PDF udgave (271 KB) Finansudvalget (Alm. del - bilag 151) rejser; besøg (Offentligt) Folketingets Finansudvalgs besøg i Bhutan og Thailand 23. september – 3. oktober 2004 Udkast til program Torsdag den 23. september 2004 22:45 Afgang Kbh. lufthavn (SK 0973) Fredag den 24. september 2004 14:40 Ankomst til Don Muang lufthavn, Bangkok (SK 0973) Modtagelse ved ambassadør Ulrik Helweg-Larsen. 15:30 Indkvartering på Amari Airport Hotel (www.amari.com/airport) Individuelt program 19:00 Uformel middag med briefing ved ambassadør Ulrik Helweg-Larsen om den generelle økonomisk-politiske situation i Thailand samt Danmarks miljøsamarbejde med Thailand på hotellet. Lørdag den 25. september 2004 Fra 05:00 Morgenmad. 05:40 Afgang over gangbro til Don Muang Lufthavn. 06:50 Afrejse til Paro (KB 0121) 10:10 Ankomst Paro 11:00 –12:00 Besøg i Paro Dzong – møde med distriktschef Lham Dorji.   12:00-13:00 Frokost             13:00-14:00 Besøg ved Paro hospital         Hospitalet er finansieret under første fase af den danske støtte til sundhedssektoren (1990-97). Hospitalet, der har 40 senge, dækker distrikterne Paro og Ha. 14:00 Afgang Thimphu 16:00 Ankomst Hotel Druk, Thimphu
- 1 - 19:00 Middag hos den danske landekoordinator. Orientering om besøgsprogram og generelt om Bhutan. Søndag den 26. september 2004 08:00 Afgang til Wangdi 11:00-12:50 Besøg i landsby tæt på Wangdi (Rinchingang), hvor hovederhvervet er risdyrkning og husdyrhold. Møde med landsbychefen og landsbyrådet. Landsbychefen (gup) og landsbyrådet (GYT) er folkevalgte og sidder for henholdsvis tre og et år. De første valg fandt sted i 2003. Gennem det danske program for god regeringsførelse har de folkevalgte landsbychefer og – råd modtaget træning i rettigheder og pligter (i henhold til GYT lovgivningen) samt administrativ og regnskabsmæssig træning, hvilket også har inkluderet deres administrative stab (en til to personer). 13:00-14:30 Besøg hos distriktschef Phub Tshering og Wangdi Dzong inklusiv frokost Distriktscheferne, der før DYT-lovgivningen nærmest var distriktets enevældige chef udpeget af kongen, er i dag reduceret til administrative ledere, med det indirekte valgte distriktsråd (medlemmerne udpeges fra de direkte valgte landsbyråd) og dets formand som politisk chef. 14:40-15:40 Besøg ved dansk finansieret sundhedsklinik i Bajo, Wangdi Sundhedsklinikken er en af de ca. 100 dansk finansieret sundhedsklinikker. Klinikken er en kategori 1 klinik, hvilket er den største af tre kategorier. Klinikken ligger tæt ved vejen, mens en meget stor del af Bhutans i alt 166 klinikker ligger centralt placeret for en gruppe landsbyer, men ofte flere dage til fods fra nærmeste asfalterede vej. 16:00 Ankomst til Kichu Ressort 18:30 Middag på Kichu Ressort.  Orientering om Bhutans landbrug, udfordringerne i de varierende klimazoner og de geografiske forhold og kort introduktion til besøget ved Gantey klostret. Mandag den 27. september 2004 09:00 Afgang til Phubjikha (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 2 - 11:00-11:30 Besøg ved Gantey klostret i Phubjikha Klostret er det største for Nyingmapa buddhismen, en af de ældste skoler indenfor tantrisk buddhisme, men i dag ikke den mest udbredte i Bhutan. 12:00-12:45 Besøg ved den lokale underskole Dansk støtte til uddannelsessektoren blev indledt i 2003. Ifølge den 9. femårsplan vil Bhutan bl.a. hæve basis skoleuddannelsen fra 7 til 10 år. Dette kræver bygning og udvidelse af et meget stort antal skoler. Hertil kommer, at det er regeringens politik, at ingen børn må have mere end 2 timers gå afstand fra den nærmeste skole. 12:45-13:30 Møde med den lokale sammenslutning af landbrugere (bjerglandbrug kartofler og yakokser) I dalen konkurrerer landbruget med en række beskyttede områder, hvor den sjældne sorthalsede trane overvintre. Her spiller arealkortlægning og -planlægning en vigtig rolle. Landbrugssammenslutningen er dog mest interesseret i gennemførelsen af de danskfinansierede telefonforbindelser til de vanskeligt tilgængelige landområder (blandede kreditter), hvilket vil give dem mulighed for at følge med i prisdannelsen på og efterspørgslen efter kartofler, som er hovedafgrøden. 