Til miljøministeren (29/7 04) af:

Jørn Jespersen (SF):

»Vil ministeren sagligt begrunde, hvorfor Danmark som det eneste EU-land næsten konsekvent stemmer sammen med Japan og de øvrige hvalfangstlande?«

Miljøministeren (Connie Hedegaard):

Jeg har forelagt spørgsmålet for Udenrigsministeriet, der er ressortministerium. Udenrigsministeriet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

»Både under den nuværende og tidligere regering har Danmarks holdning i IWC samt stemmeafgivning fra sag til sag været ganske balanceret mellem IWC's to fløje. Riget har stemt sammen med den ene fløj (Japan m. fl.) f. eks. ved at være imod etableringen af yderligere fredningsområder (f.eks. i Stillehavet syd for ækvator). Forslaget om fredningsområdet i det sydlige Stillehavet har ikke kunnet anbefales af IWC's videnskabelige komité og der er i øvrigt allerede nu tale om en »dobbelt fredning« af dette område dels som følge af IWC-vedtægternes § 10(e) samt dels vedtægternes § 8(c) + (d). Danmark har også støttet ønsket fra Japan om en begrænset midlertid særordning for de fire småsamfund, hvis kulturbærende kystfangst siden middelalderen har været forhindret af moratoriet. Ikke alle andre EU-lande (end Danmark) er imod denne tanke.

På den anden side har Danmark gentagne gange støttet EU-landene/»fredningsgruppen" ved at stemme imod forslag om at indføre hemmelige afstemninger om substansspørgsmål i IWC. Riget har også stemt imod forslag om delvist at ophæve Antarktisreservatet og aldrig stemt for de japanske aktiviteter i henhold til IWC-konventionens art. VIII (Scientific permits).

Det er en fair beskrivelse at sige, at netop Danmark af mange i IWC betragtes »riget i midten af IWC«. Netop dette synspunkt var de facto en i plenum anført begrundelse for at vælge Danmark først som næstformand i 2000 og derefter som formand ved konsensus i 2003 - på fælles anbefaling af Storbritannien og Japan.«