L 62 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding. (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund).

Fremsat den 5. november 2003 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse
og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

(Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)

 

§ 1

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »kapitel 3« til: »kapitel 3 eller 3 A«.

2. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 A. Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som den skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg også efter, at virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt.

§ 10 B. Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan ikke fradrages beløb, som skal betales i henhold til § 2, stk. 4, 1. pkt., eller § 3, stk. 2 og 3, i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, i det omfang beløbet vedrører indkomst, der beskattes efter reglerne i kapitel 3 A. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor beløbet, som den skattepligtige skal betale for etablering og benyttelse af rørledning, er fastsat i aftale med staten.«

3. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Kulbrinteskat for indkomst fra koncessioner tildelt med virkning fra før 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen m.v.«.

4. I § 14, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver, der både anvendes i forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3 og virksomhed omfattet af kapitel 3 A.«

5. I § 16, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »til anvendelse på et andet felt«: », i tilfælde, hvor et aktiv overgår fra henholdsvis til anvendelse i tilknytning til en koncession, der er omfattet af kapitel 3, og i tilfælde, hvor et aktiv overgår til henholdsvis fra anvendelse i tilknytning til en koncession, der er omfattet af kapitel 3 A«.

6. I § 16, stk. 5, indsættes efter »delvis i forbindelse med anden virksomhed,«: »herunder virksomhed omfattet af kapitel 3 A,«.

7. § 20 affattes således:

»§ 20. Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.«

8. Efter § 20 indsættes som nyt kapitel:

» Kapitel 3 A

Kulbrinteskat for indkomst fra eneretsbevillingen m.v. og koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller senere

§ 20 A. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for indkomst, der erhverves i tilknytning til koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller senere. Reglerne omfatter endvidere indkomst, der erhverves i tilknytning til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund. Indkomst omfattet af dette kapitel opgøres særskilt og uafhængigt af indkomst efter kapitel 3.

Stk. 2. Efterforskningsudgifter vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja Extension), 17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Extension) kan dog fradrages ved opgørelsen af indkomst efter dette kapitel i det omfang, efterforskningsudgifterne ikke kan fradrages i indkomst efter kapitel 3.

Stk. 3. Indkomst som nævnt i § 10 B behandles efter kapitel 3, medmindre den skattepligtige i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 vælger at anvende reglerne i dette kapitel med virkning fra og med indkomståret 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige koncessioner.

§ 20 B. Den skattepligtige ansættes særskilt til kulbrinteskat af de indtægter, som er nævnt i § 4, stk. 1 og 2. Den særskilte ansættelse foretages første gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen påbegyndes.

Stk. 2. Den skattepligtige kulbrinteindkomst opgøres efter reglerne i §§ 4-10 B samt § 14, stk.1, 2. pkt., med de ændringer, der følger af §§ 20 C-20 E.

Stk. 3. Kulbrinteskatten udgør 52 pct. af den skattepligtige kulbrinteindkomst, jf. dog stk. 4. Kulbrinteskatten tilfalder staten.

Stk. 4. I kulbrinteskatten fradrages beløb, som er omfattet af § 10 B, og hvor afgiftspligten indtræder den 1. januar 2004 eller senere. Hvis kulbrinteskatten derved bliver negativ, kan det negative beløb modregnes i kulbrinteskat for de efterfølgende indkomstår.

§ 20 C. Ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten kan fratrækkes et beløb på 5 pct. (kulbrintefradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der er omfattet af § 8, stk. 1. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

Stk. 2. Der indrømmes desuden et kulbrintefradrag på 5 pct. af de forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som efter § 7 fradrages over 5 år. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den 5-årige fradragsordning er påbegyndt, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

Stk. 3. Afstår den skattepligtige et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, fragår afståelsessummen i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med afståelsesåret. Der fragår dog højst et beløb svarende til anskaffelsessummen for det solgte aktiv. Erstatningssummer og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

Stk. 4. Overgår et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den i § 8, stk. 1, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Overgår et aktiv til anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1, forhøjes grundlaget for beregning af kulbrintefradrag med aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Tilsvarende regler finder anvendelse i tilfælde, hvor et aktiv overgår til og fra anvendelse i forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3.

Stk. 5. Anvendes et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med anden virksomhed, herunder virksomhed omfattet af kapitel 3, fragår en andel af anskaffelsessummen eller aktivets nedskrevne værdi, der forholdsmæssigt svarer til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget.

§ 20 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.

§ 20 E. Såfremt den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser underskud, kan underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det omfang underskuddet ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Stk. 2. Underskud fra anden indkomst kan ikke fradrages i kulbrinteindkomsten.

Stk. 3. Hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af dette kapitel, kan skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører fradrag efter § 10 A, udbetales til den skattepligtige. Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter. Udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt i henhold til reglerne i dette kapitel, med tillæg af den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt vedrørende indkomstår forud for indkomståret 2004. Det i 3. pkt. nævnte kulbrinteskattebeløb opgøres før fradrag af betalte olierørlednings- og dispensationsafgifter, jf. § 20 B, stk. 4. Kulbrinteskat vedrørende kulbrinteindkomst hos selskaber, der er eller har været sambeskattet med den skattepligtige, medregnes ikke efter 3. og 4. pkt. Udbetalingen medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i 1. pkt.«

9. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 A. Ved opgørelsen af skattepligtig kulbrinteindkomst for de skattepligtige, der har indkomst i tilknytning til koncessioner, som overgår fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A med virkning fra indkomståret 2004, gælder reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2. Skattemæssige afskrivninger foretages med udgangspunkt i den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003. For aktiver omfattet af § 7, stk. 3, foretages skattemæssige afskrivninger fra og med indkomståret 2004 på baggrund af den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003 med et beløb, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktiverne ved efterforskningsvirksomhed i tilknytning til koncessioner omfattet af kapitel 3 A.

Stk. 3. Kulbrintefradrag efter § 20 C foretages med udgangspunkt i grundlaget for kulbrintefradrag efter § 16 pr. 31. december 2003 for de aktiver, der anvendes i tilknytning til koncessioner, hvorfra indkomst fra og med indkomståret 2004 beskattes efter kapitel 3 A. For de aktiver, som indgår i grundlaget efter 1. pkt., beregnes kulbrintefradrag med 10 pct. af anskaffelsessummen for den resterende del af den 10 års periode, der begyndte med det indkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på aktiverne.

Stk. 4. Uudnyttede underskud, jf. § 18, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2003 vedrørende felter, hvorfra indkomst fra og med indkomståret 2004 beskattes efter reglerne i kapitel 3 A, kan fradrages i den skattepligtige kulbrinteindkomst med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2006-2016. De resterende uudnyttede underskud bortfalder. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige for indkomståret 2003 har foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger på aktiver omfattet af § 7, stk. 3, og § 8.

Stk. 5. Uudnyttede underskud, jf. § 19, stk. 2, ved udgangen af indkomståret 2003 fordeles mellem de koncessioner, der fra og med indkomståret 2004 omfattes af henholdsvis kapitel 3 og 3 A.

Stk. 6. Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, finder ikke anvendelse på underskud omfattet af stk. 4 og underskud under stk. 5, som kan henføres til kapitel 3 A ved udgangen af indkomståret 2003, hvis den skattepligtige er modtagende selskab i den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

§ 27 B. Ved statens indtræden den 9. juli 2012 som partner i DUCs aktiviteter vedrørende eneretsbevillingen og statens overtagelse af en andel på 20 pct. af DUCs produktionsanlæg m.v., der anvendes til aktiviteter i henhold til eneretsbevillingen, jf. aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, gælder reglerne i 2.-5. pkt. Afståelsestidspunktet i skattemæssig henseende er den 9. juli 2012. Der beregnes ikke skattemæssig fortjeneste eller tab vedrørende de overdragne aktiver og passiver. Partnerne i DUC beholder 80 pct. af afskrivningsgrundlag og 80 pct. af andre skattemæssige værdier vedrørende aktiver og passiver, som staten overtager en andel af. Afståelsen påvirker ikke grundlaget for kulbrintefradrag eller eventuelle uudnyttede underskud hos partnerne i DUC og kan ikke danne grundlag for afskrivning.

Stk. 2. Pr. 8. juli 2012 opgør partnerne i DUC de enkelte afskrivningssaldi, som saldiene ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne periode. På disse saldi kan der foretages afskrivninger for perioden 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012. De opgjorte afskrivninger efter 2. pkt. reduceres med 176/366. For perioden 9. juli 2012 til og med 31. december 2012 kan partnerne foretage afskrivninger på grundlag af 80 pct. af saldiene efter 1. pkt. med fradrag af 80 pct. af de foretagne afskrivninger efter 3. pkt. og med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 9. juli 2012 til og med 31. december 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne periode. De beregnede afskrivninger efter 4. pkt. reduceres med 190/366. Summen af afskrivninger opgjort efter 3. og 5. pkt. kan fradrages ved indkomstopgørelsen for 2012.

Stk. 3. Det årlige beløb svarende til 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst opgjort efter kapitel 2 med tillæg af nettorenteudgifter, som den skattepligtige skal betale til staten i henhold til aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, fradrages ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst og kan ikke danne grundlag for afskrivning. «

§ 2

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, og senest ved § 38 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1 , ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2 og 3 eller 3 A«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 2, og § 4, stk. 1, 1. pkt ., ændres »kapitel 3« til: »kapitel 3 og 3 A«.

3. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den forventede kulbrinteindkomst«: »og de forventede rørlednings- og dispensationsafgifter omfattet af kulbrinteskattelovens § 20 B, stk. 4«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for indkomståret 2004 og senere indkomstår.

Stk. 3. Skattepligtige, som har indkomst fra koncessioner, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 3, kan ved tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 vælge, at reglerne i kapitel 3 A og § 27 A, jf. § 1, nr. 8 og 9, skal anvendes for indkomst fra disse koncessioner. Ved efterfølgende erhvervelse af indkomst i henhold til andre koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, kan erhververen ved tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvori indkomst herfra erhverves, vælge, at reglerne i kapitel 3 A skal anvendes for indkomst fra disse koncessioner med virkning fra og med dette indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund.

I forbindelse med Folketingets forespørgselsdebat F 28 den 20. februar 2003 om regeringens eventuelle planer om ændring af beskatningen af olie- og gasressourcerne i Nordsøen blev følgende vedtaget:

»Folketinget opfordrer regeringen til, inden den 1. oktober 2003, i en redegørelse til Folketinget at fremlægge de muligheder, der er for – på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og afbalanceret måde – at sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen.

Det forudsættes herunder, at der samtidig kan ske en drøftelse med bevillingshaverne af de koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse«.

Som opfølgning på denne vedtagelse V 54 har økonomi- og erhvervsministeren i »Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen« af 7. oktober 2003 beskrevet den historiske fordeling af værdierne mellem staten og bevillingshaverne og redegjort for forventningerne til den fremtidige olie- og gasproduktion fra den danske del af Nordsøen.

Redegørelsen præsenterede endvidere resultatet af regeringens drøftelser med A.P. Møller – Mærsk om en fortsættelse af eneretsbevillingen til efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen, som udløber i 2012.

Som det fremgår af redegørelsen har drøftelserne taget afsæt i Folketingets ønske om at sikre staten en større andel af værdierne i forbindelse med nuværende og fremtidig udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen. Resultatet af drøftelserne var, at økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne (A.P. Møller – Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S) den 29. september 2003 indgik en aftale om de nærmere vilkår for fortsættelse af eneretsbevillingen med 30 år frem til og med den 8. juli 2042.

Formålet med nærværende lovforslag er at gennemføre de ændringer af skattelovgivningen, som er forudsat i aftalen. De foreslåede ændringer får umiddelbart størst betydning for A.P. Møller – Mærsk og partnerne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), idet andre bevillingshavere og producenter i den danske del af Nordsøen som udgangspunkt ikke omfattes af ændringerne. De nye skattemæssige vilkår vil imidlertid få virkning for de selskaber, der fremover får tildelt koncessioner til at efterforske og indvinde olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen er bekendt med og accepterer, at der med virkning for aftalen vil blive gennemført sådanne ændringer i kulbrinteskatteloven.

Det er bl.a. aftalt, at DUC-selskaberne kompenseres for virkningerne i eksisterende eller nye love og andre regler, der specifikt rammer producenter af kulbrinter i den danske del af Nordsøen. Kompensationen fastsættes med henblik på, at den økonomiske balance mellem staten og bevillingshaverne og deres partnere genoprettes, og kan maksimalt udgøre den nettofordel, som staten opnår ved denne aftale.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund (B 7), der blev fremsat den 8. oktober 2003 af økonomi- og erhvervsministeren, og det samtidig med dette lovforslag fremsatte Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

For indkomst, der erhverves i tilknytning til den fortsatte eneretsbevilling og nye koncessioner som følge af udbudsrunder pr. 1. januar 2004 eller senere, indeholder lovforslaget følgende hovedelementer:

•   Kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct. til 30 pct. af investeringerne.

•   Feltbeskatningen ophæves, hvorefter bl.a. underskud i forbindelse med opbygningen af et felt modregnes i overskud fra et felt i produktion.

•   Ved ophør af al produktion efter en koncession kompenseres selskaberne for fradrag for en eventuel uudnyttet skatteværdi af fjernelsesomkostninger, dog ikke med mere end den betalte kulbrinteskat.

•   Rørledningsafgiften modregnes i kulbrinteskatten.

•   Pay back -reglen (begrænsningsregel vedrørende kulbrintefradrag) ophæves.

•   Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 til 52 pct.

Herudover foreslås særlige regler for partnerne i DUC i forbindelse med overgangen til de nye regler og særlige regler for disse selskaber som følge af aftalens bestemmelser om statens indtræden den 9. juli 2012 som partner i DUCs aktiviteter vedrørende eneretsbevillingen.

Der gives mulighed for, at andre kulbrinteselskaber kan vælge at overgå til beskatning efter kapitel 3 A på samme skattemæssige vilkår som eneretsbevillingen.

2. Den gældende beskatning i hovedtræk

2.1. Kulbrinteskatteloven

Kulbrinteskattesystemet er overordnet set opbygget således, at gennemsnitsskatten stiger i takt med et øget afkast af de foretagne investeringer samtidig med, at mindre fund, hvor investeringerne er relativt store i forhold til de forventede indtægter, beskattes lempeligt eller slet ikke belastes af den særlige kulbrinteskat.

Beskatningen af virksomheder omfattet af kulbrinteskatteloven sker dels via en »almindelig« selskabsskat, dels via en særskilt kulbrinteskat. Der foretages en særskilt opgørelse af indkomsten ved kulbrinteindvinding ( ring fence ).

Den selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst beskattes med 30 pct. Opgørelsen sker som udgangspunkt efter de almindelige regler. Den væsentligste undtagelse – bortset fra opgørelsen af en særskilt indkomst – er, at underskud fra anden indkomst ikke kan fratrækkes i indkomst ved kulbrinteindvinding. Derimod kan den skattepligtige vælge mellem at overføre underskud i den selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst til fradrag i anden indkomst eller at fremføre underskuddet til fradrag i kulbrinteindkomst i senere år.

Udover den almindelige selskabsskat skal den skattepligtige betale en særlig kulbrinteskat af indkomsten ved kulbrinteindvinding. Der er tre væsentlige afvigelser mellem opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst og den indkomst, der betales selskabsskat af.

