2003-04 - L 87 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven. (Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier).

L 87 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven. (Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier).

Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto,
ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven

(Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier)

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 27. august 2002, som ændret senest ved § 429 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

2. I § 1, stk. 1 , indsættes efter »selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.

3. I § 1, stk. 3, 1. pkt ., og § 4, stk. 2, 1. pkt ., indsættes efter »selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.

4. I § 1, stk. 3, 1. pkt ., indsættes efter »hvor etablering«: »eller erhvervelse«.

5. I § 3, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter »den selvstændige erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier og anparter i et selskab«.

6. I § 5, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter »selvstændig erhvervsvirksomhed «: »eller anskaffelse af aktier og anparter i et selskab«.

7. I § 5, stk. 2, 1. pkt ., indsættes efter »anskaffede formuegoder«: », eller de udgifter, som er afholdt til brug for virksomheden,«.

9. I § 5, stk. 3, indsættes to steder efter »forlods afskrivning«: »eller dækning af udgifter afholdt til brug for virksomheden«.

»Stk. 4. Etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne inklusive stiftelsesomkostninger overstiger 62.300 kr. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet, herunder i et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, i ikke uvæsentligt omfang. Dette krav gælder for det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, og for det følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne efter, at midler er hævet og anvendt til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats dog i den resterende del af perioden. Deltager både kontohaveren og dennes ægtefælle med personlig arbejdsindsats, gælder reglen i 4. pkt., når en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Hvis kun en af ægtefællerne deltager, gælder 4. pkt., når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død eller konkurs samt ved afståelse af selskabet til andre.«

»Udgifter, som er afholdt tidligere end 1 år før etableringsårets begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den udgift, der er nævnt i stk. 2. Aktier, der er erhvervet tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den anskaffelsessum, der er nævnt i stk. 4.«

»Indskud kan ligeledes hæves ved og efter anskaffelse af aktier og anparter i et selskab, som ejes eller skal ejes af kontohaveren, eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller.«

»Efter etableringen af selvstændig erhvervsvirksomhed hæves beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den uafskrevne del af anskaffelsessummen for formuegoder som nævnt i litra a – f anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 6, 1. pkt., og beløb af indtil samme størrelse som afholdte udgifter som nævnt i litra g - j afholdt inden for fristen i § 5, stk. 6, 2. pkt.:«

»g) Fradragsberettigede lønudgifter og andre personaleudgifter samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for ansattes personlige arbejde i tjenesteforhold, herunder feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, samt indbetalinger til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven.

h) Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, som den skattepligtige har valgt ikke at afskrive, og § 8 J, stk. 1 og 2.

» Stk. 2 . Efter anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme størrelse som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Kontohaveren eller dennes ægtefælle eller begge ægtefæller skal tilsammen eje aktier eller anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien.

2) Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, der svarer til ejerforholdet, ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

3) Aktierne eller anparterne må ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, ved arv, arveforskud eller gave.«

19. I § 7, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », litra a – f,«.

» Stk. 10. Når der i de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra g – j, hæves et beløb fra etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, anses at dække 65 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct. af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999 - 2001, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 23 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne. Der kan bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for udgiften.

Stk. 11. Når der i den situation, der er nævnt i stk. 2, hæves beløb fra etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det hævede beløb medregnes til kontohaverens personlige indkomst i det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter, og de 9 følgende indkomstår, med lige store beløb. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, tillægges 80 pct. af det hævede indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomstårene 1999 - 2001, tillægges 65 pct. af det hævede indskud med 6,5 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 og følgende indkomstår, tillægges 60 pct. af det hævede indskud med 6 pct. i hvert af de 10 år. Ophører kontohaverens skattepligt af anden grund end ved død, eller går kontohaveren konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, henholdsvis kontohaveren går konkurs eller dør. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke længere kan anses for at være opfyldt. Indskud, som er hævet i dette indkomstår, behandles efter § 11, stk. 3. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 6. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Den del af det hævede indskud, der som følge af 1. pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter § 10.«

»I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen dog vælge at forlods afskrive de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser, der er foretaget efter etableringen, anvende de tilsvarende oprindelige indskud til dækning af udgifter afholdt efter etableringen eller anvende de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelse af yderligere kapital i selskabet, såfremt de almindelige betingelser er opfyldt.«

»Indskud, som ikke er blevet forlodsafskrevet, anvendt til dækning af afholdte udgifter eller anvendt til yderligere kapital i selskabet eller retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.«

»Tilsvarende gælder, at hvis kravene i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke kan anses for opfyldt, medregnes ikke hævede indskud og indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori kravene ikke længere er opfyldt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.«

»Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret m.v., jf. 1. og 2. pkt., på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed i selskabsform, jf. § 5.«

»Er der hævet indskud af den etableringskonto, der er nævnt i § 4, uden at indskudsbeløbet som angivet i skemaet til pengeinstituttet forlods kan afskrives på aktiver, anvendes til anskaffelse af aktier eller anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet.«

» Stk. 2. Den skattepligtige kan vælge i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter denne lov, eller til dækning af andre afholdte udgifter efter betingelserne i denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af de nævnte aktiver, indtil hele beløbet er anvendt, eller dækning skal ske ved enhver afholdelse af de nævnte udgifter, indtil hele beløbet er anvendt. Indskudsbeløbet kan i sin helhed ligeledes anvendes til anskaffelse af aktier og anparter i et selskab efter betingelserne i denne lov.

Stk. 3. Har forlods afskrivning, dækning af afholdte udgifter, eller anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest for det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet, anvendes stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes indtil udløbet af det indkomstår, hvori forlods afskrivning, afholdelse af udgifter eller erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab senest kunne foretages.«

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 22, stk. 2, indsættes efter »selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 A, stk. 1, nr. 2, ændres »8.000 kr.« til: »et grundbeløb på 12.450 kr.«

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1. af 2. januar 2002, som ændret senest ved § 437 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

»6) Aktierne eller anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter etableringskontoloven.«

Stk. 2. § 1, nr. 2 – 27, § 2, § 4 og § 5 har virkning for etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomhed i selskabsform, der sker den 1. juli 2004 eller senere.

Lovforslaget går ud på at forbedre dels etableringskontoordningen, dels medarbejderaktiereglerne.

Forbedringen af etableringskontoordningen har til formål at forbedre rammerne for at starte egen virksomhed.

Forbedringen af medarbejderaktiereglerne består i, at den skattefri tildeling af aktier til den ansatte forhøjes fra 8.000 kr. til 20.000 kr. årligt. Forbedringen indgår i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Finansloven for 2004.

Lovforslaget går for det første ud på at udvide etableringskontoordningen, således at etableringskontoindskud kan anvendes til etablering af virksomhed i selskabsform. I dag kan etableringskontoindskud alene anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. virksomhed i personligt regi. For det andet nedsættes den såkaldte etableringsgrænse, således at der skal erhverves færre aktiver end i dag for, at etablering anses for at være sket. For det tredje udvides området for de udgifter, som etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af, til løn m.v., husleje og visse udgifter i forbindelse med etableringen.

Det er regeringens mål at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe større grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Regeringen fremlagde således i 2002 »Konkurrenceevnepakken – vækst med vilje«, som bestod af en række forslag, der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative arbejde, forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet.

Som første trin heri blev etableringskontoordningen således forbedret i 2002 (lov nr. 390 af 6. juni 2002). Forbedringerne tog sigte på at styrke iværksætterånden og dermed fremme innovation og produktivitet. Etableringskontoordningen blev moderniseret, og forbedringerne indebærer, at skattesystemet ikke virker som en barriere men derimod, at det fremmer mulighederne for opsparing til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Med lovforslaget sker der yderligere forbedringer af etableringskontoordningen. Ved fremlæggelsen af konkurrenceevnepakken afgav regeringen løfte om, at den ville iværksætte et analysearbejde med henblik på at gøre det muligt at anvende etableringskontoindskud til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i selskabsform. Resultatet af dette arbejde er indeholdt i lovforslaget.

Etableringskontoordningen kan i dag kun anvendes til køb af afskrivningsberettigede aktiver. Det indebærer, at ordningen er mindre attraktiv for eksempelvis innovative iværksættere i et samfund, hvor viden, know how m.m. bliver stadig vigtigere for virksomhederne. Mange innovative virksomheder skal ikke bruge så mange bygninger og driftsmidler som traditionelle virksomheder inden for landbrug og industri. Dette er baggrunden for, at etableringskontoindskud foreslås også at kunne dække udgifter, der i særligt grad tilgodeser innovative iværksættere.

Regeringen har i det supplerende regeringsgrundlag »Vækst, Velfærd – Fornyelse II« fremhævet, at Danmark skal have en stærk aktiekultur, hvor borgerne i højere grad end i dag ejer aktier. Som led heri ønsker regeringen at gøre det attraktivt for almindelige lønmodtagere at være medejere af deres arbejdsplads.

Det foreslås, at grænsen for den årlige tildeling af gratisaktier forhøjes fra 8.000 kr. til 20.000 kr. pr. ansat, og at grænsen fremover reguleres efter personskattelovens § 20.

Efter gældende ret kan etableringskontoindskud alene anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. personligt drevet virksomhed. Det foreslås for det første , at etableringskontoindskuddene også skal kunne anvendes til erhvervelse af virksomhed i selskabsform, dvs. til køb af aktier og anparter. Med erhvervelse sidestilles stiftelse af et selskab. Dette giver iværksætterne en større palet af muligheder for at etablere sig.

Formålet er at sikre, at etableringskontoordningen ikke gør forskel mellem køb af et selskab og køb af en virksomhed, som ejes personligt. Herefter er det ikke nødvendigt for en iværksætter først at etablere sig som selvstændigt erhvervsdrivende for derefter at foretage en virksomhedsomdannelse. Det er unødigt besværligt. Sigtet med forslaget er så vidt muligt at sidestille den situation, hvor personen starter virksomhed i selskabsform, med den situation, hvor personen starter personligt drevet virksomhed.

Følgende betingelser skal være opfyldt for, at en person med etableringskontoindskud kan anvende etableringskontoindskud til køb af aktier eller anparter:

1. Der skal købes aktier eller anparter, og købet skal have krævet kapital. Herefter vil der ikke kunne hæves på etableringskontoen i forbindelse med anskaffelse af aktier eller anparter ved en skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning, som led i en skattefri fusion, eller ved arv eller gave, da der ikke her er et finansieringsbehov.

2. Der skal ejes mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne eller rådes over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Køb af en del af et selskab anses først for at være sket, når de nævnte grænser er opfyldt. Kravet findes andre steder i skattelovgivningen. Køb af 1 aktie eller anpart i et selskab berettiger dermed ikke til anvendelse af etableringskontomidler.

3. Der skal være tale om et aktivt driftsselskab, og altså ikke om passiv pengeanbringelse.

4. Der skal købes aktier eller anparter for mindst et beløb svarende til etableringsgrænsen i etableringskontoloven. Kun aktier erhvervet inden for de sidste 3 år tæller med ved opgørelsen af, om etableringsgrænsen er opfyldt.

5. Der skal ydes en ikke uvæsentlig arbejdsindsats i selskabet, hvilket er det samme krav som stilles i etableringskontoordningen i øvrigt.

Har en person opnået fradrag ved at indskyde et beløb på en etableringskonto, og ønsker den pågældende senere at etablere sin virksomhed i selskabsform - eller at købe sig ind i et eksisterende selskab - skal der ske en skattemæssig udligning af det fradrag, som personen tidligere har foretaget. Efter gældende regler om anvendelse af etableringskontomidler sker udligningen ved, at afskrivningsgrundlaget for virksomhedens aktiver nedsættes. Da udgifter til anskaffelse af aktier og anparter ikke er fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen, må den skattemæssige udligning af de fradrag, som den skattepligtige tidligere har foretaget, ske efter en anden model.

Den foreslåede model går ud på, at den skattemæssige udligning skal ske i form af genbeskatning af de tidligere foretagne fradrag. Genbeskatningen sker over en 10-årig periode med lige store årlige beløb fra og med det indkomstår, hvor beløbet hæves. Genbeskatningen sker ved en forhøjelse af den personlige indkomst. Ved modellen holdes alle de skattemæssige virkninger hos den person, der har indskudt på etableringskontoen. Selskabets afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at aktierne eller anparterne er købt for etableringskontomidler.

Det foreslås for det andet at nedsætte kravet til, hvor meget der skal investeres for at bruge ordningen, fra 202.000 kr. til 100.000 kr. (2004-niveau). Hermed imødekommer regeringen behovene hos den gruppe af nye iværksættere som eksempelvis frie agenter, konsulent- og rådgivningsvirksomheder og servicevirksomheder, der ikke har store etableringsomkostninger, men alligevel nok til, at der er behov for opsparing, jf. regeringens »Handlingsplan for iværksættere« fra januar 2003.

Når der er anskaffet aktiver med en anskaffelsessum på 100.000 kr., anses selvstændig erhvervsvirksomhed for etableret. Denne beløbsgrænse skal også gælde ved etablering af virksomhed i selskabsform. Forslaget betyder, at en række iværksættere, der i dag gerne vil bruge etableringskontoordningen, men ikke behøver så store investeringer for at komme i gang, får mulighed for at bruge ordningen.

Det foreslås for det tredje, at etableringskontomidler skal kunne anvendes på visse udgifter, som ofte er særligt tyngende for virksomheder, der er baseret på viden, know how og innovation m.v. Disse virksomheder anskaffer kun i begrænset omfang fysiske aktiver, som er det væsentligste område for anvendelse af etableringskontoindskud.

Forslaget er en udmøntning af regeringens supplerende regeringsgrundlag »Vækst, Velfærd – Fornyelse II«, hvoraf fremgår, at det skal være lettere, og der skal være mere tilskyndelse til at starte og drive selvstændig virksomhed. Formålet med forslaget er at gøre ordningen attraktiv for innovative iværksættere.

