PDF udgave (42 KB) Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 159 - bilag 14) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 18 og 19 af 5. og 6. maj 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om politiets virksomhed (L 159 – bilag 11 og 13). Spørgsmål nr. 18: ”Ministerens  kommentarer  udbedes  til  vedlagte  artikel:  Visitation  uden  mistanke  –  et retspolitisk skråplan, af ph.d. Lars Holmberg, Københavns Universitet, Lov & Ret, 2004, nr. 3, s. 3f.” Svar: I den pågældende artikel fremfører Lars Holmberg en række synspunkter vedrørende § 6 i lovforslaget. Med den foreslåede §  6 gives politiet  mulighed for på  bestemte steder, hvor  der efter våbenloven gælder  et  forbud  mod  at  besidde  eller  bære  kniv  mv.,  at  foretage  besigtigelse  af  personer  samt undersøge tøj og genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben. 1. Lars  Holmberg  finder  bl.a.,  at  det  er  i  strid  med  almindelige  principper  i  dansk  retspleje,  at stikprøvevisitation efter forslaget ikke kræver en konkret mistanke. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at politiet i forebyggende eller fareafværgende øjemed kan træffe foranstaltninger, der indebærer visse begrænsninger i borgernes bevægelsesfrihed, eller indebærer, at politiet  må  foretage  indgreb  i  borgernes  integritet.  Som  eksempel  herpå  kan  nævnes,  at  politiet  i forbindelse med arrangementer, der erfaringsmæssigt kan udvikle sig til uroligheder, eksempelvis visse fodboldkampe,  undertiden  foretager  visitation  af  publikum  og  undersøger  tøj  og  genstande  i  de pågældendes besiddelse med henblik på at undersøge, om de pågældende er i besiddelse af farlige genstande. Sådanne foranstaltninger træffes uden et konkret mistankegrundlag over for den enkelte, som visiteres, med hjemmel i retsplejelovens § 108, jf. lovforslagets § 4 og § 5. I lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.2., er der nærmere redegjort for baggrunden for forslaget om at indføre bestemmelsen vedrørende stikprøvevisitation på bestemte steder rettet mod besiddelse af ulovlige våben. Som det fremgår heraf, har Rigsadvokaten, Politidirektøren i København og Politimesterforeningen på baggrund af de senere års kriminalitetsudvikling anbefalet, at der indføres en adgang for politiet til at foretage stikprøvevis kontrol efter våben i lighed med § 7 a i den norske politilov.  En  sådan  hjemmel  vil  indebære  en  væsentlig  forbedret  mulighed  for  at  håndhæve våbenlovgivningen,  hvilket  vil  kunne  medvirke  til  at  begrænse  omfanget  af  kriminalitet,  hvor  der benyttes våben. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, skal en række betingelser efter den

foreslåede bestemmelse være opfyldt, før politiet kan foretage stikprøvevisitation. Der er således ikke tale om,  at  politiet  får en  generel  mulighed  for på  hvilket  som  helst sted  og  et  hvilket som  helst tidspunkt at foretage stikprøvevisitation af personer. Justitsministeriet er på den anførte baggrund ikke enig i, at den foreslåede bestemmelse vil være et retspolitisk ”skråplan”. 2. Lars Holmberg anfører endvidere, at politiet med den foreslåede bestemmelsen gives mulighed for at foretage et alvorligt indgreb, og at en sammenligning med den kontrol, der foretages af flyrejsende i lufthavne, ikke er reel. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.4.1., indebærer visitation uden konkret mistanke mod enkeltpersoner et indgreb af en vis intensitet. Sammenligningen  i  lovforslagets  bemærkninger  med  sikkerhedskontrollen  i  lufthavne  tilsigter  at forklare, at det, som politiet kan foretage ved en stikprøvevisitation efter den foreslåede bestemmelse – dvs. besigtigelse  og/eller  undersøgelse  af  tøj  og  tasker  mv. på  stedet  –  med  hensyn  til  indgrebets intensitet   svarer   til,   hvad   borgerne   i   dag   oplever   som   flyrejsende   i   forbindelse   med sikkerhedskontrollen  i  lufthavne.  Sammenligningen  er  derimod  ikke  udtryk  for,  at  det  er Justitsministeriets opfattelse, at en stikprøvevisitation efter den foreslåede bestemmelse nødvendigvis af borgerne vil blive oplevet på samme måde som en visitation i en lufthavn. 3. I artiklen er endvidere peget på, at den foreslåede bestemmelse indebærer fare for, at politiet vil anvende bestemmelsen til at foretage undersøgelse af personer, man ikke mistænker for at besidde våben, men derimod for eksempelvis narkotikabesiddelse. Den  foreslåede  bestemmelse  giver  alene  politiet  mulighed  for  at  foretage  stikprøvevisitation  med henblik på  at kontrollere,  om nogen  besidder eller  bærer våben.  Som det  fremgår af  lovforslagets almindelige  bemærkninger,  pkt.  5.2.4.2.,  kan  der  ikke  efter  den  foreslåede  bestemmelse  foretages visitation mv. med henblik på at undersøge, om nogen er i besiddelse af eksempelvis euforiserende stoffer. Visitation med et sådant formål vil skulle ske under iagttagelse af retsplejelovens almindelige bestemmelser om legemsbesigtigelse som led i efterforskning. Det fremgår endvidere af den foreslåede § 6, stk. 3, at beslutning om på det pågældende sted i en periode at foretage stikprøvevisitation skal træffes forudgående og skriftligt af politimesteren eller den, der bemyndiges dertil. Politiet skal i afgørelsen nærmere angive konkrete forhold, der begrunder, at der på det pågældende sted må antages at være en forøget risiko for vold og andre strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd. 4. I artiklen anføres, at den forslåede bestemmelse rummer en risiko for at forværre forholdet mellem politiet og vise grupper af borgere, idet visitationsbestemmelsen vil blive anvendt selektivt i forhold til den type personer, der på baggrund af politiets erfaringer i forvejen er i politiets søgelys.

Justitsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  politiet  under  udøvelse  af  sin  virksomhed  ligesom  andre offentlige myndigheder er underlagt almindelige forvaltningsretlige principper om saglig forvaltning mv. Som nævnt ovenfor vil bestemmelsen efter Justitsministeriets opfattelse kunne virke præventivt og medvirke til at begrænse omfanget af personfarlig kriminalitet. 5. Lars Holmberg anfører endvidere, at lovforslaget ikke giver mulighed for, at en borger kan klage over en visitation, der er foretaget i medfør af den foreslåede bestemmelse. Lovforslaget  indeholder  ikke  særlige  regler  om  adgang  til  at  påklage  en  beslutning  om stikprøvevisitation.  Politimesterens  (politidirektørens)  beslutning  om  stikprøvevisitation  mv.  i  en periode vil imidlertid efter dansk rets almindelige regler om administrativ rekurs og om adgang til domstolsprøvelse kunne indbringes for Justitsministeriet og for domstolene af personer, der har en retlig interesse heri, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.4.5. Den omstændighed, at der ikke i lovforslaget er medtaget særlige regler om adgang til at klage over den enkelte visitation, indebærer  heller ikke, at den  pågældende person er afskåret  herfra. Der vil således i medfør af de almindelige regler om klager over politipersonale kunne klages over politiets adfærd i forbindelse med det pågældende indgreb, jf. retsplejelovens kapitel 93 b. Spørgsmål nr. 19: ”I fortsættelse af spørgsmål 18, jf. L 159 – bilag 11, bedes ministeren særskilt kommentere følgende afsnit på side 4 i artiklen: Visitation uden mistanke – et retspolitisk skråplan, af ph.d. Lars Holmberg, Københavns Universitet, Lov & ret, 2004, nr. 3: ”Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der i forslaget henvises til Politikommissionens forslag   til   ny   dansk   politilov;   dette   forslag   fastholder   nemlig,   at   en   udvidet visitationsbeføjelse skal bygge på konkret mistanke. Det samme gælder norsk lov, som der også  henvises  til:  Her  kan  politiet  visitere  også  på  åben  gade,  men  igen  efter  konkret mistanke.” Svar: Det er korrekt, at den foreslåede bestemmelse i § 6 ikke bygger på Politikommissionens lovudkast i betænkning nr. 1410/2002, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1.1., hvor dette fremgår. Om baggrunden for den foreslåede § 6 henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 18 ovenfor og til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.4. Den foreslåede § 6 er udformet med udgangspunkt i en lignende bestemmelse i § 7 a i den norske politilov. Indholdet  af  §  7  a  i  den  norske  politilov  er  nærmere  beskrevet  i  lovforslagets  almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.3.1. Denne bestemmelse giver politiet adgang til på offentligt sted at visitere

personer eller køretøjer, når der er grund til at undersøge, om nogen er i besiddelse af eller opbevarer våben. Det er således ikke efter den norske bestemmelse et krav, at der foreligger en konkret mistanke rettet mod den person, som bliver visiteret. Derimod skal der være tale om situationer eller om steder, hvor strafbare handlinger, som krænker nogens liv, helbred eller frihed, erfaringsmæssigt finder sted, eller hvor der er grund til at antage, at nogen planlægger eller forbereder sådanne strafbare handlinger.

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 18 og 19 af 5. og 6. maj 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om politiets virksomhed (L 159 – bilag 11 og 13). /