For det første skal der opgøres en indkomst for hvert felt. Udgifter kan som udgangspunkt kun fratrækkes, i det omfang de vedrører indkomsten fra feltet, og kun positive feltindkomster indgår ved opgørelsen af den samlede kulbrinteskattepligtige indkomst. Efterforskningsudgifter holdes uden for feltopgørelserne, men kan fratrækkes ved den samlede opgørelse.

For det andet er selskabsskatten af kulbrinteindkomsten fradragsberettiget i grundlaget for kulbrinteskatten.

For det tredje har virksomhederne ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst for hvert felt et kulbrintefradrag på 25 pct. af investeringerne på feltet, der skal sikre, at felter med relativt høje investeringer i forhold til feltets forventede indtægter bliver lempeligere beskattet end felter med relativt lave investeringer i forhold til feltets forventede indtægter. Fradraget gives i 10 år, dvs. et fradrag på 250 pct. af investeringen.

Den herved opgjorte kulbrinteindkomst beskattes med 70 pct. Et underskud i kulbrinteindkomsten kan ikke modregnes i anden positiv indkomst, ligesom underskud i anden indkomst ikke kan modregnes i positiv kulbrinteindkomst. Såvel underskud i den samlede kulbrinteindkomst som underskud i feltindkomsten kan fremføres til modregning i senere år.

2.2 Andre beskatningsformer

Staten får også andel i det økonomiske udbytte ved produktionen af kulbrinter i Nordsøen på anden måde end gennem selskabsskat og kulbrinteskat.

Ifølge olierørledningsloven skal al olie, der produceres fra danske felter i Nordsøen, transporteres gennem rørledningen, medmindre der er givet dispensation fra denne transportpligt. I loven er der fastsat regler vedrørende betaling for benyttelse af rørledningen. Betalingen består bl.a. af et fortjenstelement på 5 pct., der skal betales af alle, som ifølge loven har pligt til at transportere olie gennem rørledningen. Det gælder også i de tilfælde, hvor der er givet dispensation for transportpligten. Indbetalingen sker – bortset fra dispensationsafgiften – ikke direkte til staten men til det statsejede selskab DONG (Dansk Olierør A/S). I henhold til olierørledningsloven kan økonomi- og erhvervsministeren årligt med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg indgå aftale med DONG om indbetaling til staten af en afgift for selskabets virksomhed i henhold til olierørledningsloven. I de senere år har denne afgift været på 95 pct. af fortjenstelementet.

Ud over rørledningsafgift betaler visse koncessioner også produktionsafgift (royalty) af værdien af de indvundne kulbrinter. For eneretsbevillingen betales et royaltybidrag på 8,5 pct. Ved opgørelsen af royaltybidraget er der fradrag for ovennævnte fortjenstelement. For Lulita-feltet betales også royalty men med en sats, som er afhængig af produktionens størrelse (glideskala). For andre koncessioner betales der ikke royalty.

Endelig deltager staten via det statsejede selskab DONG E&P i alle koncessioner udstedt siden 1984. Det vil sige alle koncessioner undtagen eneretsbevillingen. Vilkårene og andelen for statsdeltagelsen har løbende været justeret siden gennemførelsen af undergrundsloven i 1981. DONG E&P deltager i de senere udbudsrunder i 1995 og 1998 med en fast, ikke-båret andel på 20 pct. og har i visse tilfælde suppleret andelen med køb af yderligere andele i tilladelser på kommercielle vilkår.

3. Lovforslaget

Som nævnt er formålet med lovforslaget at gennemføre de ændringer af de skattemæssige vilkår, som er forudsat i aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund (i det følgende benævnt aftalen).

De foreslåede ændringer kan opdeles i to. For det første indeholder lovforslaget de generelle ændringer af kulbrintebeskatningen, som også skal gælde for andre koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller senere. Det vil sige de regler, som skal gælde ved eventuelle fremtidige koncessionstildelinger. Disse ændringer vedrører hovedsageligt opgørelsen af grundlaget for kulbrinteskatten, som har givet et beskedent provenu siden indførelsen i 1982. Derimod foreslås som udgangspunkt ingen ændringer af beregningen af selskabsskat af kulbrinteindkomsten (kapitel 2-indkomsten).

For det andet indeholder lovforslaget de særlige skattemæssige regler, som skal gælde for de nuværende partnere i DUC i forbindelse med overgangen til de nye regler m.v. Årsagen til, at det er nødvendigt med sådanne særlige regler, er først og fremmest, at disse selskaber som de foreløbig eneste har indkomst i tilknytning til en koncession, der går fra at være beskattet efter de gældende regler (kapitel 3) til beskatning efter de foreslåede regler (kapitel 3 A). Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for denne overgang mellem de to sæt skatteregler. Derudover kræves der særlige regler for disse selskaber som følge af aftalens bestemmelser om statens indtræden i DUC den 9. juli 2012.

3.1. Generelle ændringer

Ændringerne foreslås kun at gælde for indkomst, der erhverves i tilknytning til den fortsatte eneretsbevilling og tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller senere. Dermed bevarer andre selskaber, der efterforsker og producerer i den danske del af Nordsøen, de skattemæssige vilkår, som de har i dag.

Konsekvensen af, at ændringerne ikke kommer til at omfatte alle selskaber, der efterforsker og producerer i Nordsøen, er, at der kommer til at gælde forskellige skatteregler for indkomst, der erhverves i tilknytning til forskellige koncessioner. Det betyder, at et selskab kan være omfattet af både de gældende regler og de foreslåede skattemæssige vilkår, hvis selskabet erhverver kulbrinteindkomst i tilknytning til flere forskellige koncessioner. Det vil således være tilfældet for partnerne i DUC, der også driver virksomhed med efterforskning og indvinding af kulbrinter i henhold til andre tilladelser end eneretsbevillingen. Det vil også være tilfældet, hvis andre selskaber, der efterforsker og producerer på dansk område i dag, erhverver en ny tilladelse i en fremtidig udbudsrunde.

Som følge heraf er det nødvendigt at fordele den samlede kulbrinteindkomst mellem indkomst, der beskattes efter gældende regler, og indkomst, der beskattes efter nye regler. Det betyder bl.a., at der skal foretages en fordeling af omkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til indkomst vedrørende den enkelte koncession. Det gælder i særlig grad finansieringsomkostninger og ledelses- og administrationsomkostninger. Der skal også foretages en fordeling af skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i tilknytning til koncessioner, som er omfattet af hvert sit regelsæt for beregning af kulbrinteskat.

Problemstillingen kendes allerede efter de gældende regler, hvor der skal opgøres en indkomst felt for felt. Kulbrintefradrag og skattemæssige afskrivninger på produktionsanlæg m.v., der anvendes til indvinding fra flere felter, skal fordeles mellem felterne. Ledelses- og administrationsomkostninger og finansieringsomkostninger skal ligeledes allerede i dag fordeles mellem forskellige felter, ligesom disse omkostninger også skal fordeles mellem produktions- og efterforskningsaktivitet. Det sker efter en række forskellige fordelingsnøgler og fordelingsprincipper. Disse fordelingsnøgler vil i vidt omfang også kunne anvendes til at fordele indkomst og omkostninger mellem de tilladelser, der er omfattet af kapitel 3, og de tilladelser, der er omfattet af kapitel 3 A.

Indførelsen af to sideløbende regelsæt til beregning af kulbrinteskat giver samlet set ikke anledning til større vanskeligheder med at fordele fælles omkostninger m.v. Det skyldes, at der i de foreslåede regler ikke opereres med en opdeling af indkomsten på felter, jf. nedenfor under 3.1.2. Tværtimod vurderes det, at det administrative besvær ved at fordele fælles omkostninger m.v. mellem kapitel 3 og 3 A vil være mindre end den administrative lettelse ved ophævelsen af feltbeskatningen.

Der skal dog efter forslaget ske en fordeling af den betalte selskabsskat af kulbrinteindkomsten efter kapitel 2, mellem tilladelser omfattet af kapitel 3 og 3 A. Det skyldes, at selskabsskatten er fradragsberettiget ved opgørelsen af kulbrinteskattegrundlaget – både efter de gældende og de foreslåede regler. Det har ikke hidtil været nødvendigt at foretage en fordeling af selskabsskatten, fordi den betalte selskabsskat efter gældende regler fradrages uden for feltopgørelserne.

Nedenfor under 3.1.1.-3.1.6. redegøres nærmere for de foreslåede ændringer i forhold til gældende regler og dermed for forskellen mellem beregningen af kulbrinteskat efter kapitel 3 og det foreslåede kapitel 3 A.

3.1.1. Væsentligt mindre kulbrintefradrag

Kulbrintefradraget indebærer, at selskaberne ved opgørelsen af kulbrinteskatten får et ekstra fradrag på 250 pct. af investeringerne (25 pct. i 10 år). Det vil sige, at et selskab, der investerer 100 kr., får et fradrag på 250 kr. foruden de almindelige afskrivninger på investeringen.

Kulbrintefradragets størrelse blev fastsat på et tidspunkt, hvor renten var på omkring 20 pct. og inflationen var ca. 10 pct. Da kulbrintefradraget ikke varierer med ændringer i rente- og inflationsniveauet, har faldet i renteniveauet m.v. siden kulbrinteskattelovens indførelse betydet, at realværdien og nutidsværdien af kulbrintefradraget er blevet væsentligt forøget.

Forudsat at selskabet kan udnytte afskrivninger og kulbrintefradrag fuldt ud, vil selskabet således ved en rente på f.eks. 6 pct. spare mere end 200 kr. i skat, hver gang selskabet investerer 100 kr. Med andre ord betaler staten investeringen og giver yderligere et tilskud på mere end 100 kr. til selskabet. Tilskuddet kan opnås, uanset om investeringen i sig selv er rentabel og derfor også ville blive foretaget uden tilskuddet.

Samtidig har selskaberne et incitament til at investere (helt uanset afkastet af investeringen), så længe skattebesparelsen overstiger investeringen. Et rationelt selskab vil derfor forsøge at undgå at betale kulbrinteskat ved at øge investeringerne. Disse investeringer medfører et samfundsøkonomisk tab og gør det fremtidige provenu fra kulbrinteskatten usikkert. Provenuet vil afhænge af, i hvilket omfang det lykkes selskaberne at investere sig ud af kulbrinteskatten.

Det er derfor en afgørende forudsætning for at skabe en mere effektiv og robust kulbrinteskat, at der sker en kraftig beskæring af kulbrintefradraget. Det foreslås, at kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år, dvs. i alt 30 pct. Et kulbrintefradrag af denne størrelse svarer til den friindtægt, som gives ved beregningen af den norske særskat af kulbrinteindkomst. Det vurderes, at et kulbrintefradrag af denne størrelse ikke indebærer væsentlige forvridninger af selskabernes investeringsbeslutninger.

Der foreslås ikke ændringer af grundlaget for beregning af kulbrintefradraget.

3.1.2. Samlet indkomstopgørelse

Efter gældende regler opgøres indkomsten felt for felt. Efterforskningsudgifter og selskabsskat holdes dog uden for feltopgørelserne og kan således fratrækkes fuldt ud ved den samlede indkomstopgørelse.

Den feltbaserede indkomstopgørelse indebærer, at underskud f.eks i forbindelse med opbygningen af et felt ikke bliver modregnet i overskud fra et andet felt, som er i produktion.

Den gældende feltbeskatning har nær sammenhæng med kulbrintefradraget. Ved indførelsen af kulbrinteskatteloven blev feltbeskatningen således især begrundet med, at et system, hvor der ydes et investeringsafhængigt kulbrintefradrag, nødvendiggør en feltbeskatning, hvis indvindingsvirksomheden først og fremmest skal tilrettelægges ud fra sædvanlige driftsøkonomiske betragtninger.

Når kulbrintefradraget foreslås beskåret kraftigt, bortfalder denne begrundelse for feltbeskatningen i realiteten. Det virker rimeligt og i overensstemmelse med almindelige skatteretlige principper, at der gives adgang til at modregne overskud og underskud opstået ved samme type virksomhed, når der ikke foreligger særlige hensyn, der kan begrunde, at modregning afskæres.

I konsekvens heraf foreslås feltafgrænsningen afskaffet. Det vil sige, at underskud fra ét felt i fremtiden modregnes i positiv indkomst fra et andet felt, og at der foretages en samlet indkomstopgørelse af al kulbrinteindkomst omfattet af de foreslåede regler.

Ophævelsen af feltbeskatningen vil alt andet lige indebære en administrativ lettelse for både virksomheder og skattemyndighederne. Når feltopdelingen opgives, forsvinder endvidere det skattemæssige incitament til indkomstforvridning mellem felterne, der er en følge af, at underskud fra et felt ikke bliver fradraget i overskud fra et andet felt. På den baggrund opnås en enklere og mere gennemskuelig beskatning med færre incitamenter til og muligheder for indkomstforvridning.

3.1.3. Fjernelsesomkostninger

Siden indførelsen af kulbrinteskatten i 1982 har spørgsmålet om fjernelsesomkostninger været udskudt til yderligere overvejelser. Det har dog hele tiden været hensigten, at selskaberne skulle sikres fradrag for disse omkostninger.

Når der ikke er fastsat særlige regler for sådanne omkostninger i Nordsøen, gælder de almindelige regler i statsskatteloven, hvorefter der er fradrag for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.

Når driften af en virksomhed er ophørt, vil de udgifter, der tidligere havde karakter af driftsomkostninger, som udgangspunkt ikke længere være fradragsberettigede, fordi de typisk mangler den tilknytning til den indkomstskabende aktivitet, som er en betingelse for fradrag. Selskabet vil heller ikke kunne tage fradraget på forhånd ved – med skattemæssig virkning – at hensætte beløb til dækning af fjernelsesomkostninger, jf. betingelsen om at udgifterne skal være anvendt i årets løb.

Spørgsmålet om fradrag for driftsomkostninger efter en virksomheds ophør er behandlet i Skatteretsrådets redegørelse fra juni 1999. I redegørelsen konkluderes efter en gennemgang af praksis, »at udgifter, der først afholdes efter en virksomheds ophør, men i nær tidsmæssig tilknytning hertil, kan fradrages, når udgiften har driftsmæssig forbindelse med den nu ophørte virksomhed. Derimod er der ikke fradrag for udgifter, der afholdes også længere tid efter virksomhedens ophør, selv om udgiften har driftsmæssig forbindelse med den ophørte virksomhed.«

I relation til den type fjernelsesomkostninger, der vil opstå i Nordsøen, kan nævnes, at der i praksis er godkendt fradrag for opgravning af benzintanke efter, at den pågældende skatteyder var ophørt med at drive virksomhed som benzinforhandler. Der anerkendes også fradrag for udgifter til retablering af lossepladser, når udgifterne afholdes.

På den baggrund synes problemet vedrørende fjernelsesomkostninger i relation til kulbrinteskattepligtige ikke at være manglende fradragsret. Det må anses for overvejende sandsynligt, at selskaberne vil kunne opfylde kriterierne for fradrag i forbindelse med oprydningen i Nordsøen.

For at undgå tvivl foreslås det dog at skabe udtrykkelig hjemmel i kulbrinteskatteloven til, at fjernelsesomkostninger kan fradrages i både grundlaget for selskabsskat og kulbrinteskat. Det foreslås, at denne præcisering kommer til at gælde for alle selskaber, der efterforsker og producerer i den danske del af Nordsøen.

