Den næste sag på dagsordenen var:
9) Første behandling af lovforslag nr. L 159:
Forslag til lov om politiets virksomhed.
Af justitsministeren (Lene Espersen).
(Fremsat 4/2 2004).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Birthe Rønn Hornbech (V):
Politilove har der jo været i flere hundrede år i Danmark,
men i de sidste 150 år meget sparsomt. I virkeligheden har
politiet klaret sig indtil for nogle år siden med en enkelt
eller to bestemmelser i en gammel politilov og så
generalfuldmagten i retsplejeloven ud over de mange regler,
der så i øvrigt er i retsplejeloven.
Men kendsgerningen er jo, at beskrivelsen af
magtbeføjelserne, instrukserne til politiet om
magtbeføjelserne er gået helt uden om Folketinget.
I den juridiske teori, men heller ikke andre steder, har
man jo igennem årene moret sig med at diskutere, om det
overhovedet var lovligt, at man satte folk i detentionen.
Befolkningen har for længst accepteret de almindelige
magtbeføjelser, som politiet efter praksis efterhånden har
fået.
Det har faktisk været et stort område, der har været
ulovbestemt. Det er det, der gøres op med nu med et
lovforslag om politiets virksomhed.
Det er også første gang, vi får en egentlig målsætning,
en politisk bestemt målsætning for politiets virke og for
politiets opgaver mere detaljeret, end det fremgår af den
nuværende generalfuldmagt i retsplejeloven.
Det siger jo også noget om tiden, at regeringen
foreslår, at formålet skal være, at politiet først og
fremmest skal virke for tryghed, for sikkerhed, for fred og
orden i samfundet, og at politiet skal fremme formålet gennem
forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Det er
altså understreget, at tryghed og sikkerhed er lige så vigtig
som fred og orden, og at det forebyggende og det hjælpende er
lige så vigtigt som den håndhævende virksomhed.
Det er tidstypisk, og det er en formulering, vi kan
tilslutte os i Venstre. Vi synes, det er en god balance, at
det understreges, at politiet altså ikke bare er reaktivt,
men i høj grad er proaktivt og i høj grad er borgernes
beskytter.
Kl. 11.15
Om alle de forskellige magtmidler, politiet har i dag,
som har været beskrevet i Rigspolitichefens kundgørelser, er
der kun at sige, at det jo mere eller mindre er en
kodificering af gældende praksis med hensyn til anvendelse af
stave, hunde, pistoler, gas osv.
Det er naturligvis en forbedring af retssikkerheden, at
det nu skrives i loven, at det er Folketinget, der skal ændre
det og ikke mindst, at frihedsberøvelsen uden for
strafferetsplejen nu også beskrives nærmere i en lov, så det
er Folketinget, der bestemmer.
Der, hvor jeg ser en diskussion, er ved spørgsmålet om
visitation. Vi mener i Venstre, og så vidt jeg kan se, så gør
alle høringssvarene det også, at der skal være en mulighed
for politiet, som det er beskrevet i lovforslaget, til at
foretage visitationer.
Jeg synes, at jeg af alle høringssvar kan se, at der kan
være en præventiv virkning i det. Men vi er naturligvis
opmærksomme på, at der er et par høringssvar, der er meget
kritiske over for selve formuleringen, om formuleringen måske
er for vagt bestemt, om der altså er overladt for meget til
politiets skøn. Det synes jeg vi skal stille nogle
præciserende spørgsmål til ministeren om.
Mit gæt er, at det ender med denne her bestemmelse eller
i hvert fald noget, der ikke ligger så langt derfra. Men jeg
synes, det er er vigtigt, at vi nu får stillet spørgsmålene,
og også, at de, der kritiserer det, kommer i deputation, så
vi får lejlighed til at stille spørgsmål.
Det, der altid er meget væsentligt, når man får kritiske
høringssvar, er jo at få afdækket: Er det en lovteknisk
uenighed? Er det en retspolitisk uenighed? Og har de, der
kritiserer, i så fald et alternativ til, hvordan de ønsker en
lovteknisk udformning eller af retspolitiske grunde ønsker en
strammere udformning?
Det mener vi naturligvis skal diskuteres grundigt i
Retsudvalget, det er derfor, vi har en grundlovsbestemmelse
om, at et lovforslag skal igennem Folketinget.
Men med disse bemærkninger kan jeg sige, at Venstre til
fulde tilslutter sig dette forslag. Det er et rigtig godt
forslag, og det er et fremskridt, at vi nu får samlet i en
lov, hvad politiet må og ikke må.
(Kort bemærkning).
Line Barfod (EL):
Jeg er meget enig med ordføreren i, at det er et stort
fremskridt, at vi får politiloven. Når nu ordføreren selv
rejser spørgsmålet om visitation og jeg jo ved, at ordføreren
har en del kendskab til politiets praksis, vil jeg gerne
høre, om ordføreren er enig i Justitsministeriets kommentar i
høringsoversigten om, at den foreslåede visitation svarer til
den sikkerhedskontrol, der er i lufthavne?
Mener ordføreren, at den visitation, man giver politiet
hjemmel til, hvor de skal undersøge, om folk har knive på
sig, svarer til, at man i lufthavnen går igennem den her
dims, der tjekker, om man har metal på sig, eller om
politiets visitation må være mere vidtgående, eftersom de
skal ind og føle på folk for at mærke, om de har noget på
sig?
(Kort bemærkning).
Birthe Rønn Hornbech (V):
Nu må jeg sige, at hvor meget lufthavnsmyndighederne tiltager
sig beføjelser, hvor meget de egentlig kan - vi kan jo bare
lade være at gå op i flyveren - ved jeg ikke præcis, så jeg
mener ikke, at vi skal sammenligne. Det, jeg bare konstaterer
er, at borgerne jo affinder sig med, at der er den kontrol i
lufthavnen, og at vi bliver set efter. Men jeg vil helst ikke
foretage den sammenligning, fordi det er frivilligt, om man
går op i en flyver.
Politiet må naturligvis have nogle andre magtbeføjelser
end et lufthavnspersonale, som formentlig også har ordrer til
at tilkalde politiet. Men lad os prøve at få det afdækket,
hvis det betyder så meget for fru Line Barfod, i Retsudvalget
ved spørgsmål til ministeren. Det, jeg bare siger, er, at nu
skal vi ikke overdrive, for som sagt kan alle borgere forstå,
at vores tasker skal ses efter i lufthavnen.
(Kort bemærkning).
