PDF udgave (27 KB)
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
DEPARTEMENTET
J.nr. SN 2001-401-0934
Den 13. april 2004
Miljøministeriet
Departementet
Højbro Plads 4
1200 København K
Tlf. 33 92 76 00
Fax 33 32 22 27
Telex 42230 milmin dk
E-post: [email protected]
./.Under henvisning til udvalgets skrivelse af 23. marts 2004. følger
vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 18 (L 146 - bilag
26).
Hans Chr. Schmidt / Anne-Marie Rasmussen
1
DEPARTEMENTET
J.nr. SN 2001-401-0934
Den 13. april 2004
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 stillet af Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg (L 146 - bilag 26).
Spørgsmål 18
Ministeren bedes kommenterer henvendelsen af 22. februar 2004 fra
Dansk Botanisk Forening, jf. L 146 - bilag 25.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har
oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
Allerede den 10. februar 2004 (L 146 bilag 5) henvendte Dansk
Botanisk Forening sig til udvalget om forslaget om beskyttelse af alle
biologiske overdrev, særligt vedrørende lovbemærkningerne om, at der
skal gå 30 - 50 år, før et areal kan blive omfattet af beskyttelsen.
Denne henvendelse blev kommenteret ved ministerens besvarelse den
23. februar 2004 af spørgsmål 3 (L 146 bilag 8), hvortil der kan
henvises.
Foreningen har i sin nye henvendelse anført en række konkrete
eksempler på arealer, som efter foreningens opfattelse vil falde ud af
beskyttelsen på grund af bemærkningerne i lovteksten om, at intensiv
opdyrkning skal være opgivet for mindst 30 - 50 år siden, før det har
udviklet sig til et beskyttet, biologisk overdrev.
De enkelte eksempler skal ikke kommenteres, men de giver anledning
til at præcisere følgende:
2
Hensigten med ændringsforslaget er at opgive den historiske definition
af overdrev og i stedet lægge hovedvægten på de botaniske kriterier
og de tørre jordbundsforhold. Efter forslaget er alle biologiske
overdrev, der opfylder de vegetationsmæssige og jordbundsmæssige
kriterier, således beskyttet uanset deres historiske oprindelse.
De vegetationsmæssige kriterier indebærer, at der på det pågældende
areal skal have indfundet sig en sammenhængende
overdrevsvegetation. Forekomsten af enkelte overdrevsarter på en
mindre del af et areal fører ikke til, at der er tale om et beskyttet
overdrev.
Angivelsen i lovbemærkningerne af, at intensiv opdyrkning skal være
opgivet for mindst 30 - 50 år siden, er indsat for at præcisere, at der
som efter hidtidig praksis skal gå længere tid, før et areal har udviklet
sig til et overdrev. Der vil således som altovervejende hovedregel ikke
have indfundet sig en sammenhængende overdrevsvegetation på et
areal, førend det har henligget uden intensiv opdyrkning i mindst 30 -
50 år. Der er imidlertid ikke tale om en lovregel, men om et bidrag til
fortolkning af, hvad der skal forstås ved et biologisk overdrev.
Bestemmelsen udelukker således ikke, et areal helt undtagelsesvist vil
kunne udvikle overdrevsvegetation på lidt mindre end 30 år og dermed
være omfattet af beskyttelsen.
Om et areal må anses for at have udviklet sig til et overdrev vil
afhænge af de lokale forhold, og der er ikke grundlag for foreningens
antagelse af, at 50 år - og ikke 30 år - generelt vil blive lagt til grund
for denne vurdering.
De konkrete eksempler giver endvidere anledning til at fremhæve, at
det er i overensstemmelse med de kulturhistoriske traditioner at tage
enkelte afgrøder på overdrevene. Denne praksis medfører ikke i sig
selv, at et areal ikke er et overdrev i naturbeskyttelseslovens forstand.
Det er så ledes vigtigt at have sondre mellem intensiv opdyrkning og
enkelte afgrøder, når det skal vurderes, om et areal er et beskyttet
overdrev. Nogle af de eksempler, som foreningen nævner, vurderes
således umiddelbart at kunne være omfattet af beskyttelsen, fordi der
alene har været taget enkelte afgrøder på arealet i en længere årrække.