Det reelle problem i relation til fjernelsesomkostninger opstår i de tilfælde, hvor selskabet ikke kan udnytte fradraget – det vil sige de situationer, hvor der ikke er positiv indkomst at modregne udgifterne i. Det vil eksempelvis være tilfældet, når et selskab afvikler sit sidste eller eneste felt i den danske del af Nordsøen.

Den fradragsværdi, som selskabet mister, vil afhænge af, om selskabet har andre indtægter, der er skattepligtige i Danmark. Er det tilfældet, vil fradraget for afviklingsomkostningerne i den selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst kunne føres ud af ring fence , dvs. den særskilte opgørelse af indkomsten ved kulbrinteindvinding, til fradrag i anden skattepligtig indkomst. Derimod vil fradragsværdien i relation til kulbrinteskattegrundlaget være tabt, medmindre selskabet på et senere tidspunkt genoptager kulbrinteaktiviteter på dansk område.

Er der tale om et selskab uden anden skattepligtig indkomst, kan selskabet miste fradragsværdien både i relation til selskabsskat og kulbrinteskat.

Formålet med at fastsætte særlige regler for fjernelsesomkostninger er således – i højere grad end at sikre fradrag – at kompensere selskaberne for det »tab«, som skyldes, at der ved denne type virksomhed skal afholdes betydelige udgifter, efter at virksomheden er afsluttet. Disse udgifter har nær tilknytning til driften af virksomheden og vil alt andet lige være fradragsberettigede, i det omfang de afholdes, mens virksomheden er i drift og har en indtjening. På den baggrund virker det rimeligt at søge en løsning, hvor selskaberne stilles tilnærmelsesvis som om, udgifterne var afholdt, mens virksomheden kastede indtægter af sig.

Det foreslås, at der først kompenseres, når al produktion i henhold til koncessioner, der omfattes af kapitel 3 A, endeligt er ophørt. Det vil sige, når alle fjernelsesomkostninger er afholdt og dermed kendt. Det foreslås derfor, at der indføres en carry back -ordning, hvor staten betaler en andel af fjernelsesomkostningerne, der opgøres under hensyn til selskabets tidligere skattebetaling. Der skal tages hensyn til selskabets tidligere skattebetaling for at undgå, at selskabet stilles bedre end den situation, hvor omkostningerne løbende havde kunnet fradrages.

Det foreslås, at carry back -reglen kun skal gælde i relation til kulbrinteskatten. Carry back -reglen skal ikke gælde i relation til selskabsskatten af kulbrinteindkomst. Der ses ingen grund til at fastsætte særligt gunstige regler i relation til selskabsskatten, der opgøres på tilnærmelsesvis samme måde som for andre brancher.

3.1.4. Modregning af rørledningsafgift/dispensationsafgift i kulbrinteskat

Bruttoomsætningsafgifter som royalty og rørledningsafgift indebærer en forvridning af selskabernes investeringsbeslutninger. Selskaberne vil således undlade produktion, selv om produktionsværdien før skat overstiger omkostningerne, hvis forskellen mellem produktionsværdi og omkostninger ikke er tilstrækkelig til at dække rørledningsafgift og royalty. Bruttoomsætningsafgifterne trækker i retning af, at olieindvindingen bliver for lille, og hindrer derved en samfundsøkonomisk optimal indvinding af marginale felter.

Rørledningsafgiften opkræves i henhold til olierørledningsloven. Loven gælder imidlertid ikke i relation til eneretsbevillingen, hvor rørledningsafgiften i stedet er aftalebestemt.

Royalty er aftalebestemt og gælder med enkelte undtagelser kun i relation til eneretsbevillingen. Det er et led i aftalen, at den hidtidige royalty af produktionsværdien ophæves i relation til eneretsbevillingen med virkning fra 1. januar 2004, mens rørledningsafgiften formelt fortsætter til og med 8. juli 2012.

Efter gældende regler er betaling af royalty og rørledningsafgift fradragsberettiget både ved opgørelsen af grundlaget for selskabsskat og kulbrinteskat.

Det foreslås, at rørledningsafgiften i stedet kan modregnes i kulbrinteskatten, der opgøres efter de foreslåede regler i kapitel 3 A. Derved ophæves rørledningsafgiften reelt, hvilket forbedrer muligheden for en samfundsøkonomisk optimal indvinding især af marginale felter.

I konsekvens af at rørledningsafgiften kan fradrages direkte i kulbrinteskatten, skal afgiften til gengæld ikke længere kunne fradrages ved indkomstopgørelsen – hverken ved beregning af selskabsskat eller kulbrinteskat.

Der foreslås ingen ændringer i relation til den skattemæssige behandling af royalty. Det skyldes, at der som nævnt ikke længere skal betales royalty af produktionsværdien i henhold til eneretsbevillingen, og at royalty heller ikke forventes at indgå i koncessionsvilkårene ved fremtidige udbudsrunder.

3.1.5. Ingen pay back-regel

Pay back -reglerne indebærer, at den automatiske adgang til kulbrintefradrag på 250 pct. af fremtidige investeringer bortfalder, når nettooverskuddet på et felt har nået en vis størrelse. Baggrunden for reglerne har været, at når en skattepligtig gennem sine indtægter fra feltet har fået dækket sine investeringer på feltet samt en forrentning heraf, er der ikke længere grundlag for at yde det særlige incitament til nye investeringer, som kulbrintefradraget er udtryk for.

Det vurderes, at der ikke er behov for en sådan begrænsning af adgangen til at opnå kulbrintefradrag, når kulbrintefradraget beskæres så meget, som det foreslås.

Dertil kommer, at de gældende pay back -regler ikke er effektive. Det skyldes, at der er mulighed for at opnå dispensation fra reglerne, når hensynet til en forsvarlig og hensigtsmæssig indvinding taler herfor. De krav, der skal opfyldes for at få dispensationen, er dermed de samme, som skal opfyldes for at få Energistyrelsens godkendelse af investeringerne efter undergrundslovens § 10. På den baggrund vil dispensation kun kunne nægtes i klare omgåelsestilfælde, hvor de faktiske omstændigheder først kommer for dagen, efter at Energistyrelsens godkendelse i henhold til undergrundsloven er givet.

3.1.6. Lavere kulbrinteskattesats

I lyset af den kraftige nedsættelse af kulbrintefradraget foreslås det, at kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct. for kulbrinteindkomst, der beskattes efter de foreslåede regler i kapitel 3 A.

3.2. Særlige regler for partnerne i DUC

3.2.1. Overgangen til de nye skattemæssige vilkår

Aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen fastsætter en række særlige regler for den overgang fra beskatning efter de gældende regler i kulbrinteskattelovens kapitel 3 til beskatning efter de foreslåede regler i kapitel 3 A, som skal ske for partnerne i DUC med virkning fra og med indkomståret 2004. Dog indeholder aftalen ingen regler om grundlaget for skattemæssige afskrivninger efter overgangen.

Reglerne vil ikke gælde for andre selskaber, idet der ikke er – og heller ikke i den nærmeste fremtid forventes at være – selskaber, der vil erhverve indkomst i henhold til en koncession, der først har været beskattet efter reglerne i kapitel 3 og herefter overgår til beskatning efter kapitel 3 A, jf. dog valgmuligheden efter lovforslagets § 3, stk. 3.

De to regelsæt for beregning af kulbrinteskat i kapitel 3 og 3 A er meget ensartede i deres opbygning, og behovet for overgangsregler er derfor forholdsvis begrænset. Overgangsreglerne vil som udgangspunkt kun være nødvendige, hvor de to systemer adskiller sig fra hinanden.

Udgangspunktet er herefter, at de skattemæssige værdier blot videreføres ved overgangen fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A. Der udløses ingen beskatning af kapitalgevinster eller beskatning af genvundne afskrivninger, idet overgangen ikke kan betragtes som en afståelse af de pågældende aktiver. Det vil sige, at afskrivningsgrundlag og andre skattemæssige anskaffelsessummer vedrørende de aktiver og passiver, som fra og med indkomståret 2004 er undergivet beskatning efter kapitel 3 A, videreføres fra den hidtidige beskatning efter kapitel 3.

Som følge af feltafgrænsningen i de gældende regler vil det som udgangspunkt ikke være nødvendigt at opdele afskrivningsgrundlag i forbindelse med overgangen. Der vil være opgjort et afskrivningsgrundlag for produktionsanlæg og platforme m.v. på hvert enkelt felt. Afskrivningsgrundlaget efter overgangen til beskatning efter kapitel 3 A vil derfor udgøres af afskrivningsgrundlagene for anlæggene vedrørende de felter, som er omfattet af eneretsbevillingen.

Fællesanlæg, som både anvendes til indvinding på felter, der er omfattet af eneretsbevillingen (og dermed vedrører indkomst, der beskattes efter kapitel 3 A) og felter, der ligger uden for eneretsbevillingen (og dermed vedrører indkomst, der beskattes efter kapitel 3) vil allerede efter gældende regler skulle afskrives særskilt, og afskrivningerne fordeles mellem felterne. Denne fordeling videreføres, selv om indkomst fra det ene felt i fremtiden beskattes efter kapitel 3 A, som ikke opererer med feltbeskatning.

Afskrivningsberettigede aktiver, der anvendes til efterforskningsvirksomhed, afskrives efter gældende regler samlet uden for feltopgørelserne, medmindre aktiverne også anvendes i forbindelse med anden virksomhed. Man kan derfor forestille sig, at der ved overgangen vil være aktiver, der både anvendes til efterforskning i relation til eneretsbevillingen og til efterforskning i relation til andre tilladelser i den danske del af Nordsøen, som partnerne i DUC deltager i. Det foreslås derfor, at der foretages skattemæssige afskrivninger med udgangspunkt i afskrivningsgrundlaget pr. 31. december 2003 for disse efterforskningsaktiver. Afskrivningerne fordeles mellem kapitel 3 og 3 A efter den forholdsmæssige anvendelse, jf. princippet i § 7, stk. 4. Afskrivning skal dog ikke foretages særskilt for hvert aktiv.

Afskrivningsberettigede aktiver, der anvendes til efterforskningsvirksomhed, og som anskaffes efter 31. december 2003, vil skulle behandles efter reglerne for den koncession, som aktiverne anskaffes i tilknytning til. Hvis efterforskningsaktivet både anvendes i relation til en koncession, der er omfattet af kapitel 3 og en koncession, der er omfattet af kapitel 3 A, skal aktivet afskrives særskilt, og afskrivningerne fordeles på samme måde som efter gældende regler, når aktivet både anvendes i kulbrintevirksomhed og anden virksomhed, jf. kulbrinteskattelovens § 7, stk. 4.

Som nævnt er ovennævnte regler ikke fastsat i aftalen, men der er reelt tale om en fortsættelse af de allerede gældende principper for afskrivning i kulbrinteskatteloven.

Derimod er der i aftalen fastsat en overgangsregel i relation til kulbrintefradrag vedrørende investeringer, der er foretaget før 1. januar 2004. I henhold til overgangsreglen kan der ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A opnås kulbrintefradrag med 10 pct. i 10 år for disse investeringer. Er investeringen foretaget i indkomståret 1996, vil der således kunne gives et kulbrintefradrag på 10 pct. for indkomstårene 2004 og 2005.

Grundlaget for kulbrintefradraget er de aktiver, der anvendes i tilknytning til eneretsbevillingen. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i grundlaget for beregning af kulbrintefradrag vedrørende de felter, som er omfattet af eneretsbevillingen.

Hvis der er aktiver, der anvendes både i tilknytning til eneretsbevillingen og anden virksomhed – herunder virksomhed som fortsat er omfattet af de gældende regler i kapitel 3 – fastsættes grundlaget for kulbrintefradrag forholdsmæssigt efter anvendelsen i tilknytning til eneretsbevillingen. Beregningsgrundlaget for kulbrintefradrag i relation til sådanne »fælles« aktiver opgøres efter gældende regler særskilt. Det vil fortsat være tilfældet efter overgangen.

Der foretages en samlet indkomstopgørelse vedrørende indkomst, der fra og med indkomståret 2004 erhverves i tilknytning til eneretsbevillingen. Det betyder, at der skal fastsættes regler for, i hvilket omfang uudnyttet underskud vedrørende de enkelte felter kan fradrages ved den samlede indkomstopgørelse fra og med indkomståret 2004. I henhold til gældende regler vil disse feltunderskud – indtil produktionen fra feltet endeligt ophører – kun kunne udnyttes i positiv indkomst fra det samme felt. Det vil sige, at modregningsadgangen udvides, i det omfang disse uudnyttede feltunderskud fremover vil kunne modregnes i den samlede kulbrinteindkomst i tilknytning til eneretsbevillingen.

Aftalen indeholder detaljerede regler om behandlingen af disse uudnyttede feltunderskud. Det fremgår direkte af aftalen, at uudnyttede feltunderskud ved udgangen af indkomståret 2003 kan fradrages med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2006-2016. Det indebærer, at i alt 71 pct. af de uudnyttede feltunderskud ved udgangen af indkomståret 2003 – over en årrække – kan fradrages ved den samlede indkomstopgørelse efter kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven. De resterende 29 pct. af feltunderskuddene fortabes ved overgangen til de nye regler.

Det vurderes, at overgangsordningen for feltunderskud på rimelig vis afspejler, hvor stor en del af disse underskud selskaberne ville have kunnet udnytte efter gældende regler. Denne vurdering bygger på nogle antagelser om underskuddenes størrelse ved udgangen af indkomståret 2003. For at opnå det sikreste grundlag for disse antagelser, fremgår det af aftalen, at det er en forudsætning for at anvende overgangsreglen vedrørende feltunderskud, at partnerne i DUC foretager maksimale skattemæssige afskrivninger for indkomståret 2003. I modsat fald bortfalder de uudnyttede feltunderskud ved udgangen af indkomståret 2003.

Endvidere er det fastsat i aftalen, at de uudnyttede feltunderskud ved udgangen af indkomståret 2003 ikke fortabes, hvis en af partnerne i DUC efterfølgende er modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven. Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, indebærer ellers som udgangspunkt, at uudnyttede underskud i både det modtagende og det indskydende selskab bortfalder ved fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver. Undtagelsen fra fusionsskattelovens § 8, stk. 6, gælder kun, hvis DUC-selskabet er modtagende selskab. Hvis selskabet ophører ved den skattefri omstrukturering, kan de uudnyttede feltunderskud således ikke videreføres til det selskab, der fortsætter efter omstruktureringen.

Udover uudnyttede feltunderskud, jf. kulbrinteskattelovens § 18, kan partnerne i DUC også have uudnyttet underskud i den samlede kulbrinteindkomst, jf. kulbrinteskattelovens § 19, ved udgangen af indkomståret 2003. Et sådant uudnyttet underskud kan både vedrøre kulbrinteaktiviteter i tilknytning til eneretsbevillingen og kulbrinteaktiviteter i tilknytning til andre tilladelser. Det er derfor nødvendigt at opdele et eventuelt uudnyttet underskud efter kulbrinteskattelovens § 19 ved udgangen af indkomståret 2003 i en del, der kan fremføres til modregning i fremtidig indkomst omfattet af de gældende regler i kapitel 3, og en del, der kan fremføres til modregning i fremtidig indkomst omfattet af de nye regler i kapitel 3 A. Opdelingen kan ske efter forholdet mellem efterforskningsudgifter, der er afholdt i indkomståret 2003, i tilknytning til henholdsvis eneretsbevillingen og andre tilladelser, som partnerne i DUC deltager i.

