PDF udgave (63 KB) Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] JBO/ J.nr. 222-1239 Folketingets Socialudvalg Dato: 6. maj 2004 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 16. april 2004 følger hermed – i 70 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 98-101 (Alm. del – bilag 539). Spørgsmål nr. 98: ”Ministeren  bedes  oplyse  antallet  af  afslag,  der  gives  på  ansøgninger  om invalidebiler, samt redegøre for vurderingsgrundlaget for afslag” Svar: Antal af afslag Fra  Ankestyrelsen  er  det  oplyst,  at  der  i  2002  blev  behandlet  2.691  nye ansøgninger om bilstøtte efter servicelovens § 99 i amterne og i de sociale nævn. Det vil sige ansøgninger, hvor ansøgeren ikke tidligere har fået bilstøtte. Heraf fik 1.080 ansøgere afslag, svarende til ca. 40 pct. Endvidere blev der behandlet 2.234 sager, hvor ansøgeren tidligere havde fået bilstøtte  efter  servicelovens  §  99.  Heraf  fik  234  ansøgere  afslag  på  støtte, svarende til ca. 10 pct. Vurderingsgrundlaget

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Socialudvalget (Alm. del - bilag 596) hjælpemidler (serviceloven) (Offentligt) 1 De  gældende  regler  findes  i  Socialministeriets  bekendtgørelse  af  19.  februar 1998 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99. Generelt kan det anføres, at formålet med at yde støtte til bil er at tilvejebringe muligheder  for  at  tilgodese  et  kørselsbehov  for  mennesker  med  en  varig nedsættelse af funktionsevnen, der bevirker at de ikke eller kun med betydelig vanskelighed kan fungere i den daglige tilværelse uden brug af bil. Der kan ydes støtte til bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,  der i  væsentlig  grad  forringer pågældendes  evne  til  at færdes eller i  væsentlig grad  vanskeliggør muligheden for  at opnå  eller fastholde  et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Desuden skal ansøgeren have et kørselsbehov i forbindelse med erhverv, eller i forbindelse   med   uddannelse,   der   sigter   mod   fremtidige   arbejds-   og indtægtsmuligheder, eller hvis hjælpen i væsentlig grad afhjælper følgerne af lidelsen og letter den daglige tilværelse(trivselsbiler) Der  kan  ikke  ydes  støtte,  hvis  ansøgerens  samlede  kørselsbehov  ud  fra  en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan  tilgodeses  ved  andre  ordninger.  Dette  gælder  fx  gennem  kollektive kørselsordninger for personer med handicap og/eller ved befordring med andre individuelle befordringsmidler. Det er ikke alene funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er det afgørende, men  i  hvilken  udstrækning  funktionsnedsættelsen  hindrer,  at  ansøgeren  kan benytte kollektive transportmidler eller i øvrigt dække sit kørselsbehov på anden måde  end  ved  at  køre  i  egen  bil.  Dette  beror  på  en  samlet  vurdering  af ansøgerens sociale og helbredsmæssige forhold. Ved  at  fokusere  på  den  enkelte  ansøgers  funktionsevne  kan  afgørelsen vedrørende  to  ansøgere  med  samme  lidelse  (diagnose)  således  godt  falde forskelligt ud. Som grundlag for vurderingen af ansøgerens funktionsevne skal der ske en bred belysning af, hvordan ansøgeren rent faktisk klarer sin daglige tilværelse med sit handicap. Denne beskrivelse af ansøgerens funktionsniveau, der er baseret på de sociale  myndigheders  og  ansøgerens  egen  beskrivelse,  sammenholdes  med oplysninger om det objektive helbredsmæssige grundlag. Om  Ankestyrelsens  praksis  henvises  til  de  gældende  offentliggjorte  Sociale Meddelelser(SM).  Endvidere  kan  henvises  til  Ankestyrelsens  Guide  om