Elisabeth Arnold (RV):
Jeg synes, Venstres ordfører kom meget hurtigt igennem
problemerne med detentionsanbringelse. Jeg vil derfor gerne
spørge fru Birthe Rønn Hornbech, om hun er fuldstændig
uden betænkelighed ved, at politiet får lovhjemmel til at
indespærre unge mennesker på helt ned til 12 år i
detentionen.
(Kort bemærkning).
Birthe Rønn Hornbech (V):
Jeg må igen sige, at jeg betragter dette lovforslag som en
nogenlunde kodificering af den praksis, der er. Der kan jo
være tilfælde, hvor man står med børn, som typisk vil blive
kørt hjem eller vil blive anbragt, men at man ikke lige kan
anbringe dem - jeg har selv været med til at tvangsindlægge
børn på 14 år - og hvor skal man så gøre af dem?
Men jeg tror, at mange af de ting, hvor der kan være
betænkeligheder i nogle politiske partier og er
betænkeligheder i nogle høringssvar, vil blive mindre
dramatisk, når vi får en nøjere beskrivelse af det praktiske
politiliv.
Kl. 11.20
(Kort bemærkning).
Elisabeth Arnold (RV):
Det er klart, at hvis det drejer sig om tvangsindlæggelse, så
er det jo der, endestationen er, i hvert fald i første
omgang i forbindelse med den enkelte episode. Men jeg vil
gerne spørge, om Venstre vil være med til at få en eller
anden form for indberetningsordning eller en overvågning af
præcis denne aldersgruppe, for jeg mener faktisk, at
detentionsanbringelse er et ganske voldsomt skridt, også
fordi der jo med jævne mellemrum, altså med års mellemrum,
sker et dødsfald i detentionen. Og det er altså politiets
ansvar.
(Kort bemærkning).
Birthe Rønn Hornbech (V):
Jo, men fru Elisabeth Arnold ved jo alt om, at det lovforslag
her selvfølgelig er fremsat med min godkendelse som Venstres
ordfører, og jeg står ikke og forhandler om ændringer i
lovforslaget her fra Folketingets talerstol. Jeg vil også
være sikker på, at fru Elisabeth Arnolds udgangspunkt, det
hun bygger sin skepsis og ønsker om ændringer på, er det
samme som mit, og at det svarer til virkeligheden, for så må
vi jo snakke om det.
Det er altid betænkeligt at spærre unge mennesker inde,
men det er ikke helt sikkert, at fru Elisabeth Arnold ved,
hvordan det er i det praktiske liv, når man står med en
mindreårig på stationen sent om natten, og hvor der ikke er
andre muligheder.
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Så er fru Birthe Rønn Hornbech færdig, og så er det hr. Per
Kaalund.
Per Kaalund (S):
Det retlige grundlag for politiets virksomhed findes i dag i
ganske mange love og administrative forskrifter. Inden for
strafferetsplejen er der gennem de senere år blevet
gennemført og moderniseret detaljeret lovgivning, men uden
for strafferetsplejen er der kun få og ganske generelle
lovregler om politiets indgreb og magtanvendelse.
Det kan derfor hilses med tilfredshed, at
Politikommissionen efter et stort og et grundigt arbejde i
meget stor enighed i øvrigt i december 2001 kunne afgive
betænkning om politilovgivningen. At der er behov for en
samlet og tidssvarende lov for politiet, herunder
fastlæggelse af de grundlæggende principper for politiets
magtanvendelse, er selvklart, eftersom de to gamle love, som
betegnes politilove, er fra henholdsvis 1863 for Københavns
vedkommende og 1871 for området uden for København. Disse to
love danner stadig væk grundlag for politiets arbejde bl.a. i
form af politivedtægter.
Det skal dog siges, at der gennem årene selvfølgelig er
gennemført revision og modernisering af retsplejelovens
regler om tvangsindgreb, og at der i strafferetsplejen er
gennemført detaljeret lovmæssig regulering af politiets
adfærd over for borgerne.
Socialdemokraterne sætter borgernes retssikkerhed i
højsædet, og derfor vil tydelige og klare lovregler for
politiets myndighedsudøvelse og øvrige virksomhed styrke
borgernes retssikkerhed. Samtidig vil det også være en fordel
for politiet at arbejde på et klarere lovgrundlag.
Vi har også hæftet os ved lovens bestemmelser bl.a.
omkring svage og udsatte persongrupper og politiets
behandling af disse grupper, det gælder f.eks. berusede, og
det gælder børn, og herunder spørgsmålet om anbringelse i
detention. Vi vil også gerne under det videre udvalgsarbejde
se på nogle tydeliggørelser og præciseringer på disse
områder.
Efter Socialdemokraternes opfattelse skal magtanvendelse
kun finde sted, når det er nødvendigt og forsvarligt, og
magtmidlet skal være proportionalt i forhold til, hvad der er
nødvendigt for at gennemtvinge et indgreb. Magtanvendelse kan
være et vidtgående indgreb i borgerens integritet, og vi
anser det for vigtigt, at der nu fastsættes nærmere regler
for politiets magtanvendelse, herunder også retningslinjer
for anvendelse af skydevåben, stave og hunde m.v.
Som sagt er der i høj grad tale om modernisering,
tydeliggørelse, sammenskrivning af eksisterende love og
regler, men der indføres, som også den tidligere ordfører
nævnte, en ny bestemmelse omkring visitation på bestemte
steder for at kontrollere, om nogen bærer ulovlige våben
bl.a. knive.
Socialdemokratiet kan støtte denne form for
stikprøvevisitation, der alene kan foretages på bestemte
steder inden for en given tid, og hvor der tidligere har
været vold med ulovlige våben. Vi vil også gerne have uddybet
hele området omkring stikprøvevisitation under det videre
udvalgsarbejde, for det er et væsentligt nyt skridt.
Afslutningsvis skal det nævnes, at det er
Socialdemokratiets opfattelse, at vi i Danmark på mange måder
har et godt og velfungerende politi, der nyder almindelig
respekt og anerkendelse. Mange opgaver udføres ofte under
vanskelige omstændigheder og under stor opmærksomhed.
Kl. 11.25
Det er derfor værd at bemærke Politiforbundets
høringssvar til lovudkastet, hvor det siges:
»Enhver politiforretning hviler på og gennemføres med
udgangspunkt i et skøn, der ofte skal udøves meget hurtigt og
på et ufuldstændigt grundlag.«
Vi vil være meget opmærksomme på denne formulering.
Socialdemokratiet kan anbefale lovforslaget.