Efter gældende regler kan etableringskontoindskud alene anvendes til forlods afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver. Det drejer sig om fysiske aktiver som driftsmidler, skibe og bygninger samt goodwill m.m. Ordningen tilgodeser dermed ikke i tilstrækkelig grad innovative iværksættere, og virksomheder, der er baseret på viden og know how m.m.

Dette indebærer, at etableringskontoordningen er af begrænset værdi for disse iværksættere. Det foreslås, at indskud skal kunne anvendes til dækning af udgifter i form af løn m.v., leje af erhvervslokaler, udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etableringen, markedsundersøgelser, udgifter til forsøg og forskning, og udgifter til deltagelse i kurser og uddannelsesaktiviteter. Der skal være tale om udgifter, der efter gældende regler er fradragsberettigede ud fra en almindelig driftsomkostningsbetragtning i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller efter en særlig hjemmel. Lovforslaget indebærer således ikke en udvidelse af driftsomkostningsbegrebet men alene, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af udgifter, der i forvejen er fradragsberettigede.

Formålet med udvidelsen til de nævnte udgiftstyper er at få flere iværksættere i brancher, der i særlig grad baserer sig på viden, know how og innovation m.m.

Efter gældende regler kan etableringskontoindskud anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Betingelsen om, at indskud kun kan anvendes til etablering her i landet, har eksisteret uændret siden lovens indførelse i 1965.

I forbindelse med den foreslåede udvidelse af etableringskontoordningen herunder, at anskaffelse af aktier for etableringskontoindskud ikke er begrænset til danske selskaber, men tillige gælder selskaber i udlandet, er det fundet hensigtsmæssigt at ophæve den gældende betingelse om, at etableringskontoindskud kun kan anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. I modsat fald ville der opstå forskelsbehandling mellem de tilfælde, hvor etableringskontoindskud anvendes til etablering af en virksomhed i personligt regi, og de tilfælde, hvor virksomheden etableres i selskabsform, alene ud fra, hvor virksomheden er etableret. En sådan forskelsbehandling er ikke velbegrundet. Ophævelsen indebærer, at etableringskontoindskud kan anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet.

Det foreslås, at en række særligt lempelige bestemmelser for etablering på Bornholm udgår af etableringskontoloven. Bestemmelserne havde kun virkning for etablering i 1993 og 1994 og har derfor ikke længere betydning.

Det foreslås, at grænsen for den årlige tildeling af gratisaktier forhøjes fra 8.000 kr. til 20.000 kr. pr. medarbejder. Det foreslås endvidere, at denne grænse fremover reguleres årligt efter personskattelovens § 20. Beløbsgrænsen på de 8.000 kr. reguleres ikke i dag i modsætning til øvrige grænser i skattelovgivningen. I 1999 blev grænsen forhøjet fra 6.000 kr. til 8.000 kr.

Gratisaktieordningen går ud på, at selskabet enten udsteder gratisaktier til medarbejderne eller udlodder gratisaktier fra selskabets beholdning af egne aktier. Det er en betingelse for at bruge reglerne, at adgangen til at erhverve aktier står åben for alle i selskabet. Aktierne skal båndlægges i 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne udloddes/tildeles.

Medarbejderen beskattes ikke af tildelingen. Ved et senere salg af aktierne behandles fortjeneste og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Aktierne anses for anskaffet til handelsværdien på tildelingstidspunktet, selv om aktierne er modtaget uden betaling. Selskabet har fradragsret for værdien af de udloddede/tildelte aktier.

Den økonomiske betydning for potentielle iværksættere m.v. af at anvende etableringskontoordningen er gennem fradrag for indskud at opnå en skatteudskydelse fra indkomståret, hvor indskuddet foretages, til årene umiddelbart efter, at midlerne anvendes til etablering af en virksomhed. Dette er både gældende ved ordningens nuværende udformning samt ved de foreslåede ændringer.

Efter gældende regler skønnes omkring 3.000 personer årligt at indskyde i størrelsesordenen 200-250 mio. kr. på etableringskontoordningen.

Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at skønne over provenutabet ved den foreslåede nedsættelse af etableringsgrænsen til 100.000 kr. samt udvidelsen af anvendelsesområdet for etableringskontomidler til at dække driftsudgifter i forbindelse med etableringen og til etablering af virksomhed ved anskaffelse af aktier eller anparter. Provenutabet vil dels afhænge af i hvilket omfang forbedringerne vil føre til øget anvendelse af etableringskontoordningen, dels i hvilket omfang det vil medføre en større udnyttelsesgrad af indskudte midler og derigennem en reduktion af omfanget af efterbeskatning.

Der er ikke statistisk grundlag for at vurdere denne forøgede anvendelse af etableringskontomidler. Hvis det antages, at forbedringerne samlet set vil medføre en forøgelse af de årlige indskud på 25 pct. samt en vis reduktion af efterbeskatningen af uudnyttede midler, skønnes lovforslaget at medføre et varigt årligt provenutab på ca. 10 mio. kr. bestående af renteeffekten af den gennemsnitlige udskudte skattebetaling.

I de første år skønnes det umiddelbare provenutab at udgøre ca. 25 mio. kr. årligt. Etableringskontoindskud fratrækkes alene i den skattepligtige indkomst med virkning for de kommunale skatter, og det umiddelbare provenutab vedrører således alene kommuner, amter og kirke. Provenutabet vil aftage i løbet af nogle år i takt med, at de hævede etableringskontomidler træder i stedet for ordinære afskrivninger og fradragsberettigede udgifter eller indtægtsføres til beskatning i forbindelse med erhvervelse af aktier eller anparter.

Forslaget om udvidelse af adgangen til aflønning med gratisaktier indebærer, at en større del af aflønningen af medarbejderne vil kunne ske med sådanne aktier, hvilket medfører et provenutab på indkomstskatten.

Der foreligger ikke opgørelser over antallet af medarbejdere, der modtager gratisaktier omfattet af de gældende regler.

Det er endvidere vanskeligt at vurdere i hvilket omfang, den foreslåede udvidelse af adgangen vil blive udnyttet. Det antages, at provenutabet vil andrage ca. 45 mio. kr. årligt, hvoraf ca. 25 mio. kr. vedrører de kommunale skatter og ca. 20 mio. kr. vedrører staten.

Finansårsvirkningen for 2004 skønnes samlet at udgøre et provenutab på ca. 50 mio. kr. Heraf vedrører ændringerne af etableringskontoordningen ca. 5 mio. kr. idet det er forudsat, at en væsentlig del af opsparernes dispositioner som følge af lovforslaget i et givet indkomstår først får skattemæssige konsekvenser ved slutopgørelsen i det følgende indkomstår.

Vedrørende finansieringen af lovforslaget kan der angående de provenumæssige konsekvenser af den foreslåede nedsættelse af etableringsgrænsen, som skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr. af den ovennævnte varige provenuvirkning, henvises til, at dette beløb tillige fremgår som udgiftspost på aktstykke nr. 173 fra Økonomi- og Erhvervsministeriet om regeringens handlingsplan for iværksættere tiltrådt af Finansudvalget den 28. maj 2003.

Herudover blev der i forbindelse med indbudgetteringen af regeringens konkurrenceevnepakke i finanslovsforslaget for 2002 afsat et beløb på 9 mio. kr. årligt til varigt provenutab til udvidelsen af etableringskontoordningen til start af virksomhed i selskabsform. Denne provenuramme udmøntes med dette lovforslag.

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 1.460.000 kr. til systemtilretninger. ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af lovforslaget.

Forslaget skønnes at medføre positive effekter for erhvervslivet som følge af de gunstige incitamenter til fremme af iværksætterkulturen.

Forslaget om at nedsætte etableringsgrænsen vil tilgodese potentielle iværksættere, som i dag gerne vil bruge etableringskontoordningen men ikke behøver så store investeringer for at komme i gang. Endvidere vil udvidelsen af ordningen, således at midlerne kan anvendes til køb af aktier eller anparter i et selskab, medføre en ligestilling af iværksættere, der starter virksomhed i selskabs- eller anpartsform, med iværksættere, der starter personligt drevet virksomhed. Endelig tilskynder udvidelsen af ordningen med, at midlerne i etableringsåret også kan bruges til dækning af visse driftsudgifter, til, at der vil komme flere iværksættere i brancher, der i særlig grad baserer sig på anvendelse af viden, know how og er innovative m.m.

Forhøjelsen af grænsen for den årlige tildeling af gratisaktier vil gøre ordningen mere attraktiv for medarbejderne og dermed også for virksomhederne.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i september 2003 fået et fokuspanels vurdering af den del af lovforslaget, der vedrører den frivillige mulighed for at uddele gratisaktier til et selskabs medarbejdere. Dette er sket i form af en interviewundersøgelse.

Af de 299 aktie- og anpartsselskaber, der deltog i undersøgelsen, forventer 35 aktieselskaber (26 børsnoterede og 9 ikke-børsnoterede selskaber) at uddele gratisaktier til de ansatte, enten til næste år eller om nogle år. Ingen anpartsselskaber forventer at gøre brug af ordningen. Ud af i alt 26.000 aktieselskaber kan man således forvente, at omkring 1.550 selskaber på sigt vil benytte sig af ordningen, fordelt på 44 børsnoterede og lidt over 1.500 ikke-børsnoterede selskaber. Det er ikke ensbetydende med, at alle 1.550 selskaber hvert år vil benytte sig af ordningen, men at de forventer i ét eller flere år at benytte sig af ordningen. Ifølge undersøgelsen forventer omkring 350 selskaber at uddele gratisaktier til næste år.

Der er ifølge undersøgelsen væsentlige udgifter forbundet med at etablere og drive ordningen, hvilket kan forklare det relativt lave antal af selskaber, der ønsker at bruge ordningen. Det er da også fortrinsvist selskaber med en omsætning på over 100 mio. kr., der i dag har en gratisaktieordning.

Undersøgelsen har vist, at selskaberne i gennemsnit vil uddele for 12.000 kr. gratisaktier til deres ansatte, hvilket vil sige, at selskaberne har tænkt sig at udnytte de muligheder, der ligger i forhøjelsen af beløbsgrænsen. Selskaberne er primært motiveret for at tildele gratisaktier, fordi de mener, at det motiverer de ansatte til at yde en god arbejdsindsats, samt ud fra et ønske om at fastholde de ansatte med et godt tilbud.

Undersøgelsen har desuden vist, at 69 pct. af de interviewede selskaber finder, at forhøjelsen af beløbet for tildeling af gratisaktier er en god idé.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at det ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. For den del af forslaget, der omhandler udvidelse af etableringskontoordningen, er der tale om udvidelse af en frivillig ordning, som personer, der ønsker at blive iværksættere eller har etableret sig som iværksættere, kan benytte sig af. Frivillige ordninger falder uden for det område, der defineres som administrative konsekvenser. Tilsvarende gælder for den del af forslaget, der omhandler forhøjelse af grænsen for gratisaktier. Her er der tale om en frivillig ordning, som aktie- og anpartsselskaber kan benytte sig af.

I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at etableringskontoindskud kan anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet.

Med forslaget sikres det, at etableringskontolovens regler er i overensstemmelse med traktatens artikel 43 om den frie etableringsret.

Skatteministeriet har sammen med en række andre ministerier igangsat et pilotforsøg med kommunikationsplaner. Pilotforsøget - som bl.a. omfatter forslaget om forbedringerne af etableringskontoordningen - går ud på i lovforslagets bemærkninger at beskrive, hvorledes målgruppen for forslaget mest hensigtsmæssigt bliver bekendt med de nye regler.

Udvidelsen af etableringskontoordningen har til formål at få flere iværksættere og særligt iværksættere, hvis virksomhed er baseret på viden, know how m.v. Det kan opnås ved, at flere lønmodtagere foretager indskud på en etableringskonto, i kraft af de forbedrede regler foretager større indskud og anvender indskuddene til dækning af visse driftsudgifter og aktier og anparter sådan som lovforslaget giver mulighed for.

Målgruppen for information om de forbedrede skattemæssige vilkår for start af virksomhed er lønmodtagere, der enten har konkrete planer om eller overvejer at blive iværksættere. Den relevante personkreds for information om de forbedrede regler omfatter således en meget stor andel af lønmodtagerne.

Information om de forbedrede regler vil ske gennem artikler i diverse fagblade for lønmodtagere, samt artikler i dagspressen. Skatteministeriet vil endvidere offentliggøre nyhedsbreve om etableringskontoordningen og de nye regler på departementets og ToldSkats hjemmesider. Information kan gives i forbindelse med, at de nye regler vedtages af Folketinget og i forbindelse med, at de træder i kraft.

Endelig vil de nye regler blive omtalt i Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning, når de træder i kraft.

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Civiløkonomerne, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, FTF, HK Danmark, HTS – Handel, Service og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-brancheforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, PROSA, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen samt relevante ministerier.

Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne fra de hørte organisationer m.v.

Det er i den gældende bestemmelse i etableringskontolovens § 1, stk. 1, fastsat, at den, der med henblik på etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet foretager indskud på en etableringskonto, kan fradrage indskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I etableringskontolovens § 5, stk. 1, er det fastsat, at ved og efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet hæves indskuddene efter reglerne i etableringskontolovens § 7.

Det foreslås at ophæve betingelsen om, at etableringskontoindskud kun kan anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Ophævelsen indebærer, at etableringskontoindskud kan anvendes til etablering af selvstændig virksomhed i udlandet, hvad enten udlandet ligger inden eller uden for EU.

Når en persons fulde skattepligt ophører, eller når en person efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller Grønland, vil der ske fraflytningsbeskatning efter kildeskattelovens § 10.

Fraflytningsbeskatningen sker ved, at de skatterelevante aktiver anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen. Fraflytningsbeskatningen sikrer, at i de tilfælde, hvor etableringskontoindskud er anvendt til forlods afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver, vil der ske genbeskatning af kontohaverens fradrag for de foretagne indskud ved, at de genvundne afskrivninger på aktiverne, så længe aktivet ikke er fuldt afskrevet, bliver større end hvis den afskrivningsberettigede anskaffelsessum ikke var nedsat med forlods afskrivninger.