13:30-14:30 Ophold på besøgscentret for ”De sorthalsede traner”. Snacks og drikkevarer. 14:30 Afgang mod Kichu Ressort 16:30 Ankomst Kichu Ressort 19:30 Middag Tirsdag den 28. september 2004 08:00 Afgang Thimphu – kort ophold i Dochula 11:00 Ankomst Hotel Druk, Thimphu 12:00 Frokost 13:30-14:15 Møde med premierminister Yeshey Zimba (også handelsminister). 14:30-15:45 Møde med Nationalforsamlingens formand  Ugen Dorji efterfulgt af rundvisning i Nationalforsamlingen. 16:00-17:00 Besøg ved Thimphus nye vandrensningsanlæg der finansieres over den danske støtte til byudvikling Anlægget vil have en kapacitet på ca. 6.500 m3 pr. dag, hvilket vil kunne forsyne ca. 55.000 indbyggere i Thimphu. (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 3 - 17:10-17:40 Besøg ved Tekstilmuseet – (alternativt Det Nationale Bibliotek) Tekstilmuseet, der er opført for danske midler (lokal bevillingskompetence), har skabt mulighed for at bevare nogle af landets værdifulde tekstiler og fremmer samtidig bevarelsen af de gamle vævemetoder og –mønstre. 17:45 Retur Hotel Druk, Thimphu 19:00 Middag med Bhutans regering – vært Udenrigsministeren Onsdag den 29. september 2004 09:00-09:45 Møde med Chief Justice Sonam Tobgye. 10:00-10:30 Møde med udenrigsminister Khandu Wangchuk. 10:45-11:45 Møde med finansminister Wangdi Norbu. 12:00-14:00 Audiens hos H.M. Kongen af Bhutan – efterfulgt af frokost (Tentativt) 15:00 Afgang til Paro 17:00 Besøg ved Paro museum Museet ligger i et gammelt udkigstårn bygget i det 17. århundrede som beskyttelse for Dzongen længere nede af bjergsiden. Nu er det Bhutans nationale museum, med en stor samling af kunst, religiøse relikvier og billeder samt stor samling af Bhutans berømte frimærker. 18.30 Ankomst Hotel Gangtey Palace, Paro 19:30 Middag på hotellet med danske rådgivere i Bhutan Torsdag den 30. september 2004 06:15 Afgang til Paro lufthavn 07:00 Afgang til Bangkok 12:30 Ankomst Don Muang lufthavn, Bangkok (KB 0122) 13:00 Afgang til slumprojektet CODI. Lunchboks indtages i bussen. (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 4 - 13:45 Besøg ved danskstøttet slumprojekt i Bangkok (CODI) med eventuel deltagelse af miljøminister Suwit Kunkitti Projektets formål er at fremme decentral miljøforvaltning i slumområder. Gennem støtte til beboerforeninger, som aktivt deltager i forberedelse og udførelse af fysiske miljøforbedringer i deres nærområde, er der igangsat over 100 småprojekter, hvis resultater søges udbredt gennem kapacitets- og netværksopbygning samt informations- og demonstrationsaktiviteter. 15:30 Afgang fra CODI 16:30 Møde med finansminister Somkid Jatusripitak (tentativt) 17:30 Afgang til hotel 18:15 Ankomst til hotel Sukhothai (www.sukhothai.com) 19:30 Buffetreception i ambassadørens residens med deltagelse af danske rådgivere, erhvervsfolk, JPOs og journalister bosiddende i Thailand. Fredag den 1. oktober 2004 Fra 06:00 Morgenmad 07:30 Afgang til Don Muang lufthavn 09:20 Afgang til Chiang Mai (TG 104) 10:30 Ankomst til Chiang Mai 10:45 Afgang til Hotel Imperial Mae Ping (www.im4pperialhotels.com) og check-ind 12:00 Frokostmøde på hotellet med projektleder Peter Mortensen, Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF) Orientering om situationen i Burma samt AIF/Den danske Burma-komités aktiviteter i forhold til styrkelse af den demokratiske opposition. AIF/Den danske Burma-komité har over en årrække med støtte fra bl.a. Udenrigsministeriets NGO-enhed gennemført aktiviteter rettet mod national forsoning og demokratisering i Burma. 