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Så har fru Line Barfod bedt om ordet, og ordføreren bedes
blive her.
(Kort bemærkning).
Per Kaalund (S):
Så må vi lære de nye regler.
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Det er det. Det kommer efterhånden, så kan selv gamle hunde
lære at sidde.
(Kort bemærkning).
Line Barfod (EL):
Jeg kan ikke forestille mig, at nogen kan være uenig med
ordføreren i, at man kun skal bruge magt, når det er
nødvendigt. Nu ved jeg også, at ordføreren holder meget af
fodbold, og derfor vil jeg gerne spørge om ordførerens mening
om den sag, der har været fremme i medierne om brøndbyfans,
der efter en fodboldkamp sad på et værtshus og ikke var til
gene for ro og orden. Alligevel blev de hevet ud af
værtshuset, ekskorteret hen til Hovedbanegården og sat på et
tog til Herlev og fik ikke lov til at tage andre steder hen,
selv om de holdt fast i, at de ikke skulle til Herlev. Nogle
af dem boede i København.
Mener den socialdemokratiske ordfører, at den form for
magtanvendelse er rimelig, og at det også skal være tilladt
efter den nye politilov?
(Kort bemærkning).
Per Kaalund (S):
Nu bor jeg jo selv i Brøndby Kommune og interesserer mig
meget rigtig for fodbold, og vi er helst fri for alle mulige
uromagere osv., vi vil helst have fred og ro også omkring
fodboldarrangementer. Men om politiet i den konkrete sag, som
jeg godt har hørt om og også set refereret, er gået for vidt,
vil jeg også gerne sætte et spørgsmålstegn ved. Det er
selvfølgelig en måde at løse problemet på, og mange af
problemerne omkring Brøndby Stadion løses i øvrigt på
udmærket vis ved frivillige kontrollører, adgangsforbud og en
god politimester i Glostrup Politikreds, som kan sin metier.
Men som sagt, der kan være hjørner af den problematik, hvor
man måske går for vidt. Det vil jeg gerne medgive.
(Kort bemærkning).
Line Barfod (EL):
Det glæder mig, at den socialdemokratiske ordfører under
udvalgsarbejdet vil være med til at se på, hvor grænserne
skal være for, at politiet med magt kan tage folk bestemte
steder hen, uden at de overhovedet har begået noget som helst
ulovligt, men bare sidder og er i godt humør efter en
fodboldkamp.
Men så vil jeg gerne spørge om noget af det, der ikke er
med, nemlig spørgsmålet om civile betjente. Vil
Socialdemokratiet også være med til at se på, om vi i den nye
politilov skal have en regulering af, hvad civile betjente
kan og ikke kan? F.eks. som i forbindelse med den store
EU-demonstration optræde maskerede som civile.
Vil Socialdemokratiet være med til at se på, om vi skal
have nogen regulering af, hvad civile betjente kan og ikke
kan i forskellige sammenhænge?
(Kort bemærkning).
Per Kaalund (S):
Vi vil gerne være med til at se på det under udvalgsarbejdet.
Hvad vores slutning på det vil blive, kan jeg selvfølgelig
ikke redegøre for. Men denne lov, har jeg forstået, skal
udmøntes i politivedtægter for hver enkelt politikreds, og
der kommer selvfølgelig også en del mere detaljeret om
politiets arbejde ind i vedtægterne. Men vi er åbne over for
at diskutere spørgsmål, herunder også om civile betjente
under det videre udvalgsarbejde.
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Tak til hr. Per Kaalund. Og så til hr. Per Dalgaard som
ordfører.
Per Dalgaard (DF):
L 159 er en samling af grundlaget for politiets virksomhed,
et tiltag, der arbejder for, at gamle love om politiet fra
1863 og 1871 nu samles, revurderes og føres up to date.
De syv kapitler, som den modernisering har medført,
finder Dansk Folkeparti er yderst relevante. Vi mener også,
at den proces, dette lovforslag har været igennem baseret på
Politikommissionens betænkning 1410 og de vurderinger,
Justitsministeriet har lagt ind i udformningen, har medført
et godt resultat.
Jeg mener, at der i denne lov er taget højde for alle de
almindelige udfordringer, politiet i sit arbejde vil kunne
komme ud for, og er godt tilfreds med dette.
Der skal være regler og anvisninger for det specielle
arbejde, et politikorps har, hvor der til tider vil være
situationer, hvor forskellige magtmidler, tilbageholdelser
osv. skal anvendes.
Derfor er det også glædeligt, at
proportionalitetsbegrebet er kommet ind i loven, et begreb,
der opfordrer politiet til at anvende så få og blide midler
som muligt i udførelsen af deres opgave.
Politiets hovedopgave, at opretholde tryghed, sikkerhed,
fred og ro i samfundet, tidligere blot kaldt ro og orden, er
blevet vanskeligere og vanskeligere, og bl.a. derfor finder
Dansk Folkeparti det som en naturlig udvikling, at også
muligheden for en øget visitering på udvalgte steder bliver
lovfæstet.
Kl. 11.30
Denne visitering er et resultat af de kedelige
ændringer, samfundet har gennemgået, nemlig at unge specielt
af fremmed herkomst ønsker at gå med kniv og forskellige
former for våben, når de skal i byen. Det skal selvfølgelig
stoppes og bliver via en anden lov også ulovliggjort. Man kan
så spørge, om den uheldige tendens måske er et resultat af
den tidligere regerings slappe holdning over for
kriminaliteten blandt unge. Men også det forhold ændres nu
med den borgerlige regering og med støtte fra Dansk
Folkeparti.
Det har altid været vores holdning, at politiet skal
have de ressourcer, der kræves, for at de kan opfylde den
funktion, som politikerne sætter dem til at have. Derfor er
det også tilfredsstillende, at Dansk Folkeparti er med i den
flerårsaftale sammen med regeringen, der nu udmønter sig i
konkrete anvisninger og love for politiets virksomhed.
Det er i øvrigt meget sigende ... nej, det dropper jeg.
Et politis funktion i et samfund skal altid udøves med
den største smidighed. Politiet har trods alt store
beføjelser og kan på afgørende vis gøre indgreb i den
personlige integritet. Det er derfor vigtigt, at vi har et
politi, der er sig bevidst om de forhold, og det har vi i
Danmark. Dansk Folkeparti har stor tillid til politiet og
finder, at de nye beføjelser, som opnås ved den lov, kan
administreres på fornuftig vis.
