Spm. nr. S 1252

Til skatteministeren (10/12 03) af:

Christian H. Hansen (DF):

»Vil ministeren oplyse, hvilket årligt afgiftsprovenu hundeskatten i sin tid indbragte her i landet, og kan ministeren omtrentligt anslå, hvilket provenu den ville indbringe i dag, såfremt der indførtes en årlig afgift på f.eks. 100, 200 eller 300 kr. for at holde hund?«

Begrundelse

Fra 1927 til 1970 havde vi her i landet hundeskat, og så vidt det har kunnet undersøges, opkræves der nogle steder i verden også i dag hundeskat eller -afgift. Nogle steder er afgiften knyttet til krav om vaccination af hunden mod hundegalskab eller ansvarsforsikring for skader, der forvoldes af hunden.

Nogle hævder, at det kunne være fornuftigt at genindføre hundeskat, der så kunne have relation til kravet om mærkning af hunden, ansvarsforsikring m.v. For bedre at kunne inddrage det økonomiske perspektiv i sådanne drøftelser, bedes der om, at ministeriet oplyser de anslåede provenumæssige konsekvenser under forskellige relevante forudsætninger, f.eks. således at hundeskat opkræves sammen med forsikringspræmien, eller at den inkluderer regelmæssig vaccination m.v.

Svar (15/12 03)

Skatteministeren (Svend Erik Hovmand):

Jeg har bedt Justitsministeriet bidrage til besvarelse af spørgsmålet og vender derfor tilbage med et nærmere svar senere.

Supplerende svar (27/1 04)

Skatteministeren (Svend Erik Hovmand):

Som nævnt den 15. december 2003 i mit første svar på spørgsmålet har besvarelsen krævet bidrag fra Justitsministeriet. For spørgsmålet om den forhenværende hundeskat henviser jeg i det hele til Justitsministeriets gennemgang nedenfor. Da antallet af registrerede hunde i dag udgør 485.000, ville provenuet af en årlig afgift på 100, 200, 300 kr. lagt på alle hunde - uanset deres størrelse og anvendelse - være henholdsvis 48,5 mio. kr., 97 mio. kr. og 145,5 mio. kr. årligt. Regeringen har ingen planer om at genindføre hundeskatten.

Justitsministeriet udtaler:

» Lov nr. 127 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade forårsaget af hunde blev vedtaget den 18. april 1925. Om baggrunden for lovforslaget fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Rigsdagstidende 1924-1925, Tillæg A, spalte 2803-2804:

»Lovgivningen om Afgift af Hunde indlededes ved Plakaterne af 4. Oktober 1815 og 29. Oktober 1824 henholdsvis for København og for Købstæderne. Formaalet med disse Lovbestemmelser var at begrænse Hundeholdet, ikke at tilvejebringe Indtægter for det offentlige, og dette Formaal har saa at sige udelukkende været bestemmende ogsaa for den senere Lovgivning om dette Emne. I de sønderjydske Landsdele, hvor dansk Lovgivning om Hundeafgift ved Lov Nr. 528 af 15. December 1922 indførtes fra den 1. Januar 1923, var den indtil da gældende Lovgivning om Hundeafgift derimod tillige af fiskal Karakter, og Afgiften udgjorde en virkelig Indtægtskilde for Kommunerne.

·····

Nærværende Lovforslag tilsigter i Overensstemmelse med den historiske Udvikling at modvirke et alt for stort Hundehold af Hensyn til de dermed forbundne Ulemper, idet man dog tillige under de for Tiden raadende økonomiske Forhold ogsaa maa lægge nogen Vægt paa at indskrænke de ikke ringe Udgifter, der er forbundet med det udstrakte Hundehold. ··«

Det fremgik af lovens §§ 2-6, at størrelsen af afgiften bl.a. afhang af, om der var tale om en lille eller en stor hund, og om der skulle svares afgift af hunden i en købstad eller en sognekommune. I København og Frederiksberg tilfaldt afgiften kommunen, dog således at 10 pct. af afgiften i København skulle stilles til rådighed for Politidirektøren. I købstæderne og flækkerne samt Marstal tilfaldt der politikassen en del af afgiften, mens resten tilfaldt kommunekassen. På landet skulle der som udgangspunkt alene svares afgift, hvis der var mere end en hund i husstanden. Afgiften med fradrag af udgifter til tegn, protokoller og lignende tilfaldt kommunekassen. Det påhvilede sognefogden at føre tilsyn med lovens overholdelse og at anmelde overtrædelser til politimesteren.

Ved vedtagelsen af hundeloven i 1937, lov nr. 164 af 18. maj 1937 om lov om hunde, blev de gældende regler om afgift i det væsentligste videreført. Det påhvilede fortsat sognefogden at føre tilsyn med lovens overholdelse og at anmelde overtrædelser til politiet.

