PDF udgave (39 KB) Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2003-7650-0003 Dok.: RDP20667 Besvarelse af spørgsmål nr. 10-11 af 9. januar 2004 fra Folketingets Retsudvalg (L 96  –  bilag 24). Spørgsmål nr. 10: ” Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang begrebet i L 96, § 5, stk. 4, nr. 1 "Øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes" har det samme eller et andet indhold end det tilsvarende begreb i anden lovgivning, f.eks. i retsplejelovens § 796, stk. 3 "såfremt undersøgelsens øjemed ville forspildes". Ministeren bedes i den forbindelse detaljeret redegøre for, - hvilke krav der kan stilles til administrationens henholdsvis politiets vurdering af, hvorvidt øjemedet ville forspildes i en given situation, - herunder  særligt,  hvilke  krav  der  skal  stilles  til,  at  myndigheden  tilvejebringer dokumentation for det grundlag, som vurderingen i det enkelte tilfælde hviler på. Ministeren  bedes i  den forbindelse  særligt redegøre  for,  hvilken styrke  indikationen af,  at "øjemedet ville forspildes", der skal foreligge som betingelse for, at undtagelsesbestemmelsen i lovforslagets  § 5,  stk. 4, nr.  1 kan finde  anvendelse, herunder  om det måtte  antages, at kravene for at anvende tilsvarende bestemmelser i anden lovgivning f.eks. i retsplejelovens § 796, stk. 3, må antages at være tilsvarende eller anderledes.” Spørgsmål nr. 11: ”Ministeren  anmodes  endvidere  om  at  oplyse,  hvorvidt  undtagelsesbestemmelsen  i
Justitsministeriet Lovafdelingen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2003-7650-0003 Dok.: RDP20668 + bilag lovforslagets § 5, stk. 4, nr. 1, skal fortolkes indskrænkende.” Svar: 1. Lovforslagets  §  5,  stk.  1  og  2,  indebærer,  at  en  myndighed  forud  for  gennemførelsen  af  en beslutning  om  iværksættelse  af  et  tvangsindgreb  skal  underrette  parten  om  beslutningen.  I lovforslagets § 5, stk. 4, nr. 1-5, er imidlertid angivet nogle til dels overlappende tilfældegrupper, hvor dette krav om forudgående underretning ikke gælder. Pligten  til  forudgående  underretning  gælder  således  bl.a.  ikke  i  tilfælde,  hvor  øjemedet  med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis der skulle gives forudgående underretning, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, nr. 1. Som anført i lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 4, nr. 1, tager bestemmelsen først og fremmest sigte  på  de  tilfælde,  hvor  en  myndighed  foretager  tvangsindgreb  som  led  i  sin  kontrol-  eller tilsynsvirksomhed.    Formålet med bestemmelsen i § 5, stk. 4, nr. 1, er  således navnlig at sikre en fortsat effektiv kontrol med overholdelsen af lovgivningen på de enkelte områder. Det vil sige, at bestemmelsen skal sikre, at myndighederne heller ikke fremover vil være forpligtet til at varsle f.eks. et kontrolbesøg, såfremt en varsling ikke ville være i overensstemmelse med kontrolbesøgets formål. 2. Bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 4, nr. 1, indebærer derfor bl.a., at myndighederne kan undlade at varsle et kontrolbesøg, hvis det på grundlag af de  konkrete omstændigheder må antages, at kontrolbesøgets formål ville være forspildt, såfremt der skete forudgående varsling. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en myndighed på baggrund af tidligere erfaringer med en bestemt virksomhed har grund til at antage, at den pågældende – såfremt der skete varsling – ville bortskaffe de effekter mv., der ønskes kontrolleret. Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
