PDF udgave (34 KB) Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2004-156-0092 Dok.: KQU21210 Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af våbenloven (Forbud mod at bære kniv mv. samt skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv mv. (L 97 – bilag 13). Spørgsmål nr. 5: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. februar 2004 fra Dansk Knivsamfund, jf. L 97 – bilag 12.” Svar: 1. Dansk Knivforening har i sin henvendelse til Retsudvalget af 16. februar 2004 opregnet fire emner, som foreningen ønsker at uddybe over for Retsudvalget. For det første anfører Dansk Knivforening, at lommeknive, der ikke kan fastlåses, efter foreningens opfattelse kan være til stor skade for den enkelte bruger. Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at politiets kriminaltekniske afdeling har oplyst, at et krav om, at klingen ikke må kunne låses i udfoldet position, vil begrænse muligheden for at anvende foldeknive som stikvåben. Dette er baggrunden for, at der i det fremsatte ændringsforslag foreslås et forbud mod at bære en foldekniv med en klinge på højst 7 cm på offentlige steder mv., hvis klingen kan fastlåses i udfoldet position. 2. For det andet ønsker Dansk Knivforening, at udtrykket ”lignende anerkendelsesværdige formål” justeres, således at der sikres en ensartet fortolkning, der indebærer, at foreningens medlemmer kan
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2004-156-0092 Dok.: KQU21211 + bilag gå med sin egen snittekniv i skede på markeder, knivkurser mv. Såvel efter den gældende som efter den foreslåede affattelse af våbenlovens § 4, stk. 1, er det forbudt at bære kniv eller dolk på offentlige steder mv., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Opregningen i lovteksten er ikke udtømmende, jf. ordene ”eller andet lignende anerkendelsesværdigt formål.” Det vil bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om der foreligger et anerkendelsesværdigt formål. Der er i de almindelige bemærkninger til den gældende bestemmelse i våbenlovens § 4, stk. 1, anført en række bidrag til fortolkning af udtrykket ”anerkendelsesværdigt formål.” Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til det nu foreliggende lovforslag. Som det fremgår af pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger, foreslås der ingen ændringer i den gældende retstilstand for så vidt angår afgrænsningen af anerkendelsesværdige formål. Justitsministeriet har i den kommenterede høringsoversigt, som blev sendt til Retsudvalget den 3. december 2003 (L 97 – bilag 1), som en kommentar til et høringssvar fra Vaabenhistorisk Selskab, anført, at det vil være et anerkendelsesværdigt formål, hvis samlere transporterer knive til og fra våbenudstillinger og lignende. Justitsministeriet har endvidere tilkendegivet dette i et svar af 14. januar 2004 på en konkret henvendelse til ministeriet af 9. december 2003 fra Dansk Knivforening. I svaret til Dansk Knivforening anførte ministeriet endvidere, at transport af knive til og fra (lovlige) aktiviteter i foreningsregi kunne anses som anerkendelsesværdige formål. Justitsministeriet gjorde samtidig foreningen opmærksom på, at lovforslaget alene vedrører besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende. Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2004-156-0092 Dok.: KQU21211 + bilag For så vidt angår ønsket om at kunne bære kniv på markeder er det Justitsministeriets opfattelse, at det vil kunne anses som et anerkendelsesværdigt formål, hvis kniven f.eks. bæres som led i arbejdet med en stand, hvor der demonstreres knivhåndværk. Der vil dog som nævnt altid skulle foretages en konkret vurdering af situationen, herunder markedets karakter. 3. For det tredje ønsker Dansk Knivforening, at enhåndsbetjente foldeknive lovliggøres, men at hurtigtræksknive fortsat bør være forbudt. Det er efter § 14, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 66. af 26. januar 2000 om våben og ammunition forbudt uden tilladelse fra politimesteren (politidirektøren) at erhverve, besidde, bære eller anvende enhåndsbetjente foldeknive (hurtigtræksknive) og foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive). Efter den nugældende våbenbekendtgørelse anses enhåndsbetjente foldeknive og hurtigtræks-knive således for at være to forskellige betegnelser for én og samme våbentype. Betegnelsen hurtigtræksknive kan imidlertid også anvendes om knive, der hurtigt kan trækkes f.eks. med to fingre fra en støvle. Justitsministeriet har derfor i forslaget til ny affattelse af bemyndigelsesbestemmelse i våbenlovens § 4, stk. 3, undladt betegnelsen hurtigtræksknive i parentes efter betegnelsen enhåndsbetjente foldeknive. Hurtigtræksknive vil dog kunne forbydes efter forslaget til § 4, stk. 3, nr. 2, hvorefter justitsministeren kan forbyde andre skarpe eller spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål. Justitsministeriet agter at udnytte denne bemyndigelse. Justitsministeriet er ikke enig i, at enhåndsbetjente foldeknive bør lovliggøres. Disse knive må efter Justitsministeriets opfattelse betegnes som farlige og kan således som udgangspunkt ikke antages at have et anerkendelsesværdigt formål. 4. For det fjerde nævner Dansk Knivforening knive, som bæres om halsen. Dansk Knivforening Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2004-156-0092 Dok.: KQU21211 + bilag anfører ikke yderligere om disse knive, men det kan i den forbindelse bemærkes, at forslaget til en ny affattelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 3, indebærer, at knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, kan forbydes. Disse knive kan for så vidt også betegnes som hurtigtræksknive, sml. ovenfor pkt. 3. Justitsministeriet agter at udnytte denne bemyndigelse. Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 5 af 17. februar 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af våbenloven (Forbud mod at bære kniv mv. samt skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv mv.) (L 97 – bilag 13). / - 5 -