder strider naturligvis imod enhver nutidig opfattelse af k�nnenes ligeberettigelse. Derfor skal tronf�lgeloven �ndres, s�dan at den p� dette punkt kommer til at svare til tronf�lgen i Sverige og vil v�re en naturlig del af grundloven i fremtiden.

Bestemmelsen i stk. 3 skyldes, at bestemmelsen i � 13 i den nug�ldende grundlov, hvorefter kongen er ansvarsfri, ikke foresl�s videref�rt.

Formuleringen i stk. 4 om, at de n�rmere regler vedr�rende monarkiets og monarkens forhold ordnes ved lov, indeb�rer, at de privilegier, som monarken og kongehuset i dag nyder godt af, f.eks. p� skatteomr�det, kun skal kunne opretholdes, hvis det sker i henhold til lov. Det er med andre ord ikke tilstr�kkeligt i fremtiden at henvise til gamle bestemmelser, s�dan som det hidtil har v�ret tilf�ldet for en r�kke af kongehusets privilegier.

Skulle der ske det, at der ved tronledighed ingen tronf�lger er if�lge tronf�lgen, m� det v�re rimeligt at overg� til republik eller i det mindste at gennemf�re en folkeafstemning om, hvorvidt v�lgerne �nsker monarkiet bevaret med en bestemt konge eller dronning eller de �nsker indf�rt republik i Danmark.

Det skal her bem�rkes, at det var den metode, der blev anvendt i Norge i 1905, hvor Norge som selvst�ndig nation skulle v�lge mellem republik og konged�mme. Nordm�ndene valgte konged�mmet, hvor den danske prins Carl skulle v�re den norske konge som Haakon VII.

I det hele taget skal der fjernes og korrigeres ganske mange paragraffer, n�r monarkiet formelt skal renses for enhver form for politisk funktion. F.eks. kan �� 5, 6, 7, 10, 11, 12, 13, 21 og 26 helt fjernes, mens �� 2, 3, 8, 9, 14, 16, 17, 18, 19, 23, 24 og 25 skal korrigeres med henblik p� at fjerne monarkens formelle politiske bef�jelser.

Ud over den politiske demokratisering af monarkiet ved at fjerne dets formelle statsretlige bef�jelser og forpligtelser kan det ogs� fra en demokratisk synsvinkel v�re p� sin plads at afskaffe det officielle ordensv�sen, som er en rest fra enev�lden. Hvorfor er det monarken, der skal udstede forskellige ordener, n�r det i en r�kke tilf�lde er regeringen, der har truffet beslutningerne herom? Hvorfor skal vi have et ordenssystem, der i den grad knytter sig til enev�ldens t�nkning om, hvad det er v�rd at h�dre? Hvorfor skal medlemmer af kongehuset automatisk h�dres med ordener, som om vi fortsat lever under enev�lden?

Da grundloven b�de indeholder meget principielle bestemmelser og organisatoriske bestemmelser, kan det v�re fornuftigt at foretage en skelnen mellem paragraf A-bestemmelser og paragraf B-bestemmelser i grundloven.

De paragraffer, der er B-bestemmelser, er de mindre vigtige bestemmelser, der f.eks. g�lder for regler for lovgivningsprocessen, og nogle af de bestemmelser, der mere har karakter af henstillinger. De skal derfor lettere kunne �ndres ved en vedtagelse i Folketinget f�r og efter et mellemliggende folketingsvalg.

Bilag 1

Forslag til Danmarks riges grundlov sammenholdt med 1953-grundloven

G�ldende formulering		Lovforslaget
� 1. Denne grundlov g�lder for alle dele af Danmarks Rige.		� 1 . Denne grundlov g�lder for alle dele af Danmarks Rige. Stk. 2. Danmark er en selvst�ndig stat, hvis styreform er folkestyre og bygger p� retssikkerhed.

� 3. Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den ud�vende magt er hos kongen. Den d�mmende magt er hos domstolene.		� 2. Al offentlig magt udg�r fra folket. Stk. 2. Denne magt er delegeret p� f�lgende m�de: Den lovgivende magt er hos Folketinget. Den ud�vende magt er hos regeringen. Den d�mmende magt er hos domstolene.

		� 3. Den menneskelige v�rdighed er ukr�nkelig. Den skal respekteres og beskyttes. Ethvert menneske har ret til livet. D�dsstraf m� ikke forekomme.

		� 4. Ingen m� underkastes tortur eller umenneskelig eller nedv�rdigende behandling eller straf.

		� 5. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.

		� 6. Alle mennesker er lige for loven og ligev�rdige. Offentlige myndigheder er forpligtede til at sikre overholdelse af denne bestemmelse.

� 70. Ingen kan p� grund af sin trosbekendelse eller afstamning ber�ves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.		� 7. Ingen kan p� grund af k�n, race, hudfarve, social, national eller etnisk oprindelse, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, funktionsevne, fysisk eller psykisk handicap, alder eller seksuel orientering ber�ves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller g�res til genstand for nogen form for forskelsbehandling. Stk. 2. Ingen kan under p�ber�belse af stk. 1, unddrage sig opfyldelsen af de forpligtelser, der fasts�ttes i henhold til loven.

� 71. Stk. 1. Den personlige frihed er ukr�nkelig. Ingen dansk borger kan p� grund af sin politiske eller religi�se overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsber�velse. Stk. 2. Frihedsber�velse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan s�ttes p� fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afg�re, om han skal f�ngsles, og, hvis han kan l�slades mod sikkerhed, bestemme dennes art og st�rrelse. Denne bestemmelse kan for Gr�nlands vedkommende fraviges ved lov, for s� vidt dette efter de stedlige forhold m� anses for p�kr�vet.		� 8. Den personlige frihed er ukr�nkelig. Stk. 2. Frihedsber�velse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan s�ttes p� fri fod, skal dommeren med begrundelse afsige kendelse snarest muligt og senest inden 3 dage afg�re, om vedkommende skal varet�gtsf�ngsles, og, hvis vedkommende kan l�slades mod sikkerhed, bestemme dennes art. Denne bestemmelse kan for Gr�nlands vedkommende fraviges ved lov, for s� vidt dette efter de stedlige forhold m� anses for p�kr�vet. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks s�rskilt indbringes for h�jere ret.
Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks s�rskilt indbringes for h�jere ret. Stk. 5. Ingen kan underkastes varet�gtsf�ngsel for en forseelse, som kun kan medf�re straf af b�de eller h�fte. Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsber�velse, der ikke er besluttet af en d�mmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udl�ndinge, p� beg�ring af den, der er ber�vet sin frihed, eller den, der handler p� hans vegne, forel�gges de almindelige domstole eller anden d�mmende myndighed til pr�velse. N�rmere regler herom fasts�ttes ved lov. Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 n�vnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de p�g�ldende skal have adgang til at rette henvendelse.		Stk. 4. Varet�gtsf�ngsling m� h�jst have en varighed p� 3 m�neder. Ingen kan underkastes varet�gtsf�ngsel for en forseelse, som kun kan medf�re straf i form af b�de eller f�ngsel i mindre end 1� �r. Isolationsf�ngsling m� ikke forekomme. Stk. 5. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsber�velse, der ikke er besluttet af en d�mmende myndighed, p� anmodning af den, der har f�et ber�vet sin frihed, eller den, der handler p� den p�g�ldendes vegne, forel�gges de almindelige domstole eller anden d�mmende myndighed til pr�velse. N�rmere regler herom fasts�ttes ved lov. Behandlingen af de n�vnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de p�g�ldende skal have adgang til at rette henvendelse.