3.2.2. Overskudsandel/statsdeltagelse

Det fremgår af aftalen, at partnerne i DUC fra 1. januar 2004 og frem til og med 8. juli 2012 skal betale et beløb til staten svarende til 20 pct. af overskuddet vedrørende eneretsbevillingen. Overskudsandelen opgøres som 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst vedrørende eneretsbevillingen opgjort i henhold til kulbrinteskattelovens kapitel 2 korrigeret for fratrukne nettorenteudgifter til aktiviteter vedrørende eneretsbevillingen. Overskudsandelen skal ifølge aftalen betales a conto én gang årligt i november for det pågældende indkomstår. Endelig afregning af overskudsandelen foretages på baggrund af skatteansættelsen.

I overensstemmelse med aftalen fastsættes det, at overskudsandelen fradrages i såvel grundlaget for beregning af selskabsskat som grundlaget for beregning af kulbrinteskat. Endvidere præciseres det, at overskudsandelen ikke kan anses for betalinger, der udgør en anskaffelsessum, der kan danne grundlag for afskrivning.

Fra og med den 9. juli 2012 deltager staten som partner i DUC i forhold til eneretsbevillingen, og staten modtager vederlagsfrit en andel på 20 pct. af anlæggene (platforme, behandlingsanlæg, rørledninger m.v.). Det foreslås præciseret, at den 9. juli 2012 betragtes som afståelsestidspunktet i skattemæssig henseende. Præciseringen skønnes nødvendig, da de skattemæssige konsekvenser ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed efter de almindelige regler indtræffer, når parterne har indgået en bindende aftale om overdragelsen. Det giver imidlertid ingen mening i relation til denne overdragelse, hvor en række af de aktiver, som vil blive overdraget til staten i 2012, endnu ikke er anskaffet af partnerne i DUC.

Skatteretligt er DUC ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor de enkelte deltageres indkomst fra aktiviteterne beskattes hos de enkelte deltagere. Deltagerne betragtes som direkte ejere af en til deres ideelle anpart svarende andel i hvert enkelt aktiv i DUC. Det har den konsekvens, at ind- og udtræden samt overdragelse af andele skatteretligt betragtes som erhvervelse og afståelse af en forholdsmæssig del af hvert af DUCs aktiver.

Når staten indtræder i DUC, har de nuværende ejere afstået en ideel andel af aktiverne. Den samlede afståelsessum fordeles på de enkelte aktiver og de enkelte selskaber i DUC.

Efter gældende regler vil afståelsen udløse avancebeskatning hos de nuværende ejere, uanset at vederlaget er 0 kr. Konsekvensen heraf kan eksemplificeres for den vigtigste gruppe aktiver, der i den forbindelse vil være de afskrivningsberettigede driftsmidler – herunder produktionsanlæg, platforme og andre anlæg, der ikke er bygninger. Afskrivningsberettigede driftsmidler (og skibe) føres på en eller flere saldi, hvorpå der hvert år afskrives maksimalt 25 pct. I salgsåret kan der ikke afskrives.

Når staten erhverver en andel på 20 pct., anses hver enkelt af de nuværende ejere for at have solgt 20 pct. af deres ideelle andel af driftsmidlerne. Den skattepligtige fortjeneste opgøres som forskellen mellem vederlaget til den enkelte ejer og 20 pct. af saldoværdien af den enkelte ejers aktiver. Da vederlaget alt andet lige er mindre end 20 pct. af saldoværdien, er der tale om et tab, som kan fradrages i den skattepligtige indkomst for den pågældende ejer. Tabets størrelse vil afhænge af de nuværende ejeres individuelle afskrivninger.

Det har imidlertid ikke været hensigten, at partnerne i DUC skulle kunne opnå et sådant skattemæssigt fradrag som følge af overdragelsen. Derfor fremgår det af aftalen, at statens overtagelse af en 20 pct. andel af DUC ikke udløser skattemæssig fortjeneste eller tab for partnerne i DUC. Overdragelsen medfører således eksempelvis ikke, at partnerne i DUC hver især kan fradrage et tab på 20 pct. af saldoværdien af deres driftsmidler.

Da denne skattemæssige konsekvens af overdragelsen ikke følger af de gældende regler, foreslås der indsat en særlig bestemmelse herom i overgangsbestemmelserne til kulbrinteskatteloven.

Selv om afståelsen ikke udløser skattemæssig fortjeneste eller tab, skal der korrigeres i de skattemæssige værdier hos partnerne i DUC i forbindelse med overdragelsen, idet selskaberne nu tilsammen kun ejer 80 pct. af hvert af de overdragne aktiver og passiver. Partnerne mister således 20 pct. af deres afskrivningsgrundlag og 20 pct. af de skattemæssige anskaffelsessummer ved overdragelsen. Det svarer helt til konsekvenserne ved en afståelse efter gældende regler, men er præciseret i aftalen.

Denne præcisering foreslås også lovfæstet i overgangsreglerne, således som det fremgår af aftalen, at partnerne i DUC beholder 80 pct. af saldi for skattemæssige afskrivninger på anlæg og 80 pct. af andre skattemæssige værdier af aktiver og passiver, som staten overtager en andel af. Med andre ord vil eksempelvis et afskrivningsgrundlag på 100 før overdragelsen blive reduceret til et afskrivningsgrundlag på 80 efter overdragelsen.

Derimod indebærer afståelsen ikke en reduktion af grundlaget for kulbrintefradrag. Det følger også af de gældende regler. I henhold til kulbrinteskattelovens § 16, stk. 3, (og den foreslåede § 20 C, stk. 3) fragår afståelsessummen – eller anskaffelsessummen, hvis den er mindre – for et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med afståelsesåret. Da overdragelsen sker vederlagsfrit, er der ikke nogen afståelsessum, der skal nedbringe grundlaget for kulbrintefradraget.

Denne konsekvens, som også fremgår af aftalen, foreslås ligeledes præciseret i overgangsreglerne. Tilsvarende foreslås det præciseret, at overdragelsen til staten ikke påvirker størrelsen af eventuelle uudnyttede underskud hos bevillingshaverne på overdragelsestidspunktet. Det er ligeledes i overensstemmelse med gældende regler.

Samlet kan det konkluderes, at overdragelsen til staten af en 20 pct.-andel af DUCs produktionsanlæg m.v., der anvendes til aktiviteter i henhold til eneretsbevillingen, i vidt omfang behandles efter de almindelige skattemæssige regler for afståelse af en ideel andel af en kulbrintevirksomhed med den væsentlige undtagelse, at skattemæssig fortjeneste og tab ved afståelsen ikke indgår ved indkomstopgørelsen for partnerne i DUC. Det præciseres endvidere, at afståelsen ikke kan anses for betalinger, der udgør en anskaffelsessum, der kan danne grundlag for afskrivning.

4. Kulbrintebeskatningen i England, Norge og Holland

Nedenfor omtales kort beskatningssystemerne i de tre Nordsø-lande, som den danske kulbrintebeskatning typisk sammenlignes med.

4.1. England

Gældende regler

Den engelske beskatning af kulbrinteaktiviteter består af en generel selskabsskat på 30 pct. og en særskat på 10 pct. Den engelske marginalskat er 40 pct. for nye felter.

I særskatten gives der ikke fradrag for renteudgifter som følge af en værnregel mod tynd kapitalisering. Til gengæld gives der adgang til straksfradrag for de fleste investeringsudgifter.

For felter, som har fået licens til at producere før 15. april 1993, opkræves en kulbrinteskat på 50 pct. Underskud kan ikke føres ind under denne kulbrintebeskatning, idet der er ring fence på selskabsskatten.

Historisk

Tidligere har der været betalt en royalty på 12,5 pct., som der har været givet fradrag for i selskabsskatten og kulbrinteskatten. I dag er royaltyen afskaffet for alle felter.

Særskatten blev indført i 2002. Samtidig med denne stramning blev den engelske beskatning lempet i form af ovennævnte straksfradrag for investeringsudgifter.

Tidligere har der været adgang til afskrivninger med 25 pct. saldo, mens aktiver med lang levetid blev afskrevet med 6 pct.

Det engelske beskatningssystem har bevæget sig i retning væk fra bruttoafgifter og over mod kun at have selskabsskat og særskat.

4.2. Norge

Gældende regler

Den norske kulbrintebeskatning er ligesom den danske opdelt på to skatter – selskabsskat på 28 pct. og særskat (petroleumsskat) på 50 pct. Udover selskabsskat og særskat betales der også CO 2 -afgift på 0,73 NKR pr. m 3 .

I modsætning til den danske beskatning gives der ikke fradrag for selskabsskat i grundlaget for særskatten. Det medvirker til, at den norske marginalbeskatning er ca. 78 pct.

Grundlaget for selskabsskatten opgøres som indtægterne fratrukket driftsomkostninger, afskrivninger (lineært over 6 år), betalt royalty (som er under udfasning, jf. nedenfor), renteudgifter og efterforskningsudgifter. Efterforskningsudgifterne kan enten aktiveres og afskrives med 20 pct. årligt fra produktionsstart og frem eller fradrages straks.

Grundlaget for særskatten opgøres på samme måde som for selskabsskatten med en enkelt tilføjelse i form af fradrag for friindtægt på 5 pct. i 6 år af investeringerne.

Skattemæssige underskud kan fremføres med en risikofri efter skat rente, og samtidig er der indført ring fence , således at underskud fra anden virksomhed ikke kan fradrages i grundlaget for særskatten. I selskabsskattegrundlaget kan fradrages indtil halvdelen af underskud ved anden virksomhed.

I forbindelse med fjernelsen af platforme betaler den norske stat en andel heraf svarende til forholdet mellem den samlede betalte skat for koncessionen i den pågældende periode og skattebasen for den kommunale skat i samme periode. Skattebasen opgøres som de samlede bruttoindtægter fratrukket de samlede driftsomkostninger, betalt royalty (som er under udfasning) og de samlede afskrivninger. Det vil sige en beregnet gennemsnitlig skattesats for koncessionsperioden.

Historisk

Tidligere betaltes der også royalty i Norge, men den er afskaffet nu for nye felter og er under udfasning for felter tildelt før 1. januar 1986.

Det norske beskatningssystem har historisk bevæget sig i retning af en afskaffelse af bruttoafgifter og indførelse af et mere neutralt beskatningssystem.

4.3. Holland

Gældende regler

Den nuværende hollandske beskatning af kulbrintevirksomhed består af selskabsskat på 34,5 pct. og en særskat (kulbrinteskat) på 50 pct. Der gives fradrag for selskabsskatten i særskatten og omvendt.

I grundlaget for særskatten indgår bruttoindtægter fratrukket driftsudgifter inklusiv renteudgifter. Efterforskningsudgifter kan enten udgiftsføres, hvis der er produktion, eller aktiveres og afskrives. Der kan afskrives svarende til den økonomiske nedslidning af aktivet. Fjernelsesomkostninger kan fradrages over feltets levetid.

Der ydes desuden et ekstra fradrag på 10 pct. af summen af driftsomkostninger, afskrivninger og renteudgifter. Underskud i særskatten kan fremføres tidsubegrænset.

Grundlaget for selskabsskatten udgør det samme som for særskatten. I selskabsskattegrundlaget gives der dog et fradrag for egenkapital på 1 pct. p.a., og fremførsel af underskud er begrænset til 8 år.

Historisk

Holland lempede beskatningen med virkning fra 2001. Særskatten blev nedsat fra 70 pct. til 50 pct., og ring fence mellem licenser blev ophævet. Endvidere blev royalty af produktion til havs afskaffet. Holland har således – ligesom Norge og England – bevæget sig væk fra bruttoafgifter.

5. Sammenligning af den forslåede beskatning med den gældende samt beskatning i de andre Nordsølande

Den samlede marginalbeskatning  – dvs. de samlede skatter og afgifter m.v. til staten af en ekstra krones indtægter – er efter gældende regler for eneretsbevillingen knap 82 pct., såfremt der betales kulbrinteskat. Betales der ikke kulbrinteskat, er den samlede marginalbeskatning derimod ca. 39 pct. Til sammenligning indebærer aftalen en samlet marginalbeskatning på ca. 73 pct. inklusiv overskudsandelen, når der betales kulbrinteskat. Internationalt kan det sammenlignes med en samlet marginalbeskatning i Norge 2)  på knap 83 pct., ca. 70 pct. i Holland 3)  og ca. 40 pct. i England. Den samlede marginalbeskatning i den foreslåede kulbrintebeskatning er noget under det norske niveau, på linie med Holland og markant over England. Det bemærkes endvidere, at den danske samlede marginalbeskatning uden kulbrinteskat efter gældende regler er på niveau med den samlede engelske marginalbeskatning. I figur 1 er vist marginalbeskatningen efter gældende regler med og uden kulbrinteskat og for aftalen samt for de andre Nordsølande.

Figur 1. Marginalbeskatning for DUC efter gld. regler og aftalen samt for andre Nordsølande

Anm.:   Statsdeltagelsesandelen indeholder også den skat, som statens selskab betaler til staten. Statsdeltagelsen i Norge tildeles ikke med en fast andel ved hver udbudsrunde. Der er derfor forudsat en statsdeltagelse på 20 pct.

Marginalskatterne siger ikke noget om, hvor hård beskatningen rent faktisk er. Det gør gennemsnitsbeskatningen, da den måler skatternes andel af indkomsten. Af figur 2 fremgår beregninger af den gennemsnitlige beskatning med udgangspunkt i modelfelter. Det vil sige, at sammenligningen går på skattesystemerne, og afspejler således ikke de faktiske skatter af felter i de pågældende lande.

Figur 2. Modelfeltsberegning af gennemsnitsbeskatning for DUC efter gld. regler og aftalen samt for andre Nordsølande

Anm.:   Modelfelterne afspejler sandsynlige fremtidige fund på dansk område.

Ved sammenligning af gennemsnitsbeskatningen med marginalbeskatningen i figur 1 og 2 fremgår det, at de nye vilkår for eneretsbevillingen indebærer, at gennemsnitsbeskatningen kommer væsentlig tættere på marginalbeskatningen end den er efter gældende regler. Det nye system vil dermed være mere robust med hensyn til statens andel af grundrenten.

Beskatning med så høje marginalskatteprocenter, som der typisk er tale om i forbindelse med kulbrintevirksomhed, kan indebære betydelige tab som følge af skatte- og afgiftsmotiverede dispositioner, når skatterne og afgifterne ikke er neutrale.

Modelfeltsberegninger tyder på, at den gældende kulbrintebeskatning m.v. kan medføre et forvridningstab i størrelsesordenen 10 pct. af den mulige gevinst ved indvinding. Den foreslåede kulbrintebeskatning med et langt mindre kulbrintefradrag og lavere skattesats anslås at medføre en kraftig reduktion af forvridningstabet til i størrelsesordenen et par procent. Hermed vil forvridningstabet i de danske regler være på niveau med Holland og England, mens tabet i det norske er omkring 4 pct. som følge af den meget høje marginalbeskatning.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget får kun virkning for nye koncessioner, og omfatter i første omgang kun den kulbrintevirksomhed, som DUC – dvs. Shell, A.P. Møller – Mærsk og ChevronTexaco – udøver i henhold til den fortsatte eneretsbevilling. Det er derfor alene disse selskaber, som indgår i provenuvurderingen, idet det ikke forudsættes, at andre selskaber vil vælge beskatning efter de nye regler.