Det er en betingelse for fraflytningsbeskatning i disse tilfælde, at der er tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten til. Hvis aktiverne f.eks. indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil der i disse tilfælde ikke ske fraflytningsbeskatning.

Efter den gældende regel i etableringskontolovens § 1, stk. 1, kan etableringskontoindskud alene anvendes med henblik på etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. virksomhed, der drives i personligt regi. Det foreslås, at anvendelsesområdet udvides, så etableringskontoindskud også kan anvendes til etablering af virksomhed i selskabsform, dvs. til køb af aktier eller anparter i et selskab. Ved et selskab forstås efter loven såvel aktie- som anpartsselskaber, der har hjemsted her i landet, som selskaber, der har hjemsted i et andet land.

Efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted, kan fradrag for indskud kun opnås for det indkomstår, hvor etablering finder sted, og de nærmest efterfølgende 4 indkomstår, jf. etableringskontolovens § 1, stk. 3. Det foreslås, at dette også skal gælde, når etablering sker i selskabsform, dvs. ved køb af aktier og anparter i et selskab.

Efter etableringskontolovens § 4, stk. 2, kan indskud på en konto helt eller delvis undlades i et givet indskudsår, såfremt kontohaveren i indskudsåret ønsker både at indskyde midler og samtidig hæve midler til anskaffelse af aktiver. Det foreslås, at denne mulighed også skal gælde, hvis etablering sker ved erhvervelse af aktier og anparter i et selskab, dvs. etablering af virksomhed i selskabsform, således at der kan fås fradrag uden at foretage indskud på en etableringskonto, eksempelvis hvis der skydes ekstra kapital i selskabet. Det bemærkes, at den skattepligtige indkomst dog samtidigt forhøjes efter den foreslåede regel i nr. 20.

Det er i etableringskontolovens § 1, stk. 3, fastsat, at efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted, kan fradrag for indskud kun opnås for det indkomstår, hvor etablering finder sted, jf. etableringskontolovens § 5 og de efterfølgende 4 indkomstår.

Som konsekvens af, at etableringsindskud kan anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter, foreslås det at ændre affattelsen således, at fradrag kan opnås for det indkomstår, hvor etablering eller erhvervelse finder sted og de efterfølgende 4 indkomstår.

Indskud på etableringskonto, der vedrører indkomstår før etablering af den selvstændige erhvervsvirksomhed, skal mindst udgøre 5.000 kr., og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten, jf. etableringskontolovens § 3, stk. 1. Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det også gælder for indkomstår før etablering af virksomhed i selskabsform.

Indskud, der vedrører det indkomstår, hvor etablering finder sted, eller et af de nærmest efterfølgende 4 indkomstår, skal tilsvarende mindst udgøre 5.000 kr., og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret eller af overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten eller af overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed. Ved etablering af virksomhed i selskabsform betyder det, at der kan indskydes 40 pct. af nettolønindtægt, der hidrører fra indskyderens ansættelsesforhold i selskabet, eller andetsteds, jf. også etableringskontolovens § 2, hvorefter fuldt skattepligtige personer, der i indkomståret har oppebåret lønindtægt, er berettiget til at foretage indskud.

Efter etableringskontolovens § 5, stk. 1, 1. pkt., kan indskud hæves ved og efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i overensstemmelse med reglerne i § 7. Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det også gælder ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab, dvs. virksomhed i selskabsform.

Det fremgår af etableringskontolovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at etablering anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de formuegoder, der anskaffes til brug for virksomheden, overstiger et grundbeløb på 125.900 kr. Dette grundbeløb foreslås nedsat, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, til 62.300 kr.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 17, at udvide anvendelsesområdet for de aktiver, som etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af, med visse fradragsberettigede udgifter. Det foreslås derfor som konsekvens, at etablering også anses at have fundet sted, når den skattepligtige har afholdt udgifter til brug for virksomheden for et beløb, der overstiger grundbeløbet.

Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, som berettiger til at hæve etableringskontoindskud, anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de formuegoder, der anskaffes til brug for virksomheden, overstiger et grundbeløb på 125.900 kr. (etableringsgrænsen). Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør for 2004 202.000 kr.

Det foreslås, at etableringsgrænsen på 202.000 kr. nedsættes til 100.000 kr. Den lavere grænse imødekommer behovene for nye typer af iværksættere såsom frie agenter, konsulent- og rådgivningsvirksomheder og servicevirksomheder, der ikke har store etableringsomkostninger, men alligevel nok til, at der er behov for opsparing. Når der således er anskaffet aktiver med en anskaffelsessum på 100.000 kr. (2004-niveau), anses selvstændig erhvervsvirksomhed for etableret. De 100.000 kr. svarer til et grundbeløb på 62.300 kr. (1987-niveau).

Etableringskontolovens § 5, stk. 3, indeholder regler om, for hvilke år kontohaveren eller dennes ægtefælle skal deltage med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang, og regler om bortfald af arbejdskravet i det tilfælde, hvor den skattepligtige bliver uarbejdsdygtig, ved død, konkurs og ved virksomhedsophør. Det fremgår heraf, at arbejdskravet skal være opfyldt i det indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods afskrivning, og det følgende indkomstår. Det fremgår endvidere, at hvis den skattepligtige bliver uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller nedsat arbejdsevne efter, at etableringskontomidler er hævet og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder arbejdskravet i den resterende del af perioden.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 17, at udvide anvendelsesområdet for de aktiver, som etableringskontoindskud kan anvendes til anskaffelse af, med visse fradragsberettigede udgifter. Det foreslås som konsekvens heraf at udvide reglerne, således at der gælder tilsvarende om personlig arbejdsindsats i de tilfælde, hvor etableringskontomidler har været anvendt til dækning af udgifter, der er afholdt til brug for virksomheden.

Det foreslås i § 5, stk. 4, fastsat, at erhvervelse af virksomhed i selskabsform, anses at have fundet sted, når anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne incl. stiftelsesomkostninger overstiger etableringsgrænsen. Den nedsatte etableringsgrænse, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, gælder således også ved etablering af virksomhed i selskabsform. Herefter skal anskaffelsessummen inklusive stiftelsesomkostninger til advokat m.v. for aktierne eller anparterne udgøre 100.000 kr. (2004-niveau).

Der stilles ikke krav om, at kontohaveren og/eller dennes ægtefælle skal eje selskabet 100 pct. Efter forslagets § 1, nr. 18, er det en betingelse, at der blot erhverves aktier eller anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller til mere end 50 pct. af stemmeværdien.

For så vidt angår anpartsselskaber skal sådanne have en anpartskapital på mindst 125.000 kr. Dette beløb overstiger dermed etableringsgrænsen. Hvis kontohaveren således vælger at etablere sig i selskabsform, kræves således et indskud på mindst 125.000 kr., hvis selskabet skal ejes 100 pct. af kontohaveren (og/eller dennes ægtefælle, jf. forslagets § 1, nr. 14). Det betyder, at hvis kontohaveren ønsker at etablere sig ved stiftelse af et anpartsselskab til minimumsindskuddet på 125.000 kr., og har 100.000 kr. stående på sin etableringskonto, må det resterende indskud til stiftelse af selskabet tilvejebringes på anden vis.

Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kræves, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i virksomheden i ikke uvæsentligt omfang. Det sikrer, at der er tale om en reel etablering.

Det foreslås, at det samme skal gælde ved etablering i selskabsform. Således skal kontohaveren eller dennes ægtefælle deltage med personlig arbejdsindsats i selskabet i det indkomstår, hvor indskud anvendes til stiftelse eller erhvervelse af selskabet, og i det følgende indkomstår. Erhverves eller stiftes selskabet i en koncernstruktur, stilles der ikke krav om, at arbejdet skal udføres for et bestemt selskab i koncernen. Der stilles blot krav om, at der deltages med personlig arbejdsindsats i et eller flere selskaber i koncernen således, at den samlede arbejdsindsats i de pågældende selskaber opfylder kravet.

Vurderingen af, om den personlige arbejdsindsats i selskabet opfylder lovens krav, foretages på samme måde, som arbejdsindsatsen vurderes efter gældende ret i forbindelse med etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. Ligningsvejledningen 2002, afsnit E.D.2.5.3.Ved afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som ikke uvæsentlig, anvendes en arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt som vejledende norm.

Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats. De foreslåede regler svarer til arbejdsindsatsreglerne for de selvstændigt erhvervsdrivende.

Det bemærkes, at den foreslåede affattelse af § 5, stk. 4, erstatter en regel om nedsat etableringsgrænse for indskud foretaget inden den 17. maj 1983. Reglen fandt dog kun anvendelse indtil udgangen af indkomståret 1995, hvorfor reglen derfor erstattes af den foreslåede § 5, stk. 4, om etablering af virksomhed i selskabsform.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10. I etableringskontolovens § 5, stk. 5, er fastsat, at etableringsgrænsen i § 5, stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20. Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens § 5, stk. 4, fastsætter etableringsgrænsen ved etablering af virksomhed i selskabsform. Denne grænse skal ligesom etableringsgrænsen for etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed reguleres efter personskattelovens § 20.

I etableringskontolovens § 5, stk. 6, findes særligt lempelige regler for etablering af virksomheder beliggende på Bornholm. Reglerne gjaldt dog kun for etableringer i 1993 og 1994, og bestemmelserne foreslås derfor ophævet.

Det fremgår af etableringskontolovens § 5, stk. 7, der ved forslagets § 1, nr. 12, bliver § 5, stk. 6, at formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, eller som er afhændet, eventuelt udskilt af driften, ikke kan medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum som nævnt i § 5, stk. 2.

Det foreslås, at udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, som er afholdt tidligere end 1 år før etableringsårets begyndelse, ikke kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som samlet skal være afholdt til brug for virksomheden, for, at etablering kan anses for at have fundet sted.

Det foreslås endvidere, at aktier, der er anskaffet tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, ikke kan medregnes ved opgørelsen af den anskaffelsessum, der er nævnt i § 5, stk. 4.

Efter etableringskontolovens § 5, stk. 8, kan indskud hæves ved og efter etablering af en virksomhed, som skal drives eller bliver drevet af kontohaveren eller dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening. Denne regel skal ses i lyset af, at efter kildeskattelovens regler skal indkomst vedrørende driften af en erhvervsvirksomhed altid beskattes hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er således uden betydning, om virksomheden eller de aktiver, som benyttes i driften, tilhører den anden ægtefælle. Deltager begge ægtefæller i driften af erhvervsvirksomheden, er det den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, som skal beskattes af indkomsten vedrørende denne virksomhed.

Det foreslås, at ved etablering af virksomhed i selskabsform kan indskud hæves ved og efter anskaffelse af aktier og anparter i et selskab, som ejes af eller skal ejes af kontohaveren, eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller. Det er den, der faktisk anskaffer aktierne, der skal beskattes af modtagne udbytter og af en eventuel avance ved salg af aktierne. Det betyder, at i det tilfælde, hvor det er kontohaverens ægtefælle, der anskaffer aktier eller anparter i selskabet, er det således denne ægtefælle, der skal beskattes af modtagne aktieudbytter og avancebeskattes ved et salg af aktierne.

I etableringskontolovens § 6 findes særligt lempelige regler for etablering af virksomheder beliggende på Bornholm. Reglerne gjaldt dog kun for etableringer i 1993 og 1994, og bestemmelserne foreslås derfor ophævet.

Det fremgår af etableringskontolovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at der efter etableringen hæves et beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvis der i tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, da den uafskrevne del af anskaffelsessummen for de formuegoder, som etableringskontomidler kan gå til forlods afskrivning af.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, 1. pkt., der regulerer hævning af etableringskontoindskud, så bestemmelsen målrettes mod etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 1. pkt., foreslås endvidere ændret således, at der skelnes mellem anskaffede formuegoder som nævnt i litra a - f, og afholdte udgifter som nævnt i litra g - j.

Der er endelig tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ophævelse af § 5, stk. 6, jf. forslagets nr. 12.

Med forslaget gøres det muligt at anvende etableringskontoindskud til afholdelse af visse fradragsberettigede udgifter. Forslaget tilgodeser i højere grad end den nuværende etableringskontoordning iværksættere, hvis virksomhed i væsentlig grad er baseret på anvendelse af viden, know how og er innovativ m.m. Disse iværksættere vil typisk kun i begrænset omfang anskaffe fysiske aktiver eller goodwill eller rettigheder ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt omfattet af afskrivningsloven.

De udgifter, som etableringskontoindskud foreslås anvendt til dækning af, indsættes som nye bestemmelser i litra g – j i etableringskontolovens § 7, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra g , går ud på, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af afholdte fradragsberettigede lønudgifter og andre personaleudgifter. Til løn henregnes også feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser. Udgifter til de ansattes deltagelse i faglige kurser og uddannelse henregnes til personaleudgifter. Hvis en del af lønnen ydes i form af naturalier, f. eks. i form af frit ophold eller blot i form af fri kost eller logi, er udgiften fradragsberettiget for arbejdsgiveren, og etableringskontoindskud kan dermed anvendes til at dække udgiften. Afgørende for, om etableringskontoindskud kan anvendes til at dække løn- eller personaleudgiften, er alene, om der for arbejdsgiveren gælder fradragsret for den pågældende udgift. Er udgiften ikke fradragsberettiget, kan etableringskontoindskud således heller ikke medgå til dækning af udgiften.

Det foreslås endvidere, at etableringskontoindskud kan anvendes til at dække fradragsberettigede udgifter i form af arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til forsikringsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvor forsikringssummen kun kan tilfalde arbejdstageren, er fuldt ud fradragsberettigede lønudgifter for arbejdsgiveren efter statsskattelovens § 6, litra a.

Med den foreslåede afgrænsning af de udgifter, som etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af, sikres det, at der ikke sker en udvidelse af området for fradragsberettigede udgifter i form af løn m.v. og andre personaleudgifter.

Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra h , går ud på, at etableringskontoindskud kan anvendes til at dække udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, § 8 I, stk. 1 og 2, og § 8 J, stk. 1 og 2.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer efter den skattepligtiges frie valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over dette og følgende 4 indkomstår. Adgangen til at kunne anvende etableringskontoindskud til dækning af udgiften gælder kun i de tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at fradrage udgiften fuldt ud i indkomståret, og således ikke i det tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at afskrive udgiften med lige store beløb over 5 år.

Efter ligningslovens § 8 I, stk. 1, kan udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed fradrages ved indkomstopgørelsen. Efter ligningslovens § 8 I, stk. 2, kan udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kun fradrages efter § 8 I, stk. 1, hvis undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden. Efter ligningslovens § 8 I, stk. 3, kan udgifter efter § 8 I, stk. 1 og 2, efter den skattepligtiges eget valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og følgende 4 indkomstår. Adgangen til at kunne anvende etableringskontoindskud til dækning af udgiften gælder kun i de tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at fradrage udgiften fuldt ud i indkomståret, og således ikke i det tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at afskrive udgiften med lige store beløb over 5 år.

Efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, kan udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed, fradrages. Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter § 8 J, stk. 2, kan udgifter til undersøgelse af nye markeder afholdt før etableringen kun fradrages efter § 8 J, stk. 1, hvis undersøgelsen er medvirkende til etableringen af virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, litra i , går ud på, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af fradragsberettigede udgifter til leje af erhvervslokaler. Hvis den skattepligtige driver erhvervsvirksomhed fra lokaler i den pågældendes egen ejendom, kan etableringskontoindskud også anvendes til dækning af den husleje, der udgiftsføres i virksomhedens regnskab.

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, litra j , går ud på, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af fradragsberettigede udgifter til deltagelse i kurser og uddannelse. Afgørelsen af, hvorvidt kursusudgifter er fradragsberettigede driftsudgifter, beror på en konkret vurdering af iværksætterens forhold. Det betyder, at en udgift i relation til et bestemt kursus kan være fradragsberettiget for én iværksætter, medens en anden iværksætter ikke har fradrag for den samme type udgift. Udgifter til deltagelse i faglige kurser og uddannelse er således fradragsberettigede, når det drejer sig om sig om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, medens der ikke kan foretages fradrag for udgifter, der har til formål at videreuddanne deltagerne. Heri ligger, at et kursus ikke må være af en for generel og almen karakter, idet det i så fald ikke anses for tilstrækkeligt knyttet til den pågældendes indkomsterhvervelse.

Med forslaget gøres det muligt at anvende etableringskontoindskud til stiftelse eller erhvervelse af en virksomhed i selskabsform. Mulighederne for hævning af etableringskontoindskud i denne situation foreslås reguleret i en nyaffattelse af § 7, stk. 2. Den gældende regel i § 7, stk. 2, er en del af regelkomplekset om særligt lempelige muligheder for etablering af virksomheder beliggende på Bornholm. Som nævnt i bemærkningerne til nr. 12, 15 og 21 gjaldt reglerne dog kun for etableringer i 1993 og 1994, hvorfor § 7, stk. 2, i sin nuværende affattelse kan ophæves.

Betingelserne for, at etableringskontoindskud kan anvendes til stiftelse eller erhvervelse af en virksomhed i selskabsform, er:

1. Der skal være tale om et kvalificeret aktiekøb, så indehaveren på samme måde som ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses for at have en væsentlig, aktiv interesse i virksomheden. Der stilles således krav om, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller tilsammen erhverver aktier eller anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om man opfylder kravet til ejerandel eller stemmeandel i selskabet, medregnes alle aktier uanset, hvornår de er anskaffet. Det er derimod alene aktier, der er anskaffet inden for de sidste 3 år, der berettiger til at hæve etableringskontoindskud. De 3 år er valgt ud fra en antagelse om, at aktier anskaffet inden for de sidste 3 år i mange tilfælde ikke er fuldt ud finansieret.

En person ejer 24 pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden. Der erhverves nu yderligere 5 pct. af aktiekapitalen således, at ejerandelen bliver på 29 pct. Såfremt anskaffelsessummen for denne aktiepost overstiger etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis 115.000 kr.) kan der ske hævning af etableringskontoindskuddene svarende til anskaffelsessummen, når de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Der kan derimod ikke ske hævning af etableringskontoindskud vedrørende de aktier, der er anskaffet for 4 år siden.

En person ejer 76 pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden. Uanset at ejerandelen er mindst 25 pct., kan der ikke ske hævning af etableringskontoindskud, idet anskaffelsessummen for disse aktier ikke tæller med ved opgørelsen af, om etableringsgrænsen er opfyldt. Der erhverves nu yderligere 5 pct. af aktiekapitalen. Såfremt anskaffelsessummen for denne aktiepost overstiger etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis 115.000 kr.), kan der ske hævning af etableringskontoindskuddene svarende til anskaffelsessummen.

2. Der skal være tale om et aktivt driftsselskab, hvilket indebærer, at der ikke må være tale om virksomheder med mange finansielle aktiver. Aktierne eller anparterne skal således være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Afgrænsningen svarer til den afgrænsning af virksomheder med mange finansielle aktiver, der findes i eksempelvis dødsboskattelovens § 29, stk. 3.

3. Erhvervelsen af selskabet skal have krævet fremskaffelse af kapital. Aktierne eller anparterne må således ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, som arv, arveforskud eller som gave. Det skyldes, at aktierne m.v. i disse tilfælde ikke vil være erhvervet på en måde, der har krævet fremskaffelse af kapital.

Betingelserne skal være overholdt i 5 år. Når den 5-årige periode er udløbet, er der ikke længere krav om, at kontohaveren eller ægtefællen eller begge i forening ejer mindst 25 pct. af aktie- og anpartskapitalen eller har mere end 50 pct. af stemmerne. Endvidere vil der heller ikke længere gælde et krav om, at selskabet ikke i overvejende grad må bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Uanset de pågældende betingelser bortfalder allerede ved udløbet af den 5-årige periode, skal genbeskatningen dog ske over 10 år. Formålet med en længere periode for genbeskatning af fradragene end den periode, hvor de anførte betingelser skal være opfyldt, er at tage højde for de likviditetsmæssige problemer, som en genbeskatningsperiode på kun 5 år i nogle tilfælde ville kunne medføre.

Betingelserne skal også overholdes ved efterfølgende hævning af etableringskontoindskud til brug for køb af yderligere aktier fra tredjemand eller ved kapitalforhøjelse m.v. i selskabet. For så vidt angår kravet om, at der skal ejes mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen bemærkes, at der ikke stilles krav om, at der eksempelvis erhverves yderligere mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen fra tredjemand, blot den samlede ejerandel er på mindst 25 pct. (eller mere end 50 pct. af stemmeværdien indehaves).

Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed sker den skattemæssige udligning af det tidligere fradrag hos kontohaveren i dag ved, at afskrivningsgrundlaget for de aktiver, som virksomheden anskaffer, nedsættes.

Når etableringskontoindskud anvendes til dækning af udgifter, der er fuldt ud fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvori udgiften afholdes, skal den skattemæssige udligning ske ved, at det hævede beløb anses for at dække den fradragsberettigede udgift. Det vil sige, at den skattemæssige udligning sker ved, at der ikke er fradrag for udgiften ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes. Kontohaveren har således fået fradrag for udgiften på det tidspunkt, hvor indskuddene på etableringskontoen blev foretaget.

For så vidt angår den eksisterende mulighed for at anvende etableringskontoindskud til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver gælder, at kun 70 pct. af de hævede indskud skal anses for anvendt til forlods afskrivning på de aktiver, der er anskaffet til brug i virksomheden, når der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 eller senere. Det vil sige, at der kan foretages ordinære afskrivninger på de resterende 30 pct. af aktivernes anskaffelsessum uanset, at der er frigivet etableringskontoindskud hertil. Baggrunden er, at værdien af fradrag for indskud på en etableringskonto i de senere år er reduceret. Er der foretaget fradrag for indskuddene i indkomstårene 1999 – 2001, anses kun 80 pct. af de hævede etableringskontoindskud for anvendt til forlods afskrivning på aktiverne. Og er der foretaget fradrag for indskuddene i 1998 eller et tidligere indkomstår, anses de hævede etableringskontoindskud for fuldt ud anvendt til forlods afskrivning på aktiverne.

Det foreslås, at princippet om, at kun en del af de hævede etableringskontoindskud skal anses for at dække den forlods afskrivning, skal anvendes tilsvarende, når etableringskontoindskuddene anvendes til dækning af de udgifter, der nævnes i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra g – j. Det foreslås, at den andel af udgiften, som etableringskontoindskud skal anses for at gå til dækning af, er lavere end den andel, som anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede aktiver i samme situation nedsættes med. Det skyldes, at når indskud anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, fordeles genbeskatningen af de foretagne fradrag over en årrække. Anvendes indskuddene i stedet til fradragsberettigede udgifter, sker genbeskatningen derimod i det år, hvor udgiften afholdes. For at tage højde for den forskellige tidsprofil vedrørende genbeskatningen foreslås det, at etableringskontoindskud, der anvendes til dækning af driftsudgifter, kun skal anses for at dække 65 pct. af udgiften. Det indebærer, at der alligevel kan foretages fradrag for udgiften med 35 pct.

Det foreslås i stk. 10 , at når der hæves beløb fra en etableringskonto til dækning af udgifter omfattet af de foreslåede bestemmelser i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra g – j, anses det hævede beløb kun at dække 65 pct. af udgiften. Det betyder, at der yderligere kan foretages fradrag af 35 pct. af den pågældende udgift.

Der hæves 200.000 kr. fra etableringskontoen til dækning af udgiften på 200.000 kr. Ved indkomstopgørelsen kan der alligevel foretages fradrag for de pågældende udgifter med 35 pct. af de 200.000 kr. svarende til 70.000 kr.

Reglen om, at kun 65 pct. af etableringskontoindskuddene skal anses for at dække den fradragsberettigede udgift gælder for indskud, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, foreslås det, at 35 pct. af udgiften i stedet kan vælges afskrevet efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3.

Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999 – 2001, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne. Det betyder, at der kan foretages fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, foreslås det i 3. og 5. pkt., at den skattepligtige i stedet kan vælge at afskrive de nævnte 23 pct. af udgiften efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3.

Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne.

Det fastsættes udtrykkeligt i stk. 10, 7. pkt., at der bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i 2. og 4. pkt., ikke gælder fradrag for udgiften, når etableringskontoindskud hæves efter etableringen. Kontohaveren har fået fradrag for beløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst allerede på det tidspunkt, hvor der blev foretaget indskud på etableringskontoen.

Det foreslås i stk. 11 , at når der hæves fra en etableringskonto ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab, hæves der af indskuddene efter samme regler, som når midlerne anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. etableringskontolovens § 7, stk. 5, 1. og 2. pkt.

I øvrigt skal der, som tilfældet er ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, ved køb af aktier eller anparter i et selskab ske en skattemæssig udligning af det tidligere fradrag, som kontohaveren har foretaget. Efter gældende regler om anvendelse af etableringskontoindskud sker udligningen ved, at afskrivningsgrundlaget for virksomhedens aktiver nedsættes.

Denne løsning er ikke mulig ved anvendelse af indskuddene til etablering af virksomhed i selskabsform, idet de anskaffede aktiver – aktier eller anparter – ikke er afskrivningsberettigede aktiver eller i øvrigt fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen. Udgifter til køb af aktier og anparter er en formuedisposition, der er opgørelsen af den skattepligtige indkomst uvedkommende.

I stedet foreslås det, at udligningen skal ske ved en genbeskatning af kontohaveren. Genbeskatningen fordeles over en 10-årig periode med lige store beløb fra og med det indkomstår, hvor beløbet hæves. Genbeskatningen sker ved en forøgelse af (i det følgende tillæg til) den personlige indkomst. Herved holdes alle de skattemæssige virkninger hos personen, der har indskudt på etableringskontoen. Selskabets afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at aktierne eller anparterne er købt for etableringskontoindskud.

Tillægget til den personlige indkomst (som procent af de anvendte etableringskontomidler) fremgår af følgende skema:

Størrelsen af den foreslåede genbeskatning (samt reduktionen af afskrivningsgrundlaget ved gældende regler) afhænger af, hvornår etableringskontoindskuddene er sket. Dette hænger sammen med, at fradragsværdien af indskud på etableringskonto gradvist er reduceret gennem de seneste år. Tillægget til den personlige indkomst ved etablering i selskabsform er på størrelse med nutidsværdien af forøgelsen af virksomhedens indkomst ved anvendelse af etableringskontoindskuddene efter gældende regler. Dertil er der reguleret for, at tillægget ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtigt eller SP-bidragspligtigt.

Ved gældende regler er skattefordelen ved anvendelse af etableringskontoordningen afhængig af, hvilken aktivtype der investeres i (og som dermed får nedsat afskrivningsgrundlaget). Dette hænger sammen med afskrivningsprofilen for de forskellige aktivtyper. Ved beregning af de foreslåede procenter, jf. skemaet ovenfor, er det tilstræbt, at fordelen ved anvendelse af de nye regler svarer til den gennemsnitlige skattefordel ved investering i bygninger ved gældende regler.

Genbeskatningen sker således med 80, 65 eller 60 pct., men fordeles med lige store beløb over 10 år. Derved tages der hensyn til, at kontohaveren i årene umiddelbart efter etablering kan have likviditetsmæssige problemer, og at vedkommende eventuelt ikke kan optage lån på normale vilkår. Ved gældende regler medfører de reducerede afskrivninger også en sådan likviditetsmæssig fordel.

Genbeskatningen skal ske hos kontohaveren også i det tilfælde, hvor det er ægtetællen, der helt eller delvist anskaffer aktier eller anparter i det pågældende selskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Efter forslaget kan indskud hæves ved og efter anskaffelsen af aktier, som ejes eller skal ejes af kontohaverens ægtefælle helt eller delvist. Genbeskatningen skal i dette tilfælde ske hos kontohaveren, idet det er kontohaveren, der ved den tidligere indkomstopgørelse har foretaget fradrag for etableringskontoindskuddene.