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Socialudvalget (Alm. del - bilag 596) hjælpemidler (serviceloven) (Offentligt) 2 behandling af sager om bilstøtte fra 1998. Det fremgår heraf, at gangdistancen er et af de centrale elementer i skønnet over, om en ansøger er berettiget til bilstøtte. Efter Ankestyrelsens praksis skal der være tale om en meget betydelig nedsættelse af gangdistancen, før der kan blive tale  om  bilstøtte. Dette  gælder  særligt,  når  ansøgeren  ikke  er  i erhverv  eller under uddannelse. Som hovedregel vil en gangdistance på meget mere end 100 meter tale imod tilkendelse af bilstøtte på trivselsmæssigt grundlag. Det skal dog understreges, at gangdistancen blot er et moment blandt mange, ved vurderingen af om en ansøger er berettiget til bilstøtte. Bedømmelsen af funktionsniveauet er endvidere mildere  ved bilstøtte  på erhvervsmæssigt  eller uddannelsesmæssigt grundlag end ved trivselsmæssigt grundlag.. Selvom funktionsevnen, herunder gangdistancen, ikke er så betydeligt nedsat, at der umiddelbart er grundlag for at tilkende bilstøtte, vil der i en række tilfælde alligevel kunne bevilges bil ud fra et skånebehov. Dette kan være tilfældet hvor en  ansøger  godt  kan  gå  en  rimelig  distance,  men  hvor  dette  medfører  en forværring  af  hans  eller  hendes  lidelse.  Dette  kan  også  være  tilfældet  i forbindelse med bilstøtte til erhverv eller uddannelse (samt i specielle tilfælde til trivselsformål),   hvor   en   ansøger   godt   kan   komme   på   arbejde   eller uddannelsesinstitution til  fods eller  med offentlige  transportmidler, men  hvor dette  udtrætter  ansøgeren  så  meget,  at  gennemførelsen  af  arbejdet  eller uddannelsen bliver meget vanskelig. Endvidere  vil  der  efter  praksis  kunne  ydes  bilstøtte,  hvis  en  ansøger  har  et væsentligt nedsat funktionsniveau på grund af konstante svære smerter, såfremt der er objektive fund, der kan understøtte smertetilstanden. Det  anføres  ofte  i  ansøgninger  og  klager,  at  ansøgerne  ikke  kan  nå  hen  til nærmeste offentlige transportmiddel, eller at busforbindelserne er meget dårlige. Ankestyrelsen  lægger  i  praksis  ikke  ret  stor  vægt  på  disse  forhold,  idet Ankestyrelsen finder, at lang afstand til offentlige transportmidler ikke i sig selv kan begrunde støtte til køb af bil. Ankestyrelsen  har  ikke  statistiske  oplysninger  om  vurderingsgrundlaget  for afslagene. Til belysning af praksis, der indeholder afslag på bilstøtte vedlægges en række nyere SM-meddelelser.

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Socialudvalget (Alm. del - bilag 596) hjælpemidler (serviceloven) (Offentligt) 3 Spørgsmål nr. 99: ”Ministeren bedes orientere udvalget om, hvornår revisionen af regelsættet om støtte  til  køb  af  invalidebil,  som  ministeren  nævner  i  alm.  del  –  bilag  514, kommer.” Svar: Jeg kan oplyse, at det forventes, at den nye bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99 samt tilhørende vejledning vil blive sendt i høring i midten af juni i år. Bekendtgørelsen  og  den  tilhørende  vejledning  forudsættes  herefter  at  træde  i kraft den 15. september i år. Spørgsmål nr. 100: ”Ministeren bedes redegøre for den økonomiske forskel, det ville gøre at ændre reglerne  for  invalidebiler,  således  at  de  blev  afgiftsfrie,  så  det  bliver  klart, hvilken sum der er tale om.” Svar: Da  spørgsmålet  om  statens  indtægter  fra  registreringsafgiften  af  biler  hører under Skatteministeriets lovområde, har  jeg anmodet Skatteministeriet om en udtalelse. Skatteministeriet udtaler: ”Der bevilges årligt 2.500 – 2.700 biler som hjælpemidler. Af disse vedrører 7 – 800   bevillinger   busser   til   kørestolsbrugere,   hvoraf   der   ikke   betales registreringsafgift.

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Socialudvalget (Alm. del - bilag 596) hjælpemidler (serviceloven) (Offentligt) 4 Antages  det,  at  de  resterende  hen  ved  2.000  bevillinger  vedrører  biler,  der  i gennemsnit har en pris inkl. registreringsafgift på 173 – 176.000, svarende til de mest almindelige billigere biler, udgør registreringsafgiften pr. bil ca. halvdelen eller ca. 88.000. Det årlige direkte tab af registreringsafgift for statskassen ved en fritagelse for invalidebiler  kan  på  baggrund  af  ovenstående  forudsætninger  anslås  til  i størrelsesordenen 175 mio. kr. Det bemærkes, at der ved beregningen ikke er taget hensyn til spørgsmålet om eventuel registreringsafgift af bilerne i syvende og senere finansår, hvis de f.eks. efter 6 år bringes i almindelig omsætning. Der er heller ikke taget stilling til hvordan Kommunerne vil få finansieret den modregning som staten må antages at foretage, jf. straks neden for. Forhistorien er, at indtil bistandslovens ikrafttræden i april 1976 blev støtten til invalidebiler   ydet,   dels   i   form   af   hel   eller   delvis   godtgørelse   af registreringsafgift, dels ved lån efter revalideringsloven. I   forbindelse   med   bistandslovens   ikrafttræden   blev   støtten   omlagt   af administrative  hensyn.  Godtgørelsen  af  registreringsafgiften  blev  ophævet.  I stedet blev gennemsnitsudgifterne medtaget i bloktilskuddet til kommunerne og indgik i hjælpen til den enkelte handicappede som et afdragsfrit lån ved siden af et  afdragspligtigt  lån.  Baggrunden  for  denne  ændring  var  bistandslovens regnskabssanerende sigte, hvorefter kommunerne i videre  omfang selv skulle afholde de sociale udgifter, således at de sociale budgetter kom til at vise de sande udgifter. Spørgsmålet  om  eventuelt  at  genindføre  afgiftsfritagelse  for  invalidebiler  er blevet undersøgt af en arbejdsgruppe under Skatteministeriet, der afrapporterede i 1990 og igen af en arbejdsgruppe under Socialministeriet, der afrapporterede i 2001. Når det gælder registreringsafgiften konkluderede begge arbejdsgrupper, at den støttemodel man var nået frem til i forbindelse med gennemførelse af bistandsloven fortsat er den bedste. Det  kan  tilføjes,  at  biler,  der  er  bevilliget  som  hjælpemidler,  er  fritaget  for løbende    afgift    (vægtafgift    eller    brændstofforbrugsafgift)    og    efter registreringsafgiftsloven  kan  udgiften  til  særligt  udstyr  til  hjælp  for  personer med varigt nedsat funktionsevne holdes uden for den afgiftspligtige værdi.”.