		� 9 . Registrering af personoplysninger m� kun ske i henhold til lov. Medmindre der er tale om hensyn til landets sikkerhed, skal oplysningerne i registrene v�re tilg�ngelige for den, registreringerne omhandler.

� 72. Boligen er ukr�nkelig. Husunders�gelse, beslagl�ggelse og unders�gelse af breve og andre papirer samt brud p� post-, telegraf- og telefonhemmeligheden m�, hvor ingen lov hjemler en s�regen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.		� 10. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sine meddelelser. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed m� g�re indgreb i ud�velsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er n�dvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets �konomiske velf�rd, for at forebygge eller opklare forbrydelser, for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

� 77. Enhver er berettiget til p� tryk, i skrift og tale at offentligg�re sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde p� ny indf�res.		� 11. Enhver har ret til ytringsfrihed og informationsret samt ret til aktindsigt i den offentlige forvaltning. Denne ret omfatter frihed til at s�ge, modtage og meddele oplysninger og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel. Stk. 2. Ytringsfriheden og informationsretten samt aktindsigten kan kun underkastes begr�nsninger, som er foreskrevet ved lov og er n�dvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlig tryghed, for at forebygge forbrydelser, for at beskytte sundheden, for at beskytte andres rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

� 78. Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudg�ende tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt �jemed. Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller s�ger at n� deres m�l ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar p�virkning af anderledes t�nkende, bliver at opl�se ved dom. Stk. 3. Ingen forening kan opl�ses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening forel�big forbydes, men der skal da straks anl�gges sag imod den til dens opl�sning. Stk. 4. Sager om opl�sning af politiske foreninger skal uden s�rlig tilladelse kunne indbringes for rigets �verste domstol. Stk. 5. Opl�sningens retsvirkninger fasts�ttes n�rmere ved lov.		� 12. Borgerne har ret til uden forudg�ende tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt �jemed og har ret til sammen med andre at oprette fagforeninger og at slutte sig hertil for at beskytte deres interesser. Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller s�ger at n� deres m�l ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar p�virkning af anderledes t�nkende, � opl�ses ved dom. Stk. 3. Ingen forening kan opl�ses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening forel�big forbydes, men der skal da straks anl�gges sag imod den med henblik p� dens opl�sning. Stk. 4. Sager om opl�sning af politiske foreninger skal uden s�rlig tilladelse kunne indbringes for H�jesteret. Stk. 5. Opl�sningens retsvirkninger fasts�ttes n�rmere ved lov.

� 79. Borgerne har ret til uden forudg�ende tilladelse at samle sig ubev�bnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overv�re. Forsamlinger under �ben himmel kan forbydes, n�r der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.		� 13. Borgerne har ret til uden forudg�ende tilladelse at samle sig ubev�bnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overv�re. Forsamlinger under �ben himmel kan forbydes, n�r der som f�lge heraf kan frygtes fare for den offentlige fred.

� 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud p� den m�de, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet l�res eller foretages, som strider mod s�deligheden eller den offentlige orden.		� 14. Enhver har ret til at t�nke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed. Enhver har ret til fri religionsud�velse og til at forene sig i samfund for at dyrke sin religion i overensstemmelse med sin overbevisning samt til at st� uden for ethvert religi�st samfund. Stk. 2. Frihed til at l�gge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes s�danne begr�nsninger, som er foreskrevet ved lov og er n�dvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres ret og frihed. Religi�se samfund kan ikke f� nogen form for fortrinsstilling i forhold til andre foreninger.
� 74. Alle indskr�nkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal h�ves ved lov.		� 15. Der m� ikke v�re begr�nsning i den frie og lige adgang til at ud�ve erhverv, medmindre det sker ved lov og kan begrundes med samfundsm�ssige interesser og borgernes ve og vel.

		� 16. B�rn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er n�dvendig for deres trivsel. De skal behandles som ligev�rdige individer og har ret til medbestemmelse i egne forhold i overensstemmelse med deres alder og modenhed, og de skal frit kunne udtrykke deres synspunkter. Stk. 2. I alle handlinger vedr�rende b�rn, uanset om de udf�res af offentlige myndigheder, private institutioner eller private personer, herunder for�ldre eller indehavere af for�ldremyndigheden, skal barnets tarv komme i f�rste r�kke. Stk. 3. Ethvert barn har ret til regelm�ssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine for�ldre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser.

		� 17. Enhver har ret til at s�ge asyl i overensstemmelse med de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. De n�rmere bestemmelser herom fasts�ttes ved lov.

� 76. Alle b�rn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. For�ldre eller v�rger, der selv s�rger for, at b�rnene f�r en undervisning, der kan st� m�l med, hvad der almindeligvis kr�ves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade b�rnene undervise i folkeskolen.		� 18. Alle b�rn i den undervisningspligtige alder har ret til gratis undervisning i folkeskolen. For�ldre eller v�rger, der selv s�rger for, at b�rnene f�r en undervisning, der kan st� m�l med, hvad der almindeligvis kr�ves i folkeskolen, er ikke forpligtede til at lade b�rnene undervise i folkeskolen. Stk. 2. Ud over gratis undervisning i den undervisningspligtige alder har alle krav p� gratis undervisning til en uddannelse af mindst 5 �rs varighed. Stk. 3. Det offentlige skal sikre, at der er uddannelsestilbud hele livet igennem.

� 75. Stk. 1. Til fremme af almenvellet b�r det tilstr�bes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde p� vilk�r, der betrygger hans tilv�relse.		� 19. Retten til arbejde under sundhedsm�ssigt og samfundsm�ssigt forsvarlige vilk�r skal sikres alle, der �nsker dette. Det offentlige skal tr�ffe de n�dvendige foranstaltninger til denne rets gennemf�relse. Stk. 2. Enhver l�nmodtager har ret til sunde, sikre og v�rdige arbejdsforhold. De n�rmere regler herfor fastl�gges ved lov.

� 75. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ern�re sig eller sine, og hvis fors�rgelse ikke p�hviler nogen anden, er berettiget til hj�lp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom p�byder.		� 20. Den, der ikke kan fors�rge sig selv og sine b�rn under myndighedsalderen ved arbejde eller p� anden vis, er berettiget til hj�lp fra det offentlige, idet vedkommende m� respektere de forpligtelser, som loven herom p�byder.

		� 21. Det offentlige skal sikre et ordentligt sundhedsv�sen, s�dan at enhver kan f� adgang til � forebyggende sundhedsydelser og til at modtage l�gehj�lp samt modtage sygdomsbehandling efter regler, der n�rmere fasts�ttes ved lov.
		� 22. Den, der ikke kan skaffe sig selv og sine b�rn under myndighedsalderen en passende bolig, skal det offentlige v�re behj�lpelig med at skaffe en passende bolig. De n�rmere bestemmelser herom fastl�gges ved lov.

� 73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukr�nkelig. Ingen kan tilpligtes at afst� sin ejendom, uden hvor almenvellet kr�ver det. Det kan kun ske if�lge lov og mod fuldst�ndig erstatning. Stk. 2. N�r et lovforslag vedr�rende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre s�gnedage fra forslagets endelige vedtagelse kr�ve, at det f�rst indstilles til kongelig stadf�stelse, n�r nyvalg til Folketinget har fundet sted og forslaget p� ny er vedtaget af det derefter sammentr�dende Folketing. Stk. 3. Ethvert sp�rgsm�l om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens st�rrelse kan indbringes for domstolene. Pr�velsen af erstatningens st�rrelse kan ved lov henl�gges til domstole oprettet i dette �jemed.		� 23. Enhver har ret til at eje ejendom s�vel alene som i f�llesskab med andre. Stk. 2. Tvangsm�ssig ejendomsafst�else kan kun ske if�lge lov, hvor samfundsm�ssige hensyn kr�ver det, og mod rimelig erstatning. Stk. 3. Denne bestemmelse begr�nser ikke statens ret til ved lov at regulere ejendomsrettens ud�velse ud fra samfundsm�ssige interesser og af hensyn til naturen, milj�et og kulturarven. Stk. 4. Det tilstr�bes at sikre ved lov, at boliger og virksomheder ikke er spekulationsobjekter. Stk. 5. Ved lov skal det fastl�gges, hvordan og i hvilket omfang samfundsskabte v�rdier og v�rdier skabt ved f�lles indsats kommer f�llesskabet til gode. Stk. 6. Intellektuel ejendomsret er beskyttet p� samme m�de som anden ejendomsret.