Som tidligere nævnt er de situationer, politifolk i dag
kommer ud for, af en helt anden karakter end for blot 10 år
siden. Kriminaliteten er blevet grovere, og det er desværre
den grove kriminalitet, der i disse år stiger. Ligeledes
bliver de involverede yngre og yngre, og når disse unge
samtidig kommer fra miljøer, der overhovedet ikke har nogen
respekt for vores demokratiske samfund og dets autoriteter,
ja, så kan det næsten kun gå galt. Derfor er det jo
nødvendigt med et politi, der har opbakning fra politikerne,
og det har politiet i hvert fald fået med den nye regering og
Dansk Folkepartis støtte.
Men stadig ser vi, at mange af de gamle
venstrefløjsstøtter hyler op, hver gang politiet har måttet
udøve magtbeføjelse for at skabe ro og orden. Det må være
aldeles frustrerende at være politi ansat under sådanne
forhold. Den melodi synger Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke
med på, og jeg er sikker på, at regeringen heller ikke vil
lade sig trække rundt med af forsøget på at kompromittere
politiets arbejde.
Med disse ord kan Dansk Folkeparti støtte forslaget.
Lars Barfoed (KF):
Da mit partis ordfører, hr. Helge Adam Møller, er forhindret
i at være til stede, skal jeg på den konservative
folketingsgruppes vegne udtale følgende:
Ved at gennemføre en samlet lov om politiets virksomhed
præciserer vi politiets forpligtelser og beføjelser på de
områder, der ikke er omfattet af retsplejeloven. Det er i
politiets interesse, og det er i borgernes interesse.
Lovforslaget sikrer f.eks., at der i modsætning til i
dag fremover er en klar lovhjemmel til at lade personer, der
har fået en alvorlig tår over tørsten, overnatte i
detentionen.
På et væsentligt område styrker lovforslaget politiets
beføjelser. Det åbner mulighed for såkaldte
stikprøvevisitationer efter knive og andre ulovlige våben.
Formålet er at forebygge alvorlig voldskriminalitet. Alle
husker sikkert sidste sommers række af bestialske
knivoverfald. At reducere antallet af sådanne overfald må
være af største vigtighed for alle.
Hvis et værtshus eller lignende tidligere har lagt
gulvareal til knivoverfald og der er risiko for, at det sker
igen, kan den lokale politimester fremover udstede en konkret
og begrænset bemyndigelse til at foretage visiteringer
omkring værtshuset. Situationen kan vel bedst sammenlignes
med de tusindvis af spirituskontroller, politiet foretager
årligt.
Efter Rigsadvokatens, Politidirektøren i Københavns og
Politimesterforeningens opfattelse vil denne mulighed
væsentligt forbedre håndhævelsen af våbenlovgivningen og
dermed hindre grov voldskriminalitet. Jeg er enig i denne
opfattelse.
Bestemmelsen indebærer naturligvis, at personer med rent
mel og ingen knive i posen risikerer at blive visiteret. Det
synes jeg ikke er et stort problem. For det første er det et
meget lille indgreb over for den enkelte. Når superligaen
starter om godt 2 uger, vil op mod 50.000 tilskuere ugentligt
blive udsat for det samme. For det andet bør hensynet til
ofrene veje tungt. Personligt accepterer jeg gerne at blive
visiteret en gang for meget, hvis det betyder, at en eventuel
overfaldsmand også bliver det.
Kl. 11.35
Konklusionen er derfor klar: Det Konservative Folkeparti kan helt og fuldt støtte dette lovforslag.
Anne Baastrup (SF):
Med dette lovforslag får vi så endelig dele af
Politikommissionens arbejde op i Folketinget. Til hr. Per
Dalgaards orientering er det altså rigtig mange år siden, at
Politikommissionen startede sit arbejde, det er rigtig mange
år siden, at de besluttede sig for at lave en politilov, så
det er ikke den nuværende regering, jeg tror, det var hele
Folketinget, der syntes, det var en god idé, at vi skulle
have en egentlig lov om politiets virksomhed.
Der skal heller ikke herske tvivl om, at SF går positivt
ind i behandlingen af lovforslaget. Vi finder, at det er
vigtigt, at der er nogle klare og for borgerne let
forståelige bestemmelser omkring politiets virksomhed, og
hvilke muligheder politiet har for at agere i de forskellige
arbejdsopgaver, de har.
Vi har jo så fået en lang række høringssvar, som påpeger
nogle af de ting, der har været til debat her i dag.
Det drejer sig bl.a. om visitationen. Jeg synes, at man
i forbindelse med visitationsreglen skal være opmærksom på,
at den i bemærkningerne jo er blevet strammet. Det, der så
bare er spørgsmålet, er, om vi eventuelt kunne få de
bemærkninger, der strammer bestemmelsens anvendelsesområde,
ind i § 6. Det er i hvert fald nogle overvejelser, jeg har.
Principielt er jeg imod, at politiet skal kunne
visitere, uden at der er konkret mistanke. Jeg frygter, at
det vil kunne give bestemte befolkningsgrupper en oplevelse
af, at det kun er dem og ikke hr. og fru Danmark, der bliver
undersøgt, hvis eksempelvis politimesteren eller Københavns
Politidirektør beslutter, at der skal være visitation af
samtlige folk, der kommer på Rådhuspladsen, bortset fra dem,
vi ved ikke har kniv; dér vil der være en udskillelse af
nogle, som vil opleve, at der heri ligger en eller anden form
for forskelsbehandling. Det er jeg bekymret for, men jeg vil
alligevel prøve aktivt at arbejde for, at vi kan få lavet
noget, vi alle sammen kan leve med.
Det andet, som jeg også synes vi skal diskutere i
Retsudvalget, er politiets muligheder for at afgrænse et
område, for at forbyde folk at komme i et bestemt område
eller for selv at kunne gå ind i andre folks boliger. Der har
været kritik, bl.a. fra advokaterne, af det, og det er
principielt en meget, meget, meget interessant
problemstilling, hvor vi jo også skal tænke på boligens
ukrænkelighed og andet. Så der tror jeg også, at der bliver
lejlighed til at diskutere en hel del.
Med hensyn til det, som fru Elisabeth Arnold førhen
spurgte til omkring børn og detentionsanbringelser: Også det
punkt tror jeg vil give anledning til en del diskussion.
Noget af det, som jeg også godt kunne forestille mig at
vi brugte udvalgsarbejdet på, er at hitte ud af, i hvilket
omfang der ligger stramninger/lempelser af politiets
hidtidige måde at arbejde på. Fru Line Barfod var jo inde på
spørgsmålet om de brøndbyfans, der blev snuppet på en café,
selv om de sad og så helt søde ud. Fører det så til, at
politiet frifindes der, eller at politiet domfældes for at
have overtrådt deres beføjelser? Vi skal i hvert fald følge
den sag og se, hvor den lander henne.
