Forrige

(Kort bemærkning). Anne Baastrup (SF):
For mig er det meget, meget afgørende, at også de unge har en meget høj grad af tillid til politiet. Derfor synes jeg, at vi skal se på den her mulighed, som politiet nu får for at visitere uden konkret mistanke.
     Jeg kan godt forestille mig, at der er unge, der vil opleve det som krænkende for deres retsfølelse, unge, som aldrig har kunnet drømme om at gå med kniv. Derfor synes jeg, det er meget vigtigt, at vi tager denne her bestemmelse og analyserer den grundigt, for jeg vil også have, at de unge skal have respekt for og tiltro til politiet.

Næste