		� 24. Naturen er grundforuds�tning for alt liv og al v�rdiskabelse. Enhver har en forpligtelse til at sikre, at naturen og dens mangfoldighed bevares, s�dan at naturen og milj�et ogs� kan sikres for eftertidens borgere. Ingen har ret til at bruge og udnytte naturen s�ledes, at naturgrundlaget �del�gges. Udnyttelse af naturen kan kun ske, hvis der er lovhjemmel dertil. P� tilsvarende m�de er kulturarven beskyttet.

� 29. Stk. 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indf�dsret, fast bop�l i riget og har n�et den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og underst�ttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighj�lp, medf�rer tab af valgret. Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opn�et flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. �ndring af den til enhver tid g�ldende valgretsalder kan ske ved lov. Et af Folketinget vedtaget forslag til en s�dan lov kan f�rst stadf�stes af kongen, n�r bestemmelsen om �ndring af valgretsalderen i overensstemmelse med � 42, stk. 5, har v�ret undergivet en folkeafstemning, der ikke har medf�rt bestemmelsens bortfald. � 30. Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omd�mme g�r ham uv�rdig til at v�re medlem af Folketinget. Stk. 2. Tjenestem�nd, som v�lges til medlemmer af Folketinget, beh�ver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.		� 25. Den politiske styreform bygger p� folkestyre. Stk. 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indf�dsret, har fast bop�l i riget og har opn�et den valgretsalder, som er blevet fastlagt ved lov. Stk. 3. Enhver, der har valgret til Folketinget, har ogs� valgret til kommunale valg. Valgret til kommunale valg kan omfatte flere mennesker end valgret til Folketinget. De n�rmere bestemmelser herom fasts�ttes ved lov. Stk. 4. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende straffes for en handling, der i almindeligt omd�mme g�r p�g�ldende uv�rdig til at v�re medlem af Folketinget. Hvis valgretsalderen er lavere end myndighedsalderen, kan valgbarhedsalderen fasts�ttes til myndighedsalderen. Stk. 5. Valgbar til kommunale r�d er enhver, som har valgret til disse, medmindre vedkommende straffes for en handling, der i almindeligt omd�mme g�r p�g�ldende uv�rdig til at v�re medlem af kommunale r�d. Hvis valgretsalderen er lavere end myndighedsalderen, kan valgbarhedsalderen fasts�ttes til myndighedsalderen.

� 86. Valgretsalderen til de kommunale r�d og menighedsr�dene er den for valg til Folketinget til enhver tid g�ldende. For F�r�ernes og Gr�nlands vedkommende fasts�ttes valgretsalderen til de kommunale r�d og menighedsr�dene ved lov eller i henhold til lov.

		� 26. 10 pct. af landets v�lgere kan anmode om, at sp�rgsm�l sendes til folkeafstemning blandt landets v�lgere. Forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl�nslove, normeringslove, l�nnings- og pensionslove, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemf�relse af best�ende traktatm�ssige forpligtelser kan ikke komme til folkeafstemning. Sp�rgsm�l, der indeb�rer indskr�nkninger i borgeres menneskerettigheder eller retssikkerhed kan ikke sendes til folkeafstemning. Det samme g�lder de i �� 53 og 54 n�vnte beslutninger. Det fastl�gges n�rmere ved lov, hvilke sp�rgsm�l der kan g�res til genstand for folkeafstemning.
		Stk. 2. 20 pct. af v�lgerne i en kommunal enhed kan beg�re bestemte sp�rgsm�l sendt til folkeafstemning blandt v�lgerne. Sp�rgsm�l, der indeb�rer indskr�nkninger i borgeres rettigheder, kan ikke sendes til folkeafstemning. Det fastl�gges n�rmere ved lov, hvilke sp�rgsm�l der kan g�res til genstand for folkeafstemning.

� 28. Folketinget udg�r �n forsamling best�ende af h�jst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer v�lges p� F�r�erne og 2 i Gr�nland.		� 27. Folketinget best�r af 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer v�lges p� F�r�erne og 2 i Gr�nland.

� 35. Stk. 1. Nyvalgt Folketing tr�der sammen kl. 12 den tolvte s�gnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt det til m�de forinden. Stk. 2. Straks efter pr�velsen af mandaterne s�ttes Folketinget ved valg af formand og n�stform�nd. � 36. Stk. 1. Folketings�ret begynder den f�rste tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det f�lgende �r. Stk. 2. P� folketings�rets f�rste dag kl. 12 sammentr�der medlemmerne til m�de, hvor Folketinget s�ttes p� ny. � 37. Folketinget tr�der sammen p� det sted, hvor regeringen har sit s�de. I overordentlige tilf�lde kan Folketinget dog samles andetsteds i riget. � 39. Folketingets formand indkalder Folketinget til m�de med angivelse af dagsorden. Det p�hviler formanden at indkalde til m�de, n�r mindst to femtedele af Folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt frems�tter beg�ring herom med angivelse af dagsorden.		� 28. Et nyvalgt Folketing tr�der sammen kl. 12 den tolvte hverdag efter valgdagen, dersom det ikke har v�ret indkaldt til m�de forinden. Stk. 2. Straks efter at mandaterne er godkendt, konstituerer Folketinget sig ved valg af formand og n�stform�nd. Stk. 3. Folketings�ret begynder den f�rste tirsdag i september og varer til samme tirsdag det f�lgende �r. Stk. 4. P� folketings�rets f�rste dag kl. 12 tr�der medlemmerne sammen til m�de, hvor Folketinget s�ttes p� ny. Stk. 5. Folketingets m�der er offentlige. Stk. 6. Folketingets formand indkalder til Folketingets m�der. To femtedele af folketingsmedlemmerne og statsministeren kan anmode om, at Folketinget indkaldes ekstraordin�rt. Stk. 7. Folketinget kan kun tr�ffe beslutning, hvis over halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 8. Folketinget fasts�tter selv sin forretningsorden. Stk. 9. Folketinget neds�tter et antal udvalg, som fasts�ttes i Folketingets forretningsorden. Fordelingen sker efter forholdstal, efter hvilke partierne eller partigrupper opn�r repr�sentation. � Stk. 10. Folketingsmedlemmer modtager et vederlag, hvis st�rrelse fasts�ttes i valgloven.

� 40. Ministrene har i embeds medf�r adgang til Folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, s� ofte de vil, idet de i �vrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret ud�ver de kun, n�r de tillige er medlemmer af Folketinget.

� 48. Folketinget fasts�tter selv sin forretningsorden, der indeholder de n�rmere bestemmelser vedr�rende forretningsgang og ordens opretholdelse.

� 49. Folketingets m�der er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorp� det uden forhandling afg�res, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket m�de.

� 50. Folketinget kan kun tage beslutning, n�r over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen.

� 58. Folketingets medlemmer oppeb�rer et vederlag, hvis st�rrelse fasts�ttes ved valgloven.