I 2002 omfattede eneretsbevillingen 82 pct. af den samlede danske olieproduktion og 92 pct. af naturgasproduktionen. Det vil sige, at den altovervejende produktion af dansk olie og gas i dag kommer fra DUC og vil for fremtiden være omfattet af de foreslåede beskatningsregler.

Den meget lange tidshorisont for aftalen og dermed for provenuberegningerne medfører, at det er nødvendig med en række stiliserede beregningsforudsætninger. Det gælder bl.a. vedrørende størrelsen af de tilbageværende reserver, udviklingen i indvindingsomkostningerne samt udviklingen i energipriserne.

I provenuvurderingen er Energistyrelsens prognoser for produktion, driftsomkostninger, efterforskning og investeringer lagt til grund. Med hensyn til investeringerne er det vigtigt at understrege, at de er fastlagt ud fra en teknisk vurdering af, hvor store investeringerne skønsmæssigt skal være for at hente den anslåede mængde olie og gas op af undergrunden. Der er således ikke tale om økonomisk optimale investeringer fastlagt ud fra en optimering af overskuddet. Dertil kommer den generelle usikkerhed forbundet med udviklingen i olieprisen og dollarkursen.

1. Forudsætninger

Af de benyttede centrale forudsætninger kan bl.a. nævnes:

•   Olieproduktionen er anslået til ca. 303 mio. m 3 for det tilfælde, at der ikke blev indgået en aftale med A.P. Møller – Mærsk. Med indgåelse af en aftale anslås olieproduktionen til ca. 357 mio. m 3 . Forskellen i olieproduktionen i de to tilfælde skyldes især bedre muligheder for selskaberne til at planlægge de fremtidige investeringer uden hensyn til, at koncessionen udløber i 2012 samt større teknologiudvikling.

•   Olieprisen er baseret på Det Internationale Energiagenturs aktuelle prognose og forudsættes med mindre andet er anført at være 22,35 USD pr. tønde fra 2004 til 2010, hvorefter olieprisen stiger gradvist med 0,4 USD pr. tønde pr. år til knap 36 USD pr. tønde i 2042, alt i 2003-priser.

•   Dollarkursen er baseret på Økonomisk Redegørelse, maj 2003, og forudsættes at være 6,95 DKK pr. USD pr. år frem til 2042.

•   Inflationen forudsættes at være 2 pct. pr. år frem til 2042.

•   Diskonteringsrenten er forudsat at være nominelt 6 pct. p.a., dvs. der diskonteres med en realrente på ca. 4 pct. p.a. Diskonteringsrenten udtrykker den rente, som staten kan optage langfristede lån til.

Dertil kommer, at der i beregningerne ikke eksplicit er taget højde for, at et ændret skattesystem kan påvirke selskabernes adfærd med hensyn til størrelsen af de fremtidige investeringer og finansieringsforhold. Derimod er der regnet med forskellige produktionsprofiler afhængig af om eneretsbevillingen fortsætter eller ej, jf. ovenfor.

Lovforslaget indebærer en række justeringer af den gældende kulbrintebeskatning. Det gælder bl.a. nedsættelsen af kulbrintefradraget fra 250 pct. (25 pct. i 10 år) til 30 pct. (5 pct. i 6 år). En så kraftig beskæring af kulbrintefradraget medfører isoleret set et merprovenu til staten, idet skattegrundlaget for kulbrinteskatten forøges. Provenueffekten slår dog ikke fuldt igennem med det samme som følge af overgangsreglerne for investeringer foretaget før 1. januar 2004.

Ophævelse af feltafgrænsningen indebærer, at selskaberne fremover skal opgøre kulbrinteindkomsten for alle felterne under ét. Det vil sige, at underskud i et felt modregnes i overskud i et andet felt i samme år. Det har umiddelbart den provenumæssige virkning for staten, at skat af overskudsgivende felter udskydes til senere. Dette er parallelt med en situation, hvor et selskab udenfor kulbrintesektoren har to aktiviteter, hvoraf den ene giver overskud, og den anden giver underskud.

Indførelse af carry back for fjernelsesomkostninger vedrørende det sidste felt kan indebære et provenutab for staten. Der er imidlertid ingen faste holdepunkter for at vurdere størrelsen af dette provenutab, som dog i givet fald først vil blive aktuelt ved slutningen af koncessionsperioden, dvs. omkring 2040.

Endeligt nedsættes kulbrinteskatten fra 70 pct. til 52 pct. Dette skal ses i lyset af, at skattegrundlaget for kulbrinteskatten bliver større, når kulbrintefradraget nedsættes. Nedsættelsen har isoleret set en negativ virkning på statens provenu.

Aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller – Mærsk indeholder tillige en række økonomiske elementer uden for skattelovgivningen, som påvirker skatteprovenuet efter denne lov. Dette gælder bl.a. afskaffelse af produktionsafgiften (royaltyen) og rørledningsafgiften. Sidstnævnte opretholdes dog frem til 2012, men får næppe reel økonomisk betydning, da den kan modregnes i den betalte kulbrinteskat. Bortfaldet af disse afgifter indebærer en forøgelse af skattegrundlaget for både selskabsskatten og kulbrinteskatten. Dertil kommer, at der på sigt er en gevinst ved, at det bliver mere rentabelt at indvinde en større del af ressourcerne i olie- og gasfelterne.

Endelig indføres betaling af en overskudsandel på 20 pct. indtil 2012 efterfulgt af statsdeltagelse på 20 pct. frem til 2042. Overskudsandelen beregnes på grundlag af den selskabsskattepligtige indkomst uden fradrag for nettorenteudgifter. Overskudsandelen kan fratrækkes i både grundlaget for selskabsskatten og kulbrinteskatten på linje med den gældende royalty. Både overskudsandelen og den efterfølgende statsdeltagelse vil medføre en samlet provenugevinst for staten, men mindsker isoleret set provenuet af selskabsskatten og kulbrinteskatten.

De ikke-skattemæssige elementer er medtaget her af hensyn til et samlet overblik over økonomien i aftalen. En oversigt over provenuvirkningen af lovforslagets elementer inklusiv de øvrige økonomiske elementer i aftalen er vist i tabel 1.

2. Nærmere om de beregningsmæssige forudsætninger

Udgangspunktet for vurdering af de provenumæssige konsekvenser af aftalen er et basisscenarium, der er baseret på Energistyrelsens prognoser for produktionsforløb m.v., de gældende beskatningsregler og de gældende koncessionsvilkår med et par modifikationer vedrørende gældende regler efter 2012. Her er der forudsat en indførelse af 20 pct. statsdeltagelse og afskaffelse af den eksisterende royalty i 2012 i forbindelse med en ny udbudsrunde.

Udstedelsen af en ny koncession i 2012 i basisscenariet indebærer en profil for den anslåede olieproduktion, der falder fra 2006 indtil 2016, idet en ny operatør antages først at skulle have opbygget et kendskab til området. Dertil kommer, at det forudsættes, at der gøres et mellemstort oliefund i 2020 på i alt 20 mio. m 3 i de områder, der er omfattet af eneretsbevillingen.

Aftalescenariet er baseret på, at den nuværende operatør fortsætter frem til 2042 med indvinding af olie og gas fra det område i Nordsøen, som falder ind under eneretsbevillingen. I forhold til basisscenariet indebærer aftalescenariet en større produktion især som følge af øget kontinuitet og stabilitet i selskabernes planlægning af de fremtidige investeringer, som ikke længere vil være påvirket af, at koncessionen ophører i 2012. Der er desuden forudsat en større teknologiudvikling end i basisscenariet samtidig med, at det antages, at der i 2012 gøres et nyt mellemstort oliefund på i alt 20 mio. m 3 . De to produktionsprofiler er vist i figur 3.

Figur 3. Statens produktionsprognoser, 2004-2042

Skøn over de økonomiske konsekvenser af aftalen fås ved sammenligning af statens samlede provenu i de to skitserede scenarier, hvilket fremgår af nedenstående tabel 1 og 2.

3. Provenu m.v.

Lovforslaget skal sammen med aftalens øvrige elementer som udgangspunkt sikre staten en større andel af de fremtidige værdier i Nordsøen. Det anslås, at fordelingen mellem staten og selskaberne for perioden 2004-2042 vil blive ca. 61:39 givet de tidligere omtalte forudsætninger. Denne fordeling skal ses i lyset af en historisk fordeling på 47:53 vedrørende eneretsbevillingen.

I aftalescenariet skønnes et samlet provenu til staten i størrelsesordenen 133 mia. kr. i nutidsværdi for hele perioden frem til 2042. Heraf anslås ca. 80 mia. kr. at vedrøre perioden frem til 2012. Den samlede grundrente (overnormale profit) 4) , der skal fordeles mellem staten og selskaberne, skønnes at udgøre ca. 220 mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-2042. Heraf kan skønsmæssigt 139 mia. kr. henføres til perioden inden 2012. I basisscenariet anslås den samlede grundrente at udgøre ca. 193 mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-2042.

Den øgede kontinuitet og stabilitet i de fremtidige koncessionsvilkår som følge af koncessionsforlængelsen skønnes at medføre en samlet gevinst til fordeling mellem staten og selskaberne i størrelsesordenen 27 mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-2042 i forhold til en situation uden en aftale. Statens andel heraf udgør 21,3 mia. kr., jf. tabel 1.

I tabel 1 er vist en samlet oversigt over lovforslagets provenumæssige virkninger i årene 2004-2007 samt den samlede provenuvirkning for staten i hele koncessionsperioden. Beregningerne er foretaget i den anførte rækkefølge. Det skal understreges, at beregningsrækkefølgen er afgørende for elementernes isolerede provenuvirkning.

Tabel 1. Provenuvirkning af aftalen for indkomstårene 2004-2007

Mia. kr., 2003-priser

2004

2005

2006

2007

Nutidsværdi 2004-2042

Gældende regler 1)

8,7

9,8

9,6

9,5

102,4

Afskaffelse af royalty og rørledningsafgift (netto) 2)

-0,9

-1,0

-1,0

-1,0

-7,5

Overskudsandel/statsdeltagelse på 20 pct. (netto)

0,8

0,8

0,8

0,8

5,8

Nedsættelse af kulbrintefradrag til 5 pct. i 6 år m.v. 3)

2,4

2,9

3,1

3,3

23,5

Ophævelse af feltafgrænsning m.v. 4)

-0,6

0,0

-0,2

-0,1

-0,3

Nedsættelse af kulbrinteskattesats til 52 pct.

-0,7

-1,0

-1,0

-1,1

-11,8

Højere produktion som følge af aftalen

0,1

0,4

0,1

0,5

21,3

I alt

9,8

11,9

11,4

11,9

133,4

Merprovenu ved aftalen

1,1

2,1

1,8

2,4

31,0

Anm.: - = provenutab. Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga. afrundinger. Provenuvirkningen af de enkelte elementer er beregnet i den anførte rækkefølge. Dette er afgørende for elementernes isolerede provenuvirkning. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.

1)Skønnet på baggrund af statens basisscenarium med operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem til 2042. I perioden 2004-2042 er der indregnet ca. 25 mia. kr. kulbrinteskat i nutidsværdi, som vurderes at være højst usikre som følge af incitamenter til skattemotiverede investeringer.

2) Rørledningsafgiften afskaffes reelt ved modregning i selve kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter betaling af rørledningsafgift ophører.

3) Inklusiv overgangsregel med 10 pct. kulbrintefradrag i 10 år for investeringer gennemført før 1. januar 2004.

4) Inklusiv overgangsregel for uudnyttede feltunderskud. For hvert af indkomstårene 2004 og 2005 kan 2,5 pct. af uudnyttede feltunderskud pr. 31. december 2003 fradrages, mens 6 pct. kan fradrages for hvert af indkomstårene 2006-2016.

Set under ét frem til 2012 skønnes aftalens elementer at udløse en gennemsnitlig årlig provenugevinst på ca. 2,5 mia. kr. begyndende med ca. 1,1 mia. kr. i 2004. Merprovenuet vil være svagt stigende frem til 2012, hvor det topper primært pga. en anden produktionsprofil i basisscenariet, jf. figur 3. Efter 2012 vil provenuet være aftagende i takt med, at ressourcerne udtømmes, og det bliver dyrere at producere olie og gas.

For selskabsskatten og kulbrinteskatten skønnes finansårsvirkningen af lovforslaget i 2004 med stor usikkerhed til et provenutab på ca. 0,3 mia. kr. Det skyldes, at grundlaget for selskabsskatten reduceres med overskudsandelen, som mere end opvejer effekten af det afskaffede fradrag for royalty og rørledningsafgift. De samme effekter gør sig gældende for kulbrinteskatten, men dertil kommer et større grundlag for kulbrinteskatten som følge af det reducerede kulbrintefradrag, der dog modvirkes af overgangsreglen for gamle feltunderskud. Endelig reduceres kulbrinteskatten med modregningen af rørledningsafgiften. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr. Finansårsvirkningerne er skønnet på baggrund af en aktuel oliepris svarende til forudsætningerne i finanslovforslaget for 2004.

Merprovenuet ved aftalen er ovenfor beregningsmæssigt opgjort til ca. 31 mia. kr., jf. tabel 1. Ved vurdering heraf skal man være opmærksom på, at beregningerne på basisscenariet resulterer i kulbrinteskat efter gældende regler. Dette provenu er særdeles usikkert og skyldes primært, at de forudsatte investeringer alene er baseret på tekniske forhold og ikke på økonomiske forhold. Der er tale om et provenu fra kulbrinteskatten på ca. 25 mia. kr. i nutidsværdi for perioden 2004-42, jf. tabel 2. Det er utvivlsomt udtryk for en overvurdering af de fremtidige indtægter fra kulbrinteskatten efter gældende regler. Det skyldes, at det gældende kulbrintefradrag på 250 pct. (25 pct. i 10 år) af investeringerne giver selskaberne mulighed for helt eller delvist at investere sig ud af kulbrinteskatten, jf. rapporten fra Kulbrintebeskatningsudvalget 2001, betænkning nr. 1408. Overvurderes provenuet efter gældende regler af denne grund, sker der samtidig en undervurdering af merprovenuet efter aftalen og lovforslaget, idet et kulbrintefradrag på 30 pct. (5 pct. i 6 år) ikke gør det økonomisk attraktivt at investere sig ud af kulbrinteskat.

Tabel 2. Provenu med og uden aftalen fordelt på statens indtægtskilder for indkomstårene 2002-2007

Mia. kr., 2003-priser

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Nutidsværdi 2004-2042

Gældende regler 1)

9,2

7,9

8,7

9,8

9,6

9,5

102,4

Overskudsandel/statsdeltagelse

-

-

-

-

-

-

11,2

Rørledningsafgift

1,0

0,9

0,9

1,0

1,0

1,0

10,1

Produktionsafgift (royalty)

2,2

1,9

2,0

2,2

2,2

2,2

14,2

Selskabsskat

5,9

4,6

4,4

4,9

4,8

4,7

42,1

Kulbrinteskat

0,1

0,4

1,4

1,7

1,6

1,6

24,8

Aftalen

-

-

9,8

11,9

11,4

11,9

133,4

Overskudsandel/statsdeltagelse

-

-

3,6

4,0

3,9

3,9

42,5

Rørledningsafgift

-

-

0,9

1,0

1,0

1,0

6,9

Produktionsafgift (royalty)

-

-

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Selskabsskat

-

-

4,3

4,8

4,6

4,7

49,4

Kulbrinteskat 2)

-

-

1,0

2,0

2,0

2,3

34,6

Anm.: Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga. afrundinger. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.