13:30 Afgang til Georg Jensen sølvvarefabrik (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 5 - 14:00 Besøg ved Georg Jensen sølvvarefabrik etableret med støtte fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) Kort briefing ved General Manager Chaiyan Vuttaabhai efterfulgt af besigtigelse af faciliteter, arbejdsprocesser og -forhold, m.v. 15:00 Afgang 15:45 Besøg i Queen Sirikit Botanical Garden Ændringer i arealanvendelsen har mange steder i Thailand medført tab af værdifuld biodiversitet. Haven udgør omdrejningspunktet i et Danida-projekt, der støtter opbygningen af de nødvendige ressourcer til at fremme en multi-disciplinær tilgang til dokumentation, forvaltning og bevaring af biodiversitet i Thailand. Den botaniske have er Thailands ældste og fungerer ud over botanisk have også som et videnscenter for biodiversitet. 17:00 Afgang 17:30 Ankomst hotel Individuelt program Lørdag den 2. oktober 2004 Fra 07:00 Morgenmad 09:00 Afgang fra hotel (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 6 - 11:00 Besøg i Ob Luang nationalpark samt i landsbyen Huey Som Poy (på grænsen til Ob Luang nationalpark) Ob Luang nationalpark er et af de 11 beskyttede naturområder, der indgår i den Danida-støttede sub-komponent JOMPA om fælles forvaltning af beskyttede naturområder. Programmets formål er at styrke den lokale kapacitet til forvaltning af beskyttede naturområder samt at iværksætte en strategi for en national udbredelse af metoder til fælles forvaltning af de resterende beskyttede naturområder, hvor der både tages hensyn til bevaring af skovområderne og til lokalbefolkningens behov for at kunne gøre brug af naturressourcerne. Der indtages frokost på en ranger-station i nationalparken, hvorefter landsbyen Huey Som Poy besøges. Landsbyen er mål for JOMPA komponenten. På landsbyniveau sigtes mod at styrke lokale etniske minoriteters muligheder for at tage aktivt del i planlægningen af en langsigtet, lokalt forankret naturressourceforvaltning. I landsbyen vil der være briefing samt fælles møde med landsbybeboere, en NGO og nationalparkens ledelse. 15:00 Afgang 17:00 Ankomst Hotel Imperial Mae Ping 18:00 Individuelt program og/eller fælles middag på hotellet 19:30 Transport til Chiang Mai lufthavn og check-ind 21:00 Afgang med Thai Airways (TG 642) til Don Muang lufthavn, Bangkok 22:10 Ankomst Don Muang Lufthavn 00:20 Afgang til København (SK 0972) Søndag den 3. oktober 2004 06:30 Ankomst Københavns lufthavn (SK 0972) (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 7 - PROGRAM OG PRAKTISKE OPLYSNINGER 1.C  THAILAND: PRAKTISKE OPLYSNINGER Klima Monsunen er på sit højdepunkt i september. Det er meget varmt, ofte med temperaturer over 30 grader. September er årets mest regnfulde måned, og luftfugtigheden er høj. På trods af monsunen er der chance for solskin, da bygerne ofte er af kort varighed. Der er dog risiko for heldagsregn. Ambassaden vil sørge for regnslag og paraplyer i tilfælde af regn. Bangkok: Meget varmt med temperaturer op til 35 grader. Der kan forventes daglig nedbør af godt en times varighed. Heldagsregn kan ikke udelukkes. Chiang Mai: En anelse køligere end Bangkok, men med temperaturer omkring 30 grader. Om natten kun lidt køligere. Det regner typisk en smule mindre end i Bangkok, men der kan stadig forventes daglige regnbyger. Lokal tid + 5 timer ved dansk sommertid. Sprog Det officielle sprog er Thai. Engelsk er det foretrukne fremmedsprog og bruges (somme tider via tolk) til officielle møder etc.. I byområder, og særligt blandt den yngre del af befolkningen tales/forstås engelsk i noget omfang på begynderniveau, mens kommunikation i landdistrikter som regel er vanskelig uden tolk. (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 8 - Påklædning Generelt mindre formel påklædning end i Danmark. Shorts og korte nederdele kan af hensyn til lokal sædvane ikke anbefales. Skuldrene bør ikke blottes. Til møderne i Chiang Mai kan påklædningen være skjorte (gerne kortærmet), slips og eventuelt jakke. Til officielle