� 38. Stk. 1. P� det f�rste m�de i folketings�ret afgiver statsministeren en redeg�relse for rigets almindelige stilling og de af regeringen p�t�nkte foranstaltninger. Stk. 2. P� grundlag af redeg�relsen finder en almindelig forhandling sted.		� 29. P� det f�rste m�de i folketings�ret afgiver statsministeren en redeg�relse for Folketinget om rigets almindelige stilling og de af regeringen p�t�nkte foranstaltninger. Stk. 2. P� grundlag af redeg�relsen finder en almindelig forhandling sted.

� 31. Stk. 1. Folketingets medlemmer v�lges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Stk. 2. De n�rmere regler for valgrettens ud�velse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repr�sentation af de forskellige anskuelser blandt v�lgerne fasts�tter valgm�den, herunder hvorvidt forholdstalsvalgm�den skal f�res igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse. Stk. 3. Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, v�lgertal og befolkningst�thed. Stk. 4. Ved valgloven gives n�rmere regler vedr�rende valg af stedfortr�dere og disses indtr�den i Folketinget samt ang�ende fremgangsm�den i tilf�lde, hvor omvalg m�tte blive n�dvendigt. Stk. 5. S�rlige regler om Gr�nlands repr�sentation i Folketinget kan gives ved lov.		� 30. Folketingets medlemmer v�lges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Stk. 2. De n�rmere regler for valgrettens ud�velse fastl�gges i valgloven, s� der sker en ligelig repr�sentation af de forskellige anskuelser blandt v�lgerne. Stk. 3. Ved mandatfordelingen skal der tages hensyn til indbyggertal og v�lgertal. Stk. 4. I valgloven fasts�ttes n�rmere regler vedr�rende valg af stedfortr�dere og disses indtr�den i Folketinget samt fremgangsm�den i tilf�lde, hvor omvalg m�tte blive n�dvendigt. Stk. 5. Til folketingsvalg kan b�de opstilles kandidater, som er tilsluttet politiske partier, og kandidater, som ikke er tilsluttet politiske partier. Stk. 6. Der skal v�re offentlighed om partiernes og kandidaternes indt�gter og udgifter i forbindelse med afholdelse af folketingsvalg. De n�rmere regler herfor fasts�ttes ved lov. Stk. 7. S�rlige regler om Gr�nlands og F�r�ernes repr�sentation i Folketinget kan fasts�ttes ved lov.

� 21. Kongen kan for Folketinget lade frems�tte forslag til love og andre beslutninger. � 41. Stk. 1. Ethvert medlem af Folketinget er berettiget til at frems�tte forslag til love og andre beslutninger. Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har v�ret behandlet i Folketinget. Stk. 3. To femtedele af Folketingets medlemmer kan over for formanden beg�re, at tredje behandling tidligst finder sted tolv s�gnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Beg�ringen skal v�re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Uds�ttelse kan dog ikke finde sted for s� vidt ang�r forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl�nslove, love om meddelelse af indf�dsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i p�tr�ngende tilf�lde forslag til love, hvis ikrafttr�den ikke kan uds�ttes af hensyn til lovens form�l. Stk. 4. Ved nyvalg og ved folketings�rets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget.		� 31. Ethvert medlem af Folketinget og regeringen er berettiget til at frems�tte forslag til love og andre beslutninger. Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, medmindre det tre gange har v�ret behandlet i Folketinget. Stk. 3. Et lovforslag kan ikke uden dispensa�tion behandles i Folketinget, medmindre det har v�ret sendt til h�ring, og ikke vedtages, medmindre der er g�et 30 dage efter frems�ttelsen. Stk. 4. To femtedele af Folketingets medlemmer kan over for formanden anmode om, at tredje behandling tidligst finder sted 12 hverdage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Beg�ringen skal v�re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Uds�ttelse kan dog ikke finde sted, for s� vidt ang�r forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl�nslove, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i p�tr�ngende tilf�lde forslag til love, hvis ikrafttr�den ikke kan uds�ttes af hensyn til lovens form�l. Stk. 5. Ved nyvalg og ved folketings�rets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget.
� 43. Ingen skat kan p�l�gges, forandres eller oph�ves uden ved lov; ej heller kan noget mandskab udskrives eller noget statsl�n optages uden if�lge lov. � 44. Stk. 1. Ingen udl�nding kan f� indf�dsret uden ved lov. Stk. 2. Om udl�ndinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fasts�ttes regler ved lov. � 53. Ethvert medlem af Folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom �ske ministrenes forklaring.		� 32. Det p�hviler hvert medlem af Folketinget at p�se, at de vedtagne love er i overensstemmelse med grundloven. En lov kan ikke p�l�gge nogen en straf eller sanktion, medmindre det ogs� var lov, da handlingen fandt sted. Der m� ikke gennemf�res s�rlove, hvor retssubjekter specifikt n�vnes, og hvor de mister rettigheder. Stk. 2. Ingen skat kan p�l�gges, forandres eller oph�ves uden ved lov. Intet statsl�n m� optages uden ved lov. Stk. 3. Tildeling af indf�dsret sker ved en forvaltningsakt p� baggrund af betingelser fastlagt ved lov. Stk. 4. Ethvert medlem af Folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende til forhandling og anmode om ministrenes forklaring herp�.

� 54. Andragender kan kun overgives til Folketinget ved et af dettes medlemmer.

� 42. Stk. 1. N�r et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre s�gnedage fra forslagets endelige vedtagelse over for formanden beg�re folkeafstemning om lovforslaget. Beg�ringen skal v�re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jf. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilf�lde stadf�stes af kongen inden udl�bet af den i stk. 1 n�vnte frist, eller inden beg�ret folkeafstemning har fundet sted. Stk. 3. N�r der er beg�ret folkeafstemning om et lovforslag, kan Folketinget inden for en frist af fem s�gnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde. Stk. 4. Tr�ffer Folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal pr�ves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtg�re med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iv�rks�ttes efter statsministerens n�rmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten s�gnedage efter bekendtg�relsen. Stk. 5. Ved folkeafstemning stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kr�ves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsv�lgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt imod lovforslaget. Stk. 6. Forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl�nslove, normeringslove, l�nnings- og pensionslove, love om meddelelse af indf�dsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemf�relse af best�ende traktatm�ssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme g�lder forslag til de i �� 8, 9, 10 og 11 omhandlede love s�vel som de i � 19 n�vnte beslutninger, der m�tte v�re i lovsform, medmindre det for disse sidste ved s�rlig lov bestemmes, at s�dan afstemning skal finde sted. For grundlovs�ndringer g�lder reglerne i � 88. Stk. 7. I s�rdeles p�tr�ngende tilf�lde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadf�stes af kongen straks efter dets vedtagelse, n�r forslaget indeholder bestemmelse herom. S�fremt en tredjedel af Folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler beg�rer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadf�stede lov, afholdes s�dan folkeafstemning efter foranst�ende regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundg�res dette af statsministeren uden un�digt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundg�relsesdagen er loven bortfaldet. Stk. 8. N�rmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted p� F�r�erne og i Gr�nland, fasts�ttes ved lov.		� 33. N�r et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af 3 hverdage fra forslagets endelige vedtagelse over for formanden anmode om folkeafstemning om lovforslaget. Anmodningen skal v�re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jf. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilf�lde stadf�stes inden udl�bet af den i stk. 1 n�vnte frist, eller inden � folkeafstemning har fundet sted. Stk. 3. N�r der er anmodet om folkeafstemning om et lovforslag, kan Folketinget inden for en frist af 5 hverdage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde. Stk. 4. Tr�ffer Folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal pr�ves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtg�re med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iv�rks�ttes efter statsministerens n�rmere bestemmelse tidligst 12 og senest 18 hverdage efter bekendtg�relsen. Stk. 5. Ved folkeafstemning stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kr�ves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsv�lgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt imod lovforslaget. Stk. 6. Forslag til finanslove, till�gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl�nslove, normeringslove, l�nnings- og pensionslove, � love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemf�relse af best�ende traktatm�ssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme g�lder de i � 54 n�vnte beslutninger, der m�tte v�re i lovsform, medmindre det for disse sidste ved s�rlig lov bestemmes, at s�dan afstemning skal finde sted. For grundlovs�ndringer g�lder reglerne i � 66. Stk. 7. I s�rdeles p�tr�ngende tilf�lde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadf�stes straks efter dets vedtagelse, n�r forslaget indeholder bestemmelse herom. S�fremt en tredjedel af Folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler anmoder om folkeafstemning om lovforslaget eller den stadf�stede lov, afholdes folkeafstemning efter foranst�ende regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundg�res dette af statsministeren uden un�digt ophold og senest 14 dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundg�relsesdagen er loven bortfaldet. Stk. 8. N�rmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted p� F�r�erne og i Gr�nland, fasts�ttes ved lov.