1) Skønnet på baggrund af statens basisscenarium med operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem til 2042.

2) Er efter modregning af rørledningsafgiften.

4. Følsomheder

Det må understreges, at beregningsresultaterne er følsomme over for ændrede forudsætninger. Resultaterne vil især være følsomme overfor ændringer i oliepris, dollarkurs og produktion. For at få en indikation af følsomheden vedrørende eneretsbevillingen er der i tabel 3 vist en række følsomhedsberegninger.

Tabel 3. Følsomheder vedrørende ændringer i oliepris og produktion for indkomstårene 2004-2007

Mia. kr., 2003-priser

2004

2005

2006

2007

Nutidsværdi 2004-2042

Fordeling stat : DUC

i pct.

(2004-2042)

Provenu ved aftalen

9,8

11,9

11,4

11,9

133,4

61:39

Ændring i produktion

 

 

 

 

 

 

-   lav produktion (ca. 236 mio. m 3 )

9,8

11,9

11,5

11,3

98,0

58:42

-   høj produktion (ca. 475 mio. m 3 )

9,8

11,9

11,2

11,9

165,2

62:38

Ændring i oliepris

 

 

 

 

 

 

-   oliepris –20 pct. (17,9 USD pr. tønde i 2004-2010)

6,2

7,9

7,5

8,0

92,8

56:44

-   oliepris –10 pct. (20,1 USD pr. tønde i 2004-2010)

8,0

9,9

9,5

9,9

113,1

59:41

-   oliepris +10 pct. (24,6 USD pr. tønde i 2004-2010)

11,6

13,9

13,4

13,9

153,7

62:38

-   oliepris +20 pct. (26,8 USD pr. tønde i 2004-2010)

13,4

15,8

15,3

15,8

174,0

63:37

Anm.: For olieprisen er der efter 2010 i henhold til IEAs prognose forudsat en gradvis stigning med 0,4 USD pr. tønde pr. år.

Afvigelsen mellem middelprognosen og henholdsvis høj og lav olieproduktion udgør et spænd i størrelsesordenen 120 mio. m 3 for hele perioden frem til 2042. Produktionsprofilen for både høj og lav produktion er angivet i ovenstående figur 3. Følsomheden i olieprisen spænder fra 17,9 USD pr. tønde til 26,8 USD pr. tønde. Dette afviger ikke væsentligt fra OPECs aktuelle prisbånd på 22-28 USD pr. tønde.

Som det fremgår af tabel 3 er fordelingen mellem staten og DUC ikke helt symmetrisk i forhold til, om olieprisen stiger eller falder, selvom det progressionsskabende element i den foreslåede kulbrintebeskatning er beskedent – de nye kulbrintefradrag. Variationerne skyldes, at overgangsordningen vedrørende kulbrintefradrag og fremførte underskud bidrager til, at den gennemsnitlige beskatningsprocent vokser med stigende overskud. Følsomheden i det nye system er derfor reelt mindre – og systemet derfor mere robust – end variationerne i tabel 3 giver udtryk for. Den gældende kulbrintebeskatning er derimod principielt indrettet som et stærkt progressivt system – med de meget store kulbrintefradrag – som har gjort systemet meget lidt robust og sårbart.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den frivillige aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller – Mærsk indebærer samlet set et positivt resultat for begge parter. For DUC-selskaberne indebærer aftalen en fortsættelse af eneretsbevillingen frem til 2042. Selskaberne opnår derved større kontinuitet og stabilitet med hensyn til langtidsplanlægning af fremtidige investeringer og undgår en situation, hvor udbyttet skal øges mest muligt inden den gældende koncession ophører i 2012. Gevinsten ved en forlængelse er i beregningen oven for opgjort til i størrelsesordenen 27 mia. kr. i nutidsværdi. Heraf anslås DUC-selskaberne at få i størrelsesordenen 6 mia. kr. i nutidsværdi.

Aftalen indebærer omvendt også en stramning af de økonomiske vilkår for nye koncessioner – herunder fortsættelsen af eneretsbevillingen – til ugunst for selskaberne. På den anden side medfører aftalen, at opgørelsen af kulbrinteindkomsten gøres administrativt lettere, idet feltopgørelsen afskaffes. Endelig indebærer lovforslaget, at selskaber omfattet af både nye og gamle regler vil skulle foretage to opgørelser efter forskellige regelsæt. Den administrative byrde herved skønnes at være begrænset.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget vil ikke medføre administrative omkostninger.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser. De forbedrede skattemæssige regler vedrørende fjernelsesomkostninger skønnes dog at medvirke til, at fjernelsen af anlæg m.v. vil ske i overensstemmelse med de miljømæssige hensyn.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes sammen med de øvrige elementer i aftalen at medføre et merprovenu til staten på ca. 1,1 mia. kr. for indkomståret 2004, ca. 2,1 mia. kr. for indkomståret 2005 og ca. 1,8 mia. kr. for indkomståret 2006.

For finansåret 2004 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på skatteområdet på ca. 0,3 mia. kr., mens aftalen under ét skønnes at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr. på baggrund af den aktuelle oliepris i finanslovforslaget for 2004.

 

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget giver større stabilitet omkring den fremtidige beskatning af kulbrintevirksomhed. Desuden opnår selskaberne en forlængelse af eneretsbevillingen til 2042.

Lovforslaget medfører en stramning af beskatningen for nye koncessioner.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at der fremover vil findes to sæt regler vedrørende beregningen af kulbrinteskat – nemlig de gældende regler i kapitel 3 og de foreslåede regler i kapitel 3 A.

Til nr. 2

Det foreslås, at det præciseres, at omkostninger, som den skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg, også efter at virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt, skal kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst, der danner grundlag for beregningen af både selskabsskat og kulbrinteskat. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der løbende opnås fradragsret for afholdte omkostninger i takt med, at anlæggene fjernes, idet der enten vil være tale om driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter de almindelige regler, eller fjernelsesomkostninger, hvor fradragsretten udtrykkeligt er hjemlet i den foreslåede § 10 A. Bestemmelsen vedrører kun de direkte omkostninger til fjernelse af anlæggene. Der sker ingen udvidelse af fradragsretten vedrørende andre afviklingsomkostninger.

De afholdte direkte omkostninger, som den skattepligtige kan fradrage, efter at virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt, omfatter ikke generalomkostninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at rørledningsafgift og dispensationsafgift ikke længere skal kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst, der danner grundlag for beregningen af både selskabsskat og kulbrinteskat. Det gælder både rørledningsafgift/dispensationsafgift, der betales med hjemmel i olierørledningsloven, og rørledningsafgift, der betales i henhold til aftale med staten, hvilket er tilfældet i relation til eneretsbevillingen.

Ændringen, der kun gælder rørledningsafgift vedrørende indkomst, der beskattes efter kapitel 3 A, skal ses i sammenhæng med forslaget om, at rørledningsafgiften fremover vil kunne fradrages direkte i kulbrinteskat efter kapitel 3 A, jf. forslaget til § 20 B, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Derved afskaffes rørledningsafgiften reelt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres, så det tydeliggøres, at disse regler gælder for indkomst, der erhverves i tilknytning til koncessioner, der er tildelt med virkning fra før 1. januar 2004. Det modsvarer den foreslåede overskrift til kapitel 3 A, jf. forslagets 1, nr. 8. Der er således tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 4

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 4 kan der med forslaget opstå den situation, at et selskab kan have afskrivningsberettigede aktiver, der både anvendes i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, og i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3 A.

Det foreslås, at sådanne afskrivningsberettigede aktiver behandles på samme måde, som det er tilfældet efter gældende regler, når et aktiv anvendes både i forbindelse med kulbrintevirksomhed og anden virksomhed. I disse tilfælde kan der foretages skattemæssige afskrivninger i kulbrinteindkomsten med et beløb, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktivet i relation til kulbrintevirksomheden, jf. kulbrinteskattelovens § 7, stk. 4, og § 8, stk. 3. Disse blandet benyttede aktiver afskrives særskilt.

På tilsvarende måde foreslås særskilt afskrivning af aktiver, der benyttes både i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, og i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3 A. De skattemæssige afskrivninger kan herefter fordeles efter forholdet mellem aktivets anvendelse i tilknytning til koncessionen omfattet af kapitel 3 henholdsvis kapitel 3 A.

Til nr. 5

Kulbrinteskattelovens § 16, stk. 4, giver regler for beregningen af kulbrintefradrag i de tilfælde, hvor et aktiv overgår fra anvendelse ved kulbrintevirksomhed til anvendelse ved anden virksomhed, og hvor et aktiv overgår fra anvendelse ved anden virksomhed til anvendelse ved kulbrintevirksomhed. I disse tilfælde fratrækkes henholdsvis tillægges aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi grundlaget for kulbrintefradraget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted.

Tilsvarende regler gælder, hvor et aktiv ændrer anvendelse inden for kulbrintevirksomheden – dvs. overgår fra anvendelse på et felt til anvendelse på et andet felt.

Det foreslås, at disse regler skal gælde tilsvarende, når et aktiv overgår fra henholdsvis til anvendelse i tilknytning til en koncession, der er omfattet af kapitel 3, og til henholdsvis fra anvendelse i tilknytning til koncessioner, der er omfattet af kapitel 3 A.

Til nr. 6

Anvendes et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med anden virksomhed, nedsættes grundlaget for beregning af kulbrintefradrag i forhold til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, jf. kulbrinteskattelovens § 16, stk. 5.

Det foreslås, at anvendelse i tilknytning til en koncession omfattet af kapitel 3 A sidestilles med anvendelse ved anden virksomhed. Derved fordeles grundlaget for kulbrintefradrag vedrørende aktiver, der anvendes både ved kulbrintevirksomhed omfattet af kapitel 3 og af kapitel 3 A, forholdsmæssigt efter aktivets anvendelse i tilknytning til de to koncessioner.

Til nr. 7

Reglerne om selskabsskat af kulbrinteindkomst opretholdes i det store hele uændret. Det indebærer, at der ved beregningen af selskabsskat af kulbrinteindkomst ikke skelnes mellem, om indkomsten vedrører fra en koncession, der er omfattet af kapitel 3, eller en koncession, der er omfattet af kapitel 3 A. Derved vil det eksempelvis være muligt for nuværende koncessionshavere i den danske del af Nordsøen – ved beregningen af selskabsskat efter kapitel 2 – at modregne efterforskningsudgifter i relation til en eventuel ny koncession omfattet af kapitel 3 A i produktionsindtægter fra den »gamle« koncession.

Konsekvensen af, at et selskab i fremtiden kan have koncessioner, der beskattes efter forskellige regler, er, at der skal ske en fordeling af den betalte selskabsskat af kulbrinteindkomsten efter kapitel 2, mellem indkomst i tilknytning til koncessioner omfattet af kapitel 3 og 3 A. Det skyldes, at selskabsskatten er fradragsberettiget ved opgørelsen af kulbrinteskattegrundlaget – både efter kapitel 3 og kapitel 3 A. Det har ikke hidtil været nødvendigt at foretage en sådan fordeling af selskabsskatten, fordi den betalte selskabsskat efter gældende regler fradrages uden for feltopgørelserne.

Det foreslås på den baggrund, at der ved indkomstopgørelsen efter kapitel 3 kan fradrages den selskabsskat, som vedrører indkomsten, der beskattes efter kapitel 3. Opdelingen kan foretages efter forholdet mellem indkomstårets kulbrinteindkomst opgjort efter kapitel 3 opgjort uden feltbeskatning og kulbrintefradrag og indkomstårets kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A uden kulbrintefradrag.

Til nr. 8

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven. Herefter vil reglerne for opgørelsen og ansættelsen til kulbrinteskat for gældende koncessioner fortsat være i kulbrinteskattelovens kapitel 3, mens reglerne for opgørelsen og ansættelsen af kulbrinteskat for nye koncessioner vil fremgå af det nye kapitel 3 A.

Til § 20 A:

Med den foreslåede bestemmelse fremgår det direkte af loven, at de foreslåede regler i kapitel 3 A finder anvendelse på indkomst, der erhverves i tilknytning til koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller senere. Det anføres endvidere direkte, at de foreslåede regler også skal gælde for den fortsættelse af eneretsbevillingen, som er en del af aftalen.

Reglerne vil dermed gælde for de koncessioner, som tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller senere i henhold til undergrundslovens § 12, typisk i forbindelse med en eventuel ny udbudsrunde eller efter »Åben Dør«-proceduren. I »Åben Dør«- proceduren, der gælder i områderne øst for 6 ° , 15’ (»Øst-Danmark«), kan selskaberne uafhængigt af udbudsrunderne løbende ansøge om koncessioner i en årlig åbningsperiode fra 2. januar til 30. september.

De foreslåede regler gælder ikke for indkomst, der erhverves i tilknytning til koncessioner, som er tildelt med virkning fra før 1. januar 2004, jf. dog § 3, stk. 3.

Hvis et selskab i perioden 2. januar til 30. september 2003 har indsendt en ansøgning til Energistyrelsen i »Åben Dør«-proceduren, og hvis dette selskab tildeles en koncession med virkning fra før 1. januar 2004, vil de skattemæssige vilkår, der er forudsat i ansøgningen, dvs. reglerne i kapitel 3, gælde for denne koncession. Hvis selskabet tildeles en koncession med virkning fra 1. januar 2004 eller senere, vil de foreslåede regler i kapitel 3 A gælde for koncessionen.

Da ansøgningsfristen i »Åben Dør«-proceduren i 2003 udløb den 30. september, og da proceduren først åbnes igen den 2. januar 2004, vil andre selskaber ikke kunne komme i en tilsvarende situation med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en koncession eventuelt tildeles på de skattemæssige vilkår i kapitel 3 eller kapitel 3 A. De foreslåede regler i kapitel 3 A vil under alle omstændigheder få virkning for alle andre selskaber, der fremover får tildelt nye koncessioner til at efterforske og indvinde olie og gas på dansk område.

Ifølge en mangeårig praksis tildeles koncessioner i henhold til undergrundsloven som kombinerede efterforsknings- og indvindingstilladelser . Dette indebærer, at rettighedshaveren har en 6-årig efterforskningsperiode, hvori rettighedshaveren skal udføre et godkendt arbejdsprogram med henblik på at finde olie- og gasforekomster. Hvis fund ikke gøres inden for denne periode – eller en kortvarig forlængelse heraf – skal området tilbageleveres til staten. Hvis der derimod gøres et fund, der er kommercielt, og som rettighedshaveren agter at indvinde, har denne ret til en forlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding på højst 30 år. Der er således ikke tale om udstedelse af en ny koncession til indvinding.

Det er stadig muligt, at en af de nuværende rettighedshavere fra 5. udbudsrunde i 1998, der har fået tildelt en koncession med virkning fra før 1. januar 2004, efter denne dato gør et fund, der agtes indvundet og dermed udløser en 30-årig forlængelse af koncessionen. Indkomst vedrørende en sådan koncession er ikke omfattet af de foreslåede regler i kapitel 3 A.

