L 110 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove. (Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. februar 2004

Forslag

til

Lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven
og andre afgiftslove 1)

(Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af
afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer)

 

§ 1

I lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven), som ændret ved § 33 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 38 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og § 1 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. §§ 1 og 2 affattes således:

»§ 1. Der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i bilag 1 med indhold af polyvinyl-klorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalater (ftalater).

Stk. 2. Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for at betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.

Stk. 3. Det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres, betales afgift af varens nettovægt.

Stk. 4. For varer nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på grundlag af de satser, som er nævnt i bilag 2, og antallet af varer.

Stk. 5. For varer nævnt i bilag 1, nr. 7, betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens overfladeareal.

Stk. 6. For gulvbelægninger, væg- og loftsbeklædninger samt korkfliser og for tagrender og nedløbsrør som nævnt i bilag 1, nr. 10, er den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.

§ 2. For varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bilag 1, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt, og er afgiftspligtige efter § 1, skal der svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.«

2. Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1

Afgiftspligtigt vareområde

Der svares afgift til statskassen af følgende varer indeholdende polyvinylklorid (pvc) og eventuelt estere af o-ftalsyre (ftalater):

1)   Bløde rør og slanger samt fittings dertil af blødgjort plast. Alle varer indeholdende pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften, bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly samt slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket. Ved rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af halvfabrikata eller færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund, oval, kvadratisk, rektangulær eller af regelmæssig polygonal form. Afgiftspligten omfatter bl.a. levnedsmiddelslanger, have- og vandslanger og industrislanger.

2)   Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som fliser med indhold af pvc og eventuelt ftalater. Korkfliser indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater.

3)   Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler.

4)   Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer. Kun de nævnte varer indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.

5)   Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, chartekker og plastlommer indeholdende pvc og eventuelt ftalater.

6)   Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj indeholdende pvc og eventuelt ftalater. Ved regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af en vandtæt metervare. Herudover skal det færdige regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. Det er uden betydning, om der er for i regntøjet.

7)   Presenninger indeholdende pvc og eventuelt ftalater. Ved presenninger forstås presenninger til afdækning i eksempelvis byggesektoren samt lagertelte. Presenninger til lastbiler og sættevogne/påhængsvogne til lastbiler er fritaget for afgift.

8)   Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater.

9)   Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele.

10) Tagrender, nedløbsrør, stålplader og -profiler. Kun de nævnte varer indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.«

3. Bilag 2 affattes således:

»Bilag 2

Afgiftssatser og beregningsgrundlag

Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i dette bilag. Som udgangspunkt er beregningsgrundlaget vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. § 1, stk. 2. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres, er beregningsgrundlaget varens nettovægt, jf. § 1, stk. 3. For visse varegrupper vil varens nettovægt, antal varer eller varens overfladeareal dog altid være beregningsgrundlaget, jf. § 1, stk. 4-6.

Varer indeholdende blød pvc

Afgift ved indhold af ftalater

Reduceret afgift ved anden blødgører end ftalater

Bløde rør og slanger

3,50 kr./kg

1,40 kr./kg

Gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning fremstillet af støttemateriale imprægneret, overtrukket eller lamineret med pvc (efter varens nettovægt)

0,30 kr./kg

0,16 kr. /kg

Anden gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning

3,00 kr./kg

1,60 kr./kg

Korkfliser (efter varens nettovægt)

0,30 kr./kg

0,16 kr./kg

Tape (blødgjort) og selvklæbende folier

3,50 kr./kg

1,40 kr./kg

Tape, ikkeblødgjort

 

2,00 kr./kg

Tagfolier, blødgjorte

3,50 kr./kg

1,40 kr./kg

Membranfolier, blødgjorte

3,50 kr./kg

1,40 kr./kg

Tagplader, blødgjorte

3,50 kr./kg

1,40 kr./kg

Ovenlysvinduer, blødgjorte

3,50 kr./kg

1,40 kr./kg

Chartekker og plastlommer (efter antal varer)

0,05 kr./stk.

0,02 kr./stk.

Tidsskriftskassetter (efter antal varer)

0,33 kr./stk.

0,13 kr./stk.

Ringbind og brevordnere (efter antal varer)

0,28 kr./stk.

0,11 kr./stk.

Handsker

3,60 kr./kg

1,08 kr./kg

Forklæder

3,60 kr./kg

1,08 kr./kg

Beskyttelsesdragter

3,60 kr./kg

1,08 kr./kg

Regntøj

3,60 kr./kg

1,08 kr./kg

Presenninger (efter varens overfladeareal)

1,70 kr./m 2

0,42 kr./m 2

Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper

0,60 kr./kg

0,32 kr./kg

Kabler og ledninger

2,48 kr./kg

0,91 kr./kg

Tagrender, stålplader og -profiler samt nedløbsrør (efter varens nettovægt)

0,25 kr./kg

0,10 kr./kg

 

 

«

§ 2

I lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser (afgift på klorfluorkarboner, haloner, hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og svovlhexafluorid), jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 22. marts 2001, foreslås følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser«.