� 22. Et af Folketinget vedtaget lovforslag f�r lovskraft, n�r det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadf�stes af kongen. Kongen befaler lovens kundg�relse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.		� 34. Et lovforslag, der er vedtaget af Folketinget f�r lovskraft, n�r det senest 10 dage efter den endelige vedtagelse � stadf�stes ved en ministers underskrift. Ministeren har ogs� ansvaret for offentligg�relse af loven og dens gennemf�relse.

� 32. Stk. 1. Folketingets medlemmer v�lges for fire �r. Stk. 2. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de best�ende folketingsmandater bortfalder, n�r nyvalg har fundet sted. Efter udn�vnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for Folketinget. Stk. 3. Det p�hviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udl�b. Stk. 4. Mandaterne bortfalder i intet tilf�lde, f�r nyvalg har fundet sted. Stk. 5. Der kan ved lov gives s�rlige regler om f�r�ske og gr�nlandske folketingsmandaters ikrafttr�den og oph�r. Stk. 6. Mister et medlem af Folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat. Stk. 7. Ethvert nyt medlem afgiver, n�r hans valg er godkendt, en h�jtidelig forsikring om at ville holde grundloven. � 33. Folketinget afg�r selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt sp�rgsm�l om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.		� 35. Folketingets medlemmer v�lges for 4 �r. Stk. 2. Folketinget kan til enhver tid beslutte, at der skal udskrives nyvalg til Folketinget. Statsministeren kan ogs� beslutte at udskrive nyvalg, hvis Folketinget forinden har udtrykt sin mistillid til statsministeren eller regeringen som helhed. � Statsministeren har ansvaret for valgets afholdelse. Stk. 3. N�r nyvalg har fundet sted, bortfalder de best�ende folketingsmandater. Efter udn�vnelse af en ny regering kan valg dog ikke udskrives, f�r statsministeren har fremstillet sig for Folketinget. Stk. 4. Det p�hviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udl�b. Stk. 5. Mandaterne bortfalder i intet tilf�lde, f�r nyvalg har fundet sted. Stk. 6. Der kan ved lov gives s�rlige regler om f�r�ske og gr�nlandske folketingsmandaters ikrafttr�den og oph�r. Stk. 7. Mister et medlem af Folketinget sin valgbarhed, bortfalder den p�g�ldendes mandat. Stk. 8. Ethvert nyt medlem afgiver, n�r vedkommendes valg er godkendt, ved sin underskrift en forsikring om at ville overholde grundloven. Stk. 9. Folketinget afg�r selv gyldigheden af dets medlemmers valg samt sp�rgsm�l om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

		� 36. Folketinget neds�tter et forfatnings- og lovudvalg p� 21 personer, som har til opgave n�rmere at unders�ge de juridiske og forvaltningsm�ssige konsekvenser af de lovforslag, der bliver henvist til behandling i udvalget. Ligesom det p�hviler udvalget at f�lge den forfatningsm�ssige udvikling. Stk. 2. Lovforslag henvises til behandling i lovudvalget, hvis Folketinget ved afstemning herom beslutter det, eller hvis en tredjedel af medlemmerne af det udvalg, jf. � 28, stk. 9, som lovforslaget er henvist til, anmoder herom.

� 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres v�lgere. � 57. Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes f�ngsling af nogen art, medmindre han er grebet p� fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme.		� 37. Folketingsmedlemmer er alene bundet af deres overbevisning. Stk. 2. Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes f�ngsling af nogen art, medmindre vedkommende er grebet p� fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for Folketinget.

� 34. Folketinget er ukr�nkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, g�r sig skyldig i h�jforr�deri.		� 38. Folketinget er ukr�nkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, kan straffes med den strengeste straf. Stk. 2. Ingen m� ved trusler om eller direkte ved boykot, afskedigelse, karriereforsinkelse eller lignende hindres i at deltage i offentlige valg. De n�rmere regler herom fastl�gges ved lov.

� 45. Stk. 1. Forslag til finanslov for det kommende finans�r skal frems�ttes for Folketinget senest fire m�neder f�r finans�rets begyndelse. Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finans�r ikke ventes tilendebragt inden finans�rets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov frems�ttes for Folketinget. � 46. Stk. 1. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget, m� skatterne ikke opkr�ves. Stk. 2. Ingen udgift m� afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget till�gsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.		� 39. Forslag til finanslov for det kommende finans�r skal frems�ttes for Folketinget senest 100 dage f�r finans�rets begyndelse. Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finans�r ikke ventes tilendebragt inden finans�rets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov frems�ttes for Folketinget. Stk. 3. Inden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget, m� skatterne ikke opkr�ves. Stk. 4. Ingen udgift m� afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget till�gsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

� 47. Stk. 1. Statsregnskabet skal freml�gges for Folketinget senest seks m�neder efter finans�rets udl�b. Stk. 2. Folketinget v�lger et antal revisorer. Disse gennemg�r det �rlige statsregnskab og p�ser, at samtlige statens indt�gter er opf�rt deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle forn�dne oplysninger og aktstykker meddelt. De n�rmere regler for revisorernes antal og virksomhed fasts�ttes ved lov. Stk. 3. Statsregnskabet med revisorernes bem�rkninger forel�gges Folketinget til beslutning.		� 40. Statsregnskabet skal freml�gges for Folketinget senest 6 m�neder efter finans�rets udl�b. Stk. 2. Folketinget v�lger et antal statsrevisorer. Disse gennemg�r det �rlige statsregnskab og p�ser, at samtlige statens indt�gter er opf�rt deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan kr�ve sig alle forn�dne oplysninger og aktstykker meddelt. De n�rmere regler for statsrevisorernes antal og virksomhed fasts�ttes ved lov. Stk. 3. Statsregnskabet med statsrevisorernes bem�rkninger forel�gges Folketinget til beslutning.

		� 41. Den, der er indvalgt i Folketinget, har ved sin udtr�den af Folketinget efter h�jst 8 �r fra det f�rste indvalg, krav p� at kunne genoptage sin tidligere besk�ftigelse eller en dertil svarende. Kravet kan g�res g�ldende mod den tidligere arbejdsgivers hovedorganisation. De n�rmere bestemmelser herom fasts�ttes ved lov.