Justitsministeriet Lovafdelingen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2003-7650-0003 Dok.: RDP20668 + bilag Der kan i den forbindelse efter Justitsministeriets opfattelse ikke stilles krav om, at myndigheden skal have en egentlig viden om, at f.eks. en virksomhed ville bortskaffe relevante effekter mv. forud for et kontrolbesøg, såfremt der blev givet forudgående varsling. Varsling kan således også undlades, hvis myndigheden – f.eks. på baggrund af tidligere erfaringer med en  virksomhed eller  med en bestemt  branche eller  dele af  en branche  -  har  en begrundet formodning om, at en virksomhed med henblik på at lægge hindringer i vejen for kontrollen ville fjerne effekter, installationer mv., såfremt der skete forudgående varsling. 3. Som omtalt i lovforslagets bemærkninger vil bestemmelsen i § 5, stk. 4, nr. 1, ikke kun finde anvendelse i  tilfælde,  hvor det  – som  omtalt umiddelbart  ovenfor i  pkt.  2 -  ud fra  de  konkrete omstændigheder skønnes, at formålet med et kontrolbesøg ville være forspildt, hvis der blev givet forudgående  underretning.  Den  pågældende  bestemmelse  vil  ifølge  bemærkningerne  også  finde anvendelse i tilfælde, hvor det generelt må antages, at øjemedet med kontrollen ville blive forspildt, såfremt den pågældende borger eller virksomhed var ”advaret” forinden. Hermed sigtes der til, at bestemmelsen også kan anvendes i alle de tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv.  efter  sin  generelle  karakter  vil  gå  ud  på  at  kontrollere  et  ”øjebliksbillede”.  Ønsker  en myndighed at gennemføre et kontrolbesøg, som har til formål at kontrollere et øjebliksbillede, er dette således i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at undlade varsling efter lovforslagets § 5, stk. 4, nr. 1.           Eksempelvis vil der derfor efter den nævnte bestemmelse ikke skulle varsles i de tilfælde, hvor fødevaremyndighederne  ønsker  at  kontrollere  et  øjebliksbillede  af  hygiejnetilstanden  på  en restaurant,   eller   hvor   myndighederne   ønsker   at   kontrollere   et   øjebliksbillede   af   den dyrevelfærdsmæssige tilstand hos en landmands besætning. Som andre eksempler kan nævnes, at der heller ikke med den nævnte bestemmelse vil skulle varsles forud for et kontrolbesøg, som har til formål at kontrollere et øjebliksbillede af arbejdsmiljømæssige forhold på en virksomhed, eller som har til formål at kontrollere et øjebliksbillede af, om der i en Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
Justitsministeriet Lovafdelingen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2003-7650-0003 Dok.: RDP20668 + bilag virksomhed er personer, som udfører ”sort” arbejde. 4. På den anførte baggrund må det efter Justitsministeriets opfattelse forventes, at lovforslagets § 5, stk. 4, nr. 1, vil få væsentlig praktisk betydning på en række områder. Bestemmelsen indebærer således, at myndighederne inden for de – til dels rummeligt - angivne rammer, som er omtalt ovenfor, kan undlade at varsle tvangsindgreb omfattet af bestemmelsen. Af  det anførte  følger  også, at  bestemmelsen  ikke skal  fortolkes  indskrænkende i  forhold  til sin ordlyd,  og  det  vil  i  sagens  natur  i  betydeligt  omfang  være  overladt  til  den  pågældende kontrolmyndigheds skøn at vurdere, om betingelserne for at undlade varsling efter bestemmelsen er opfyldt. Der vil endvidere ikke ved en fortolkning af lovforslagets § 5, stk. 4, nr. 1, skulle tages hensyn til de regler,  som  findes  i  retsplejeloven,  og  som  anvender  lignende  formuleringer,  herunder  f.eks. retsplejelovens § 796, stk. 3, om ransagning inden for strafferetsplejen (der anvender formuleringen ”såfremt  undersøgelsens  øjemed  ville  forspildes”).  Det  bemærkes  i  den  forbindelse,  at formuleringen i f.eks. retsplejelovens § 796, stk. 3, ikke benyttes med henblik på at afgrænse, om ransagning kan ske med eller uden forudgående varsel, men derimod med henblik på at afgrænse, i hvilke tilfælde politiet selv – når retsplejelovens betingelser er opfyldt – kan foretage en ransagning uden at afvente rettens godkendelse. Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 10-11 af 9. januar 2004 fra Folketingets Retsudvalg (L 96 – bilag 24). / - 5 -