Det, der jo er vigtigt, er, at vi med denne her
politilov får en lovgivning, der sikrer, at politiet stadig
væk kan bevare den meget høje grad af troværdighed.
Sammenlignet med os politikere ligger de jo i den ene ende af
skalaen, vi andre i den anden, og derfor tror jeg, at vi skal
være meget omhyggelige med de forskellige beføjelser,
politiet får; de skal ikke bare stå i bemærkningerne, de skal
op i selve lovgivningen.
Men grundlæggende en positiv tilgang til lovforslaget.
(Kort bemærkning).
Per Dalgaard (DF):
Jeg vil lige spørge fru Anne Baastrup, om hun i
ligestillingens hellige navn vil have politiet til også at
visitere f.eks. fire pensionister med indkøbspose, hvis de
har visiteret fire unge, som kunne tænkes at bære kniv.
Kl. 11.40
(Kort bemærkning).
Anne Baastrup (SF):
For mig er det meget, meget afgørende, at også de unge har en
meget høj grad af tillid til politiet. Derfor synes jeg, at
vi skal se på den her mulighed, som politiet nu får for at
visitere uden konkret mistanke.
Jeg kan godt forestille mig, at der er unge, der vil
opleve det som krænkende for deres retsfølelse, unge, som
aldrig har kunnet drømme om at gå med kniv. Derfor synes jeg,
det er meget vigtigt, at vi tager denne her bestemmelse og
analyserer den grundigt, for jeg vil også have, at de unge
skal have respekt for og tiltro til politiet.
(Kort bemærkning).
Per Dalgaard (DF):
Det er jeg bestemt også helt indstillet på at de skal have,
men det handler jo også lidt om ressourcer.
Igen: Politiet kan jo ikke, for at man skal opfylde det
her retfærdighedskrav, visitere lige så mange pensionister
med indkøbsposer som unge, når det nu viser sig, at det rent
faktisk er blandt de unge, man oftest finder knive.
Ressourceproblematikken må vel også komme ind i billedet.
(Kort bemærkning).
Anne Baastrup (SF):
Jeg tror, at hr. Per Dalgaard fuldstændig har misforstået min
ambition. Min ambition er at få en politilov, som vi alle kan
bakke op om. Min ambition er også - fuldstændig i forlængelse
af fru Birthe Rønn Hornbechs indlæg - at få en bestemmelse,
som gør, at politiet bliver alment respekteret.
Jeg ville opleve, at det ville være meget ubehageligt
for en ung, der spørger, hvorfor han skal undersøges for at
bære kniv, at politiet så siger, at det er, fordi de synes
det.
Det synes jeg ikke er godt nok, og derfor vil jeg meget
gerne have, at man fjernede den bestemmelse, således at det
kun skulle handle om konkret mistanke, men at vi under alle
omstændigheder fik den præciseret på en sådan måde, at der
skulle en eller anden form for forklaring til.
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Så er det fru Elisabeth Arnold som ordfører.
Elisabeth Arnold (RV):
Med lovforslaget her etableres et samlet grundlag for
politiets almindelige virksomhed, herunder de grundlæggende
regler for politiets magtanvendelse.
Politiets virksomhed har hidtil været beskrevet i en
lang række love og administrative forskrifter, heraf nogle
helt fra det 19. århundrede.
Det Radikale Venstre er overvejende for lovforslaget.
Der er tale om et logisk og systematisk opbygget lovforslag,
der har været igennem både kommissionsbetænkning og høring,
og der er et forarbejde dér, som kun kan roses.
Det er udmærket, at der kommer generelle retningslinjer
for politiets arbejde og især regler for betingelserne for
politiets anvendelse af magtmidler, herunder skydevåben,
stave, hunde og gas.
Det er godt, at det på en enkel og forståelig måde
beskrives, hvilke hensyn politiet skal tage ved udøvelsen af
deres virksomhed. Man kan dog godt indvende, at der er
rigelige fortolkningsmuligheder i form af udtryk som »i
videst muligt omfang«, »så hurtigt som muligt«, »hvis det
skønnes nødvendigt« og »så vidt muligt«, altså den slags
ting, som selvfølgelig må stå i nogle overordnede
retningslinjer, og hvor det selvfølgelig kan forekomme i de
mange tusinde politiforretninger, der bliver foretaget hvert
år i Danmark, at der er nogle, der fortolker disse grænser
forskelligt. Det vil selvfølgelig udmønte sig i nogle sager
af forskellig slags. Det vil ikke komme bag på nogen.
Det Radikale Venstre er fundamentalt tilhænger af, at
politiet får nye regler for at visitere stikprøvevis for
våben eller for sprængstoffer på særlige lokaliteter, hvor
der er risiko for voldskriminalitet. Vi mener, det er
rimeligt at give politiet disse nye muligheder. Vi har set
eksempler på diskoteker, sportsarrangementer og andre steder,
hvor der er risiko for optøjer, og dér skal man have mulighed
for at visitere stikprøvevis, og det mener vi også man må
kunne gøre på en fornuftig måde.
Det skal jo stadig væk begrundes, når man fra
politimesterens side siger: Gå ud og prøv dér og dér og dér.
Det er jo ikke bare, at man stiller sig ned på Strøget og
tager pensionisternes indkøbsposer. Det kan jeg i hvert fald
ikke forestille mig at der er nogen politifolk der synes er
særlig morsomt eller særlig velbegrundet. Det skal
selvfølgelig være et sted, hvor man mener at der er en risiko
for, at der kommer ballade. Det kan også være en skolefest
eller andre arrangementer. Den bestemmelse har vi en
formodning om vil virke præventivt.
Dog er vi modstandere af de bestemmelser, der står om
ransagning af køretøjer. Det forstår vi ikke rigtig. Det bør
forudgås af en dommerkendelse som ved husundersøgelser, mener
vi. Men køretøjer medbringes jo typisk ikke ved
diskoteksbesøg eller ved skolefester eller på
tilskuerpladserne på stadion, så vi mener faktisk ikke, det
rigtig hører med dér, at køretøjer skal tages med. Men det
kan vi diskutere i udvalget. Det er i hvert fald et område,
hvor vi er betænkelige.