		� 42. V�lges et folketingsmedlem til medlem af et parlament, som har besluttende kompetence, og hvor hvervet som medlem er at betragte som en fuldtidsstilling, udtr�der vedkommende af Folketinget. Stk. 2. V�lges et medlem af et parlament, som har besluttende kompetence, og hvor hvervet som medlem er at betragte som en fuldtidsstilling, til Folketinget, kan vedkommende ikke indtr�de i Folketinget, medmindre vedkommende udtr�der af det p�g�ldende parlament. Sker det ikke, indtr�der stedfortr�deren i stedet. Stk. 3. V�lges et folketingsmedlem til borgmester, udtr�der vedkommende af Folketinget. Stk. 4. V�lges en borgmester til Folketinget, kan vedkommende ikke indtr�de i Folketinget, medmindre vedkommende nedl�gger sit hverv som borgmester. Sker det ikke, indtr�der stedfortr�deren i stedet.

		� 43. Udpeges et folketingsmedlem til minister, skal det p�g�ldende folketingsmedlem tage orlov som folketingsmedlem. Orlovsperioden oph�rer, n�r vedkommende oph�rer med at v�re minister.

� 55. Ved lov bestemmes, at Folketinget v�lger en eller to personer, der ikke er medlemmer af Folketinget, til at have indseende med statens civile og milit�re forvaltning.		� 44. Ved lov bestemmes, at Folketinget v�lger en eller to personer, der ikke er medlemmer af Folketinget, til som Folketingets Ombudsmand at have indseende med den offentlige forvaltning.
� 51. Folketinget kan neds�tte kommissioner af sine medlemmer til at unders�ge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger s�vel af private borgere som af offentlige myndigheder. � 52. Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal.		� 45. Der kan neds�ttes kommissioner til unders�gelse af almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger s�vel af private som af offentlige myndigheder. Stk. 2. Kommissionerne kan neds�ttes af Folketinget, hvorefter valg af medlemmer til kommissioner sker efter forholdstal. Stk. 3. Kommissionerne kan neds�ttes af regeringen enten p� baggrund af p�bud fra Folketinget eller af egen drift. Stk. 4. De n�rmere regler herom fastl�gges ved lov.

� 14. Kongen udn�vner og afskediger statsministeren og de �vrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, n�r den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.		� 46. N�r statsministeren skal udpeges, indkalder Folketingets formand repr�sentanter for hver partigruppe i Folketinget med henblik p�, at der kan udpeges en statsminister. Stk. 2. Efter et nyvalg fungerer den afg�ende formand, hvis vedkommende er valgt til Folketinget igen, ellers aldersformanden, indtil et nyt pr�sidium er valgt.

� 15. Stk. 1. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham. Stk. 2. Udtaler Folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne beg�re ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har f�et et mistillidsvotum, eller som har beg�ret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udn�vnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er forn�dent til embedsforretningernes uforstyrrede f�relse.		� 47. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til vedkommende. Stk. 2. Udtaler Folketinget sin mistillid til statsministeren � eller regeringen som helhed, skal statsministeren og regeringen tr�de tilbage. Statsministeren kan dog ogs� v�lge at udskrive nyvalg. Stk. 3. En regering, som har f�et et mistillidsvotum, eller som har beg�ret sin afsked, fungerer, indtil en ny regering er udn�vnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er forn�dent til embedsforretningernes n�dvendige f�relse. Stk. 4. Efter at udpegning af en statsministerkandidat har fundet sted, skal denne for at kunne tiltr�de posten som statsminister for en regering godkendes af Folketinget.

� 17. Stk. 1. Ministrene i forening udg�r statsr�det, hvori tronf�lgeren, n�r han er myndig, tager s�de. Kongen f�rer fors�det undtagen i det i � 8 n�vnte tilf�lde og i de tilf�lde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i � 9 m�tte have tillagt statsr�det myndighed til at f�re regeringen. Stk. 2. I statsr�det forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger. � 18. Er kongen forhindret i at holde statsr�d, kan han lade sagen forhandle i et ministerr�d. Dette best�r af samtlige ministre under fors�de af statsministeren. Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen, og beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren forel�gger den over forhandlingerne f�rte, af de tilstedev�rende ministre underskrevne protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerr�dets indstilling eller lade sig sagen foredrage i statsr�det.		� 48. Ministrene i forening udg�r ministerr�det. Statsministeren f�rer fors�det. Stk. 2. I ministerr�det forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger. Stk. 3. Ministrene er ansvarlige for regeringens f�relse. Ministrene er forpligtede til over for Folketinget at sige sandheden og m� ikke give urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger, der er relevante for en sags fremstilling eller opklaring. Deres ansvarlighed bestemmes n�rmere ved lov.

� 23. I s�rdeles p�tr�ngende tilf�lde kan kongen, n�r Folketinget ikke kan samles, udstede forel�bige love, der dog ikke m� stride mod grundloven og altid straks efter Folketingets sammentr�den skal forel�gges dette til godkendelse eller forkastelse.		� 49. s�rdeles p�tr�ngende tilf�lde kan regeringen, n�r Folketinget ikke kan samles, udstede forel�bige love, der dog ikke m� stride mod grundloven og altid straks efter Folketingets sammentr�den skal forel�gges dette til godkendelse eller forkastelse.

� 16. Ministrene kan af kongen eller Folketinget tiltales for deres embedsf�relse. Rigsretten p�kender de mod ministrene for deres embedsf�relse anlagte sager. � 59. Stk. 1. Rigsretten best�r af indtil 15 af de efter embedsalder �ldste ordentlige medlemmer af rigets �verste domstol og et tilsvarende antal af Folketinget efter forholdstal for 6 �r valgte medlemmer. For hver af de valgte v�lges en eller flere stedfortr�dere. Folketingets medlemmer kan ikke v�lges til eller virke som medlemmer af Rigsretten. Kan i et enkelt tilf�lde nogle af den �verste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og p�kendelse, fratr�der et tilsvarende antal af de af Folketinget sidst valgte rigsretsmedlemmer. Stk. 2. Retten v�lger selv sin formand af sin midte. Stk. 3. Er sag rejst ved Rigsretten, beholder de af Folketinget valgte medlemmer deres s�de i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt, udl�ber. Stk. 4. N�rmere regler om Rigsretten fasts�ttes ved lov. � 60. Stk. 1. Rigsretten p�kender de af kongen eller Folketinget mod ministrene anlagte sager. Stk. 2. For Rigsretten kan kongen med Folketingets samtykke lade ogs� andre tiltale for forbrydelser, som han finder s�rdeles farlige for staten.		� 50. Ministrene kan af � Folketinget tiltales for deres embedsf�relse. Domstolene d�mmer i de anlagte sager mod ministrene for deres embedsf�relse. Landsretterne med hver tre repr�sentanter udg�r f�rste instans. � H�jesteret udg�r anden instans.

� 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fasts�ttes ved lov. � 65. Stk. 1. I retsplejen gennemf�res offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.		� 51. Retsplejen skal v�re adskilt fra forvaltningen. Regler herom fasts�ttes ved lov. Stk. 2. Retsplejen skal foreg� i offentlighed og mundtlighed, medmindre s�rlige forhold taler imod det. Stk. 3. Enhver har ret til en retf�rdig og offentlig rettergang inden for en rimelig frist. Enhver skal have mulighed for at blive r�dgivet, forsvaret og repr�senteret. Stk. 4. Der ydes retshj�lp til dem, der ikke har tilstr�kkelige midler, hvis en s�dan hj�lp er n�dvendig for at sikre effektiv adgang til domstolspr�velse. Stk. 5. Enhver, der anklages for en lovovertr�delse, skal anses for uskyldig, indtil p�g�ldendes skyld er bevist i overensstemmelse med loven. Stk. 6. Straffens omfang skal st� i rimeligt forhold til overtr�delsen. Stk. 7. Der kan ikke p�l�gges en strengere straf end den, der var g�ldende p� det tidspunkt, da lovovertr�delsen blev beg�et, og hvis der efter, at en lovovertr�delse er beg�et, er fastsat en mildere straf, skal denne anvendes. Stk. 8. Ingen kan retsforf�lges eller straffes to gange for samme lovovertr�delse.

