Forrige

Anne Baastrup (SF):
Med dette lovforslag får vi så endelig dele af Politikommissionens arbejde op i Folketinget. Til hr. Per Dalgaards orientering er det altså rigtig mange år siden, at Politikommissionen startede sit arbejde, det er rigtig mange år siden, at de besluttede sig for at lave en politilov, så det er ikke den nuværende regering, jeg tror, det var hele Folketinget, der syntes, det var en god idé, at vi skulle have en egentlig lov om politiets virksomhed.
     Der skal heller ikke herske tvivl om, at SF går positivt ind i behandlingen af lovforslaget. Vi finder, at det er vigtigt, at der er nogle klare og for borgerne let forståelige bestemmelser omkring politiets virksomhed, og hvilke muligheder politiet har for at agere i de forskellige arbejdsopgaver, de har.
     Vi har jo så fået en lang række høringssvar, som påpeger nogle af de ting, der har været til debat her i dag.
     Det drejer sig bl.a. om visitationen. Jeg synes, at man
i forbindelse med visitationsreglen skal være opmærksom på, at den i bemærkningerne jo er blevet strammet. Det, der så bare er spørgsmålet, er, om vi eventuelt kunne få de bemærkninger, der strammer bestemmelsens anvendelsesområde, ind i § 6. Det er i hvert fald nogle overvejelser, jeg har. Principielt er jeg imod, at politiet skal kunne visitere, uden at der er konkret mistanke. Jeg frygter, at det vil kunne give bestemte befolkningsgrupper en oplevelse af, at det kun er dem og ikke hr. og fru Danmark, der bliver undersøgt, hvis eksempelvis politimesteren eller Københavns Politidirektør beslutter, at der skal være visitation af samtlige folk, der kommer på Rådhuspladsen, bortset fra dem, vi ved ikke har kniv; dér vil der være en udskillelse af nogle, som vil opleve, at der heri ligger en eller anden form for forskelsbehandling. Det er jeg bekymret for, men jeg vil alligevel prøve aktivt at arbejde for, at vi kan få lavet noget, vi alle sammen kan leve med. Det andet, som jeg også synes vi skal diskutere i Retsudvalget, er politiets muligheder for at afgrænse et område, for at forbyde folk at komme i et bestemt område eller for selv at kunne gå ind i andre folks boliger. Der har været kritik, bl.a. fra advokaterne, af det, og det er principielt en meget, meget, meget interessant problemstilling, hvor vi jo også skal tænke på boligens ukrænkelighed og andet. Så der tror jeg også, at der bliver lejlighed til at diskutere en hel del. Med hensyn til det, som fru Elisabeth Arnold førhen spurgte til omkring børn og detentionsanbringelser: Også det punkt tror jeg vil give anledning til en del diskussion. Noget af det, som jeg også godt kunne forestille mig at vi brugte udvalgsarbejdet på, er at hitte ud af, i hvilket omfang der ligger stramninger/lempelser af politiets hidtidige måde at arbejde på. Fru Line Barfod var jo inde på spørgsmålet om de brøndbyfans, der blev snuppet på en café, selv om de sad og så helt søde ud. Fører det så til, at politiet frifindes der, eller at politiet domfældes for at have overtrådt deres beføjelser? Vi skal i hvert fald følge den sag og se, hvor den lander henne. Det, der jo er vigtigt, er, at vi med denne her politilov får en lovgivning, der sikrer, at politiet stadig væk kan bevare den meget høje grad af troværdighed. Sammenlignet med os politikere ligger de jo i den ene ende af skalaen, vi andre i den anden, og derfor tror jeg, at vi skal være meget omhyggelige med de forskellige beføjelser, politiet får; de skal ikke bare stå i bemærkningerne, de skal op i selve lovgivningen. Men grundlæggende en positiv tilgang til lovforslaget.

Næste