Kl. 11.45
Så vil jeg gerne sige noget om detentionsanbringelse af
mindreårige. Vi er meget betænkelige ved de bestemmelser, der
er beskrevet i lovforslaget. Efter vores mening er
detentioner i almindelighed ikke godt for noget som helst, og
vi så dem gerne totalt afskaffet. Folk, der er sanseløst
berusede, bør indlægges på hospital eller i hvert fald
bringes på skadestuen til afrusning under lægebehandling.
Der sættes i lovforslaget en undergrænse på 12 år for
detentionsanbringelse. Hvis den berusede eller stofpåvirkede
er mellem 12 og 15 år, må opholdet ikke vare mere end 4
timer, men vi vil faktisk foretrække en nedre aldersgrænse på
15 år for detentionsanbringelse.
Det præciseres i lovforslaget, at det er politiets pligt
at sørge for lægebehandling, hvis en person er kommet til
skade. Politiforbundet har i sit høringssvar sagt, at det kun
bør være politiets pligt at tilkalde en læge, men det har
justitsministeren meget rosværdigt ikke bøjet sig for. Det er
politiets pligt at fremskaffe lægehjælp så hurtigt som
muligt, og hvis den ikke kan fremskaffes hurtigt, skal
politiet sørge for, at patienten transporteres til
lægebehandling. Jeg synes, det er et udmærket standpunkt,
regeringen har taget her. Det er altså vigtigt, at man
skaffer lægehjælp frem, og hvis ikke den kommer af sig selv,
må man transportere den tilskadekomne til lægen.
Men bortset fra disse betragtninger om køretøjer og
detentionsanbringelse er vi overvejende positivt indstillet
over for lovforslaget.
Line Barfod (EL):
Enhedslisten mener, det er et stort fremskridt, at vi får en
politilov. Der er sket meget i samfundet siden 1871 og siden
1916, da vi fik generalfuldmagten i retsplejelovens § 108, så
det er vigtigt, at vi nu får en lov med både
formålsbestemmelse og regulering af politiets magtanvendelse
uden for strafferetsplejen.
Enhedslisten er generelt optaget af, at vi får
lovreguleret magtanvendelse. Det gælder ikke kun for
politiet, men også for alle andre i vort samfund, som har ret
til at anvende magt, både inden for psykiatrien, over for
demente, over for børn, osv. Vi mener, det er vigtigt, at vi
som lovgivere sætter nogle grænser for, hvor man lovligt kan
anvende magt. Også når det gælder de ansatte, mener vi, det
er vigtigt, at de ved, hvor grænserne er, så det ikke skal
være dem selv, der står med en stor usikkerhed om, hvad de
egentlig må og ikke må.
Enhedslisten støtter lovreguleringen, men desværre er
der kommet nogle ting med i lovforslaget, som gør, at vi ikke
kan støtte forslaget, som det ligger nu.
Først og fremmest er der hele spørgsmålet om visitation
af ikkemistænkte og deres biler, som fru Elisabeth Arnold
også var inde på. Allerede i dag har politiet jo vide
beføjelser til at foretage undersøgelser, både af personer og
biler og andre steder, hvis de har en konkret mistanke om, at
der foregår noget ulovligt. Hvis de har mistanke om, at folk
har nogle ulovlige våben i deres bil, kan de allerede i dag
foretage undersøgelsen, og hvis de ikke kan nå at få en
dommerkendelse, kan de gøre det uden dommerkendelse og
indhente den bagefter.
Muligheden er der altså allerede i dag, og derfor har vi
lidt svært ved at se behovet for den udvidelse, der ligger i
lovforslaget. Det har jo også været fremme i medierne, at
Politikommissionen har set på den norske bestemmelse om
visitation og ikke mener, at en sådan bestemmelse skal med i
den danske lovgivning.
Med hensyn til nogle af de øvrige bestemmelser er vi
usikre på, om de ikke går videre end det, der er gældende ret
i dag, f.eks. spørgsmålet om at kunne foretage
frihedsberøvelser i forbindelse med demonstrationer. Er det
præventiv arrest, man her indfører? Hvis der er nogle
mennesker, som man er bange for vil lave uroligheder, skal
man altså have ret til at frihedsberøve dem, uden at de har
begået noget ulovligt, sådan som vi så, man f.eks. gjorde
under topmødet i Amsterdam for nogle år siden. Her blev det
efterfølgende erklæret ulovligt, at en række personer var
blevet frihedsberøvet, så derfor vil vi gerne have belyst
nærmere, hvad der egentlig ligger i den del af forslaget.
Så er der også nogle områder, hvor man ønsker en
yderligere regulering og indskrænkning. Tidligere i debatten
var jeg inde på Brøndbysagen. Der står, at det kan gøres »for
at beskytte dem mod andre«, men der må altså være nogle
grænser for, hvor langt man kan transportere folk.
Angående hele spørgsmålet om civilbetjente mener vi
også, det fortjener, at vi ser på, hvilke muligheder der er
for at regulere deres maskering, hvordan de skal anvendes,
osv. Vi mener også, det er væsentligt at se på, hvordan
politiet optræder i forbindelse med demonstrationer,
fodboldarrangementer og lignende. Der skal være mulighed for
at identificere, hvem det er der eventuelt har begået noget
ulovligt, for vi har set flere sager, hvor man siger: Her er
der nok begået noget forkert af politiet, men vi kan ikke
udpege, hvilken politimand der er tale om, og derfor kan der
ikke ske yderligere. Det er ikke sådan, at vi mener, de skal
bære navn og adresse synligt, men i andre lande kan man altså
godt finde ud af at sætte et nummer på dem, så de kan
identificeres. Det mener vi også hører hjemme i Danmark, og
forslaget bør ændres i den retning.
Kl. 11.50
Så vil vi selvfølgelig også meget gerne se på
bestemmelserne om børns detentionsanbringelse, jævnfør den
debat, vi har haft i forbindelse med et tidligere lovforslag
om anbringelse af børn på politistationer, som vi mener skal
begrænses mest muligt.
Vi undrer os ligesom også mindretallet i kommissionen
lidt over, hvorfor bestemmelser om erstatning ikke er
medtaget i lovforslaget. Vi synes, det havde været
fornuftigt, når man nu laver en ny lov, at man også
regulerede spørgsmålet om klageadgang og erstatning i selve
lovteksten, så folk kun havde ét sted, hvor de skulle slå op
for at finde det hele.
Vi er positive over for formålet med lovregulering, men
der er altså nogle knaster i lovforslaget, der gør, at vi
ikke kan stemme for det.
(Kort bemærkning).