� 61. Den d�mmende magts ud�velse kan kun ordnes ved lov. S�rdomstole med d�mmende myndighed kan ikke neds�ttes. � 63. Stk. 1. Domstolene er berettigede til at p�kende ethvert sp�rgsm�l om �vrighedsmyndighedens gr�nser. Den, der vil rejse s�dant sp�rgsm�l, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra forel�big at efterkomme �vrighedens befaling. Stk. 2. P�kendelse af sp�rgsm�l om �vrighedsmyndighedens gr�nser kan ved lov henl�gges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afg�relser dog skal pr�ves ved rigets �verste domstol. De n�rmere regler herom fasts�ttes ved lov.		� 52. Den d�mmende magts ud�velse kan kun ordnes ved lov. S�rdomstole med d�mmende myndighed kan ikke neds�ttes. Stk. 2. Domstolene kan p�kende ethvert sp�rgsm�l om loves overensstemmelse med grundloven og forvaltningsmyndighedens gr�nser i forhold til vedtagne love. Den, der vil rejse s�dant sp�rgsm�l, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra forel�big at efterkomme �vrighedens befaling. Stk. 3. P�kendelse af sp�rgsm�l om forvaltningsmyndighedens gr�nser kan ved lov henl�gges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afg�relser dog skal kunne pr�ves ved rigets �verste domstol. De n�rmere regler herom fasts�ttes ved lov.

� 64. Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afs�ttes uden ved dom, ej heller forflyttes mod deres �nske uden for de tilf�lde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. �r, afskediges, men uden tab af indt�gter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle v�re afskediget p� grund af alder. � 65. Stk. 2. I strafferetsplejen skal l�gm�nd medvirke. Det fasts�ttes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager n�vninger skal medvirke.		� 53. Dommerne skal i deres ud�velse alene rette sig efter loven. De kan ikke afs�ttes uden ved dom. De kan ikke forflyttes mod deres �nske uden for de tilf�lde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. �r, afskediges. Stk. 2. Dommerne er uafh�ngige og skal sikres habilitet i enhver henseende. De m� kun have bibesk�ftigelse i henhold til lov. Stk. 3. I strafferetsplejen skal l�gdommere medvirke. Det fasts�ttes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager n�vninge skal medvirke.

� 19. Stk. 1. Kongen handler p� rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden Folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der for�ger eller indskr�nker rigets omr�de, eller indg� nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er n�dvendig, eller som i �vrigt er af st�rre betydning. Ej heller kan kongen uden Folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indg�et med Folketingets samtykke. Stk. 2. Bortset fra forsvar mod v�bnet angreb p� riget eller danske styrker kan kongen ikke uden Folketingets samtykke anvende milit�re magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen m�tte tr�ffe i medf�r af denne bestemmelse, skal straks forel�gges Folketinget. Er Folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt indkaldes til m�de. Stk. 3. Folketinget v�lger af sin midte et udenrigspolitisk n�vn, med hvilket regeringen r�df�rer sig forud for enhver beslutning af st�rre udenrigspolitisk r�kkevidde. N�rmere regler om Det Udenrigspolitiske N�vn fasts�ttes ved lov.		� 54. Regeringen handler under ansvar over for Folketinget i internationale anliggender. Samtykke fra Folketinget er n�dvendigt ved indg�else af en forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er n�dvendig, eller som i �vrigt er af st�rre betydning, og ved opsigelse af en international overenskomst, som er indg�et med Folketingets samtykke. Stk. 2. Bortset fra forsvar mod v�bnet angreb p� riget eller danske styrker kan regeringen ikke uden Folketingets samtykke anvende milit�re magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som regeringen m�tte tr�ffe i medf�r af denne bestemmelse, skal straks forel�gges Folketinget. Er Folketinget ikke samlet, skal det omg�ende indkaldes til m�de. Stk. 3. Folketinget v�lger af sin midte et udenrigspolitisk n�vn, fra hvilket regeringen skal sikre sig tilslutning forud for enhver beslutning af st�rre udenrigspolitisk r�kkevidde. N�rmere regler om Det Udenrigspolitiske N�vn fasts�ttes ved lov.

� 20. Stk. 1. Bef�jelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i n�rmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kr�ves et flertal p� fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opn�s et s�dant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag n�dvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forel�gges det folketingsv�lgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i � 42 fastsatte regler.		� 55. Kompetence, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov overlades til internationale myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af international retsorden og samarbejde. Kompetence kan kun overlades, n�r det er n�dvendigt for at l�se internationale problemer, og kun i det omfang det ved loven er pr�ciseret, hvilke bef�jelser og hvilke emner overladelsen omfatter, og inden for hvilke institutionelle rammer Folketinget og regeringen kan �ve indflydelse p� beslutninger i den internationale myndighed. Stk. 2. Efter vedtagelse af s�danne lovforslag, som omhandler v�sentlige samfundsm�ssige sp�rgsm�l, skal disse forel�gges folketingsv�lgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i � 33 fastsatte regler. Stk. 3. Regeringen skal have Folketingets samtykke ved forhandlinger og afstemninger i en international myndighed om retsakter, der tilsigtes at f� virkning i Danmark som love, og om andre beslutninger af st�rre betydning.

� 82. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvst�ndigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.		� 56. Danmark er politisk og administrativt opdelt i en statslig og en kommunal forvaltning. Stk. 2. Den politiske styreform for den kommunale forvaltning bygger p� folkestyre. Ved valg af kommunale r�d kan der b�de opstilles kandidater, som er tilsluttet politiske partier, og kandidater, som ikke er tilsluttet politiske partier. Ved fordeling af mandater sker fordelingen forholdsm�ssigt ud fra stemmetal. Stk. 3. Opgaver, der kan l�ses i de kommunale forvaltninger, skal l�ses i disse forvaltninger under hensyntagen til sikring af faglig kvalitet, retssikkerhed og � menneskerettigheder. Stk. 4. De n�rmere bestemmelser herom, herunder statens tilsyn med den kommunale forvaltning, og hvor mange niveauer og hvor mange enheder p� de forskellige niveauer der skal v�re, fasts�ttes ved lov.

		� 57. Alle borgere, som er brugere af offentlige tilbud, har ret til i f�llesskab og individuelt at have indflydelse herp�. De n�rmere bestemmelser herom fastl�gges ved lov.

		� 58. L�nmodtagere har i f�llesskab og individuelt ret til at �ve indflydelse p� deres arbejdsvilk�r og arbejdsforhold samt virksomhedens drift og har krav p� at f� den n�dvendige information herom i god tid. Stk. 2. Som en del af l�nmodtagernes ret til at danne fagforeninger indg�r ogs� retten til at tage kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser. Stk. 3. De n�rmere bestemmelser herom fastl�gges ved lov.

� 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og underst�ttes som s�dan af staten.		� 59. Kirkelige handlinger kan ikke have borgerlige retsvirkninger. Det kan ikke overlades religi�se samfund at udf�re handlinger med retsvirkning p� de borgerlige myndigheders vegne.

� 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

� 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

� 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes n�rmere ved lov.

