Line Barfod (EL):
Enhedslisten mener, det er et stort fremskridt, at vi får en
politilov. Der er sket meget i samfundet siden 1871 og siden
1916, da vi fik generalfuldmagten i retsplejelovens § 108, så
det er vigtigt, at vi nu får en lov med både
formålsbestemmelse og regulering af politiets magtanvendelse
uden for strafferetsplejen.
Enhedslisten er generelt optaget af, at vi får
lovreguleret magtanvendelse. Det gælder ikke kun for
politiet, men også for alle andre i vort samfund, som har ret
til at anvende magt, både inden for psykiatrien, over for
demente, over for børn, osv. Vi mener, det er vigtigt, at vi
som lovgivere sætter nogle grænser for, hvor man lovligt kan
anvende magt. Også når det gælder de ansatte, mener vi, det
er vigtigt, at de ved, hvor grænserne er, så det ikke skal
være dem selv, der står med en stor usikkerhed om, hvad de
egentlig må og ikke må.
Enhedslisten støtter lovreguleringen, men desværre er
der kommet nogle ting med i lovforslaget, som gør, at vi ikke
kan støtte forslaget, som det ligger nu.
Først og fremmest er der hele spørgsmålet om visitation
af ikkemistænkte og deres biler, som fru Elisabeth Arnold
også var inde på. Allerede i dag har politiet jo vide
beføjelser til at foretage undersøgelser, både af personer og
biler og andre steder, hvis de har en konkret mistanke om, at
der foregår noget ulovligt. Hvis de har mistanke om, at folk
har nogle ulovlige våben i deres bil, kan de allerede i dag
foretage undersøgelsen, og hvis de ikke kan nå at få en
dommerkendelse, kan de gøre det uden dommerkendelse og
indhente den bagefter.
Muligheden er der altså allerede i dag, og derfor har vi
lidt svært ved at se behovet for den udvidelse, der ligger i
lovforslaget. Det har jo også været fremme i medierne, at
Politikommissionen har set på den norske bestemmelse om
visitation og ikke mener, at en sådan bestemmelse skal med i
den danske lovgivning.
Med hensyn til nogle af de øvrige bestemmelser er vi
usikre på, om de ikke går videre end det, der er gældende ret
i dag, f.eks. spørgsmålet om at kunne foretage
frihedsberøvelser i forbindelse med demonstrationer. Er det
præventiv arrest, man her indfører? Hvis der er nogle
mennesker, som man er bange for vil lave uroligheder, skal
man altså have ret til at frihedsberøve dem, uden at de har
begået noget ulovligt, sådan som vi så, man f.eks. gjorde
under topmødet i Amsterdam for nogle år siden. Her blev det
efterfølgende erklæret ulovligt, at en række personer var
blevet frihedsberøvet, så derfor vil vi gerne have belyst
nærmere, hvad der egentlig ligger i den del af forslaget.
Så er der også nogle områder, hvor man ønsker en
yderligere regulering og indskrænkning. Tidligere i debatten
var jeg inde på Brøndbysagen. Der står, at det kan gøres »for
at beskytte dem mod andre«, men der må altså være nogle
grænser for, hvor langt man kan transportere folk.
Angående hele spørgsmålet om civilbetjente mener vi
også, det fortjener, at vi ser på, hvilke muligheder der er
for at regulere deres maskering, hvordan de skal anvendes,
osv. Vi mener også, det er væsentligt at se på, hvordan
politiet optræder i forbindelse med demonstrationer,
fodboldarrangementer og lignende. Der skal være mulighed for
at identificere, hvem det er der eventuelt har begået noget
ulovligt, for vi har set flere sager, hvor man siger: Her er
der nok begået noget forkert af politiet, men vi kan ikke
udpege, hvilken politimand der er tale om, og derfor kan der
ikke ske yderligere. Det er ikke sådan, at vi mener, de skal
bære navn og adresse synligt, men i andre lande kan man altså
godt finde ud af at sætte et nummer på dem, så de kan
identificeres. Det mener vi også hører hjemme i Danmark, og
forslaget bør ændres i den retning.
Kl. 11.50
Så vil vi selvfølgelig også meget gerne se på
bestemmelserne om børns detentionsanbringelse, jævnfør den
debat, vi har haft i forbindelse med et tidligere lovforslag
om anbringelse af børn på politistationer, som vi mener skal
begrænses mest muligt.
Vi undrer os ligesom også mindretallet i kommissionen
lidt over, hvorfor bestemmelser om erstatning ikke er
medtaget i lovforslaget. Vi synes, det havde været
fornuftigt, når man nu laver en ny lov, at man også
regulerede spørgsmålet om klageadgang og erstatning i selve
lovteksten, så folk kun havde ét sted, hvor de skulle slå op
for at finde det hele.
Vi er positive over for formålet med lovregulering, men
der er altså nogle knaster i lovforslaget, der gør, at vi
ikke kan stemme for det.