Per Kaalund (S):
Det skal blive relativt kort.
Jeg forstår, at fru Line Barfod også interesserer sig
meget for fodboldkampe og tilskuere i den sammenhæng, men her
skal der vel også lidt proportionalitet ind i billedet. Når
der f.eks. er op mod 50.000 tilskuere til en fodboldkamp i
Parken ude på Østerbro, og nogle få hundrede stykker mener,
at der efterfølgende skal kæmpes videre på gaden - noget vi i
øvrigt alle sammen er imod - er det så ikke en god
foranstaltning, at politiet ledsager den ene gruppe til
Østerport Station og beder dem om at tage hjem, når de
alligevel skal derned? Er det ikke også en beskyttelse for de
mange fredsommelige tilskuere, 49.500 eller noget i den stil,
som skal hjem og forhåbentlig under betryggende vilkår?
(Kort bemærkning).
Line Barfod (EL):
Ja, selvfølgelig kan der være nogle forskellige
foranstaltninger, som kan være fornuftige. Men det, der var
tilfældet i den konkrete sag, var jo, at de var gået væk fra
Parken og sad stille og roligt på et værtshus inde på
Strøget. Men de blev ikke bare ekskorteret til
Hovedbanegården, nej, de blev sat på et tog til Herlev og
måtte ikke stå af før Herlev. De kunne ikke engang få lov til
at købe billet, så nogle af dem risikerede at blive taget af
billetkontrollen.
Jeg mener, det er at gå for langt, og det er derfor, jeg
mener, at vi under udvalgsarbejdet skal se på, hvor grænsen
skal sættes for, hvad politiet kan gøre for at beskytte folk.
At blive fjernet fra København og kørt helt til Herlev synes
jeg altså er at gå for langt.
(Kort bemærkning).
Per Kaalund (S):
Jeg vil spørge, om det havde været bedre, at de var kørt til
Brøndby, hvis det var FCK-fans?
(Kort bemærkning).
Line Barfod (EL):
Jeg mener ikke, at man skal køre folk til hverken Brøndby
eller Herlev. Man kan jo godt være brøndbyfan og bo i
København, har jeg forstået, så jeg synes altså, politiet
skal lytte til, hvad det er for nogle mennesker, og hvor de
er på vej hen.
Det må være muligt at finde andre måder til at få dem
væk fra FCK-fansene eller få inddæmmet FCK-fansene i stedet
for, at de, der overhovedet ikke laver ballade, skal udsættes
for en sådan oplevelse, som de fik her, og som mange af dem
er blevet dybt rystet over. Det har rystet deres tillid til
det danske politi og det danske retssamfund, og jeg synes, vi
skal prøve at forhindre, at det sker igen.
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Tak til fru Line Barfod, og så er det hr. Jann Sjursen.
Jann Sjursen (KD):
Jeg er vel nærmest inhabil i denne sag, da jeg hverken er
FCK- eller brøndbyfan. Men jeg må sige, at efter at have
lyttet til debatten og de eksempler, der har været fra
fodboldverdenen, forekommer det måske også mig lidt
besynderligt, at indholdet af en lov om politiets virksomhed
på det nærmeste kan se ud til at blive bestemt af, hvordan
politiet eller måske snarere tilhængere af diverse klubber
opfører sig i forbindelse med fodboldkampe. Men lad det nu
være.
Jeg vil godt sige, at Kristendemokraterne er positive
over for formålet med lovforslaget, nemlig at etablere et
samlet og tidssvarende lovgrundlag for politiets almindelige
virksomhed. Det er et godt formål, at man på ét samlet sted
skal kunne få et overblik over de grundlæggende principper og
også over reglerne for politiets magtanvendelse. Især synes
jeg, det er værd at notere sig, at forarbejdet til
lovforslaget er gjort særdeles grundigt i Politikommissionens
betænkning, hvor rigtig mange ting er vendt forud for
lovforslagets fremsættelse.
Af den grund, og også fordi lovforslaget desuden baserer
sig på de mange bestemmelser, der allerede i dag er gældende
for politiet, og fordi nugældende regler er blevet skrevet
ind i lovforslaget, har vi ikke de store problemer med det,
men jeg vil dog her ved førstebehandlingen pege på to
punkter, som vi gerne vil have lejlighed til at overveje i
forbindelse med udvalgsbehandlingen. Når jeg siger overveje,
er det bl.a., fordi vi ikke har besluttet os endeligt for,
hvad vi skal mene om de pågældende bestemmelser i
lovforslaget.
Kl. 11.55
Det første er den nye bestemmelse om visitation og
stikprøvevisitation, som er kommet med i lovforslaget. Vi kan
i kraft af de eksempler, der også har været fremdraget som
begrundelse for at gennemføre sådanne bestemmelser, godt have
en vis forståelse for dem, men omvendt vil vi altså gerne se
nærmere på, hvad det i praksis kan komme til at betyde - om
man alligevel ikke åbner for meget op. Det er det ene punkt,
vi gerne vil have lejlighed til at overveje i forbindelse med
udvalgsarbejdet og på baggrund af de spørgsmål, vi kan stille
i Retsudvalget.
Det andet punkt, hvor jeg vil sige, at vi har
principielle reservationer og gør os vore egne overvejelser,
er spørgsmålet om børns detentionsanbringelse, som også andre
ordførere har været inde på. Det er vores opfattelse, at der
i det hele taget burde ses meget nærmere på hele spørgsmålet,
ikke bare i relation til børn, men sådan set også i relation
til voksne, for man kan jo spørge: Hvorfor i alverden skal
folk, som f.eks. er berusere, havne i detentionen? De burde
vel rettelig havne på et hospital eller et andet sted, hvor
man kunne behandle dem for det, som er deres egentlige
problem, for det finder vi altså dybest set ikke er en
politimæssig opgave.
Når der er tale om børn, synes jeg i særdeleshed, det er
graverende at anbringe dem i detention, og derfor har vi
nogle mere principielle bekymringer, som jeg synes bør føre
til, at der bliver stillet nogle ændringsforslag til
lovforslaget om lige præcis dette punkt.