		� 60. Som en del af riget har F�r�erne et selvstyre. De n�rmere regler herfor og r�kkevidden heraf fasts�ttes ved lov efter aftaler mellem de kompetente myndigheder. Stk. 2. �nsker F�r�erne at tr�de ud af riget, kr�ver det alene en beslutning i F�r�ernes parlamentariske forsamling.

		� 61. Som en del af riget har Gr�nland et selvstyre. De n�rmere regler herfor og r�kkevidden heraf fasts�ttes ved lov efter aftaler mellem de kompetente myndigheder. Stk. 2. �nsker Gr�nland at tr�de ud af riget, kr�ver det alene en beslutning i Gr�nlands parlamentariske forsamling.

� 87. Islandske statsborgere, der i medf�r af loven om oph�velse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indf�dsret.		� 62. Islandske statsborgere, der i medf�r af loven om oph�velse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indf�dsret.

� 2. Regeringsformen er indskr�nket-monarkisk. Kongemagten nedarves til m�nd og kvinder efter de i tronf�lgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. Tronf�lgeloven af 27. marts 1953 � 1. Tronen nedarves indenfor kong Christian X og dronning Alexandrines eftersl�gt � 2. Ved en konges d�d overg�r tronen til hans s�n eller datter, s�ledes at s�n g�r forud for datter, og i tilf�lde af, at der er flere b�rn af samme k�n, den �ldre g�r forud for den yngre. Er et af kongens b�rn afg�et ved d�den, tr�der vedkommendes afkom i dets sted efter linealf�lgen og de i stk. 1 fastsatte regler.		� 63. Monarken er landets statsoverhoved og optr�der som s�dan p� Danmarks vegne efter retningslinier � fastlagt af Folketinget gennem lov og ud�vet af regeringen. Stk. 2. Tronen nedarves inden for kong Frederik IX og dronning Ingrids eftersl�gt. Ved monarkens d�d overg�r tronen til monarkens �ldste s�n eller datter. Stk. 3. Hvis monarken straffes for en handling, der i almindeligt omd�mme g�r monarken uv�rdig til at varetage sit embede, eller hvis det ved dom fastsl�s, at monarken p� grund af sindssygdom, herunder sv�r demens, eller h�mmet psykisk udvikling eller anden form for sv�kket helbred er ude af stand til at varetage sit embede, kan Folketinget beslutte, at monarken ikke kan forblive i sit embede. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse p� en person, der if�lge arvef�lgen kan blive monark. Stk. 4. De n�rmere regler vedr�rende monarkiets og monarkens forhold, herunder afl�nning, fasts�ttes ved lov.

� 9. Bestemmelser ang�ende regeringens f�relse i tilf�lde af kongens umyndighed, sygdom eller frav�relse fasts�ttes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronf�lger, v�lger Folketinget en konge og fasts�tter den fremtidige arvef�lge.		� 64. Er der ved tronledighed, ingen tronf�lger, udarbejder Folketinget to forslag, som skal til folkeafstemning blandt folketingsv�lgerne. Stk. 2. Et forslag, der indeb�rer indf�relse af republik i Danmark og indeholder anvisninger om, hvordan republikken skal udformes, og hvordan valg af pr�sident skal foreg�. Et andet forslag, der indeb�rer monarkiets bevarelse med en bestemt af Folketinget valgt monark, og som samtidig fasts�tter den fremtidige arvef�lge. Stk. 3. Ved tronledighed og inden en ny monark eller en pr�sident er valgt, jf. stk. 1, fungerer Folketingets formand som rigsforstander.

� 5. Kongen kan ikke uden Folketingets samtykke v�re regent i andre lande.

� 6. Kongen skal h�re til den evangelisk-lutherske kirke.

� 7. Kongen er myndig, n�r han har fyldt sit 18. �r. Det samme g�lder tronf�lgeren.

� 8. Forinden kongen tiltr�der regeringen, afgiver han skriftligt i statsr�det en h�jtidelig forsikring om ubr�deligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives Folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedl�gges i Rigsarkivet. Kan kongen som f�lge af frav�relse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, f�res regeringen, indtil dette sker, af statsr�det, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronf�lger afgivet denne forsikring, tiltr�der han umiddelbart ved tronskiftet regeringen.

� 10. Stk. 1. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fasts�ttes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug. Stk. 2. Statsydelsen kan ikke beh�ftes med g�ld.

� 11. For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes �rpenge ved lov. �rpengene kan ikke uden Folketingets samtykke nydes uden for riget.

� 12. Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskr�nkninger den h�jeste myndighed over alle rigets anliggender og ud�ver den gennem ministrene.

� 13. Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens f�relse; deres ansvarlighed bestemmes n�rmere ved lov.

� 24. Kongen kan ben�de og give amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets samtykke ben�de for de dem af Rigsretten id�mte straffe.

� 25. Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder s�danne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten if�lge de f�r 5. juni 1849 g�ldende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov.

� 26. Kongen har ret til at lade sl� m�nt i henhold til loven.

� 83. Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.		� 65. Der m� ikke i lovgivningen findes bestemmelser, der giver nogen forret p� grund af adel, titel eller rang. Stk. 2. Regeringen kan � tildele ordener og h�derstitler efter retningslinjer fastlagt ved lov.

� 27. Stk. 1. Regler om ans�ttelse af tjenestem�nd fasts�ttes ved lov. Ingen kan ans�ttes som tjenestemand uden at have indf�dsret. Tjenestem�nd, som udn�vnes af kongen, afgiver en h�jtidelig forsikring om at ville holde grundloven. Stk. 2. Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestem�nd fasts�ttes regler ved lov, jf. dog herved � 64. Stk. 3. Uden deres samtykke kan de af kongen udn�vnte tjenestem�nd kun forflyttes, n�r de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indt�gter og der gives dem valget mellem s�dan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler.

� 80. Ved opl�b m� den v�bnede magt, n�r den ikke angribes, kun skride ind, efter at m�ngden tre gange i kongens og lovens navn forg�ves er opfordret til at skilles.

� 81. Enhver v�benf�r mand er forpligtet til med sin person at bidrage til f�drelandets forsvar efter de n�rmere bestemmelser, som loven foreskriver.

� 84. Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.

� 85. For forsvarsmagten er de i �� 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskr�nkninger, der f�lger af de milit�re loves forskrifter.

� 88. Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til Folketinget. Vedtages forslaget i u�ndret skikkelse af det efter valget f�lgende Folketing, bliver det inden et halvt �r efter den endelige vedtagelse at forel�gge folketingsv�lgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De n�rmere regler for denne afstemning fasts�ttes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for Folketingets beslutning, og stadf�stes denne af kongen, er den grundlov.		� 66. Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, som skal indf�jes i en paragraf A-bestemmelse i grundloven, skal det inden for et halvt �r efter den endelige vedtagelse forel�gges folketingsv�lgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De n�rmere regler for denne afstemning fasts�ttes ved lov. Stk. 2. Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, som skal indf�jes i en paragraf B-bestemmelse i Grundloven, skal det forel�gges et nyt Folketing efter afholdt folketingsvalg. Vedtages forslaget i u�ndret skikkelse af det efter valget f�lgende Folketing, er det grundlov.

		� 67. �� 1-20, 23-25, 51-56, 66 og 67 er paragraf A-bestemmelser og kan �ndres efter denne grundlovs � 66, stk. 1 Stk. 2. �� 21, 22, 26-50 og 57-65 er paragraf B-bestemmelser og kan �ndres efter denne grundlovs � 66, stk. 2.

� 89. Denne grundlov tr�der i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med �ndringer af 10. september 1920 senest valgte Rigsdag at best�, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med �ndringer af 10. september 1920 for Rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.		� 68. Denne grundlov tr�der i kraft umiddelbart efter dens vedtagelse.