Genbeskatningen sker som nævnt ved en forhøjelse af den personlige indkomst. Forhøjelsen er som nævnt dog ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig eller SP-bidragspligtig, hvilket skal sammenholdes med, at der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag eller SP-bidrag i forbindelse med de tidligere indskud på etableringskontoen.

Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død, eller går kontohaver konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, eller kontohaveren går konkurs eller dør.

Ved ophør af skattepligt bliver ikke-benyttede indskud i øvrigt efter gældende ret beskattet. Ubenyttede indskud skal således medregnes til den skattepligtige indkomst, når kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører, jf. etableringskontolovens § 11, stk. 2. Efter disse regler skal ikke-hævede indskud tillægges 3 pct. (til og med indkomståret 2001 dog 5 pct.) for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører.

Det samme foreslås at skulle gælde, hvis kontohaveren og/eller dennes ægtefælles ejerandel falder, så kravet til ejerandel efter § 7, stk. 2, nr. 1, ikke længere er opfyldt, eller hvis kapitalanbringelsen antager karakter af at være i et selskab med mange finansielle aktiver, jf. § 7, stk. 2, nr. 2.

Det bemærkes, at indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori kravet til ejerandel ikke opfylder § 7, stk. 2, nr. 1, eller hvor § 7, stk. 2, nr. 2, ikke længere anses for opfyldt (virksomhed med mange finansielle aktier), behandles efter § 11, stk. 3. Det vil sige, at der i dette tilfælde sker beskatning efter reglen i § 9, stk. 3.

I etableringskontolovens § 10, stk. 4, findes særligt lempelige regler for etablering af virksomheder beliggende på Bornholm. Reglerne gjaldt dog kun for etableringer i 1993 og 1994, og bestemmelserne foreslås derfor ophævet.

Det er i etableringskontolovens § 10, stk. 6, fastsat, at hvis en skattemyndighed tilsidesætter en etablering, har den mulighed for at hæve et beløb fra etableringskontoen til dækning af et skattekrav, der er opstået på grund af tilsidesættelsen. Indskud, som således er hævet, kan dog retableres, hvis skatteyderen inden 3 måneder efter at have fået endeligt medhold i, at etablering er sket, indskyder et beløb, der svarer til de indskud, der tidligere er foretaget på etableringskontoen.

I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen efter § 10, stk. 6, 3. pkt., dog vælge at forlods afskrive de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser, der er foretaget efter etableringen, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt ved anskaffelsen. Det foreslås i § 10, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., at udvide denne mulighed, så de tilsvarende oprindelige indskud kan anvendes til dækning af afholdte udgifter efter etableringen, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt ved afholdelsen.

Det foreslås endvidere at udvide muligheden, så den også gælder ved etablering i selskabsform, således at de tilsvarende oprindelige indskud kan anvendes til anskaffelse af yderligere kapital i selskabet.

Det fremgår af etableringskontolovens § 10, stk. 6, 5. pkt., at indskud, som ikke er blevet forlods afskrevet eller retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.

Der foreslås at konsekvensændre bestemmelsen som følge af, at det foreslås, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af afholdelse af visse fradragsberettigede udgifter, jf. de foreslåede bestemmelser i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra g – j, og til anskaffelse af aktier og anparter, jf. den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens § 7, stk. 2.

Det foreslås i § 10, stk. 6, 5. pkt., der bliver stk. 5, 5. pkt., fastsat, at indskud, som ikke er blevet forlods afskrevet, anvendt til dækning af afholdte udgifter eller anvendt til anskaffelse af yderligere kapital i selskabet eller retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.

Hvis en selvstændig erhvervsvirksomhed ophører eller afhændes, medregnes ikke-hævede indskud og indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret. Det følger af etableringskontolovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Samme princip foreslås ved forslaget i nr. 24 at gælde for etablering i selskabsform således, at hvis kravet til ejerandel i den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 1, ikke længere opfyldes, eller hvis selskabet ændrer karakter fra et aktivt driftsselskab til et selskab med mange finansielle aktiver, jf. den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 2, medregnes ikke-hævede indskud og indskud, som er hævet i det indkomstår, hvor kravet ikke længere er opfyldt, til den skattepligtige indkomst.

Efter den gældende bestemmelse i etableringskontolovens § 11, stk. 3, 3. pkt., er der mulighed for, at ikke-hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret på ny etablerer selvstændig virksomhed. Denne regel foreslås med forslaget i nr. 25 ændret således, at ikke- hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret m.v. af den selvstændige virksomhed eller selskabet, på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed i selskabsform, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Hvis der hæves beløb på en etableringskonto, og det viser sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal der ske efterbeskatning af de hævede indskud på samme måde, som hvis etablering opgives, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 1. Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet.

Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at hvis der ikke har kunnet ske forlods afskrivning, afholdelse af en udgift eller etablering i selskabsform ikke kan anses for at have fundet sted – hvilket kan være tilfældet, hvis arbejdskravet ikke er opfyldt – sker der efterbeskatning af de hævede indskud på samme måde, som hvis etablering opgives. Det følger af den foreslåede bestemmelse i nr. 26. Det bemærkes i relation til etablering af virksomhed i selskabsform, at der altså ikke sker genbeskatning efter den foreslåede § 7, stk. 11, idet etablering slet ikke kan anses for at være sket. Antager selskabet derimod karakter af passiv pengeanbringelse eller er ejerandelen ikke tilstrækkelig, er situationen omfattet af den sædvanlige ophørsregel i etableringskontolovens § 11, stk. 3.

Den nævnte beskatning kan undgås, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 2, hvis den skattepligtige vælger i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, der efter etableringskontoloven kan ske forlods afskrivning på.

Det foreslås, at indskudsbeløbet i sin helhed tilsvarende kan anvendes til erhvervelse af virksomhed i selskabsform eller afholdelse af udgifter efter betingelserne i denne lov. Det følger af forslaget i nr. 27 til affattelsen af bestemmelsen i § 11 A, stk. 2.

Har forlods afskrivning efter etableringskontolovens § 11 A, stk. 2, ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest for det indkomstår, hvori midlerne er hævet, sker der beskatning efter etableringskontolovens § 11 A, stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes indtil udløbet af det indkomstår, hvori forlods afskrivning kunne foretages, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 3.

Det foreslås i forslaget i nr. 27 at ændre bestemmelsen i § 11 A, stk. 3, således, at hvis forlods afskrivning efter etableringskontolovens § 11 A, stk. 2, ikke eller ikke fuldt ud har kunnet foretages, hvis indskudsbeløbet ikke eller ikke fuldt ud har kunnet anvendes til afholdelse af udgifter, eller indskudsbeløbet ikke eller ikke fuldt ud er blevet anvendt til stiftelse eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform senest for det indkomstår, hvori midlerne er hævet, skal der ske beskatning efter etableringskontolovens § 11 A, stk. 1.

Det foreslås at forhøje grænsen for tildeling af gratisaktier i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, fra de gældende 8.000 kr. til 20.000 kr. (i 2004). Grænsen på 20.000 kr. i 2004 svarer til et grundbeløb på 12.450 kr. (1987-niveau).

Det foreslås, at grundbeløbet på 12.450 kr. (1987-niveau) årligt reguleres efter personskattelovens § 20. Det indebærer, at den regulerede beløbsgrænse for gratisaktier for indkomståret 2004 bliver på 20.000 kr.

Efter reglerne for den særlige kapitalafkastordning i virksomhedsskatteloven, afsnit II A, er køb af et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, sidestillet med køb af en personligt ejet virksomhed i relation til værdien af fradrag for renteudgifter.

Ordningen giver den skattepligtige - der køber en virksomhed, der drives i selskabsform - mulighed for på skematisk vis at opnå fuld skatteværdi af fradraget for renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

Der er en række betingelser for at anvende ordningen. Efter virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 6, må aktierne eller anparterne ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven. Det skyldes, at der ikke er udgifter forbundet med erhvervelsen.

Det foreslås, at aktierne eller anparterne heller ikke må være erhvervet ved, at etableringskontomidler er hævet til købet af aktier og anparter i et selskab, dvs. virksomhed i selskabsform. Det skyldes, at der ved anvendelse af etableringskontomidlerne ikke har været et finansieringsbehov, idet de hævede etableringskontoindskud anses for at gå til dækning af udgiften til aktiekøbet. Det indebærer, at der ikke kan beregnes kapitalafkast i det omfang, der er anvendt etableringskontoindskud til købet af aktier og anparter.

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslagets § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2 , at lovforslagets § 1, nr. 2 – 27, § 2 og § 4 om udvidelse af etableringskontoordningen har virkning for etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed og etablering af virksomhed i selskabsform, der sker den 1. juli 2004 eller senere. Det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden pr. 1. juli 2004 skyldes, at det ikke er nødvendigt, at de nye regler har virkning fra og med et indkomstår, men kan gives virkning fra og med en bestemt dato.

Den foreslåede ikrafttræden indebærer, at virksomheden skal være etableret den 1. juli 2004 eller senere. Der kan godt i nærmere angivet omfang medregnes udgifter, som afholdt før dette tidspunkt, eller formuegoder, som er anskaffet før den 1. juli 2004 ved opgørelsen af etableringsgrænsen. Udgifter, som er afholdt inden for 1 år før etableringsårets begyndelse, og formuegoder, som er anskaffet inden for 3 år før etableringsårets begyndelse kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som virksomheden samlet skal have afholdt, henholdsvis de formuegoder, som virksomheden samlet skal have anskaffet, for, at etablering kan anses for at have fundet sted.

Det foreslås i stk. 3 , at lovforslagets § 3 om forbedring af ordningen for gratisaktier har virkning fra og med indkomståret 2004.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
		I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 27. august 2002, som ændret senest ved § 429 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 1. Den, der med henblik på etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet foretager indskud på etableringskonto efter reglerne i denne lov, kan fradrage indskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.		1. I § 1, stk. 1 , og § 5, stk. 1, udgår »her i landet«. 2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.

§ 1. ---- Stk. 3. Efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted, kan fradrag for indskud kun opnås for det indkomstår, hvor etablering finder sted, jf. § 5, og de nærmest efterfølgende 4 indkomstår. Fradrag kan ikke opnås for efterfølgende indkomstår, hvori indskudte beløb endnu ikke er hævet fuldt ud.		3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., og § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«. 4. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »hvor etablering«: »eller erhvervelse«.

§ 3. Indskud, der vedrører indkomstår før etablering af den selvstændige erhvervsvirksomhed, skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Indskud, der vedrører det indkomstår, hvor etablering finder sted, eller et af de nærmest efterfølgende 4 indkomstår, skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt eller af overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten eller overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed.		5. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den selvstændige erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier og anparter i et selskab«.
§ 4. ---- Stk. 2. Efter og ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kan indskud på en konto dog helt eller delvis undlades, når den skattepligtige inden udløbet af indskudsåret opfylder betingelserne i § 5 for at hæve indskud af samme størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter den skattepligtige skal afgive oplysninger om og dokumentation for, at betingelserne i § 5 er opfyldt. Beløb omfattet af 1. pkt. behandles efter reglerne om indskud.

§ 5. Ved og efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet hæves indskuddene i overensstemmelse med reglerne i § 7. Pengeinstituttet må dog først udbetale midlerne, når det har modtaget et udfyldt skema fra kontohaveren. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om dette skema.		6. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »selvstændig erhvervsvirksomhed «: »eller anskaffelse af aktier og anparter i et selskab«.
Stk. 2. Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger 125.900 kr. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum skal kontohaveren være berettiget til at medregne værdien af varelager ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris i stedet for det ved etableringen anskaffede varelager. For bygninger m.v., dræningsanlæg, markvandingsanlæg, driftsmidler og skibe samt immaterielle aktiver, hvor anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 45 skal omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang.		7. I § 5, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »anskaffede formuegoder«: », eller de udgifter, som er afholdt til brug for virksomheden,«. 8. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »125.900 kr.« til: »62.300 kr.«
Stk. 3. Kravet om, at kontohaveren eller dennes ægtefælle skal deltage med personlig arbejdsindsats i virksomheden i ikke uvæsentligt omfang, gælder for det indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne efter, at midler er hævet og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats dog i den resterende del af perioden. Drives virksomheden af ægtefæller i forening, gælder reglen i 2. pkt., når en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Hvis kun en af ægtefællerne driver virksomheden, gælder 2. pkt., når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død eller konkurs samt ved virksomhedsophør.		9. I § 5, stk. 3, indsættes to steder efter »forlods afskrivning«: »eller dækning af udgifter afholdt til brug for virksomheden«.
Stk. 4. For indskud på etableringskonto, der er foretaget inden 17. maj 1983, er beløbsgrænsen efter stk. 2 30.000 kr. Skatteministeren kan tillade, at kravet om personlig arbejdsindsats efter stk. 2 og 3 fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Bestemmelsen i dette stykke finder kun anvendelse indtil udgangen af indkomståret 1995. Stk. 5. Beløbsgrænsen i stk. 2 reguleres efter personskattelovens § 20.		10. § 5, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne inklusive stiftelsesomkostninger overstiger 62.300 kr. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet, herunder i et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, i ikke uvæsentligt omfang. Dette krav gælder for det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, og for det følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne efter, at midler er hævet og anvendt til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats dog i den resterende del af perioden. Deltager både kontohaveren og dennes ægtefælle med personlig arbejdsindsats, gælder reglen i 4. pkt., når en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Hvis kun en af ægtefællerne deltager, gælder 4. pkt., når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død eller konkurs samt ved afståelse af selskabet til andre.«