Hundeloven blev ændret i 1962 ved lov nr. 194 af 12. juni 1962 om lov om ændringer af lov om hunde. Loven havde til formål dels at dæmme op for omstrejfende hundes skadevoldende virksomhed, dels at indføre forbud mod lænkehunde. Desuden blev der foretaget en forenkling og ajourføring af hundelovens regler. Dette indebar bl.a., at hundeafgiften blev forhøjet samtidig med, at reglerne om afgiftens beregning blev forenklet. Ved lov nr. 422 af 19. december 1966 om lov om ændring af lov om hunde blev der i hundeloven indsat en bestemmelse, der bemyndigede justitsministeren til at gøre afvigelse fra lovens regler om førelse af hunderegistret og om hundeafgift for så vidt angår områder, der var berørt af ændringer i den kommunale inddeling.

Ved lov nr. 205 af 21. maj 1969 om ændring af lov om hunde blev de gældende regler om registrering af hunde og betaling af hundeafgift ophævet. Om baggrunden for lovforslaget fremgår følgende af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1968-1969, Tillæg A, spalte 3028-3031:

»Efter lovens § 2 påhviler det besidderen af en anmeldelsespligtig hund at svare en nærmere fastsat årligt afgift, der tilfalder kommunen. Størrelsen af afgiften afhænger bl.a. af, om besidderen er bosat i en købstad eller en sognekommune. Gennemførelsen af kommunalreformen ville således under alle omstændigheder have gjort det nødvendigt at ændre afgiftsreglerne.

Førelsen af hunderegistrene, udlevering af hundetegn og opkrævning af afgift påfører politiet og sognefogderne en ikke ubetydelig arbejdsbyrde. Også for hundeejerne medfører løsning og fornyelse af hundetegn en del besvær. På denne baggrund har justitsministeriet i samarbejde med Foreningen af politimestre i Danmark overvejet, om det vil være muligt at ophæve den gældende ordning, således at registreringen af hunde afskaffes og hundeafgiften bortfalder.

Bestemmelserne om anmeldelse og registrering af hunde har til formål at skaffe det fornødne grundlag for opkrævning af hundeafgiften. Herudover tjener de gældende regler til identificering af omstrejfende eller skadevoldende hunde og til kontrol med, at den lovpligtige ansvarsforsikring for hunde er tegnet, jfr. lovens § 15, stk. 2.

Af forarbejderne til den gældende lov og tidligere love fremgår, at hovedformålet med hundeafgiften har været at begrænse hundeholdet. Under hensyn til det forholdsvis beskedne beløb, som afgiften nu udgør i forhold til de samlede udgifter ved hundehold, er der næppe grund til at antage, at afgiften har nogen væsentlig betydning for størrelsen af hundeholdet. Der kan i denne forbindelse henvises til, at der ikke efter den forhøjelse af afgiften, som blev gennemført ved lov nr. 194 af 12. juni 1962, skete nogen nedgang i antallet af udleverede hundetegn. Antallet har siden 1960 år for år vist en jævn stigning. I 1967 udleveredes ca. 341.000 hundetegn. Hvis afgiften effektivt skulle medvirke til en begrænsning af hundeholdet, måtte det forudsætte, at afgiften blev væsentligt forøget. En sådan forøgelse er der efter justitsministeriets mening ikke grundlag for at søge gennemført.

·······

Med hensyn til lovforslagets finansielle konsekvenser bemærkes, at hundeafgiften, der som foran nævnt tilfalder kommunerne, i 1966 for hele landet beløb sig til ca. 3.300.000 kr. Udgifterne til registre, kartoteker, bekendtgørelser og lign. samt vederlag til sognefogederne, som efter den gældende lovs § 7 skal udredes af kommunerne, udgjorde samme år ca. 138.500 kr.«

Bestemmelserne om ophævelse af registreringen af hunde og hundeafgiftens bortfald trådte i kraft den 1. januar 1970.

Ved lov nr. 335 af 14. maj 1992 om ændring af lov om hunde indførtes den gældende mærknings- og registreringsordning for hunde født efter lovens ikrafttræden den 1. januar 1993. Ordningen indebærer en pligt for besidderen af en hund til at sørge for, at hunden fra den er fire måneder gammel, mærkes og registreres. Politiet har endvidere ved lov nr. 385 af 28. maj 2003 fået mulighed for at lade ikke-mærkede hunde mærke og registrere for besidderens regning.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Dansk Hunderegister over for Justitsministeriet har oplyst, at der den 7. januar 2004 var 485.000 registrerede hunde i Danmark.«