Hvis koncessionen forlænges yderligere efter udløbet af de nævnte 30 år, vil indkomsten vedrørende koncessionen være omfattet af de foreslåede regler i kapitel 3 A.

Det vil kunne forekomme, at der bliver gjort fund, som ligger i to eller flere koncessionsområder, der er omfattet af forskellige sæt skatteregler. I sådanne tilfælde fordeles indtægterne fra fundet på hver enkelt koncession.

Også efter 1. januar 2004 vil der kunne ske udvidelse af koncessionsområder, der er tildelt med virkning fra før 1. januar 2004. Det forudsætter, at rettighedshaveren ansøger Energistyrelsen om et få tildelt et tilstødende, ledigt område som led i den såkaldte nabo­blokprocedure i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 1, litra d.

En sådan udvidelse af en rettighedshavers koncessionsområde (arealudvidelse) kan ske enten ved, at den eksisterende koncession udvides til også at omfatte det nye område, eller ved, at der udstedes en ny koncession for det nye område. I begge tilfælde kan der fastsættes særlige vilkår for det nye område.

Den skattemæssige behandling af arealudvidelser følger begrebet koncession.

En arealudvidelse, der tildeles ved udstedelse af en ny koncession med virkning fra 1. januar 2004 eller senere, vil således være omfattet af de foreslåede regler i kapitel 3 A.

En arealudvidelse, som ikke medfører udstedelse af en ny koncession, og som sker i forhold til en eksisterende koncession tildelt med virkning fra før 1. januar 2004, vil være omfattet af kapitel 3.

Arealudvidelser godkendes sjældent af Energistyrelsen, da hovedreglen i henhold til undergrundsloven er, at koncessionstildelinger skal i offentligt udbud.

Det præciseres direkte i lovteksten, at indkomsten efter de foreslåede regler i kapitel 3 A opgøres særskilt og uafhængigt af indkomstopgørelsen efter kapitel 3.

Efter det foreslåede § 20 A, stk. 2, kan efterforskningsudgifter vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja Extension), 17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Extension) dog fradrages ved opgørelsen af indkomst efter kapitel 3 A i det omfang, efterforskningsudgifterne ikke kan rummes i indkomst efter kapitel 3. Der er tale om en overgangsregel.

Som § 20 A, stk. 3, foreslås, at indkomst fra rørledningsafgift, jf. § 10 B, fortsat skal være omfattet af kapitel 3, medmindre den skattepligtige i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 vælger at anvende reglerne i kapitel 3 A med virkning fra og med indkomståret 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige koncessioner. Formålet med dette forslag er bl.a. at sikre, at Dansk Olierør A/S, som oppebærer indtægter fra rørledningsafgift, og som ikke er omfattet af aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og DUC, har mulighed for at fortsætte under uændrede skattevilkår.

Der er ikke ved beregningen af kulbrinteskat – i modsætning til opgørelsen af selskabsskat af kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 – en samlet indkomstopgørelse vedrørende indkomst, der erhverves i tilknytning til koncessioner, der er tildelt henholdsvis før og efter den 1. januar 2004.

Det betyder, at et selskab, der deltager i flere forskellige tilladelser, både kan have indkomst, der beskattes efter kapitel 3, og indkomst, der beskattes efter det foreslåede kapitel 3 A. Det vil bl.a. være tilfældet for partnerne i DUC fra og med indkomståret 2004, idet disse selskaber også deltager i andre tilladelser end eneretsbevillingen. Der er ikke tale om, at den samme indkomst beskattes efter to sæt regler. Der er tale om, at selskabernes samlede indkomst ved kulbrinteindvinding i den danske del af Nordsøen fordeles mellem de to sæt regler.

Der er ingen sambeskatningseffekter mellem de to indkomstopgørelser. Det er eksempelvis ikke muligt at modregne underskud ved indkomstopgørelsen efter kapitel 3 i overskud ved indkomstopgørelsen efter kapitel 3 A eller omvendt. Det er således ikke muligt at modregne underskud, der – bl.a. som følge af kulbrintefradraget på i alt 250 pct. – opstår eller er opstået under gældende regler, i positiv kulbrinteindkomst opgjort efter det nye og bredere skattegrundlag i kapitel 3.

Til § 20 B:

Det foreslås, at de skattepligtige indtægter afgrænses på samme måde, som det er tilfældet ved beregning af selskabsskat og kulbrinteskat efter gældende regler. Det foreslås også, at den særskilte ansættelse – som efter gældende regler – foretages første gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen påbegyndes. Det indebærer, at den særskilte ansættelse foretages første gang for det år, hvor den skattepligtige opnår en efterforskningstilladelse, der giver vedkommende en eneret til det pågældende område.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at der ved beregningen af grundlaget for kulbrinteskatten tages udgangspunkt i indkomstopgørelsen, der anvendes til beregning af selskabsskatten. Forskellen mellem de to beregningsgrundlag følger af de foreslåede bestemmelser i §§ 20 C-20 E.

I stk. 3 foreslås, at skatteprocenten for kulbrinteskatten fastsættes til 52 pct. Den herved beregnede skat nedsættes med rørledningsafgift m.v., som den skattepligtige har betalt, og hvor afgiftspligten indtræder den 1. januar 2004 eller senere, jf. det foreslåede stk. 4.

Hvis kulbrinteskatten herved bliver negativ, foreslås det, at den negative skat kan fremføres til modregning i kulbrinteskat vedrørende de efterfølgende indkomstår.

Til § 20 C:

De foreslåede bestemmelser fastsætter de samme regler om grundlaget for kulbrintefradrag, som foreslås at gælde i relation til reglerne i kapitel 3. Forskellen til de gældende regler ligger således ikke i grundlaget for kulbrintefradraget. Forskellen er alene størrelsen af kulbrintefradraget.

I forhold til gældende regler er kulbrintefradraget nedsat fra 25 pct. af anskaffelsessummen i 10 år til 5 pct. af anskaffelsessummen i 6 år. Nedsættelsen gælder både i relation til kulbrintefradrag vedrørende investeringer i produktionsanlæg, platforme og rørledninger m.v., der er omfattet af § 8, stk. 1, og kulbrintefradraget vedrørende efterforskningsudgifter, der er valgt aktiveret efter § 7, stk. 1, 2. pkt.

Til § 20 D:

Bestemmelsen fastsætter – ligesom det er tilfældet ved beregning af kulbrinteskat efter de gældende regler (kapitel 3) – at selskabsskat vedrørende indkomst, som beskattes efter kapitel 3 A, kan fradrages ved opgørelsen af grundlaget for kulbrinteskatten.

Der gælder den tilsvarende problemstilling vedrørende fordeling af selskabsskat mellem kapitel 3 og kapitel 3 A, som er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 7, ovenfor. Der henvises til disse bemærkninger.

Til § 20 E:

Den foreslåede bestemmelse fastsætter reglerne for behandling af underskud, hvis den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser underskud. I disse tilfælde kan underskuddet fremføres til modregning i positiv kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A for senere indkomstår. Der gælder ingen tidsbegrænsning for fremførselsadgangen. Reglerne svarer til de regler, der gælder for behandling af underskud uden for feltopgørelserne efter de gældende regler, jf. § 19.

Tilsvarende svarer den foreslåede bestemmelse i stk. 2 om, at underskud fra anden indkomst ikke kan fradrages i positiv kulbrinteindkomst, til de gældende regler i § 19. Det understreges i den forbindelse, at indkomst omfattet af kapitel 3 betragtes som anden indkomst i denne relation. Underskud i kulbrinteindkomst efter kapitel 3 kan således ikke modregnes i positiv kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A. Tilsvarende kan underskud efter kapitel 3 A ikke modregnes i positiv kulbrinteindkomst efter kapitel 3.

§ 20 E, stk. 3, indeholder den foreslåede carry back -regel vedrørende fjernelsesomkostninger. Det foreslås således, at hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af kapitel 3 A, udbetales skatteværdien af den del af underskuddet, som udgøres af fjernelsesomkostninger. Fjernelsesomkostninger, som effektivt har nedbragt kulbrinteskat, kan ikke medregnes til den del af underskuddet, der udgøres af fjernelsesomkostninger. Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter. Denne regel betyder, at skatteværdien af underskud på grund af fjernelsesomkostninger først beregnes med satsen for den senest pålignede kulbrinteskat, og hvis der herefter fortsat resterer et underskud, som udgøres af fjernelsesomkostninger, anvendes skattesatsen for den næstsenest pålignede kulbrinteskat og så fremdeles. Udbetalingen sker så vidt muligt i indkomståret efter ophør og endelig ligning.

Udbetalingen er maksimeret til den kulbrinteskat, som selskabet har betalt i henhold til reglerne i kapitel 3 A, med tillæg af den kulbrinteskat, som selskabet har betalt vedrørende indkomstår forud for indkomståret 2004. I modsat fald ville selskaberne blive stillet bedre, end hvis fjernelsesomkostningerne havde været fordelt på de indkomstår, hvor selskabet havde indtægter fra produktion. Det er maksimalt selskabets egen betalte kulbrinteskat, der kan tilbagebetales ved carry back -reglen. Der ses bort fra eventuel kulbrinteskat, der er betalt af indkomst i andre selskaber, der er eller har været sambeskattet med det pågældende selskab. Maksimumbeløbet opgøres som betalt kulbrinteskat før fradrag af betalte olierørlednings- og dispensationsafgifter.

Det foreslås endvidere, at en eventuel udbetaling ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Endelig foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af sådanne udbetalinger. Bemyndigelsen tænkes ikke udnyttet med det samme, men skal give mulighed for at fastsætte nogle praktiske regler, der kan lette udbetalingen, når reglen bliver aktuel. Det sker formodentlig først om mange år.

Til nr. 9

De foreslåede bestemmelser i kulbrinteskattelovens § 27 A og § 27 B fastsætter de særlige vilkår, der ifølge aftalen skal gælde for partnerne i DUC.

§ 27 A fastsætter de nødvendige regler om overgangen fra beskatning efter gældende regler til beskatning efter de foreslåede nye regler i kulbrinteskattelovens kapitel 3 A. Det gælder regler om videreførelse af afskrivningsgrundlag og andre skattemæssige værdier, grundlag for kulbrintefradrag, behandlingen af uudnyttede feltunderskud ved overgangen samt behandlingen af uudnyttet underskud ved den samlede indkomstopgørelse ved overgangen samt i forbindelse med fusion m.v.

Der henvises til omtalen af overgangsreglerne i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

§ 27 B vedrører den særlige situation, at det i aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen er aftalt, at staten den 9. juli 2012 vederlagsfrit erhverver en andel på 20 pct. af DUC.

Bestemmelsen fastsætter regler om de skattemæssige konsekvenser af denne overdragelse. Overdragelsen behandles i vidt omfang efter de almindelige skattemæssige regler for afståelse af en ideel andel af en kulbrintevirksomhed med den væsentlige undtagelse, at skattemæssig fortjeneste og tab ved afståelsen ikke indgår ved indkomstopgørelsen for partnerne i DUC. Det præciseres endvidere, at afståelsen ikke kan danne grundlag for afskrivning.

Efter det foreslåede § 27 B, stk. 2, opgør partnerne i DUC pr. 8. juli 2012 de enkelte afskrivningssaldi som saldiene ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 1. januar 2012 til 8. juli 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne periode. På disse saldi kan der foretages afskrivninger for perioden fra 1. januar 2012 til 8. juli 2012. De således opgjorte afskrivninger reduceres med 176/366. For perioden fra 9. juli 2012 til og med 31. december 2012 kan partnerne foretage afskrivninger på grundlag af 80 pct. af saldiene pr. 8. juli 2012 med fradrag af 80 pct. af de foretagne afskrivninger for perioden 1. januar 2012 til 8. juli 2012 reduceret med 176/366 og med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 9. juli 2012 til 31. december 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne periode. De således beregnede afskrivninger reduceres med 190/366. Summen af afskrivninger opgjort for de to perioder kan fradrages ved indkomstopgørelsen for 2012.

Til illustration af principperne for beregning af afskrivninger efter § 27 B, stk. 2, er der i nedenstående eksempel vist et eksempel på beregning af afskrivninger for en (tænkt) partner i DUC.

Eksempel 1. Beregning af afskrivninger m.v. 2012 for partner i DUC.

Beregningsforudsætninger:

 

 

Afskrivningssaldo ultimo 2011

1.000

Tilgang, netto 1. januar - 8. juli 2012

80

Tilgang, netto 9. juli - 31. december 2012 (100 pct.)

220

 

 

 

Afskrivninger 2012:

 

 

Perioden 1/1 - 8/7 2012

(1000+80)*0,25*190/366

140

Perioden 9/7 - 31/12

(1000+80-140+220)*0,25*176/366*0,8

112

Afskrivninger 2012 i alt

 

252

 

 

 

Opgørelse af afskrivningssaldo primo 2013

 

Afskrivningssaldo ultimo 2011

1.000

Tilgang 2012

80+220*0,8

256

Afskrivninger 2012

 

-252

Afgang ved statsdeltagelse

0,20*(1000+80-140)

-188

Afskrivningssaldo primo 2013

 

816

Overgangsreglen indebærer, at der foretages en opgørelse af afskrivningssaldi pr. 8. juli 2012, og at der beregnes forholdsmæssige afskrivninger på grundlag af denne saldo. Dette afskrivningsgrundlag kan anvendes ved såvel indkomstopgørelsen for 2012 som ved opgørelsen af grundlaget for overskudsandelen for perioden 1. januar 2012 – 8. juli 2012. For den resterende del af 2012 opgøres afskrivningerne på grundlag af saldoen pr. 8. juli 2012 efter fradrag af afskrivninger vedrørende første del af indkomståret og efter fradrag af en statsandel på 20 pct. og med tillæg af nye anskaffelser i denne periode.

I overensstemmelse med aftalen fastsættes det i § 27 B, stk. 3, at overskudsandelen fradrages i såvel grundlaget for beregning af selskabsskat som grundlaget for beregning af kulbrinteskat. Endvidere præciseres det, at overskudsandelen ikke kan danne grundlag for afskrivning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at kulbrinteskatten efter det foreslåede kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven opkræves efter samme regler som den gældende kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3, jf. dog nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at skattepligtige omfattet af det foreslåede kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven, jf. § 1, nr. 8, til brug ved beregning og opkrævning af foreløbig kulbrinteskat skal give told- og skattemyndighederne oplysning om de forventede rørlednings- og dispensationsafgifter for indkomståret sammen med den oplysning, som den skattepligtige efter de gældende regler skal give om den forventede kulbrinteindkomst. Dermed har told- og skattemyndighederne grundlag for at modregne de forventede rørlednings- og dispensationsafgifter ved fastsættelsen af den foreløbige kulbrinteskat, der opkræves efter reglerne i kulbrinteopkrævningslovens § 4.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 20 B i kulbrinteskatteloven, jf. § 1, nr. 8, hvorefter rørlednings- og dispensationsafgifterne for skattepligtige omfattet af det foreslåede kapitel 3 A i kulbrinteskatteloven fradrages i kulbrinteskatten.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1 og 2, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den har virkning for indkomståret 2004 og senere indkomstår.