		11. I § 5, stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og 4«.
Stk. 6. Beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt., og kravet i stk. 2, 4. pkt., om personlig arbejdsindsats gælder ikke ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 1993, såfremt virksomheden er beliggende i Bornholms Amtskommune. Beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt., og kravet i stk. 2, 4. pkt., om personlig arbejdsindsats gælder ej heller ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 1994 i det omfang, der til brug for virksomheden anskaffes formuegoder af den i § 7, stk. 1, litra c, e eller f, omhandlede art beliggende i Bornholms Amtskommune, såfremt virksomheden er beliggende i Bornholms Amtskommune. Beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt., og kravet i stk. 2, 4. pkt., om personlig arbejdsindsats gælder ej heller ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 1994 i det omfang, der til brug for virksomheden anskaffes maskiner, inventar eller lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, til anbringelse og brug i følgende bygninger beliggende i Bornholms Amtskommune:		12. § 5, stk. 6 , ophæves. Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
1) bygninger, hvor byggeriet er igangsat i indkomståret 1993 eller 1994 og færdigopført inden udgangen af sidstnævnte indkomstår, og
2) eksisterende bygninger, som i samme tidsrum undergives en betydelig ombygning, hvorved
a) bygningen enten indrettes til anden anvendelse eller
b) ombygningsudgifterne udgør mindst halvdelen af, hvad udgiften til opførelse af en tilsvarende nybygning må antages at andrage.
Stk. 7. Formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, eller som er afhændet, eventuelt udskilt af driften, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den i stk. 2 nævnte samlede anskaffelsessum.		13. I § 5, stk. 7, der bliver stk. 6, indsættes som 2. og 3. pkt. : »Udgifter, som er afholdt tidligere end 1 år før etableringsårets begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den udgift, der er nævnt i stk. 2. Aktier, der er erhvervet tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den anskaffelsessum, der er nævnt i stk. 4.«
Stk. 8. Indskud kan hæves ved og efter etablering af en virksomhed, som skal drives eller bliver drevet af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening.		14. I § 5, stk. 8, der bliver stk. 7 , indsættes som 2. pkt. : »Indskud kan ligeledes hæves ved og efter erhvervelse af aktier og anparter i et selskab, som ejes eller skal ejes af kontohaveren, eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller.«

§ 6. Bestemmelserne i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse i forbindelse med anskaffelse af formuegoder inden for landbrug og fiskeri, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen, og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.		15 . § 6 ophæves.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse i forbindelse med anskaffelse af formuegoder i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle bestemmelser i forordningen været opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelserne i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse i forbindelse med anskaffelse af formuegoder omfattet af de i fortegnelsen nævnte forskrifter, hvor betingelserne for støtte i medfør af disse forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse i forbindelse med anskaffelse af formuegoder i
1) skibsbygningsindustrien,
2) kunstfiberindustrien,
3) motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr. eller
4) kul- og stålindustrien.

§ 7. Efter etableringen hæves beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den uafskrevne del af anskaffelsessummen for følgende formuegoder anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 7: a) Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Beløb kan dog ikke hæves til anskaffelse af automobiler, som er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift.		16. § 7, stk. 1, 1. pkt ., affattes således: »Efter etableringen af selvstændig erhvervsvirksomhed hæves beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den uafskrevne del af anskaffelsessummen for formuegoder som nævnt i litra a – f anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 6, 1. pkt., og beløb af indtil samme størrelse som afholdte udgifter som nævnt i litra g - j afholdt inden for fristen i § 5, stk. 6, 2. pkt.:«
b) Skibe til erhvervsmæssig brug.
c) Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter afskrivningslovens § 14, samt installationer, der tjener sådanne bygninger, og installationer, der anvendes erhvervsmæssigt.
d) Goodwill samt andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.
e) Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.
f) Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.
		17. I § 7, stk. 1 , indsættes som litra g – j: »g) Fradragsberettigede lønudgifter og andre personaleudgifter samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for ansattes personlige arbejde i tjenesteforhold, herunder feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, samt indbetalinger til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven.
		h) Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, som den skattepligtige har valgt ikke at afskrive, og § 8 J, stk. 1 og 2.
		i) Fradragsberettigede udgifter til leje af erhvervslokaler.
		j) Fradragsberettigede udgifter til deltagelse i kurser og uddannelse.«
Stk. 2. Såfremt virksomheden er beliggende i Bornholms Amtskommune, og beløbsgrænsekravet i § 5, stk. 2, 1. pkt., eller kravet i § 5, stk. 2, 4. pkt., om personlig arbejdsindsats ikke er opfyldt, er det en betingelse for at hæve indskudsbeløb efter stk. 1 til forlods afskrivning, at dette sker for indkomståret 1993, at de i stk. 1, litra a, c, e og f, omhandlede formuegoder efter anskaffelsen befinder sig i Bornholms Amtskommune i mindst to år, og at kontohaveren ikke inden for de første to år efter anskaffelsen afhænder det eller de anskaffede formuegoder. Indskudsbeløb kan endvidere hæves til forlods afskrivning for indkomståret 1994 på de i stk. 1, litra c, e og f, omhandlede formuegoder, såfremt de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt. Bestemmelsen i 2. pkt. gælder for så vidt angår retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt som nævnt i stk. 1, litra e, kun, såfremt det forpagtede eller lejede er fast ejendom beliggende i Bornholms Amtskommune. Indskudsbeløb kan yderligere hæves til forlods afskrivning for indkomståret 1994 på maskiner, inventar og lignende driftsmidler som nævnt i § 5, stk. 6, 3. pkt., såfremt de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt. Indskudsbeløb kan ikke hæves til forlods afskrivning på skibe til erhvervsmæssig brug nævnt i stk. 1, litra b.		18. § 7, stk. 2 , affattes således: » Stk. 2 . Efter anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme størrelse som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: 1. Kontohaveren eller dennes ægtefælle eller begge ægtefæller skal tilsammen eje aktier eller anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien. 2. Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, der svarer til ejerforholdet, ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.
		3. Aktierne eller anparterne må ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, ved arv, arveforskud eller gave.«
Stk. 5 . Når der i de i stk. 1 omtalte situationer hæves et beløb fra etableringskontoen, hæves der af indskuddene med samme beløb. Indskud, der eventuelt overstiger indestående, anses for fuldt ud hævet, når det sidste indestående hæves. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 80 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 70 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. For installationer omfattet af afskrivningslovens § 15, stk. 3, udgør det hævede indskud det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, og det hævede indskud omregnes til den beregnede afskrivning, som anskaffelsessummen reduceres med. Den del af de hævede indskud, der som følge af 2. pkt. ikke kan anvendes til forlods afskrivning, efterbeskattes efter § 10.		19. I § 7, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », litra a – f,«.

		20. I § 7 indsættes som stk. 10 og 11 : » Stk. 10. Når der i de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra g – j, hæves et beløb fra etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, anses at dække 65 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct. af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999 - 2001, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 23 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk.1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne. Der kan bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for udgiften.
		Stk. 11. Når der i den situation, der er nævnt i stk. 2, hæves beløb fra etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det hævede beløb medregnes til kontohaverens personlige indkomst i det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter, og de 9 følgende indkomstår, med lige store beløb. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, tillægges 80 pct. af det hævede indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomstårene 1999 - 2001, tillægges 65 pct. af det hævede indskud med 6,5 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 og følgende indkomstår, tillægges 60 pct. af det hævede indskud med 6 pct. i hvert af de 10 år. Ophører kontohaverens skattepligt af anden grund end ved død, eller går kontohaveren konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, henholdsvis kontohaveren går konkurs eller dør. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke længere kan anses for at være opfyldt. Indskud, som er hævet i dette indkomstår, behandles efter § 11, stk. 3. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 6. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Den del af det hævede indskud, der som følge af 1. pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter § 10.«

§ 10. --- Stk. 4. Har etablering fundet sted ved, at indskudsbeløb er hævet til forlods afskrivning efter bestemmelserne i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, uden at beløbsgrænsekravet i § 5, stk. 2, 1. pkt., eller kravet i § 5, stk. 2, 4. pkt., om personlig arbejdsindsats er opfyldt, finder bestemmelserne i stk. 1-3 ikke anvendelse. ------		21. § 10, stk. 4 , ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 6. Hvis en skattemyndighed efter at have tilsidesat en foretagen etablering hæver et beløb fra etableringskontoen til dækning af et skattekrav, anses et dertil svarende indskud for hævet efter reglerne i § 9, stk. 2, 4. og 5. pkt. Indskud, som er blevet hævet efter 1. pkt., kan retableres, såfremt skatteyderen inden 3 måneder efter at have fået endeligt medhold i, at etablering er sket, indskyder et til de pågældende tidligere indskud svarende beløb på etableringskonto. I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen dog vælge at forlodsafskrive de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser, der er foretaget efter etableringen, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt ved anskaffelsen. I forbindelse hermed kan skatteyderen inden for samme 3-måneders-frist begære genoptagelse af skatteansættelsen for etableringsåret og følgende år. Indskud, som ikke er blevet forlodsafskrevet eller retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.		22. § 10, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., affattes således: »I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen dog vælge at forlods afskrive de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser, der er foretaget efter etableringen, anvende de tilsvarende oprindelige indskud til dækning af udgifter afholdt efter etableringen eller anvende de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelse af yderligere kapital i selskabet, såfremt de almindelige betingelser er opfyldt.« 23. § 10, stk. 6, 5. pkt. , der bliver stk. 5, 5. pkt., affattes således: »Indskud, som ikke er blevet forlodsafskrevet, anvendt til dækning af afholdte udgifter eller anvendt til yderligere kapital i selskabet eller retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.«

§ 11. --- Stk. 3. Hvis en virksomhed i øvrigt ophører eller afhændes, medregnes ikke hævede indskud og indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret. Bestemmelsen i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret på ny etablerer selvstændig virksomhed, jf. § 5. Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang indskuddet overtages af en efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 43, stk. 4, eller § 80, stk. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 3.		24. I § 11, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Tilsvarende gælder, at hvis kravene i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke kan anses for opfyldt, medregnes ikke hævede indskud og indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori kravene ikke længere er opfyldt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.« 25. § 11, stk. 3, 3. pkt., der bliver 4. pkt., affattes således: »Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret m.v., jf. 1. og 2. pkt., på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed i selskabsform, jf. § 5.«

§ 11 A. Er der hævet indskud af den etableringskonto, der er nævnt i § 4, uden at indskudsbeløbet forlods kan afskrives på de aktiver, hvorpå der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle foretages en sådan afskrivning, medregnes indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Indskudsbeløbet medregnes med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct. Beskatningen sker med satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.		26. § 11 A, stk. 1, 1. pkt ., affattes således: »Er der hævet indskud af den etableringskonto, der er nævnt i § 4, uden at indskudsbeløbet som angivet i skemaet til pengeinstituttet forlods kan afskrives på aktiver, anvendes til anskaffelse af aktier eller anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet.«
Stk. 2. Den skattepligtige kan vælge i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af de nævnte aktiver, indtil hele indskudsbeløbet er anvendt. Stk. 3. Har forlods afskrivning efter stk. 2 ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest for det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet, anvendes stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes indtil udløbet af det indkomstår, hvori forlods afskrivning senest kunne foretages.		27. § 11 A, stk. 2 og 3, affattes således: » Stk. 2. Den skattepligtige kan vælge i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter denne lov, eller til dækning af andre afholdte udgifter efter betingelserne i denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af de nævnte aktiver, indtil hele beløbet er anvendt, eller dækning skal ske ved enhver afholdelse af de nævnte udgifter, indtil hele beløbet er anvendt. Indskudsbeløbet kan i sin helhed ligeledes anvendes til anskaffelse af aktier og anparter i et selskab efter betingelserne i denne lov.
		Stk. 3. Har forlods afskrivning, dækning af afholdte udgifter, eller anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest for det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet, anvendes stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes indtil udløbet af det indkomstår, hvori forlods afskrivning, afholdelse af udgifter eller erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab senest kunne foretages.«

		§ 2
		I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende ændring:

§ 22. --- Stk. 2. Indskud på afdødes etableringskonto kan ikke hæves i forbindelse med dødsboets etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i lov om indskud på etableringskonto.		1. I § 22, stk. 2, indsættes efter »selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.