møder i Bangkok vil påklædningen være som ved officielle møder i Danmark. Til damer gerne nederdel/kjole. Aircondition ved møder kan i nogle tilfælde gøre det nødvendigt med en jakke eller trøje. Til besøget i Ob Luang Nationalparken anbefales praktisk påklædning og fodtøj. Besøget ved CODI slumprojektet planlægges efterfulgt af et møde med finansministeren, hvorfor påklædningen anbefales tilpasset dette. Valuta Den thailandske valuta er Bath (TBH). På de hoteller, som har udenlandske kunder, opgives priser også i USD, og betaling kan som regel foregå i begge valutaer. Kurserne er p.t. ca. 6,3 bath til 1 DKK og 40 Bath til 1 $. Kreditkort (Visa, MasterCard, American Express) er forholdsvis udbredt i Thailand, og kan bruges på større hoteller, internationale restauranter og i mange forretninger. Der bør udvises forsigtighed ved anvendelse af kreditkort i detailhandlen, og i mange tilfælde er der en ekstraomkostning på 3 pct. af prisen. I både Bangkok og Chiang Mai er der mange ATM-maskiner, med 24-timer åbningstid. Der kan hæves op til 10,000 bath pr. dag på Visakort. Det kan være besværligt at hæve kontanter udenfor de større byer. Rejsechecks kan veksles i de internationale banker i Bangkok og Chiang Mai. Det er tilladt at udføre op til 50.000 Bath, men det er ikke tilrådeligt, da det kan være svært at veksle Bath udenfor Thailand. Drikkepenge   Drikkepenge er et nyt fænomen. Forventes generelt ikke, men modtages med glæde. Visse restauranter tillægger prisen 10%. Transport Taxaer prajes meget nemt på gaden i Bangkok og er meget billige og pålidelige. Man bør fra turens start sikre sig, at taxameteret er slået til. Dette giver den bedste pris, men i større turistområder, inklusiv Chiang Mai, kan det være vanskeligt for vesterlændinge at få fat i en taxa, der er villig til at køre på taxameter. Alternativt kan en pris aftales før turens begyndelse. Da det kan være svært at udtale gadenavne etc. korrekt, og da mange chauffører ikke taler eller læser engelsk, anbefales det at fremvise destinationsadressen skrevet på thai. Receptionen på hotellet kan være behjælpelig med at nedskrive adresser på thai og hyre en taxa. (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 9 - Telefon Fra Thailand til Danmark:  001 45 + abonnementsnummer. Prisen på opkald til Danmark fra Thailand er ca 4 kroner i minuttet til fastnet. Der er en vis besparelse ved brug af præfikset ’809’, der indsættes mellem koden for udland og landekoden: 001 809 45 + abonnementsnummer. Fra Danmark til Thailand: 00 66 + områdenummer (uden nul) + abonnementsnummer. Danske mobiltelefoner kan benyttes overalt, hvor det thailandske mobilnet er udbredt. Der er generelt meget god dækning, men der kan opleves udfald i landdistrikter. I Ob Luang Nationalparken vil der være ingen eller ringe dækning. For priser konsulteres egen udbyder. Strømstyrke Der anvendes 220 V. I Thailand bruges flade 2-benede stik med samme afstand mellem benene som de danske. Stikkontakterne modtager ofte både thailandske og europæiske stik. I de fleste tilfælde vil normale 2-benede danske stik derfor kunne anvendes. En multiadapter kan medbringes eller købes i Thailand.   Sundhed Man bør undgå ukogt vand fra hanen og være påpasselig med friske grøntsager. Isterninger på hoteller og restauranter udgør ingen risiko. Der bør udvises agtpågivenhed i trafikken. Sikkerhed Kriminaliteten i Thailand er generelt lavere end i mange andre lande. Dog rapporteres der om tasketyverier og overfald på udlændinge i turistområder.  