I stk. 3 foreslås, at skattepligtige, som har indkomst fra koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, ved tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 kan vælge, at reglerne i kapitel 3 A og § 27 A, jf. § 1, nr. 8 og 9, skal anvendes for indkomst fra disse koncessioner. Ved efterfølgende erhvervelse af indkomst i henhold til andre koncessioner, der er omfattet af kapitel 3, kan erhververen ved tilkendegivelse i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvori indkomst herfra erhverves, vælge, at reglerne i kapitel 3 A skal anvendes for indkomst fra disse koncessioner med virkning fra og med dette indkomstår.

Med dette forslag kan selskaber under nuværende koncessioner uden for eneretsbevillingen vælge med virkning fra og med indkomståret 2004 at overgå til beskatning efter kapitel 3 A under samme skattemæssige vilkår som eneretsbevillingshaverne, hvis selskaberne tilkendegiver dette ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004. Det valg, som selskabet træffer i denne forbindelse, vil gælde for al nuværende kapitel 3-indkomst.

Hvis selskabet senere erhverver kapitel 3-indkomst fra nye koncessioner, vil selskabet kunne vælge fra og med det første indkomstår med den nye indkomst fra disse koncessioner at overgå til kapitel 3 A for denne indkomst uafhængigt af det valg, som selskabet har truffet vedrørende indkomst fra nuværende koncessioner. Det er en betingelse herfor, at selskabet træffer sit valg i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvori den nye kapitel 3-indkomst erhverves fra den pågældende koncession.

Hvis selskabet senere køber en andel af en koncession, som selskabet i forvejen har en andel af, vil selskabet være bundet af det valg, som selskabet traf i forbindelse med den først erhvervede andel af den pågældende koncession.


2) Inklusiv en forudsat statsdeltagelse på 20 pct. I Norge tildeles statsdeltagelsen ikke med en fast andel ved hver udbudsrunde, og derfor svinger statsdeltagelsen fra koncession til koncession.

3) Inklusiv statsdeltagelse på 40 pct.

4) Grundrente eller overnormal profit er defineret som bruttoindtægterne fratrukket driftsudgifter til produktion, administration, transport, forsikringer m.v. samt omkostninger til investeringer i driftsmidler og efterforskning. Dvs. den profit som er tilbage efter aflønningen af alle produktionsfaktorerne. Der vil normalt altid være en grundrente forbundet med indvinding af udtømmelige naturressourcer som f.eks. olie og gas.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

§ 1

 

 

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 2. - - -

 

1. I § 2, stk. 2, ændres »kapitel 3« til: »kapitel 3 eller 3 A«.

Stk. 2. Endvidere svares der en kulbrinteskat efter bestemmelserne i kapitel 3.

 

 

 

 

 

 

 

2. Efter § 10 indsættes:

 

 

»§ 10 A. Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som den skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg også efter, at virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt.

 

 

§ 10 B. Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan ikke fradrages beløb, som skal betales i henhold til § 2, stk. 4, 1. pkt., eller § 3, stk. 2 og 3, i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, i det omfang beløbet vedrører indkomst, der beskattes efter reglerne i kapitel 3 A. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor beløbet, som den skattepligtige skal betale for etablering og benyttelse af rørledning, er fastsat i aftale med staten.«

 

 

 

 

 

3. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

 

 

»Kapitel 3

 

 

Kulbrinteskat for indkomst fra koncessioner tildelt med virkning fra før 1. januar 2004 bortset fra eneretsbevillingen m.v.«.

 

 

 

 

 

4. I § 14, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

§ 14. Ved opgørelsen af indkomsten for de enkelte felter finder reglerne i §§ 4-10 samt §§ 15-18 anvendelse. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører indkomsten fra feltet. Der bortses fra forundersøgelses- og efterforskningsudgifter.

Stk. 2 . - - -

 

»§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver, der både anvendes i forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3 og virksomhed omfattet af kapitel 3 A.«

 

 

 

§ 16. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Overgår et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den i § 8, stk. 1, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Overgår et aktiv til anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1, forhøjes grundlaget for beregning af kulbrintefradrag med aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Tilsvarende regler finder anvendelse i tilfælde, hvor et aktiv overgår fra anvendelse på ét felt til anvendelse på et andet felt.

 

5. I § 16, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »til anvendelse på et andet felt«: », i tilfælde, hvor et aktiv overgår fra henholdsvis til anvendelse i tilknytning til en koncession, der er omfattet af kapitel 3, og i tilfælde, hvor et aktiv overgår til henholdsvis fra anvendelse i tilknytning til en koncession, der er omfattet af kapitel 3 A«.

 

 

 

Stk. 5. Anvendes et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med anden virksomhed, fragår en andel af anskaffelsessummen eller aktivets nedskrevne værdi, der forholdsmæssigt svarer til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget.

 

6. I § 16, stk. 5, indsættes efter »delvis i forbindelse med anden virksomhed,«: »herunder virksomhed omfattet af kapitel 3 A,«.

 

 

 

 

 

7. § 20 affattes således:

§ 20. Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige af den efter reglerne i kapitel 2 opgjorte indkomst.

 

»§ 20. Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.«

 

 

 

 

 

8. Efter § 20 indsættes som nyt kapitel:

 

 

» Kapitel 3 A

 

 

Kulbrinteskat for indkomst fra eneretsbevillingen m.v. og koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller senere

 

 

§ 20 A. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for indkomst, der erhverves i tilknytning til koncessioner, der tildeles med virkning fra 1. januar 2004 eller senere. Reglerne omfatter endvidere indkomst, der erhverves i tilknytning til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund. Indkomst omfattet af dette kapitel opgøres særskilt og uafhængigt af indkomst efter kapitel 3.

 

 

Stk. 2. Efterforskningsudgifter vedrørende tilladelserne 7/95 (Anja), 9/95 (Maja), 15/98 (Maja Extension), 17/98 (Sine) og 5/99 (Kraka Extension) kan dog fradrages ved opgørelsen af indkomst efter dette kapitel i det omfang, efterforskningsudgifterne ikke kan fradrages i indkomst efter kapitel 3.

 

 

Stk. 3. Indkomst som nævnt i § 10 B behandles efter kapitel 3, medmindre den skattepligtige i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 vælger at anvende reglerne i dette kapitel med virkning fra og med indkomståret 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige koncessioner.

 

 

§ 20 B. Den skattepligtige ansættes særskilt til kulbrinteskat af de indtægter, som er nævnt i § 4, stk. 1 og 2. Den særskilte ansættelse foretages første gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen påbegyndes.

 

 

Stk. 2. Den skattepligtige kulbrinteindkomst opgøres efter reglerne i §§ 4-10 B samt § 14, stk.1, 2. pkt., med de ændringer, der følger af §§ 20 C-20 E.

 

 

Stk. 3. Kulbrinteskatten udgør 52 pct. af den skattepligtige kulbrinteindkomst, jf. dog stk. 4. Kulbrinteskatten tilfalder staten.

 

 

Stk. 4. I kulbrinteskatten fradrages beløb, som er omfattet af § 10 B, og hvor afgiftspligten indtræder den 1. januar 2004 eller senere. Hvis kulbrinteskatten derved bliver negativ, kan det negative beløb modregnes i kulbrinteskat for de efterfølgende indkomstår.

 

 

§ 20 C. Ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten kan fratrækkes et beløb på 5 pct. (kulbrintefradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der er omfattet af § 8, stk. 1. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

 

 

Stk. 2. Der indrømmes desuden et kulbrintefradrag på 5 pct. af de forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som efter § 7 fradrages over 5 år. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den 5-årige fradragsordning er påbegyndt, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

 

 

Stk. 3. Afstår den skattepligtige et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, fragår afståelsessummen i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med afståelsesåret. Der fragår dog højst et beløb svarende til anskaffelsessummen for det solgte aktiv. Erstatningssummer og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

 

 

Stk. 4. Overgår et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den i § 8, stk. 1, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Overgår et aktiv til anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1, forhøjes grundlaget for beregning af kulbrintefradrag med aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Tilsvarende regler finder anvendelse i tilfælde, hvor et aktiv overgår til og fra anvendelse i forbindelse med virksomhed omfattet af kapitel 3.

 

 

Stk. 5. Anvendes et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med anden virksomhed, herunder virksomhed omfattet af kapitel 3, fragår en andel af anskaffelsessummen eller aktivets nedskrevne værdi, der forholdsmæssigt svarer til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget.

 

 

§ 20 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fradrages skatter, der for det pågældende indkomstår pålignes den skattepligtige efter reglerne i kapitel 2, og som vedrører indkomst, der beskattes efter dette kapitel.

 

 

§ 20 E. Såfremt den skattepligtige kulbrinteindkomst udviser underskud, kan underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det omfang underskuddet ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

 

 

Stk. 2. Underskud fra anden indkomst kan ikke fradrages i kulbrinteindkomsten.

 

 

Stk. 3. Hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af dette kapitel, kan skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører fradrag efter § 10 A, udbetales til den skattepligtige. Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter. Udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt i henhold til reglerne i dette kapitel, med tillæg af den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt vedrørende indkomstår forud for indkomståret 2004. Det i 3. pkt. nævnte kulbrinteskattebeløb opgøres før fradrag af betalte olierørlednings- og dispensationsafgifter, jf. § 20 B, stk. 4. Kulbrinteskat vedrørende kulbrinteindkomst hos selskaber, der er eller har været sambeskattet med den skattepligtige, medregnes ikke efter 3. og 4. pkt. Udbetalingen medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i 1. pkt.«

 

 

 

 

 

9. Efter § 27 indsættes:

 

 

»§ 27 A. Ved opgørelsen af skattepligtig kulbrinteindkomst for de skattepligtige, der har indkomst i tilknytning til koncessioner, som overgår fra beskatning efter kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3 A med virkning fra indkomståret 2004, gælder reglerne i stk. 2-6.

 

 

Stk. 2. Skattemæssige afskrivninger foretages med udgangspunkt i den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003. For aktiver omfattet af § 7, stk. 3, foretages skattemæssige afskrivninger fra og med indkomståret 2004 på baggrund af den skattemæssigt nedskrevne værdi pr. 31. december 2003 med et beløb, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktiverne ved efterforskningsvirksomhed i tilknytning til koncessioner omfattet af kapitel 3 A.

 

 

Stk. 3. Kulbrintefradrag efter § 20 C foretages med udgangspunkt i grundlaget for kulbrintefradrag efter § 16 pr. 31. december 2003 for de aktiver, der anvendes i tilknytning til koncessioner, hvorfra indkomst fra og med indkomståret 2004 beskattes efter kapitel 3 A. For de aktiver, som indgår i grundlaget efter 1. pkt., beregnes kulbrintefradrag med 10 pct. af anskaffelsessummen for den resterende del af den 10 års periode, der begyndte med det indkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning på aktiverne.

 

 

Stk. 4. Uudnyttede underskud, jf. § 18, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2003 vedrørende felter, hvorfra indkomst fra og med indkomståret 2004 beskattes efter reglerne i kapitel 3 A, kan fradrages i den skattepligtige kulbrinteindkomst med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2006-2016. De resterende uudnyttede underskud bortfalder. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige for indkomståret 2003 har foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger på aktiver omfattet af § 7, stk. 3, og § 8.

 

 

Stk. 5. Uudnyttede underskud, jf. § 19, stk. 2, ved udgangen af indkomståret 2003 fordeles mellem de koncessioner, der fra og med indkomståret 2004 omfattes af henholdsvis kapitel 3 og 3 A.

 

 

Stk. 6. Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, finder ikke anvendelse på underskud omfattet af stk. 4 og underskud under stk. 5, som kan henføres til kapitel 3 A ved udgangen af indkomståret 2003, hvis den skattepligtige er modtagende selskab i den pågældende fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

 

 

§ 27 B. Ved statens indtræden den 9. juli 2012 som partner i DUCs aktiviteter vedrørende eneretsbevillingen og statens overtagelse af en andel på 20 pct. af DUCs produktionsanlæg m.v., der anvendes til aktiviteter i henhold til eneretsbevillingen, jf. aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, gælder reglerne i 2.-5. pkt. Afståelsestidspunktet i skattemæssig henseende er den 9. juli 2012. Der beregnes ikke skattemæssig fortjeneste eller tab vedrørende de overdragne aktiver og passiver. Partnerne i DUC beholder 80 pct. af afskrivningsgrundlag og 80 pct. af andre skattemæssige værdier vedrørende aktiver og passiver, som staten overtager en andel af. Afståelsen påvirker ikke grundlaget for kulbrintefradrag eller eventuelle uudnyttede underskud hos partnerne i DUC og kan ikke danne grundlag for afskrivning.

 

 

Stk. 2. Pr. 8. juli 2012 opgør partnerne i DUC de enkelte afskrivningssaldi, som saldiene ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne periode. På disse saldi kan der foretages afskrivninger for perioden 1. januar 2012 til og med 8. juli 2012. De opgjorte afskrivninger efter 2. pkt. reduceres med 176/366. For perioden 9. juli 2012 til og med 31. december 2012 kan partnerne foretage afskrivninger på grundlag af 80 pct. af saldiene efter 1. pkt. med fradrag af 80 pct. af de foretagne afskrivninger efter 3. pkt. og med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i perioden 9. juli 2012 til og med 31. december 2012 og med fradrag af salgssummen for skibe og driftsmidler, der er solgt og leveret i denne periode. De beregnede afskrivninger efter 4. pkt. reduceres med 190/366. Summen af afskrivninger opgjort efter 3. og 5. pkt. kan fradrages ved indkomstopgørelsen for 2012.

 

 

Stk. 3. Det årlige beløb svarende til 20 pct. af positiv skattepligtig indkomst opgjort efter kapitel 2 med tillæg af nettorenteudgifter, som den skattepligtige skal betale til staten i henhold til aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, fradrages ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst og kan ikke danne grundlag for afskrivning. «

 

 

 

 

 

§ 2

 

 

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, og senest ved § 38 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 1. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret.

 

1. I § 1, stk. 3, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1 , ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2 og 3 eller 3 A«.

 

 

 

§ 2. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skatteansættes af told- og skatteforvaltningen. Skattestyrelseslovens § 12 A finder tilsvarende anvendelse. Ansættelsen omfatter:

 

2. I § 2, stk. 1, nr. 2, og § 4, stk. 1, 1. pkt ., ændres »kapitel 3« til: »kapitel 3 og 3 A«.

1)   særskilt indkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2;

 

 

2)   kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 3; anden indkomst, der er skattepligtig her til landet.

 

 

Stk. 2. - - -

 

 

§ 4. Kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 svares med foreløbige beløb i to rater, som forfalder til betaling den 1. oktober i indkomståret og den 1. juni i året efter indkomståret. Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

 

 

Stk. 2-4. - - -

 

 

 

 

 

§ 5. Skattepligtige skal til brug ved beregning og opkrævning af foreløbig kulbrinteskat give told- og skatteforvaltningen oplysning om den forventede kulbrinteindkomst. Told- og skatteforvaltningen udfærdiger skemaer, hvorpå oplysningerne gives.

 

3. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den forventede kulbrinteindkomst«: »og de forventede rørlednings- og dispensationsafgifter omfattet af kulbrinteskattelovens § 20 B, stk. 4«.

Stk. 2-3. - - -

 

 

§ 11. - - -

 

 

Stk. 2. - - -

 

 

Stk. 3. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal opbevare regnskaber med tilhørende bilag i 15 år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

 

 

§ 12. Told- og skatteforvaltningen udfærdiger selvangivelsesskemaer, som skal benyttes af den skattepligtige ved selvangivelsen af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3.

 

 

Stk. 2. - - -