Med disse ord vil jeg tilsige Kristendemokraternes
positive deltagelse i udvalgsarbejdet med henblik på at sikre
et nyt lovgrundlag for politiets virksomhed. Vi håber
selvfølgelig, at vi kan være med til syvende og sidst, og vi
håber også, at justitsministeren og regeringspartierne under
udvalgsarbejdet beflitter sig på, at vi får talt os ind mod
hinanden, så et bredt politisk flertal her i Folketinget kan
stemme for den samlede lovgivning. Jeg synes, vi skylder
vores politi at nå frem til, at de kan få det bedste
udgangspunkt - ikke bare lovgivningsmæssigt, men også
opbakningsmæssigt fra landets lovgivende myndighed - i form
af en ny lov.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Det er jo korrekt, som mange ordførere har været inde på, at
hele formålet med lovforslaget er at etablere et både samlet
og tidssvarende lovgrundlag for politiets almindelige
virksomhed og fastlægge de grundlæggende principper for
politiets magtanvendelse.
Derfor vil jeg også sige til bl.a. hr. Jann Sjursen fra
Kristendemokraterne, at det også er regeringens holdning, at
det vil tjene alle, hvis et meget bredt flertal i Folketinget
stemmer for lovforslaget ved tredjebehandlingen. Jeg synes,
det vil være det rigtige signal at sende til politiet, at
rent politisk er Folketinget et meget langt stykke hen ad
vejen enig om de retningslinjer, der bliver givet, og
naturligvis også om den magtanvendelse, der gives tilladelse
til ved lovforslagets vedtagelse.
Vi har været inde på mange områder, og jeg vil
selvfølgelig meget gerne under udvalgsbehandlingen være med
til at besvare de spørgsmål, der måtte være, og også belyse
de problemstillinger, som flere ordførere har været inde på.
Men to områder synes jeg dog allerede nu, jeg gerne vil komme
med et par kommentarer til.
Det ene spørgsmål drejer sig om den stikprøvevisitation,
som blev indsat på et tidligere tidspunkt. Jeg tror, det var
fru Anne Baastrup, der var inde på den problemstilling, at
kommissionen skulle have drøftet det på et tidligere
tidspunkt og fundet frem til, at det ikke var nødvendigt. Det
har været fremme i medierne, men jeg vil godt præcisere, at
det er ikke den opfattelse, jeg har.
Som jeg har forstået det, blev der under et af møderne i
kommissionen rejst spørgsmålet, om man skulle drøfte det. Man
var imidlertid enige om, at det nok ikke var det, man skulle
drøfte, så der har altså ikke været nogen indgående drøftelse
af spørgsmålet. Jeg synes, det måske også skal med i den
videre debat, at det handler altså ikke om at tage et emne
op, som allerede er behandlet én gang og fundet for let, men
nærmere om, at der er taget et yderligere forslag med i
lovforslaget, bl.a. på baggrund af de alt for mange
overtrædelser af våbenlovgivningen og overfald, hvor der
anvendes knive og andre våben. Derfor har vi fundet det
rigtigt at tage det med i lovforslaget.
Især fru Anne Baastrup havde store bekymringer for så
vidt angik spørgsmålet, om stikprøvevisitation vil blive
anvendt over for bestemte befolkningsgrupper. Jeg vil gerne
sige, at det er absolut ikke det, der er intentionerne med
lovforslaget. Vi føler faktisk, ganske som fru Elisabeth
Arnold sagde, at her har vi gjort os megen umage med at lave
nogle klare afgrænsninger for, hvornår visitationen må finde
sted, herunder præcisere hvornår den må finde sted, under
hvilke vilkår og hvorledes det skal foregå, netop for at det
ikke kommer til at virke, som om vi giver politiet nogle
muligheder, som kun kan blive anvendt over for ganske få
personer.
Kl. 12.00
Hvis man skal konkretisere det, så de mennesker, der
følger debatten i dag, kan forstå det, er det sådan, at den
lokale politimester - ganske som fru Elisabeth Arnold sagde -
skriftligt begrunder, hvorfor en stikprøvevisitation kan
finde sted. Det skal være på en konkret foranledning, f.eks.
at der har været et knivoverfald eller knivslagsmål foran et
diskotek. Så kan den lokale politimester, det kunne f.eks.
være politimesteren i Aalborg, skriftligt begrunde, at man på
de to-tre diskoteker i Jomfru Ane Gade, hvor der har været
knivoverfald, i perioden fra fredag kl. 23 til lørdag kl.
04.00 foretager en stikprøvevisitation af de personer, der
ønsker at komme ind på diskoteket.
Jeg vil meget gerne under udvalgsbehandlingen medvirke
til at uddybe, hvad der ligger i bestemmelsen, for jeg må
sige til fru Anne Baastrup, at der ikke ligger det i den, at
det kun er dem, der ser mistænkelige ud og nok går med kniv,
politiet skal foretage stikprøvevisitationer af. Så ville der
jo ikke gå lang tid, før de, der ønsker at medbringe en kniv,
fandt en anden til at bære kniven ind på diskoteket. Jeg
tror, at hvis denne mulighed skal virke effektivt og virke
præventivt på længere sigt, er det væsentligt, at politiet
går grundigt til værks og foretager en reel stikprøvekontrol
af de personer, der er til stede.
Flere har været inde på spørgsmålet om, hvorfor der skal
være en mulighed for at undersøge køretøjer. Det siger næsten
sig selv, at det er for at undgå, at efter at man er blevet
undersøgt af politiet render man efterfølgende bare ud og
henter kniven, der ligger på bagsædet af bilen. Jeg medvirker
naturligvis under udvalgsbehandlingen til, at vi kan få
belyst spørgsmålet helt til bunds, men jeg synes, det er
væsentligt at få sagt allerede her ved førstebehandlingen, at
det selvfølgelig er et vidtgående skridt, men vi vil forsøge
at afgrænse det ved at opstille nogle betingelser for,
hvornår det må finde anvendelse.
Det andet spørgsmål, som er blevet problematiseret af
mange ordførere, er spørgsmålet om detentionsanbringelse af
børn under 15 år. Allerede her ved førstebehandlingen vil jeg
gerne tilkendegive - både fordi jeg synes, der har været en
meget god stemning, og fordi det er noget af det, jeg synes
har gjort indtryk under høringsrunden - at vi gerne vil
etablere en indberetningsordning om detentionsanbringelse,
som Landsforeningen af beskikkede advokater har lagt op til,
så vi følger dette område mere nøje, end vi måske vil følge
andre områder.
Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Der er som sagt
blevet rejst mange konkrete spørgsmål, som jeg synes vi må se
på under udvalgsbehandlingen, og så håber jeg, at et meget
bredt flertal vil stemme for lovforslaget ved
tredjebehandlingen.
Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.
Afstemning
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis
ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.
Meddelelser fra formanden
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00.
Mødet udsat kl. 12.03
Mødet genoptaget kl. 13.00
