Til socialministeren (7/11 03) af:

Line Barfod (EL):

»Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at de lægeerklæringer, udstedt af speciallæger og praktiserende læger, som danner grundlag for afgørelser i socialforvaltningers afgørelser, ikke tillægges en subjektiv vurdering af de af kommunerne ansatte lægekonsulenter?«

Der er gentagne gange, senest i Glostrup, rejst tvivl om lægekonsulenternes rolle, og hvorvidt lægekonsulenterne udelukkende oversætter andre lægers erklæringer, eller om de medvirker med en egen vurdering af sagen. I så fald på et grundlag hvor konsulenten aldrig har mødt patienten.

Spørgeren er bekendt med, at Socialministeriet har bedt Glostrup Kommune om en redegørelse, men er interesseret i, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at lægekonsulenterne kun oversætter.

Socialministeren (Henriette Kjær):

Det kan oplyses, at det i foråret 2003 i en orienteringsskrivelse, som blev sendt til samtlige kommuner, blev indskærpet, hvilken rolle lægekonsulenter og læger har i sociale sager. Skrivelsen vedlægges til orientering.

Af orienteringsskrivelsen fremgår bl.a., at det er pensionsmyndigheden, der har afgørelseskompetencen og som beslutter, hvordan sagen oplyses. Det fremgår tillige, at lægekonsulenter ikke har afgørelseskompetence, og ikke må udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser.

Det fremgår endvidere af skrivelsen, at lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser.

Det er min forventning, at kommunerne vil efterleve de retningslinier som klart fremgår af den vedlagte skrivelse. Jeg har ikke planer om generelle initiativer på dette område, men følger naturligvis op i konkrete sager.

Som bekendt er førtidspensionsreformen trådt i kraft den 1. januar 2003 og dermed arbejdsevnekriteriet for tilkendelse af førtidspension. I anledning af førtidspensionsreformen udsendes hermed en orientering om lægers rolle i sager om førtidspension.

Efter reformen skal kommunen benytte arbejdsevnemetoden til udvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Kernen i arbejdsevnemetoden er borgerens ressourceprofil, som består af 12 elementer, hvoraf helbred er et element. Kommunen skal gå i dialog med borgeren om pågældendes ressourcer, barrierer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet.

Retningslinjerne om lægekonsulenter og lægers rolle i sociale sager er ikke ændret med førtidspensionsreformen. Retningslinjerne fremgår af følgende tekster, som kan findes på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk:

Det er vigtigt for kvaliteten i afgørelser om førtidspension, at disse retningslinjer efterleves. Pensionsmyndigheden har til opgave at sørge for, at det klart og tydeligt fremgår, hvem der har truffet afgørelse i en sag om førtidspension og på hvilket grundlag.

Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen.

I sager om førtidspension indhentes ofte lægeerklæringer som dokumentation for helbredets indvirkning på arbejdsevnen. Retningslinjerne for lægeerklæringer fremgår klart og tydeligt af aftalen om Socialt-lægeligt samarbejde mellem Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns- og Frederiksberg Kommune.

En lægeerklæring må ikke ved sit indhold bidrage til at skabe usikkerhed hos patienten om, at den endelige beslutning om tildeling af sociale ydelser tages af kommunen.

Det påhviler pensionsmyndigheden nøje at beskrive formålet, når den indhenter lægelige oplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger, der er relevante. Lægeerklæringer skal udfærdiges i overensstemmelse med lægelovens forskrifter. Her står der, at lægen omhyggeligt og neutralt skal beskrive sine lægelige iagttagelser om sygdomme eller forhold, som lægen har det fornødne lægelige kendskab til. Lægen kan i relevant omfang beskrive borgerens funktionsniveau i forhold til eventuelt foreliggende sygdomme – herunder også beskrive sygdomsreaktioner ved forskellige arbejdsfunktioner.

Det er vigtigt at pointere, at læger ikke har det fornødne socialfaglige kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning m.v. til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension. Den attestudstedende læge er heller ikke ansvarlig for, at der træffes en juridisk korrekt afgørelse. Kommunen eller ankeinstansen afgør suverænt hvilken social ydelse, borgeren har ret til.