2. § 3 b, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør for

1) HFC-23 (R-23)

400 kr. pr. kg

2) HFC-32 (R-32)

55 kr. pr. kg

3) HFC-41 (R-41)

10 kr. pr. kg

4) HFC-43-10mee (R-43-10mee)

150 kr. pr. kg

5) HFC-125 (R-125)

340 kr. pr. kg

6) HFC-134 (R-134)

110 kr. pr. kg

7) HFC-134a (R-134a)

130 kr. pr. kg

8) HFC-143 (R-143)

33 kr. pr. kg

9) HFC-143a (R-143a)

400 kr. pr. kg

10) HFC-152a (R-152a)

12 kr. pr. kg

11) HFC-227ea (R-227ea)

350 kr. pr. kg

12) HFC-236fa (R-236fa)

400 kr. pr. kg

13) HFC-245ca (R-245ca)

64 kr. pr. kg

14) HFC-245fa (R-245fa)

95 kr. pr. kg

15) HFC-365mfc (R-365mfc)

89 kr. pr. kg

16) R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)

378 kr. pr. kg

17) R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)

165 kr. pr. kg

18) R-410A (HFC-32/HFC-125)

198 kr. pr. kg

19) R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)

192 kr. pr. kg

20) R-507 (HFC-125/HFC-143a)

385 kr. pr. kg

21) R-508A (HFC-23/PFC-116)

400 kr. pr. kg

22) R-508B (HFC-23/PFC-116)

400 kr. pr. kg

23) Svovlhexafluorid (SF 6 )

400 kr. pr. kg

24) Perfluormethan (R-14)

400 kr. pr. kg

25) Perfluorethan (R-116)

400 kr. pr. kg

26) Perfluorpropan (R-218)

400 kr. pr. kg

27) Perfluorcyclobutan

400 kr. pr. kg

28) Perfluorhexan

400 kr. pr. kg

29) Perfluorbutan

400 kr. pr. kg

30) Perfluorpentan

400 kr. pr. kg«

3. I § 4, stk. 1, indsættes efter »told- og skattemyndigheder«: », jf. dog stk. 2«.

4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-6, som efterfølgende destrueres hos virksomheden, kan lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 4 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Virksomheder, som er registreret efter stk. 2, er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-6.«

6. I § 6, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 3« til: »§ 4, stk. 4«.

§ 3

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved lov nr. 359 af 22. maj 2000 og lov nr. 487 af 7. juni 2001 og senest ved § 2 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, nr. 7, affattes således:

»7)   Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor der foreligger veterinært krav om deponering.«

2. I § 9, stk. 3, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8)   Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet er omfattet af nr. 6, men ikke af nr. 7.«

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.

3. I § 9, stk. 4, ændres »samlede tilførte affaldsmængde« til: »sidste års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald«.

4. I § 9, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:

»For nye anlæg beregnes mængden ud fra første års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald.«

5. I § 14 ophæves stk. 6 og genfremsættes:

»Stk. 6. Det er en betingelse for afgiftsfrihed efter § 9, stk. 3, nr. 7, at den registrerede virksomhed kan dokumentere, at betingelserne i § 9, stk. 3, nr. 7, er opfyldt.«

6. I § 14 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Det er en betingelse for afgiftsfrihed efter § 9, stk. 3, nr. 8, at den registrerede virksomhed kan dokumentere, at betingelserne i § 9, stk. 3, nr. 8, er opfyldt.«

§ 4

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 21. august 1998, som bl.a. ændret ved § 2, stk. 4, i lov nr. 1292 af 20. december 2000 og senest ved § 7 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Virksomheder, der efter afsnit II (glødelamper) er omfattet af stk. 1 eller § 16 a, stk. 3, og som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 3.000 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 16 a, stk. 3, indsættes efter »de statslige told- og skattemyndigheder«: »medmindre virksomheden har et årligt salg svarende til en afgift på under 3.000 kr., jf. § 14 a, stk. 2.«

§ 5

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (chokoladeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, § 13 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 2 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Den, der erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden, og ikke er afgiftspligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

2. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 3, foretages opgørelsen af den afgiftspligtige vægt på grundlag af mængden af det overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor, der er anvendt til de af virksomheden udleverede afgiftsfri varer i afgiftsperioden.«

3. I § 7, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 6«.

4. I § 8, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kapitel«: ­»eller varer, der er betalt afgift af efter § 11 i lov om forskellige forbrugsafgifter«.

5. I § 15, stk. 1, indsættes efter »§ 6, stk. 2«: »eller stk. 3«.

6. I § 26, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1, 2 eller 5« til: »§ 3, stk. 1, 2, 3 eller 6«.

7. I § 26, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5«.

§ 6

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 154 af 12. marts 2003, lov nr. 395 af 28. maj 2003 og lov nr. 443 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 13, ændres »2003« til: »2006«.

§ 7

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, ændres »31. december 2003« til: »31. december 2006«.

§ 8

I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, ændres »31. december 2003« til: »31. december 2006«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2004, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 3, nr. 1 og 5, har virkning for deponering af affald, der er foretaget den 1. juli 2003 eller senere.

Stk. 3. § 3, nr. 2 og 6, har virkning for deponering af affald, der er foretaget den 1. juli 2003 eller senere, og har gyldighed indtil den 31. december 2007.

Stk. 4. § 3, nr. 3 og 4, har virkning for sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord til daglig afdækning og interimsveje fra den 1. januar 2004.

Stk. 5. Lovens §§ 1, 2, 4 og 5 finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 6. Lovens §§ 6-8 har virkning fra den 1. januar 2004. Skatteministeren fastsætter de nærmere administrative bestemmelser om tilbagebetaling af registreringsafgift betalt for eldrevne køretøjer i perioden fra og med den 1. januar 2004 til og med den 29. februar 2004.


1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.