De fleste større hoteller har sikkerhedsboks på værelset, eller kan opbevare værdier i en boks i receptionen. I Bangkok bør man være på vagt over for venlige fremmede, der antaster en på gaden omkring turistattraktionerne, ofte med oplysningen om at ens destination er lukket på grund af en helligdag. Dette er ofte ikke sandt og man skal udelukkende tage informationer fra myndighedspersoner (disse inkluderer ikke politibetjente omkring Grand Palace) for gode varer. Der bør udvises allerstørste agtpågivenhed ved indkøb af ædelstene og smykker. Hvis tilbuddet er meget godt, er det ofte for godt til at være sandt, og mange vender tilbage til Europa med glas-sten. (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 10 - Vaccination Statens Seruminstitut anbefaler ved kortere ophold i Thailand følgende: - Stivkrampe og difteri (hvis seneste vaccination er mere end 10 år gammel). - Hepatitis A (smitsom leverbetændelse). - Vedr. malaria: risikoen er meget lav og begrænser sig til små kystområder ved grænsen til Cambodja. Det anbefales generelt at rådføre sig før afrejse med en vaccinationslæge, fx fra Rigshospitalets Rejse- og Vaccinationscenter (Tlf. 35453545 eller 35457719, kl. 9-13). Lægehjælp SOS International 24-timers nødtelefon: (02) 256 7146. Bangkok: Bangkok Nursing Home Hospital. 9/1 Convent Road, Silom, Bangkok 10500. (02) 632-0550 eller (02) 632-0560. Chiang Mai: Lanna Hospital. 1 Sukkasem Rd, Kwang Nakornping Amphur Muang, Chian Mai, eller: McCormick Hospital, Kaew Nawarat Rd, Chiang Mai. (05) 324 1311. Åbningstider    Bankerne har åbent fra 8.30-15.30. Lørdag og søndag lukket. De fleste almindelige butikker og lokale markeder har åbent hele dagen alle ugens syv dage. Aviser For udlændinge er de væsentligste engelsksprogede aviser: - Bangkok Post, udkommer dagligt. - The Nation, udkommer dagligt. 1. Program og praktiske oplysninger 1c. Praktiske oplysninger _________________________________________________________________________ (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 11 - Klima Klimaet i Bhutan afhænger hovedsageligt af højden. I den lavtliggende sydlige del på grænsen til Indien er der tropisk klima, mens der på de høje Himalaya-tinder i nord er sne året rundt. Bhutan har fire årstider, der følger de danske. I hovedstaden Thimphu (ca. 2400 m.) er temperaturen ca. 0-10 grader om vinteren, 20-30 grader om sommeren og 15-25 grader om foråret og efteråret. Generelt er det behageligt varmt året rundt, så længe man opholder sig i solen. Den største del af nedbøren i Bhutan falder om sommeren, men der er mulighed for en regnbyge hele året. Det blæser ofte op i løbet af eftermiddagen Lokal tid + 5 timer ved dansk vintertid /+4 timer ved dansk sommertid. Sprog I Bhutan findes 19 forskellige benyttede sprog og dialekter, men det officielle sprog er Dzongkhag. Langt de fleste bhutanesere taler godt engelsk, da dette er undervisningssprog i skolerne, og alle officielle personer taler flydende engelsk. Nepali og Hindi er ligeledes forholdsvis udbredt i Bhutan Ved besøg i mere afsidesliggende landdistrikter kan det være en fordel at medbringe tolk. (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 12 - Påklædning Det er bestemt ved lov, at den traditionelle klædedragt (for mænd  go og for kvinder kira) skal bæres på kontorer, i Dzongerne og i klostre af alle bhutanesere. Udlændinge forventes ved officielle lejligheder, for mænds vedkommende at bære jakke og slips, og for kvinders vedkommende nederdel, der går til under knæene. Ved officielle lejligheder bør kvinder ikke være iført bukser. Selvom bhutaneserne er meget overbærende overfor fremmede, anbefales det altid at være pænt klædt samt undgå shorts, korte nederdele og ærmeløse bluser. Af hensyn til klimaet anbefales det at medbringe vindjakke og paraply. Pæne sko anbefales ved officielle lejligheder, hvorimod vandresko/støvler vil være praktiske i alle andre sammenhænge. Skik og brug Det forventes, at man udviser respekt over for kongehuset og den religiøse orden. Ved besøg i klostre skal skoene tages af, inden man træder ind i tempelrummet, lakhangen, og det er ikke tilladt at tage billeder inde i tempelrummet. Ved høflig tiltale benytter bhutanesere at tilføje la  ved enden af en sætning (gælder også på engelsk). Valuta Den bhutanesiske