		§ 3
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 7 A. --- 2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som driftsudgift.		1. I § 7 A, stk. 1, nr. 2, ændres »8.000 kr.« til: »et grundbeløb på 12.450 kr.« 2. I § 7 A, stk. 1, nr. 2 , indsættes som 7. pkt.: »Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

		§ 4
		I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1. af 2. januar 2002, som ændret senest ved § 437 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

§ 22. --- 6) Aktierne eller anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven.		1. § 22 c, stk. 2, nr. 6, affattes således: »6) Aktierne eller anparterne er ikke er hvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter etableringskontoloven.«

Organisation/myndighed	Bemærkninger i høringssvar	Kommentarer til bemærkninger
Advokatrådet	Ingen bemærkninger.
Akademikernes Centralorganisation	Har ikke afgivet bemærkninger.
Amtsrådsforeningen	Har noteret sig, at forslaget indebærer et årligt provenutab for amterne, og forventer, at der tages højde for de provenumæssige konsekvenser i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger med regeringen.	Provenuvirkningerne vil indgå i beregningsgrundlaget i forbindelse med kommuneforhandlingerne for 2005.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd	Kravet om, at etablering kan opfyldes ved, at man køber aktier eller anparter i et selskab svarende til blot 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, indebærer en udvanding af etableringsbegrebet.	Forslaget om, at 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne er en tilstrækkelig betingelse for at kunne anvende etableringskontoindskud skal ses i lyset af, at indskud også kan anvendes til erhvervelse af en andel i et interessentskab med flere ejere, hvor den enkeltes ejerandel kan være lav og også lavere end 25 pct.
	Adgangen bør kun omfatte investering i et nyt selskab eller et selskab, som man ikke i forvejen ejer aktier i.	Ved udformningen af de foreslåede regler er der taget udgangspunkt i reglerne for etablering af virksomhed i personligt regi. Etableringskontoindskud kan efter gældende regler også anvendes til overtagelse af en bestående virksomhed. Der foreligger endvidere efter gældende praksis etablering i det tilfælde, hvor en mindre virksomhed, som skatteyderen hidtil har drevet, udvides således, at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver kommer op over etableringsgrænsen.
	Der mangler en belysning af sammenhængen med reglerne i afsnit II A (den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter) i virksomhedsskatteloven.	Den del af aktiekøbet, der er finansieret med etableringskontomidler, skal ikke kunne danne baggrund for beregning af kapitalafkast. Det skyldes, at der ved anvendelse af etableringskontoindskud til køb af aktier m.v. ikke har været et finansieringsbehov. Dette svarer til hvad der gælder, når aktierne er erhvervet ved en skattefri aktieombytning eller ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Der er i lovforslaget indsat en bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 22 c herom.
	Det samme gælder med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af den foreslåede model for efterbeskatning ved en forhøjelse af den personlige indkomst.	Fsva. de skattemæssige konsekvenser af den foreslåede model for genbeskatning er disse belyst i forslagets bemærkninger.
Civiløkonomerne	Finder det yderst positivt, at grænsen for den årlige tildeling af gratisaktier forhøjes. Udvidelsen af etableringskontoordningen rummer markante forbedringer for foreningens medlemmer.
	Problematisk, at der ikke er nogen sammenhæng mellem pensionsopsparing og opsparing på etableringskonto. Begge typer opsparing er begunstiget skattemæssigt, da de findes samfundsmæssigt fordelagtige og kan knyttes til indkomst på et senere tidspunkt. Det bør være muligt ubeskattet at konvertere opsparingen til en pensionsopsparing. På længere sigt ser foreningen gerne, at der etableres en fælles lovgivning for skattebegunstigede opsparinger, som rummer både opsparing med henblik på pensionering og etablering af egen virksomhed.	De to typer skattebegunstigede ordninger tilgodeser to vidt forskellige formål, og de kan oprettes uafhængigt af hinanden. Regeringen har ingen aktuelle planer om, at etableringskontoindskud skal kunne indskydes på en pensionsordning efter kontohaverens eget valg. Lovforslaget tager netop sigte på yderligere at fremme anvendelsen af etableringskontoindskud til etablering af såvel en personligt ejet virksomhed som erhvervelse af virksomhed i selskabsform.
Danmarks Forvaltningshøjskole	Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverforening	Forslaget falder uden for foreningens aktiviteter, og foreningen har derfor ingen bemærkninger.
Dansk Handel & Service	Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Industri	Organisationen hilser særligt forslaget om at udvide anvendelsesområdet for etableringskontoordningen velkomment.
	Organisationen foreslår, at det overvejes at forbedre ordningen yderligere, således at der gives adgang til, at fradraget kan foretages i den personlige indkomst i stedet for kun som et ligningsmæssigt fradrag.	Etableringskontoordningen er allerede gjort mere attraktiv ved de forbedringer, som regeringen har gennemført i 2002, og gøres ved nærværende forslag endnu mere attraktiv. Regeringen har ikke planer om at indføre fuld fradragsværdi for indskud på en etableringskonto.
Dansk Iværksætter Forening	Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Landbrug	Glædeligt, at regeringen tager initiativer, som fremmer iværksætterkulturen i dansk erhvervsliv.
	Forslaget om nedsættelse af etableringsgrænsen vil ikke have væsentlig betydning for landbruget, da virksomhederne er kapitalintensive.	Forslaget imødekommer behovene hos den gruppe af nye iværksættere som eksempelvis frie agenter, konsulent- og rådgivningsvirksomheder og servicevirksomheder, der ikke har store etableringsomkostninger, men alligevel nok til, at der er behov for opsparing.
	Forslaget om genbeskatning bør ændres grundlæggende. Genbeskatning vil kunne udløse en større skat end efterbeskatning efter de normale regler. Foreslår derfor, at der sker en nedsættelse af anskaffelsessummen for aktierne med 50 pct. af henlæggelsesbeløbet kombineret med en genbeskatning ved en forhøjelse af den personlige indkomst med et årligt beløb på 5 pct. af henlæggelsesbeløbet. Der henvises til beregninger i Landscentrets høringssvar.	Skatteministeriets beregninger viser, at i alle normalt forekommende situationer vil genbeskatning være mere fordelagtig end efterbeskatning. Lovforslaget er ændret således, at genbeskatning skal ske over 10 år i stedet for over 5 år i det oprindelige forslag. Formålet med en længere genbeskatningsperiode er at afhjælpe de likviditetsmæssige problemer, som en genbeskatningsperiode over kun 5 år kunne give anledning til. Med modellen om genbeskatning over 10 år med tillæg til den personlige indkomst er det tilstræbt, at fordelen ved aktiekøb svarer til den gennemsnitlige skattefordel ved fremrykningen af afskrivningerne til det tidspunkt, hvor indskud foretages, ved investering i bygninger efter gældende regler.
		Med en model, hvor anskaffelsessummen for aktierne m.v. i stedet nedsættes med de hævede etableringskontoindskud, ville konsekvensen blive, at der alene sker beskatning af fradragene, hvis der sker en skattepligtig afståelse af aktierne m.v. Reglerne om overdragelse af aktier m.v. med succession i levende live til familiemedlemmer, nære medarbejdere og reglerne om overdragelse af aktier med succession ved dødsfald indebærer, at beskatningen vil kunne udskydes. Der sker således først beskatning, når der sker en skattepligtig afståelse af de pågældende aktier, der erhverves med succession på aktionærsiden.
		Virkningen af, at anskaffelsessummen for aktierne nedsættes, ville endvidere være, at beskatningen ikke sker som personlig indkomst.
		Når etableringskontoindskud anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, sker der en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget for de anskaffede aktiver. Det betyder, at virksomhedens skattepligtige indkomst i afskrivningsperioden bliver højere, end hvis der ikke var anvendt etableringskontoindskud til anskaffelsen. Genbeskatningen af fradragene sker således i løbet af afskrivningsperioden og ikke først, når virksomheden afhænder de pågældende aktiver. En udskydelse af genbeskatningen af fradragene til salget af aktierne ville medføre en meget længere skatteudskydelse end den skatteudskydelse, der sker, når indskuddene anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver. Af ovennævnte grunde er denne model for genbeskatning fravalgt.
Dansk Landbrugsrådgivning	Organisationen har foretaget beregninger, der skal vise, at genbeskatning af etableringskontoindskud, når de anvendes til køb af aktier, kun vil være lidt mindre end den almindelige efterbeskatning af ikke anvendte indskud. Organisationen mener, at det overses i Skatteministeriets beregninger, at den merindkomst, der fremkommer ved at foretage en forlods afskrivning ofte ikke beskattes med 63 pct. men i første omgang kun med virksomhedsskat på 30 pct. Den samlede genbeskatning bør dels bestå af et årligt tillæg på ca. 5 pct. eller i alt ca. 25 pct. over de første 5 år, dels en nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum med ca. 50 pct. af indskuddet.	I den model, der ligger til grund for de fastsatte tillægsprocenter, indgår ikke den tidsmæssige udskydelse af genbeskatningen af fradragene, hvis virksomhedsordningen anvendes. Hvis der skulle tages højde herfor, ville der skulle opstilles forudsætninger om, hvornår opsparet overskud hæves. Forslaget om kombination af en efterbeskatning og nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum ville bidrage til at gøre skattereglerne komplicerede. Der henvises i øvrigt til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Landbrug.
	Reglen om køb af aktier bør kunne bruges, når man opfylder betingelsen om arbejdsindsats i selskabet.	Man kan godt hæve etableringskontoindskud i relation til et selskab, man ejer i forvejen, på det tidspunkt, hvor man opfylder arbejdskravet, forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt.
	Aktier, der er anskaffet inden for de seneste 3 år forud for det år, hvor man opfylder betingelserne, bør kunne medregnes til det beløb, som kan »forlods afskrives«.	Der indsættes en regel om, at der kan hæves etableringskontoindskud til køb af aktier, der er erhvervet inden for de sidste 3 år. Ved afgørelsen af, om man ejer 25 pct. af aktierne indgår derimod alle de aktier, som man ejer, uanset hvornår de er anskaffet.
	Bemærkningerne tyder på, at aktierne ikke må være erhvervet ved gave, men det fremgår ikke af lovteksten. Aktier erhvervet ved gave eller arv, og succession bør også kunne være omfattet.	Forslaget har til formål at tilgodese etableringer i selskabsform, der har krævet fremskaffelse af kapital. Det er derfor foreslået i etableringskontolovens § 7, stk. 2, nr. 3, at aktierne eller anparterne ikke må være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, eller som arv, arveforskud eller gave.
	Man kan generelt indskyde på en etableringskonto i etableringsåret og de følgende 4 år med henblik på forlods afskrivning i den virksomhed, man allerede har etableret. Der spørges, om denne mulighed forudsætter, at man køber nye aktier i selskabet, eller om forlods afskrivningen også kan foretages på basis af de anskaffelsessummer, som ikke hidtil er anvendt til forlods afskrivning	Etableringskontoindskud kan anvendes til køb af aktier, når betingelserne er opfyldt, dvs. etableringskontoindskud foretaget efter, at etableringen i selskabsform har fundet sted, kan hæves, når aktierne er erhvervet inden for de sidste 3 år.
Den Danske Skatteborgerforening	Forslaget er en væsentlig forbedring, som også er et vigtigt skridt i en liberalisering og ligestilling med udlandet. Foreningen giver forslaget sin uforbeholdne tilslutning.
	Man skal passe på med for skrappe regler for efterbeskatning. Man bør endvidere se på 40-års grænsen igen.	Regeringen har i foråret 2002 lempet på 40-års grænsen. Aldersgrænsen for, hvornår etablering senest skal være sket, er det indkomstår, hvori iværksætteren fylder 65 år. Endvidere kan iværksætteren indskyde på en etableringskonto med henblik på etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed frem til vedkommende fylder 67 år.
	Det er i strid med retserhvervelsestidspunktet at kræve skat med det samme, når etableringskontoindskud ikke bliver anvendt efter formålet. Det bør være koblet til tidspunktet for ophævelse. Da der i forvejen pålægges voldsomme strafrenter, er det helt unødvendigt at stille krav om, at beløbet skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders fristen udløber.	Hvis skattemyndighederne har tilsidesat en etablering, kan skattemyndighederne hæve et beløb til dækning af skattekravet. Hvis skatteyderen anker afgørelsen og senere får medhold, og beløbet betales tilbage, kan det være, at skatteyderen endnu ikke har foretaget de påtænkte anskaffelser. I så fald kan skatteyderen inden for 3 måneder retablere etableringskontoen. Retableringen vil give skatteyderen yderligere frist - indtil udgangen af det 9. år efter det år, hvori afgørelse om etableringen er truffet - hvori den pågældende kan anvende indeståendet til anskaffelse af og forlods afskrivning på afskrivningsberettigede formuegoder. Hvis skatteyderen ikke retablerer ordningen, skal indskuddene efterbeskattes i det år, hvor den anførte 3 måneders frist udløber. Dette findes ikke at være i strid med retserhvervelsestidspunktet. Regeringen har i foråret 2002 nedsat tillægsprocenten fra 5 til 3 ved efterbeskatning af etableringskontomidler for indkomståret 2002 og senere indkomstår. Nedsættelsen af tillægsprocenten til 3 skal ses i lyset af den lavere markedsrente. Ved et tillæg på 3 pct. vil opsparere, der må opgive at etablere egen virksomhed, blive beskattet på nogenlunde samme niveau, som hvis midlerne alternativt var opsparet uden brug af ordningen.
	Mange af de almindelige skatteregler er nok så byrdefulde, så for folk med indsigt i systemet er forbedringen af etableringskontoordningen kun en lille lokkemad. Eksempelvis ser man disharmonien med kapitalkravet til stiftelse af et anpartsselskab er 125.000 kr. samtidig med, at etableringsgrænsen er på 100.000 kr.	Det ligger uden for lovforslagets rammer at foreslå en ændring af kapitalkravet til anpartsselskaber. Der ses ikke at være behov for, at etableringsgrænsen og kapitalkravet til anpartsselskaber skal være sammenfaldende. Det er heller ikke tilfældet i dag.
	Kravet om en arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang vil til stadighed give bøvl med skattemyndighederne, da det er et skøn, som man aldrig objektivt kan blive enige om. Når dertil lægges, at skattemyndighederne selv vurderer, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet eller en hobbyforretning, falder alt til jorden for den nyetablerede person. 50 timer om måneden står ikke i forhold til en etablering på 100.000 kr. Kravet er alt for højt, og det gør, at forslaget ikke kommer til at virke efter sin hensigt.	En arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt, der er den vejledende norm for en arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, er ret beskeden. Grænsen giver i praksis kun sjældent anledning til vanskeligheder. Langt hovedparten af de nyetablerede iværksættere arbejder væsentligt mere end 50 timer månedligt. Det vil som hovedregel også være tilfældet for de iværksættere, der etablerer deres virksomhed efter, at etableringsgrænsen er nedsat.
	Når udgifter afholdt tidligere end 1 år før etableringsårets begyndelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som virksomheden samlet skal have afholdt for, at etablering kan anses for at have fundet sted, vil udgifter til opfindelse stadig blive fuldt topbeskattet, hvilket heller ikke er særligt motiverende for nye initiativer.	Det er rimeligt, at der er en grænse bagud i tid for, hvilke udgifter, der kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som virksomheden samlet skal have afholdt, for, at der foreligger etablering. For afskrivningsberettigede aktiver gælder også en tidsmæssig grænse for anskaffelsen. Den er på 3 år. Med nedsættelsen af etableringsgrænsen vil man relativt nemt inden for det sidste år nå op på at have afholdt udgifter, der mindst svarer til etableringsgrænsen.
		Opfinderudgifter er i øvrigt ikke et nærmere defineret begreb i skattelovgivningen. I et vist omfang dækker begrebet forsøgs- og forskningsudgifter samt lønudgifter, der er omfattet af forslaget. I andre tilfælde vil det dække over udgifter, der har karakter af ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter.
Finansrådet	Rådet bakker op omkring de foreslåede ændringer af etableringskontoordningen.
	Det er uacceptabelt, at genbeskatningen af fradragene sker i en 5-årig periode umiddelbart efter købet af aktierne eller anparterne. Genbeskatningen bør ske på samme måde som i resten af etableringskontoreglerne, nemlig ved en nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum.	Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Landbrug.
	Rådet finder det positivt, at grænsen for gratisaktier forhøjes.
	Opfordrer til, at beløbsgrænsen for medarbejderobligationer hæves til et tilsvarende niveau. Herved opnås der symmetri i regelsættet, således at virksomhedens selskabsform ikke bliver afgørende for mulighederne for at begunstige medarbejderne med udbytteandele.	Formålet med forhøjelse af beløbsgrænsen for gratisaktier er at fremme aktiekulturen. For medarbejderobligationer gælder, at medarbejderne ikke bliver medejere og ikke får indflydelse som aktionærer. Der er ingen direkte sammenhæng mellem reglerne for gratisaktier og medarbejderobligationer, således at en forhøjelse af beløbsgrænsen for gratisaktier ikke kan gennemføres uden, at beløbsgrænsen for medarbejderobligationer, der er på 1.800 kr., forhøjes tilsvarende. Ved forhøjelsen af beløbsgrænsen for gratisaktier fra 6.000 kr. til 8.000 kr. i 1999 blev beløbsgrænsen for medarbejderobligationer ikke ændret.
Foreningen Danske Revisorer	Det er uforståeligt, at man ikke benytter lejligheden til at rette op på beskatningsforholdene, hvor en person med topskat betaler skatten tilbage med langt over 100 pct.	Det er med genbeskatning af de tidligere fradrag over 10 år med de foreslåede tillæg til den personlige indkomst tilstræbt, at fordelen ved aktiekøb svarer til den gennemsnitlige skattefordel ved investering i bygninger efter gældende regler.
	Foreningen finder, at der kan rejses tvivl om ordningens popularitet, når fradragsværdien ved opsparingen kun er ca. 33 pct.	Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Dansk Industri.
Foreningen Registrerede Revisorer	Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer	Efter lovteksten kan indskud anvendes til køb af aktier i selskaber med hjemsted i udlandet, medens det ikke fremgår af bemærkningerne. Der bør ske en præcisering.	Det præciseres i bemærkningerne, at adgangen til at anvende etableringskontoindskud også gælder anskaffelse af aktier i selskaber med hjemsted i udlandet.
	I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8, har der i 6. og 7. afsnit indsneget sig nogle fejl.	6. afsnit udgår af lovforslagets bemærkninger og 7. afsnit er ændret.
	I bemærkningerne til § 1, nr. 14, nævnes som eksempler på andre personaleudgifter de ansattes deltagelse i faglige kurser. Efter lovteksten ses naturalgodet »kost og logi« at være den eneste anden personaleudgift.	Lovteksten er ændret således, at personaleudgifter anføres direkte i lovteksten.
	I bemærkningerne til § 1, nr. 14, anføres det, at etableringskontomidler ikke kan anvendes til forsøgs- og forskningsudgifter, der vælges afskrevet. Det harmonerer dårligt med lovteksten. Det er også vanskeligt at begrunde, at der ikke skal kunne vælges afskrivning af de resterende 30 pct.	Lovteksten ændres således, at det er en betingelse for at anvende etableringskontoindskud til dækning af forsøgs- og forskningsudgifter samt markedsundersøgelser, at den skattepligtige ikke har valgt at afskrive udgiften. Der indsættes bestemmelser i etableringskontolovens § 7, stk. 10, om, at der kan vælges afskrivning af de resterende 35 pct. af udgiften.
	Betingelsen om krav til ejerandel eller stemmeandel for aktiekøb bør udgå, idet et tilsvarende krav ikke gælder for personligt ejede virksomheder. Der er heller ikke behov for kravet, når der henses til kravet om aktiv arbejdsindsats, minimumsinvestering, og at det hævede beløb begrænses til et beløb svarende til anskaffelsessummen.	Kravet om mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne har til formål at sikre et vist kvalificeret ejerskab. Eksempelvis er kun 1 pct. af aktierne ikke udtryk for et kvalificeret ejerskab. Hvis der ikke gjaldt et sådant krav, ville etableringskontoindskud kunne anvendes til køb af aktier i alle selskaber uanset ejerandel. Uden minimumskrav til ejerandel eller stemmeandel ville etableringsbegrebet i en række tilfælde komme til at savne mening. Uanset hvilke krav til ejer- og stemmeandel, der fastsættes, ville grænsen kunne blive anset for urimelig i de tilfælde, hvor man netop ligger under grænsen.
	Ikrafttræden for etableringskontoforslaget pr. 1. juli 2004 er ikke nærmere begrundet.	Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er valgt ud fra en forudsætning om, at lovforslaget forventes vedtaget i løbet af foråret 2004.
Frederiksberg Kommune	Ingen bemærkninger.
FTF	Har ikke afgivet bemærkninger.
HK Danmark	Har ikke afgivet bemærkninger.
HTS – Handel, Service og Serviceerhvervene	Har ikke afgivet bemærkninger.
Håndværksrådet	Har ikke afgivet bemærkninger.
Ingeniørforeningen i Danmark	Har ikke afgivet bemærkninger.
IT-brancheforeningen i Danmark	Efter Danish Venture Capital Associations vurdering er forslaget en imødekommelse af behovet for lettere adgang til at bruge etableringskontoordningen for virksomheder, som ikke kræver større initialinvesteringer i form af anlæg eller driftsmidler.
	For at forslaget skal have en reel effekt, bør der ikke være begrænsning i indskuddets størrelse, og indskuddet bør have fuld skattemæssig fradragsværdi.	Regeringen har ikke planer om at ophæve grænsen for indskuddenes størrelse. For så vidt angår forslaget om fuld skattemæssig fradragsværdi henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Industri.
	Det foreslåede krav til ejerandel bør fjernes. Dette skyldes, at business angels typisk er inde i en virksomhed i eksempelvis 1 – 2 år, før venturekapitalselskaberne går ind i virksomheden. Venturekapital-selskaberne vil typisk ønske at eje mellem 20 – 50 pct. af en virksomhed og dermed udvandes en business angels ejerandel.	Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
	Kravet om arbejdsindsats er alt for restriktivt i relation til business angels og bør bortfalde.	En arbejdsindsats på mindst 50 timer er ret beskeden. Samme krav gælder i dag for de personligt ejede virksomheder. Der henvises iøvrigt til kommentaren til henvendelsen fra Den Danske Skatteborgerforening.
	Foreningen foreslår, at i stedet for at tillægge de hævede etableringskontomidler til den personlige indkomst, modregnes de hævede etableringskontomidler i aktiernes/anparternes anskaffelsessum. Det vil give den optimale likviditet for iværksætteren, som dermed slipper for at hæve ekstra løn til sig selv i etableringsårene, hvor likviditeten i en nystartet virksomhed ofte er knap.	Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Landbrug.
Kommunernes Landsforening	Har ikke afgivet bemærkninger.
Københavns Kommune	Det bør præciseres, at der kan ske etablering i selskabsform i både danske og udenlandske selskaber.	Der henvises til kommentaren til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
	Der skal foretages en konsekvensændring af etableringskontolovens 5, stk. 5.	Konsekvensændringen er foretaget.
	Der er ikke overensstemmelse mellem ordlyden af bestemmelsen i ligningslovens § 7, stk. 1, litra g, og bemærkningerne til bestemmelsen, idet udgifter til personalegoder som f.eks. ansattes kurser, uddannelse, fri telefon, fri bil, pc-ordninger, sundhedsforsikringer m.v. ikke er omfattet af en naturlig sproglig forståelse af begrebet »vederlag i form af penge«.	Lovteksten ændres således, at personaleudgifter direkte nævnes.
	Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens § 7, stk. 2, nr. 3, bør også omfatte skattefri fusion, arv, arveforskud eller gave.	Der indsættes krav om, at aktierne m.v. heller ikke må være erhvervet som led i en skattefri fusion, som arv, arveforskud eller som gave.
Landbrugsrådet	Svaret er fælles med Dansk Landbrug.
Landsorganisationen i Danmark	Organisationen kan ikke se begrundelserne for ændringen af etableringskontoreglerne. Konsekvenserne for nyetablerede og eksisterende virksomheder er ikke belyst i tilstrækkeligt omfang.	Formålet er for det første så vidt muligt at sidestille etablering af virksomhed i selskabsform med etablering af virksomhed i personligt regi. For det andet er formålet at tilgodese innovative iværksættere, der kun i mindre grad har brug for at anskaffe afskrivningsberettigede aktiver. For det tredje er formålet at tilgodese de iværksættere, der har forholdsvis beskedne udgifter i forbindelse med etableringen, men dog så store, at der er brug for en forudgående opsparing.
	Organisationen er enig i forslaget vedrørende gratisaktier.
Ledernes Hovedorganisation	Organisationen finder det positivt, at regeringen ønsker at fremme aktiekulturen og gøre det mere attraktivt for almindelige lønmodtagere at være medejere af deres arbejdsplads. Forslaget vil støtte den positive udvikling, hvor flere og flere medarbejdere får aktier i den virksomhed, hvor de er ansat. Aktier fremmer medarbejdernes motivation. Fra en ledelsesmæssig vinkel er aktieaflønning et gode, der er med til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
PROSA	Har ikke afgivet bemærkninger.
Skattechefforeningen	Ingen bemærkninger.
Skatterevisorforeningen	Forslaget om, at etableringskontomidler kan anvendes til lønninger, udgifter til forsøgsvirksomhed og lignende, leje af lokaler samt kurser og uddannelse vil medføre en øget kontrolindsats fra skattemyndighedernes side. Det gældende regelsæt har som langt overvejende hovedregel ikke givet anledning til væsentlige spørgsmål.	Der kan i praksis opstå tvivl om, hvorvidt en udgift er fradragsberettiget. Dette medfører, at der i nogle tilfælde føres sager, herunder ved domstolene om, hvorvidt udgiften er fradragsberettiget. Det kan navnlig være tilfældet for udgifter til kurser og videreuddannelse. Usikkerheden om, hvorvidt en udgift er fradragsberettiget bliver dog ikke større som følge af, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af udgiften, idet den skattemæssige usikkerhed om fradragsretten består under alle omstændigheder.
	Især udgifter til kurser og uddannelse er ofte genstand for sager, der afsluttes ved domstolene. I vidt omfang er retspraksis grundlaget for en vurdering af fradragsretten for udgiften. Den skattepligtige kan ikke med samme sikkerhed som for afskrivningsberettigede aktiver afgøre, om der kan anvendes etableringskontomidler eller ej på de foreslåede udgiftstyper. Der er risiko for, at den nyetablerede erhvervsdrivende uden at ane uråd anvender etableringskontomidler, der efter skattemyndighedernes opfattelse ikke er omfattet. Når de nævnte udgiftsarter i vidt omfang er reguleret af domstolspraksis, betyder det, at disse udgifter ofte er inddraget i skattemyndighedernes kontrol. Som følge af den gunstige fradragsregel i etableringskontolovens § 7, stk. 10, 2. og 3. pkt., vil det pr. definition være områder, der vil undergå en kontrol fra skattemyndighedernes side.	At der for nogle udgiftstyper i praksis hyppigere kan opstå tvivl om fradragsretten end der opstår tvivl om, hvorvidt der kan afskrives på et aktiv, kan ikke begrunde, at etableringskontoindskud ikke skal kunne medgå til dækning af disse udgifter. Er en nystartet virksomhed i tvivl om, hvorvidt en udgift er fradragsberettiget, vil tvivlen i mange tilfælde kunne afklares ved forespørgsel til skattemyndighederne, herunder i princippet også i form af et bindende ligningssvar fra kommunerne. Uanset dette kan det ikke udelukkes, at der vil komme flere sager, hvor den skattepligtige og skattemyndighederne er uenige om, hvorvidt en udgift er fradragsberettiget. Disse uenigheder må afklares efter de almindelige regler herfor.
	Et alternativ til efterbeskatning af de anvendte etableringskontomidler over en 5-årig periode kunne være, at aktiernes/anparternes anskaffelsessum blev nedsat med det frigivne beløb således, at beskatningen ville blive udskudt til tidspunktet for afståelse af aktierne/anparterne.	Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Landbrug.

	Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)	Negative konsekvenser/merudgift (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner		Etableringskontoordningen Lovforslaget skønnes at medføre et varigt provenutab på ca. 10 mio. kr. årligt. Det umiddelbare provenutab skønnes at udgøre ca. 25 mio. kr. årligt i de første år. Hele provenutabet vedrører kommuner, amter og kirke. Medarbejderaktier Fra og med indkomståret 2004 skønnes forslaget med stor usikkerhed at medføre et provenutab på 45 mio. kr. årligt., hvoraf de 25 mio. kr. vedrører de kommunale skatter I finansåret 2004 skønnes der samlet set at blive tale om et provenutab på 50 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner		Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 1.460.000 kr. ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge heraf. Endvidere skønnes forslaget at medføre et begrænset kommunalt merarbejde.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Forbedringerne af etableringskontoordningen skønnes at medføre positive effekter for erhvervslivet som følge af de gunstige incitamenter til fremme af iværksætterkulturen. Forhøjelsen af grænsen for den årlige tildeling af gratisaktier vil gøre ordningen mere attraktiv for medarbejderne og dermed også for virksomhederne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder en ophævelse af kravet om, at etableringskontoindskud kun kan anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Ophævelsen er i god overensstemmelse med traktatens artikel 43 om den frie etableringsret.

År for indskud på etableringskonto	Foreslåede regler om køb af aktier og anparter		Reduktion af afskrivningsgrundlag ved gældende regler
	Årligt tillæg i 10 år	Samlet tillæg
1998 eller før	8	80	100
1999 – 2001	6,5	65	80
2002 eller senere	6	60	70