PDF udgave (27 KB) Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. SN 2001-401-0934 Den 13. april 2004   Miljøministeriet Departementet Højbro Plads 4 1200 København K Tlf. 33 92 76 00 Fax 33 32 22 27 Telex 42230 milmin dk E-post: mim@mim.dk ./.Under henvisning til udvalgets skrivelse af 23. marts 2004. følger vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 18 (L 146  - bilag 26). Hans Chr. Schmidt    /   Anne-Marie Rasmussen
1 DEPARTEMENTET J.nr. SN 2001-401-0934 Den 13. april 2004   Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (L 146 - bilag  26). Spørgsmål 18 Ministeren bedes kommenterer henvendelsen af 22. februar 2004 fra Dansk Botanisk Forening, jf. L 146 - bilag 25. Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Allerede den 10. februar 2004 (L 146 bilag 5) henvendte Dansk Botanisk Forening sig til udvalget om forslaget om beskyttelse af alle biologiske overdrev, særligt vedrørende lovbemærkningerne om, at der skal gå 30 - 50 år, før et areal kan blive omfattet af beskyttelsen. Denne henvendelse blev kommenteret ved ministerens besvarelse den 23. februar 2004 af spørgsmål 3 (L 146 bilag 8), hvortil der kan henvises. Foreningen har i sin  nye henvendelse anført en række konkrete eksempler på arealer, som efter foreningens opfattelse vil falde ud af beskyttelsen på grund af  bemærkningerne i lovteksten om, at intensiv opdyrkning skal være opgivet for mindst 30 - 50 år siden, før det har udviklet sig til et beskyttet, biologisk overdrev. De enkelte eksempler skal ikke kommenteres, men de giver anledning til at præcisere følgende:
2 Hensigten med ændringsforslaget er at opgive den historiske definition af overdrev og i stedet  lægge hovedvægten på de botaniske kriterier og de tørre jordbundsforhold. Efter forslaget er alle biologiske overdrev, der opfylder de vegetationsmæssige og jordbundsmæssige kriterier, således beskyttet uanset deres historiske oprindelse. De vegetationsmæssige kriterier indebærer, at der på det pågældende areal skal have indfundet sig en sammenhængende overdrevsvegetation. Forekomsten af enkelte overdrevsarter på en mindre del af et areal fører ikke til, at der er tale om et beskyttet overdrev. Angivelsen i lovbemærkningerne af, at intensiv opdyrkning skal være opgivet for mindst 30 - 50 år siden, er indsat for at præcisere, at der som efter hidtidig praksis skal gå længere tid, før et areal har udviklet sig til et overdrev. Der vil således som altovervejende hovedregel ikke have indfundet sig en sammenhængende overdrevsvegetation på et areal, førend det har henligget uden intensiv opdyrkning i mindst 30 - 50 år. Der er imidlertid ikke tale om en lovregel, men om et bidrag til fortolkning af, hvad der skal forstås ved et biologisk overdrev. Bestemmelsen udelukker således ikke, et areal helt undtagelsesvist vil kunne udvikle overdrevsvegetation på lidt mindre end 30 år og dermed være omfattet af beskyttelsen. Om et areal må  anses for at have udviklet sig til et overdrev vil afhænge af de lokale forhold, og der er ikke grundlag for foreningens antagelse af, at 50 år - og ikke 30 år - generelt vil blive lagt til grund for denne vurdering. De konkrete eksempler giver endvidere anledning til at fremhæve, at det er i overensstemmelse med de kulturhistoriske traditioner at tage enkelte afgrøder på overdrevene. Denne praksis medfører ikke i sig selv, at et areal ikke er et overdrev i naturbeskyttelseslovens forstand. Det er så ledes vigtigt at have sondre mellem intensiv opdyrkning og enkelte afgrøder, når det skal vurderes, om et areal er et beskyttet overdrev. Nogle af de eksempler, som foreningen nævner, vurderes således umiddelbart at kunne være omfattet af beskyttelsen, fordi der alene har været taget enkelte afgrøder på arealet i en længere årrække.