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Socialudvalget (Alm. del - bilag 596) hjælpemidler (serviceloven) (Offentligt) 5 Spørgsmål nr. 101: ”Ministeren bedes redegøre for de økonomiske forskelle, der er ved investering i en almindelig bil og i en invalidebil.” Svar: Bilbekendtgørelsens bestemmelser er følgende (§ 4, stk. 1-3) med de aktuelle satser for 2004: Støtte til køb af bil ydes som et rentefrit lån på indtil 136.000 kr., dog højst bilens købesum. Personer, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger 163.000 kr., skal tilbagebetale halvdelen af lånet med 1/72 af beløbet i månedlige afdrag. Den anden halvdel af lånet nedskrives med 1/72 månedligt fra bilens registrering. For personer, hvis indkomstgrundlag overstiger 163.000 kr., forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales, med 20 pct. af den del af indkomstgrundlaget, der overstiger  163.000  kr.  Den  del  af  lånet,  der  skal  nedskrives,  nedsættes tilsvarende. I  det  følgende  forudsættes,  at  bilens  pris  vil  være  136.000  kr.  eller  derover, således at det rentefrie lån til en invalidebil vil være på 136.000 kr. Ved køb af en almindelig bil forudsættes det, at billånet ligeledes vil være på 136.000 kr., som afdrages over 72 måneder på samme måde som invalidebilen til en rente på 5 pct. p.a. efter fradrag af værdien af renteudgiftens skattefradrag, samt at der vil være en engangsudgift til etablering af billånet på 1.800 kr. Den økonomiske forskel mellem investering i en invalidebil og en almindelig bil afhænger af indkomstgrundlaget, idet et højere indkomstgrundlag (indtil 503.000 kr.) betyder en faldende besparelse ved køb af en invalidebil i forhold til køb af en almindelig bil. Nedenfor er opstillet en række eksempler på tilbagebetalingsbeløb, afdrag pr. måned  og  besparelsen  i  alt  (besparelse  som  følge  af  lånets  nedskrivning, rentefriheden) ved forskellige indkomstgrundlag ved køb af en invalidebil: Indkomstgrundlag Tilbagebeta-li ngsbeløb Afdrag pr. måned Besparelse i alt (afrundet) Op til 163.000 kr. 68.000 944 90.000 213.000 kr. 78.000 1.083 80.000 263.000 kr. 88.000 1.222 70.000 313.000 kr. 98.000 1.361 60.000

- 6 - 363.000 kr. 108.000 1.500 50.000 413.000 kr. 118.000 1.639 40.000 463.000 kr. 128.000 1.778 30.000 503.000 kr. og derover 136.000 1.889 22.000 Ved et indkomstgrundlag på op til 163.000 kr. er besparelsen på ca. 90.000 kr. ved køb af invalidebil, hvoraf de ca. 22.000 kr. skyldes, at lånet er rentefrit og uden etableringsudgifter. Ved et indtægtsgrundlag på 503.000 kr. og derover skyldes besparelsen på ca. 22.000 kr. udelukkende, at lånet er rentefrit og uden etableringsudgifter. Henriette Kjær /Frode Svendsen Bilag vedlagt: SM C-32-02 om bilstøtte på erhvervsmæssigt grundlag SM C-9-02 om frivilligt arbejde SM C-55-01 om chaufførmulighed SM C-37-00 om tidligere bevilget bilstøtte SM O-2-00 om kroniske smerter på grund af svære ryglidelser SM C-14-99 om selvstændig virksomhed på bopælsadressen SM O-30-99 om selvstændig virksomhed på bopælsadressen SM O-31-99 om personer med ophold på døgninstitution. (Løbenr. 18028)