valuta er Ngultrum (Nu), der følger kursen på den indiske Rupee, der ligeledes kan benyttes som betaling alle steder i Bhutan. Kurserne er p.t. ca. 7 Nu/Rupees til 1 DKK eller 44 Nu til 1 USD. Kreditkort er på det nærmeste ubrugelige i Bhutan. Kun ganske få souvenirbutikker accepterer Visakort. MasterCard og American Express accepteres ikke. Der findes ingen hæveautomater i Bhutan. Rejsechecks kan kun veksles i hovedstaden, Thimphu, i enten Bhutan National Bank eller Bank of Bhutan. Medbring derfor USD i kontanter. (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 13 - Drikkepenge Drikkepenge forventes generelt ikke, men modtages med glæde. Visse restauranter tillægger prisen 10% ”service charge”. Transport Taxaer er billige og prajes forholdsvis nemt på gaden i de større byer. Der kan ikke ringes efter en taxa, men man kan forsøge at lave en forhåndsaftale om afhentning. Der køres ikke efter taxameter, så prisen skal aftales med chaufføren. Det er vanskeligt at få en taxa efter kl. 22.30, med mindre en aftale er truffet på forhånd. Telefon Kaldenummer fra Bhutan til Danmark er:  0045 + abonnementsnr. Det er forholdsvis dyrt at ringe til Danmark (ca. 6 kr. i minutet). Der kan købes telekort de fleste steder i Thimphu, hvorved en billigere pris opnås Kaldenummer fra Danmark til Bhutan er: 00975 + områdenummer (uden nul) + abonnementsnr. Mobiltelefoner kan kun anvendes i Thimphu, Paro og Phuentsoling – danske mobiltelefoner kan ikke bruges. De største hoteller i Thimphu har internet faciliteter, der kan benyttes af hotellets gæster, men forbindelsen er forholdsvis langsom og ustabil. Udenfor Thimphu findes få internetcafeer, men generelt er internetadgang vanskelig udenfor hovedstaden. Strømstyrke Der anvendes 230 V. Bhutan har ikke standardiserede stik, men i mange tilfælde vil to-benede danske stik kunne anvendes. Adapterer kan købes i de fleste byer. Strømforsyningen kan være ustabil og strømsvigt forekommer lejlighedsvis. Det vil være praktisk at medbringe lommelygte Sundhed Man bør undgå at drikke vand fra hanen, men vand på flaske kan købes overalt i Bhutan. Befinder man sig på højtliggende steder anbefales det at drikke rigeligt vand og undgå overanstrengelse for ikke at få højdesyge. Generelt kan de fleste opleve at blive stakåndet og eventuelt få let hovedpine de første par dage i højtliggende områder. Sikkerhed Bhutan er meget fredeligt og sikkert, og tyveri forekommer kun yderst sjældent. Overfald er nærmest ukendt. Efter mørkets frembrud kan vilde hunde være til gene. (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH
- 14 - Vaccination Statens Seruminstitut anbefaler ved kortere ophold i Bhutan følgende: Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) Stivkrampe og difteri (hvis seneste vaccination er mere end 10 år gammel) Vedr. Malaria: kun ved ophold i den sydlige del af landet Det anbefales generelt at rådføre sig før afrejse med en vaccinationslæge, fx fra Rigshospitalets Rejse- og Vaccinationscenter (Tlf. 35453545 eller 35457719, kl. 9-13) Lægehjælp For at tilkalde ambulance ring: 112. Jigme Dorji Wangchuck National Hospital, Thimphu, tlf.:322496 Indigenous Hospital, Thimphu, tlf.: 322153 Banker Bankerne har åbent fra 9.00-15.00 (frokostlukket fra 13.00-14.00). Lørdag er der kun åbent om formiddagen og søndag holdes lukket. De fleste butikker har åbent fra 8.00 til 20.30. Butikker på venstre side af gaden (retning centrum mod Dzongen) har lukket om tirsdagen og butikker på højre side har lukket om onsdagen. Det lokale grøntmarked er åbent fredag, lørdag og søndag. På markedet kan også købes souvenirs. Priser er generelt faste og der forhandles ikke. Dog kan der til tider opnås ca. 10% rabat med et smil og venlig forhandlingsteknik. Aviser For udlændinge er de væsentligste aviser: Kuensel (Bhutans nationaltidende), udkommer ugentligt India Times, udkommer ugentligt (Løbenr. 20968) sep 13, 2004 EEH