Kommunen skal reagere på lægeerklæringer, der indeholder synspunkter om patientens ret til sociale ydelser, og ikke blot acceptere sådanne erklæringer, der indgår i dokumentationen i sagen. Kommunen kan fx rette henvendelse til den attestudstedende læge og bede om en attest, der er i overensstemmelse med aftalen med Lægeforeningen. Ved strid mellem kommunen og den attestudstedende læge kan attesten indsendes til »Kontaktudvalget« og her vurderes af KL og Lægeforeningen.

Det kan forekomme, at kommunen ikke er enig i den undersøgende læges konklusion om borgerens funktionsevne i forhold til forskellige arbejdsfunktioner. Da må kommunen redegøre for sin vurdering og anføre en faglig forklaring som fx begrunder, hvorfor kommunen ikke finder det dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat på trods af det beskrevne funktionsevnetab. Kommunen kan også pege på, hvorfor borgeren på trods af det beskrevne funktionsevnetab fortsat kan udføre konkret angivne arbejdsfunktioner. Eller kommunen kan vælge at indhente yderligere dokumentation fx ved arbejdsprøvning eller en ny lægeerklæring.

En afgørelse om førtidspension skal altid begrundes fagligt og gennemskueligt. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler, en kort redegørelse vedrørende sagens faktum og en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende ved skønsmæssige afgørelser.

Redegørelsen for sagens faktum skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvilke lægelige oplysninger, der eventuelt er lagt til grund for sagens afgørelse. Dette er især relevant, hvis der foreligger flere indbyrdes modstridende sagkyndige erklæringer.

Hensyn til kommunens økonomi er ikke et gyldigt hensyn ved afgørelser om førtidspension.

Nogle borgere har den oplevelse, at lægekonsulenten har »tilsidesat« andre lægers erklæringer eller vurderinger.

Ovenfor er beskrevet hvad kommunen kan gøre, hvis en praktiserende læge eller speciallæge i strid med retningslinjerne har anført synspunkter om borgerens ret til sociale ydelser i sin lægeattest. Hvis kommunen beslutter at indhente flere oplysninger om borgerens helbred, kan den - når det er praktisk muligt - give borgeren mulighed for at vælge mellem flere læger inden for samme speciale.

Nogle borgere oplever også, at lægekonsulenten har afgjort deres førtidspensionssag, hvilket klart strider mod retningslinjerne. Disse situationer kan undgås ved, at kommunen klart og tydeligt informerer borgeren om, hvem der har truffet beslutningen og på hvilket grundlag.

Borgeren skal kunne læse ud af oplysningerne i sagen, hvorfor kommunen eventuelt ikke når frem til de samme vurderinger og konklusioner, som en samarbejdspartner fx en læge er nået frem til, selv om de samme beskrivelser lægges til grund.

Socialministeriet kan oplyse, at Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse ud fra princippet om meroffentlighed har valgt at give borgeren mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse. Tilbuddet gives på borgerens anmodning og efter at sagen er afsluttet. Det kan fremme borgerens forståelse af arbejdsdelingen mellem lægekonsulent og sagsbehandler, hvis borgeren får mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse.

Efter arbejdsevnemetoden skal kommunen forsøge at etablere et samarbejde med borgeren baseret på dialog. Hvis borgeren løbende under sagens forløb gøres bekendt med indholdet i de indhentede oplysninger og kommunens vurdering af oplysningerne, vil borgeren ikke få indtryk af, at lægekonsulenten har afgjort sagen, eller at kommunen har tilsidesat lægernes vurderinger.

Relevante beskrivelser af borgerens helbredsforhold må naturligvis ikke tilsidesættes, men skal indgå i dokumentationen som grundlag for afgørelsen. I sidste ende er sagsbehandlerens konkrete henvisninger til de individuelle ressourcer, udviklingsmuligheder og jobmuligheder helt afgørende for, at den socialfaglige helhedsvurdering bliver gennemskuelig for borgeren.

Med venlig hilsen

Mikael Lynnerup Kristensen