Søren Søndergaard (EL):
Der har været noget diskussion om forløbet af denne her
debat, og der vil jeg for det første sige, at denne debat
blev anmeldt i november måned, og man må som sagt spørge
statsministeren og udenrigsministeren om, hvorfor den først
kommer nu. Det skal jeg ikke blande mig i.
Der har også været en diskussion om, hvorvidt det, der
blev rejst i den her debat, var det samme som det, der blev
diskuteret i november. Det er det ikke. Det, der lægges op
til her, er netop ikke en folkeretlig undersøgelse eller en
undersøgelse af det folkeretlige aspekt. Det er en rent
politisk undersøgelse af det politiske niveau, og det synes
vi er meget interessant.
For det andet vil jeg sige, at gid det dog var så
enkelt, som udenrigsministeren prøver at fremstille det som.
Udenrigsministeren fremstiller det på den måde, at det hele
bare handler om Saddam Hussein eller ej. Før, med Saddam
Hussein, var det dårligt, nu er Saddam Hussein væk, så er det
godt.
Det samme forsøgte man dengang, hvor det var Kosovo, det
handlede om. Der sagde man: Vi har Milosevic, det er dårligt,
når vi får Milosevic væk, er det godt. Enhver kan se, at det
ikke holder. Enhver kan se, at den forsimplede måde at
opfatte verden på ikke hænger sammen. Der er lige så meget
nationalisme uden Milosevic som med Milosevic. De har vist
lige besluttet i det serbiske parlament at give ham en eller
anden livsvarig ydelse; det er et demokratisk valgt
parlament!
Vi vil også opleve, at en række af de ting, der var
grundlaget for, at man havde diktatur og problemer i Irak,
vil fortsætte. Derfor handler det om en meget mere
grundlæggende proces, og derfor kan man ikke, som
udenrigsministeren og de unge løver fra Venstre forsøger,
gøre det til et spørgsmål om, at hvis Saddam Hussein er der,
er det dårligt, og er han der ikke, er det godt. Så enkelt er
virkeligheden desværre ikke.
For det tredje er der spørgsmålet om det folkeretlige
mandat. Jeg synes jo, det er interessant, når der er folk,
der henviser til en resolution fra 1990 eller 1991 som
grundlag for, at man går i krig i år 2003. Især når man ved,
at den resolution var stilet til stater, som samarbejdede med
Kuwaits regering. Så kan man spørge: Hvad har Kuwaits
regering dog at gøre med den militære aktion, der blev
gennemført i 2003? Ikke en pind, for det var en resolution,
som omhandlede et helt andet spørgsmål, men lad det nu ligge.
Det interessante er, at da man var færdig med at
behandle resolution 1441, som man siger indirekte indeholdt
den her aktion ved at henvise til et tidligere mandat, kom
der forskellige stemmeforklaringer. Jeg vil læse
stemmeforklaringen fra Mr. Greenstock, den engelske
FN-ambassadør, op, og jeg tager det fra dér, hvor det er
refereret i referatet.
Kl. 17.25
Han sagde, at der ikke var nogen automatik i
resolutionen. Hvis der var videre irakiske overtrædelser af
landets afvæbningsforpligtelser, ville sagen komme tilbage
til rådet. Han forventede, at rådet så ville leve op til sine
forpligtelser.
Jeg gentager lige: Han forventede så, at rådet ville
leve op til sine forpligtelser. Ergo ikke noget mandat ifølge
den engelske FN-ambassadør, ikke noget mandat ifølge alle de
andre FN-ambassadører.
Så vil jeg sige til den afgørende diskussion om, hvad
denne her forespørgsel handler om - lampen begynder at lyse
- at den afgørende diskussion er: Er der behov for at få en
undersøgelse af grundlaget og baggrunden for beslutningen om
at gå med i den her krig?
Her siger regeringen: Ja, vi bekendte os bare til åbne
kilder. Men man kan jo ikke komme uden om, at der er
offentliggjort nogle dokumenter, som angivelig er fra
Forsvarets Efterretningstjeneste. I hvert fald har Forsvarets
Efterretningstjeneste taget det så alvorligt, at de har
anmeldt personen.
Hvad var det så, der stod i de dokumenter? Der var et
dokument fra den 30. januar 2003, hvori der stod: Der
foreligger ingen sikre oplysninger om operative
masseødelæggelsesvåben. Jeg citerer en gang til fra 30.
januar 2003: Der foreligger ingen sikre oplysninger om
operative masseødelæggelsesvåben. Så er der et andet fra den
15. marts 2003: Ingen sikre oplysninger om, at Irak har
operative masseødelæggelsesvåben.
Så har vi en statsminister, der, umiddelbart efter at
han har fået de her papirer på sit bord, går ud og siger:
Irak har masseødelæggelsesvåben; det er ikke noget, vi blot
tror, vi ved det.
Undskyld, men er der ikke noget at undersøge her? Er der
ikke en modsætning her? Jo, der er præcis en modsætning, og
det er lige præcis den modsætning, som skal undersøges. Er
det Forsvarets Efterretningstjeneste, som har misinformeret
statsministeren? Er det statsministeren, som har misbrugt
Forsvarets Efterretningstjeneste? Eller er der eventuelt
nogle andre FE-rapporter, som giver et andet grundlag? Det er
vigtigt at få afklaret, det er vigtigt at få undersøgt, og
derfor skal vi have den her uvildige undersøgelse.
Jeg synes, det er utrolig ubehageligt, at
statsministeren og andre kan bruge Forsvarets
Efterretningstjeneste som et skjold, de holder foran sig,
hvor de siger, at de ikke kan offentliggøre, hvad Forsvarets
Efterretningstjeneste siger, samtidig med at de selv citerer
Forsvarets Efterretningstjeneste. Det vil sige, at de citerer
en tjeneste, som ikke har mulighed for selv at reagere. Det
er efter min mening ikke anstændigt.
Derfor mener jeg, at det er en helt korrekt konklusion
at få en uvildig undersøgelse, og jeg vil selvfølgelig
opfordre til, at man derfor stemmer for forslaget. Selv de,
der ikke er enige i vore konklusioner, må være enige i at få
den undersøgelse.
